Mange gange ser man det ikke komme. Det spiller ingen rolle, om man befinder sig i et lukket rum eller på Christiansborgs gange blandt kolleger og andre politikere. Josephine Fock kan pludselig bryde ud i raseri, og når det sker, har hun ofte fingeren helt oppe i ansigtet på én. Flere har stået grædende tilbage.
Sådan beskriver en række kilder Josephine Fock, der på et ekstraordinært landsmøde den 1. februar efter flere ugers kampvalg blev valgt af Alternativets medlemmer som partiets nye leder.
Flere kilder fortæller for eksempel, at Josephine Fock har overfuset folk i det offentlige rum – verbalt og af og til også fysisk. De beskriver hende som uforudsigelig, manipulerende og konfliktskabende. Og mange beretter om at være blevet kørt ned psykisk.
»Hun har været fuldstændig overfusende og intimiderende i sin opførsel,« som et tidligere folketingsmedlem siger.
»Hun kan gå fra nul til 100 og eksplodere i raseri,« siger en tidligere medarbejder.
Josephines Focks første uger som politisk leder har været præget af negative historier om hendes person. Flere medier har beskrevet, hvordan Josephine Fock er upopulær blandt nogle medlemmer og ansatte i Alternativet – blandt andet på grund af sin ledelsesstil.
Samtidig har man kunnet læse om personer med tilknytning til partiet, der har meldt sig ud eller har forladt deres poster efter valget af Josephine Fock. Omvendt er det blevet betonet, at Josephine Fock nyder stor opbakning i baglandet.
Josephine Fock
- Født 1965 i Aarhus. Ansat i fagbevægelsen 1994-2015. Senest som sekretariatschef i OAO, Offentlige Ansattes Organisationer, 2007-2015.
- Folketingsmedlem for Alternativet i Østjyllands Storkreds, 18. juni 2015–31. oktober 2018, hvor Josephine Fock bl.a. var finansordfører, retsordfører, udlændingeordfører, integrationsordfører, indfødsretsordfører og grundlovsordfører. Forkvinde for Alternativets folketingsgruppe 2015-2017.
- Fra 2018-2019 ansat som direktør for integrationsafdelingen i Dansk Flygtningehjælp.
- Valgt til politisk leder af Alternativet 2020.
Information har været i kontakt med 23 kilder fra forskellige dele af Danmark, der på den ene eller anden måde har arbejdet sammen med Josephine Fock i hendes tid som folketingsmedlem fra 2015-2018. Nogle har stadig tilknytning til Alternativet, andre har ikke.
De fleste kilder har udtalt sig på betingelse af anonymitet, men flere af dem har uafhængigt af hinanden beskrevet de samme hændelsesforløb over for Information. De konkrete episoder er desuden blevet forelagt andre kilder for at få hændelsesforløbet bekræftet.
Størstedelen af kilderne bekræfter billedet af Josephine Fock som en kollega og leder, der kan være ubehagelig at arbejde med.
Information har desuden set en række interne mails sendt mellem folketingsmedlemmer, hovedbestyrelsen, ansatte på Christiansborg og medarbejdere i Alternativets landssekretariat. Mailene er skrevet i perioden 2016-2017, hvor Josephine Fock som gruppeforperson var en del af den daglige politiske ledelse. Mailene indeholder klager over hendes adfærd samt konkrete hændelser, hvor afsender mener, hun har skabt konflikter og talt usandt om kolleger.
Nogle af mailene beskriver, at ansatte har været bange, nervøse eller haft ondt i maven over at møde på arbejde som følge af Josephine Focks hårde ledelsesstil. De kan ikke citeres af hensyn til kildebeskyttelse, men dokumenterer, at konflikten i Alternativet ikke er opstået i kølvandet på partiets formandsvalg. Den har eksisteret i årevis.
Oplysningerne i denne artikel er blevet forelagt Uffe Elbæk, som er vidende om episoderne. Nogle har han overværet, mens han har haft kendskab til andre i sin egenskab af partileder. Han har ikke yderligere kommentarer.
Josephine Fock har set denne artikel før publicering og skriver i en mail:
»Jeg er naturligvis dybt berørt over de påstande, som fremføres i artiklen. Jeg har flere gange erkendt, at jeg ikke var den bedste version af mig selv på det tidspunkt på grund af de mange personsager, der var, og det store pres, vi alle var underlagt. Men jeg kan ikke genkende det billede og de situationer, som Information tegner af mig.«
Information tegner her et portræt af den tidligere fagforeningskvinde, der nu er strøget til tops i det lille parti.
’Bitch, don’t kill my vibe’
En januardag i 2017 havde en ansat hos Alternativet delt et opslag på partiets sociale medier med ordene »bitch, don’t kill my vibe«. Opslaget var en reference til rapperen Kendrick Lamars storhit, som Dansk Ornitologisk Forening brugte som ordspil i en kampagne for bevarelsen af fuglearten viben. Med opslaget ville Alternativet vise, at partiet bakkede op om budskabet.
Josephine Fock blev imidlertid så rasende over brugen af ordet »bitch«, at hun hev medarbejderen fra kontoret og ud på gangen, hvor hun råbte ad personen og efterlod vedkommende »meget rystet« tilbage, siger en tilstedeværende kilde.
Episoden chokerede de tilstedeværende, fortæller i alt fire kilder uafhængigt af hinanden.
»Vi var flere, der stak hovederne ud af vores kontorer, og ikke forstod, hvad der skete. Vores kollega fik simpelthen et møgfald midt i plenum,« siger den ene om episoden.
Noget lignende skete en sommer, da partiet skulle skifte kontorpladser. En medarbejder havde lavet et udkast til ny kontorfordeling, men Josephine Fock var utilfreds med forslaget og overfusede medarbejderen midt på gangen og gav personen »en ordentlig skideballe«, som en kilde formulerer det.
»Hun fulgte efter ham ind på kontoret, smækkede døren og råbte og skreg ad ham,« siger vedkommende.
Det bekræftes af tre andre.
Josephine Focks vrede i situationen skyldtes, at hun ikke ville have et ringere kontor end det, Uffe Elbæk skulle sidde i, fortæller en kilde.
»Vi var mange ansatte, og vi havde kun få kontorer, så vi var nødt til at rykke sammen og være flere på hvert kontor,« siger kilden.
Et tidligere folketingsmedlem fortæller, at Josephine Fock engang overfusede vedkommende foran andre partiers ordførere. Det skete, mens Folketinget behandlede et lovforslag, som folketingsmedlemmet var ordfører på. Vedkommende skulle snart på talerstolen, men måtte i stedet forlade salen med en vred Josephine Fock i hælene. Selv om folketingsmedlemmet fortrak til et mødeværelse, fulgte Josephine Fock efter og fortsatte med at skælde ud.
»Jeg tror ikke, at hun i dag ville kunne huske den episode. Det er en stil, som er naturlig for hende,« siger det tidligere folketingsmedlem.
I september 2018 forlod Josephine Fock Alternativets folketingsgruppe til fordel for en stilling som direktør i Dansk Flygtningehjælp, hvor hun efterfølgende var ansat i et års tid.
Alternativets landsmøde i Odense i 2015.
En række kilder beretter, at Josephine Fock i flere situationer også har rusket i folk, når hun er blevet vred. Eksempelvis under Alternativets årsmøde i Odense i 2015. På et tidspunkt blev Josephine Fock så utilfreds med ordstyreren, at hun omme bag scenen ruskede i vedkommende og gav en skideballe »af en anden verden«, som en tilstedeværende kilde fortæller. Det bekræftes af to andre tilstedeværende kilder uafhængigt af hinanden.
En anden tilføjer, at »hun har rusket i frivillige og gjort folk bange, hvis de ikke gav sig 100 procent«, hvilket bekræftes af andre kilder.
I alt beskriver fire kilder over for Information, at de med egne øjne har set Josephine Fock gribe fysisk fat i folk, når hun er blevet vred på dem. En femte kilde tilføjer, at han ikke selv har oplevet Josephine Fock ruske i andre, men at »hun er fysisk grænseoverskridende«.
»Hun kan være helt oppe i ansigtet på én med sin finger og stå og råbe,« siger kilden.
Josephine Fock skriver til Information, at »de konkrete personsager er løst, og jeg har ingen intentioner om at videreføre potentielle konflikter. Derfor ønsker jeg ikke at kommentere nogen af anklagerne. De mennesker, som stadig måtte have en konflikt med mig, vil jeg meget gerne mødes og snakke med, så vi kan se fremad. Eventuelle fortsatte personkonflikter skal på ingen måde overskygge Alternativets projekt. Jeg har fået et stort mandat fra medlemmerne til at videreføre Alternativet som det grønne parti, der ønsker en reel grøn omstilling af Danmark, og det er det, jeg vil arbejde for, sammen med alle dem, der vil være med«.
Blå af raseri
Det tidligere folketingsmedlem Christian Poll, der arbejdede sammen med Josephine Fock i Folketinget, siger, at han »ikke selv har oplevet« Josephine Fock overfuse og skælde voldsomt ud på andre.
»Jeg har hørt, nogle påstå det. Men ingen vil sige, hvad det handler om. Jeg har aldrig selv oplevet noget i den retning,« siger Christian Poll, der tværtimod oplevede Josephine Fock »som en utroligt god samarbejdspartner«.
»Hun er en sindssygt dygtig forhandler, og hun er meget målrettet. Jeg er glad for, at hun skal være vores politiske leder. Hun brænder for baglandet,« siger han.
Carolina Magdalene Maier, som også sad i Folketinget med Josephine Fock, har heller aldrig overværet hende overfuse andre mennesker.
»Hun er en bestemt leder, men jeg har aldrig oplevet hende som ubehagelig,« siger hun.
En tidligere politiker, der har mødt Josephine Focks temperament, er Anders Stjernholm, som var folketingsvikar for Ulla Sandbæk fra november 2017 til marts 2018. Han ser mere temperament som noget, der kommer med jobbet.
Da det i februar 2018 kom frem, at daværende Venstre-profil Jakob Engel Schmidt havde kørt bil med kokain i blodet, slog Venstre hurtigt hånden af ham. I den forbindelse udtalte Anders Stjernholm til MetroXpress, at Venstre godt kunne være lidt mere nådige over for en mand, som havde det svært.
Den udtalelse faldt Josephine Fock for brystet.
»Hun kom ind på mit kontor blå af raseri. ’Du blåstempler spritkørsel,’ sagde hun. Jeg tænkte dengang, at det kom med jobbet som politiker, at man er temperamentsfuld. Og det gør jeg sådan set stadig,« siger han.
Ifølge kilder har Alternativet tilbudt og betalt for professionel hjælp til et folketingsmedlem, der var stresset over Josephine Focks måde at forholde sig til andre på.
Det nu tidligere folketingsmedlem, som ønsker at være anonym, bekræfter i dag at have modtaget professionel hjælp som følge af Josephine Focks hårde ledelsesstil. Vedkommende ønsker dog ikke at kommentere sagen nærmere.
Mikkel Nørskov Kjær var sekretariatschef i Alternativet fra januar 2014 til slutningen af 2017. Han blev ifølge et interview i Jyllands-Posten med daværende gruppeforperson René Gade i november 2017 »opsagt«.
Mikkel Nørskov Kjær bekræfter i dag, at han i sin tid som sekretariatschef modtog flere klager fra medarbejdere og politikere over Josephine Fock. Klagerne handlede blandt andet om, at hun overfusede medarbejdere og udtalte sig på vegne af andre ordføreres politikområder. Han har ingen yderligere kommentarer.
En målrettet dame
54-årige Josephine Fock er uddannet jurist fra Aarhus Universitet og havde i mange år været forhandlingschef i fagbevægelsen, inden hun i 2015 blev valgt ind i Folketinget efter Alternativets kanonvalg. Fra topfolk i fagbevægelsen får hun positive skudsmål.
Bente Sorgenfrey, som er ansvarlig for internationalt arbejde i Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, kalder Josephine Fock »en målrettet dame, der ved, hvad hun vil«.
»Hun er god til at samle folk om et projekt som for eksempel overenskomstforhandlinger. Hun har holdt pladsen i mange år, så der har været opbakning til hende,« siger Sorgenfrey.
Et lignende indtryk har Flemming Vinther, mangeårig chefforhandler for OAO, Offentligt Ansattes Organisationer, hvor Josephine Fock var sekretariatschef i otte år, inden hun kom i Folketinget. Han oplevede hende »som ekstremt professionel«:
»Hun var min højre hånd. Hun er målrettet, professionel, og ja, hun kan godt have en vis utålmodighed. Men i forhandlerkredse er det ikke en negativ værdi. Har hun kant? Ja. Kan man slå sig på hende? Ja, det kan man godt,« siger Flemming Vinther, som aldrig har oplevet, at Josephine Fock skulle have overfuset politikere eller ansatte.
Da Alternativets ni nye folketingsmedlemmer efter valget i 2015 skulle flytte ind på Christiansborgs grønne gang, havde partiet formuleret seks kerneværdier – blandt andet »empati« og »ydmyghed«.
Men da Josephine Fock forlod Folketinget i 2018 for at blive direktør i Dansk Flygtningehjælp, mente mange medarbejdere og folketingsmedlemmer, at hun havde forbrudt sig mod netop disse værdier.
Mange kilder erindrer, at Josephine Fock pludselig kunne finde på at råbe ad de fagmedarbejdere, Alternativet havde ansat. En af dem fortæller om at være blevet ringet op midt om natten af Josephine Fock, der »flejnede ud« over et notat, hun var utilfreds med.
Adspurgt om, hvorvidt Josephine Focks ageren i Alternativet ikke blot har skyldtes, at hun har været frustreret over manglende rammer i partiet, svarer en af Informations kilder:
»Sagtens. Vi var alle sammen bindegale på et eller andet plan, og det var meget svært at lave ledelse. Procedurer, struktur og orden manglede i Alternativet, og det var nok ikke gået i fagbevægelsen. Det er nok det, hun indimellem har kæmpet med.«
Et spor af konflikter
Flere af Informations kilder mener, at Josephine Fock har spillet en rolle i forhold til at skabe konflikter internt i partiet. De peger på partiets sommergruppemøde i 2017, hvor fronterne i ledelsen var trukket hårdt op.
For at skabe ro på de indre linjer hyrede partiet to krisekonsulenter til en pris af over 100.000 kroner. Kompromiset i magtkampen blev, at både Josephine Fock og Rasmus Nordqvist måtte trække sig fra den daglige politiske ledelse.
Kilden til konflikten var blandt andet et brev, som fem medarbejdere havde sendt til ledelsen før sommerferien, hvori de efterlyste mere struktur i hverdagen og til gengæld mindre »larm«, mindre »rod i arbejdsgangene« og mindre »festkultur«.
Brevet skulle dog ikke læses som et konfrontatorisk oprør mod ledelsen, fortæller en af afsenderne, der ønsker at være anonym, i dag. Men ifølge vedkommende og flere andre kilder brugte Josephine Fock senere brevet ved at bringe det op internt på møder i, hvad de ser som forsøg på at skabe en større konflikt i organisationen.
Kilderne vurderer, at formålet var at stække Uffe Elbæk, som på et møde tidligere på sommeren havde meldt ud, at den politiske ledelse med Uffe Elbæk, Rasmus Nordqvist og Josephine Fock skulle konstitueres på ny.
Tidligere folketingsmedlem Ulla Sandbæk og andre husker, at Rasmus Nordqvists afgang var et krav fra Josephine Fock, som ellers ikke ville trække sig som gruppeleder.
»Det skulle se ud, som om man byttede rundt på hele ledelsen. Hun truede altid med at gå til pressen, hvis ikke hun fik sin vilje. Mit indtryk var, at hun havde øjnene stift rettet mod Uffes post,« siger Ulla Sandbæk.
Udadtil blev manøvren forklaret med et behov for større fokus på klimadagsordenen, som Rasmus Nordqvist skulle varetage som partiets nye klimaordfører. I offentligheden foregik rokaden også nogenlunde fredeligt, men internt har episoden skabt modsætninger i partiet, der stadig findes i dag.
»Josephine Fock slæber et spor af konflikter efter sig,« siger en kilde.
Syv kilder fortæller også om, at Josephine Fock især kunne blive rasende på partiets pressefolk, hvis andre folkevalgte optrådte i pressen – eksempelvis i DR2’s Deadline. Og hun lagde vægt på at være ordfører for politikområder med stor mediedækning. Eksempelvis udlændingeområdet, som hun overtog fra Ulla Sandbæk.
Konflikterne i Alternativet kredser dog ikke kun om Josephine Fock. Blandt medarbejdere, politikere og medlemmer har der ofte været udtrykt stor utilfredshed med festkulturen i partiet. Særligt ledelsen under Uffe Elbæk og hans inderkreds har været stærkt kritiseret for soloridt, kammerateri og topstyring. Kritik fra blandt andre Stine Bardeleben Helles, der trak sit kandidatur til Københavns Borgerrepræsentation i protest.
»Den professionelle kerne i parti og organisation tager bevægelsen som gidsel, hver gang der er magt og indflydelse på spil,« skrev hun i august 2017 i en mail til partitoppen, som senere blev lækket til netmediet Altinget.
Flere kilder, som har bidraget til denne artikel, retter også kritik af ledelsen under Uffe Elbæk for at være for konfliktsky. De mener blandt andet, at ledelsen fejlede ved ikke at gribe ind over for problemer i organisationen – herunder Josephine Focks behandling af andre.
Uffe Elbæk har ikke ønsket at kommentere kritikken af ledelsen.
Det tidligere folketingsmedlem Pernille Schnoor, som i dag har forladt Alternativet, blev forundret, da hun skiftede fra Socialdemokratiet til liste Å og skulle samarbejde med Josephine Fock.
»Jeg skiftede jo netop fra et parti med en traditionel hård kultur. Det, som vi i Alternativet kaldte en gammelpolitisk kultur. Så jeg forventede ikke at skulle opleve noget tilsvarende i Alternativet,« siger hun i dag til Information.
Flere centrale profiler i partiet har siden Josephine Focks comeback i toppen af Alternativet trukket sig fra deres poster. Først var det Rasmus Nordqvist og Leila Stockmarr, der trak sig fra deres fremtrædende roller som henholdsvis politisk ordfører og talsperson for hovedbestyrelsen. Et par dage senere mistede Alternativet sin plads i Svendborg Byråd, da Karl Magnus Bidstrup meldte sig ud af partiet.
Endnu en politiker, som aldrig har arbejdet.
Hvad er formålet med en artikel af denne karakter, hvor ingen tør stå frem?? Det er sindsygt svært at tage seriøst og det er ganske ubegribeligt at Information vælger at dyrke konflikten så radikalt og slet ikke klædeligt!!?
@Jeppe Lindholm: Er det ikke arbejde at forberede og forhandle overenskomster?
@Ditte Kanstrup: Jeg forstår din indvending og undrer mig over den meget anonymitet. Men når man vælges som leder af et parti, så er det relevant at få også anonyme synspunkter frem, blot mediet (Information) laver kildekritik og får historierne bekræftet fra anden side.
Skulle vi ikke konstatere, at de medlemmer der har valgt hende, har ment hun var den bedst egnede. Så vil fremtiden vise, om hun politisk lever op til det.
Jeg er ikke medlem af partiet her,men har nu stemt på dem både til kommune og folketing
Jeg undrer mig også lige nu over at Information i den grad spiller på en persons dårlige sider lige efter hun er valgt som formand.Hvad er missionen?.
Hvis bare halvdelen af det der skrives her undrer det mig da i højeste grad at hun er valgt som formand. Men ok,det er et nyt parti og det viser jo bare at politikere er mennesker og lige så dumme svin til tider,som de fleste af os.Men trods alt,alle mennesker kan rette sig og forsøge en anden adfærd og alligevel bevare dele af personen intakt.
Jeg var medlem dengang, og mødte Josephine til møder, bl.a. i Politisk Forum. Hun er tydeligt ambitiøs, og med et "drive" ud over det sædvanlige. Men jeg har ikke oplevet hende som grænseoverskridende. Episoden med ordstyreren på landsmødet 2015 var ikke Josephine, ved jeg direkte fra ordstyreren.
De andre personkonflikter der omtales er der ikke navn på, kun nogle få udtaler sig til citat, og deres vidnesbyrd er "almindeligt".
Jeg vil tro at Josephine kom ind som den med en struktur, i et kaos-agtigt miljø. Dét skaber selvfølgelig personkonflikter, og nogle af de "brændte børn" er stadig skuffede, eller direkte bitre over det. Der har været noget intern debat i Alternativet fora, hvor de har ytret sig.
Det er en sær artikel - åbenbart mange kilder, men virker noget sensations- EB-agtigt.
En eller uffe stemmer stadig på Theresa Scavenius
I min optik virker det som Alternativet ganske enkelt ikke er dygtige nok, og får lavet de mest besynderlige, rodede og bizarre sager, og så nu åbenbart også har kvalificeret sig til at komme på forsiden af 'Den mindst Ringe'.
- Det sidste undrer mig også.
Information samler forskellige sladderhistorier sammen, kun pletvis med navngivne kilder. Alternativets angiveligt empatiske personager sladrer løs om hinanden og forsøger sig nu som et mere traditionelt parti. Idealerne blafrer, undertøjet ligner det sædvanlige.
Denne alenlange opremsning af anonyme anklager på en person, er efter min mening udtryk for en mobbe-kultur af den anden verden, hvor folk hellere går og skumler og bagtaler i krogene, end at fortælle direkte hvad der går dem på.
Det er sådan en form, man ser på dårlige arbejdspladser, præget af et ondt psykisk arbejdsmiljø.
At Josephine Fock skulle være ene årsag til denne miserable tingenes tilstand, er nok at skyde temmelig meget over målet..
Tværtimod kunne man jo med velberåd hu spørge, om ikke der måske var samlet bitterhed og nid over at folketingsgruppen og andre ikke fik det forpersonssvalg de ønskede, og nu ser en lejlighed til at underminere en uvelkommen genganger i ledelsen.
En artikel, der egentlig passer sig bedre til det tabloide, som flere andre er inde på.
Man kunne også have valgt dette citat, som værende en del af overskriften: "Hun er en bestemt leder, men jeg har aldrig oplevet hende som ubehagelig," - Hvis altså Information ønsker at være en del af den slags journalistik (?)
At annoncere artiklen som værende 'et portræt' er useriøst.
Jeg glæder mig til, at Information viser den samme intense interesse for Alternativets politik!
....og når nu Information melder sig til det allerede overfyldte kor af medier med sladder på dagsordenen, så burde avisen, trods alt, bruge noget kildekritik: Én af de navngivne 'kilder' er her givet et gyldent tilfælde at hævne sig på JF, uden at Information er opmærksom på det, eller tillægger det en bertydning.
Hvis avisens ærinde er, at komme til bunds i en personsag - hvilket er næstindtil umuligt - må man forvente en langt højere grad af seriøsitet og ordentlighed.
I partiet Alternativet, har de fået valgt en forkvinde, som ikke tilnærmelsesvis, er lige så "lalleglad," -
som den tidligere formand. Det er bare OK. Hvis der så er mere "arrigskab, over det" - så kan det vel "gå over igen." Jeg ser det virkelig: "som en forfærdelig, omgang "" flueknepperi."""
Dén slags mennesker findes desværre ofte i toppen af ledelsen, hvor de får lov at husere så længe at de efterlader en hel stribe af ødelagte mennesker bag sig.
De forstår ikke virkningen af deres egen ageren.
Den stress & udbrændthed vi ser i alle lag - kommer fra toppen.
I denne avis tvivler jeg stærkt på det blot er et manipulativt tiltag.
Det er vel en god måde at slå partiet ihjeld på.
Artiklen er for ynkelig til at det er værd at spilde krudt på indholdet. Den efterlader mig kun med ét eneste påtrængende spørgsmål: Har Information indledt en jagt på nye abonnenter blandt Ekstrabladets læserskarer?
.
Politiske ledere er magtmennesker, der ønsker sig omgivet af rygklappere. Det er lidt trist, men der er intet specielt nyt i det.
Jeg synes, artiklen er god nok. Hvis ikke journalister gør dette arbejde, hvordan få vi ellers indblik i, hvad der ‘også’ foregår. Alternativister går jo ind for åbenhed, og da jeg har været aktiv i partiet, kan jeg kun anbefale denne artikel. Vi var jo blot almindelige mennesker med almindelige svagheder. Nu har den oprindelige alternative ånd forladt partiet, men har efterladt sig gode spor, hvoraf borgertinget er et af dem og forhåbentlig et spark omend lille til det repræsentative demokratis mangler.
Jeg har siden sommeren 2016 ment, at der er noget fundamentalt galt med Alternativet, især med dem i toppen af partiet. Det minder mig om "House of Cards". Af en eller grund trækkes særlige typer ind i folden også bliver der en masse ballade. Jeg er glad for den erfaring jeg har fået ved at være med i 2½ år.
Jeg ved med mig selv, at jeg ikke ønsker at være aktiv i et politisk parti igen. Det er bedre for mig at være en del af civilsamfundet. Jeg tror ikke JF kan redde partiet og det kan også være lige meget, fordi ideerne og de gode folk stadig findes. Det lever videre et andet sted.
I forhold til, at Alternativet slog sig op på at have nogle helt nye beslutningsprocesser.
Sådan nogle økologiske inkluderende kreative beslutningsprocesser,
Så synes jeg da, det er værd at følge med i, hvordan det er gået.
Hvor har det virket? og hvor har gammeldags magtkampe taget føringen?
Hvilke journalistiske kriterier ligger der til grund for Informations artikel omhandlende en masse sladder om Josephine Fock, hvad er formålet med artiklen, hvordan tænker I at den bidrager til den politiske debat i Danmark og hvad mener I at Information som avis får ud af at viderebringe den form for ikkeinformation.
Betyder det, at vi der abonnerer på avisen, i de kommende mange uger skal trækkes igennem en masse sladder om partilederne for de øvrige partier, sladder om forpersoner i andre organisationer, store og mindre virksomheder?
Det ligner et fuldbyrdet karakter-mord.
Derfor må spørgsmålet naturligt være: Hvem har orkestreret det? Og hvorfor vælger Information at være kanal for det?
I magtens korridorer trives hofsladder og intriger, hvilket medierne lever af. Vi kan have idealer, men vi kan ikke komme uden om disse magtspil. Nu har vi med Josephine Fock fået en ny determineret leder, som har fokus på politiske og organisatoriske løsninger og forhandlinger - det trænger Alternativet til. Det bliver spændende og vigtigt, hvad vi i baglandets PoLa’er formår at udrette nu. Håber Information vil dække denne udvikling seriøst i forhold til de politiske klimaudfordringer, som vi står overfor.
Alle systemer frygter sladder. Derfor blev den en af de syv dødssynder. Tal ikke ondt om diktatoren. Hav tillid til diktatoren, men folkets eneste forsvar var sladder. Problemet er, at vi ikke har lært at sladre ordentligt, og at den på et vist tidspunkt bliver en gift.
Jeg har ikke set en eneste frisørsalon uden sladderblade, og det er respektable borgere, der lige skal snuse. Blev der lagt giftskat på disse blade, ville der blive revolution.
Jeg kan ikke se, at avisen har gjort noget forkert. Intet af det lyder overdrevent i mine ører, og begge sider bliver jo også hørt, så JF kan henvise til de positive kommentarer. Vi er ikke kommet længere, end at de folkevalgte foraer er de værste arbejdspladser. Der er brug for at justere det repræsentative demokrati.
Hvis ikke mon hukommelse snyder mig, så har Inf. tidl. bragt en - lidt kortere version af Focks gøren og laden. Så hvad er formålet med at koge suppe på den pølsepind.
Hvad med om avisen i stedet havde brugt pladsen til at beskrive hvad hun udrettede som politiker i den tid hun sad i FT, stemmeafgivning, udtalelser mv. Det havde dog været noget mere relevant.
Undres over at veteranen Ulrik Dahlin vil være med til den slags.
Mærkværdigt, synes jeg. at de to journalister Martin Bahn og Ulrik Dahlin ignorerer Journalistforbundets pressetiske regler:
1. Det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
2. Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.
3. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare.
(se https://journalistforbundet.dk/presseetiske-regler)
Er dette mon et eksperiment, der vil afprøve, hvad dette blads læsere vil finde sig i - et blad, der hævder at være uafhængig af partipolitiske og økonomiske interesser?
De samme to journalister bringer umiddelbart efterfølgende et interview med hovedpersonen: Josephine Fock, hvoraf det fremgår, at partiets vigtigste mål er:
MENIGMAND MED PÅ AT LØSE KLIMAKRISEN..
Hvis det er dét, der bliver stående, når denne "cirkus-forestilling" er forbi - ja, så er det vel ikke så galt endda.
Til d'herrer journalister: Var det dét, der var jeres hensigt?
For de læsere, som tager anstød af artiklens brug af anonyme kilder er det måske værd at erindre, at journalister - med fast fodfæste i god presseskik - typisk
tilbyder deres kilder anonymitet for at beskytte dem mod represalier fra magtfulde personer, som kunne tænkes at tage offentliggørelsen af kritiske og/eller kompromiterende oplysninger ilde op. Hvis beskrivelsen af Josphines Focks omgang med kolleger og partikammerater er bare tilnærmelsesvis retvisende, så er hensynet til eventuelle represalier overfor kilder fra Alternativet meget relevant. Det kommer selvfølgelig i sidste ende an på om man har tillid til avisen.
@Torbjørn Methmann
Jo, jo, men det ændrer ikke ved, at brugen af anonyme kilder er problematisk - og det tror jeg, de fleste journalister er meget bevidste om.
Der skal virkelig være noget væsentligt på spil, hvis man er nødsaget til at gribe til den metode.
Og det er vel næppe tilfældet her?
@Rene Arenstrup
Forudsat at artiklens påstande i det store og hele er sande; at Josephine Fock (JF) er utilregnelig, overfusende og efterlader ødelagte mennesker i sit kølvand, så løber kilderne oplagt en væsentlig risiko ved at udtale sig.
Om oplysningerne er væsentlige for offentligheden er et andet spørgsmål, og jeg kan godt forstå den indvending at der er tale om et internt anliggende.
Hvis, på den anden side JF i sin habitus er en tyran, der terroriserer sine omgivelse og samtidig søger at representere et politisk program med udtrykkeligt fokus på empati og ydmyghed, så er der tale om et hykleri på højeste sted i en sådan udstrækning, at det har offentlighedens interesse. Det kan jeg i hvert fald forestille mig redaktøren har sluttet sig til.
@Rene Arestrup - Beklager trykfejl..
@Torbjørn Methmann
I sidste ende er det naturligvis en temperamentsag. Men i min bog hører en partileders personlige stil - og eventuelle hykleri - ikke til i kategorien af væsentlige samfunds-anliggender. Derfor ville jeg, som redaktør, ikke have givet grønt lys for en historie som denne, baseret på anonyme kilder.
Det handler jo også om de anonyme kilders motiver, ikke sandt? De forbliver fuldstændig skjulte og dermed bliver vi, som læsere, efterladt i et besynderligt ingenmandsland.
‘Motiver’ eksisterer for begge parter af anonyme vidner. Det burde vel ikke undre nogen her. I politik især er det hovedreglen.
Noget andet er at Alternativet, som altid har kæmpet for åbenhed, ikke skal hulke over denne artikel. Fint at det kommer frem, hvad alternativister siger anonymt. Værre var det, hvis der var tavshed og ingen ville risikere at skade partiet. Når jeg tænker på, hvad Uffe har måttet døje i dette forum, så er det her det rene vand. Altid blev han mødt med: Åh, ham Uffe, ham husker jeg godt fra Århus, øv! Latterliggørelse, nedgørelse endog på vers. Uffe i grønt tylskørt. Det får jeg ikke se JF i. Desværre. Drømmen er forbi. Nu hedder det pragmatik. Resultater. Man slog en sangfugl ihjel. Der er ikke plads til en ny, øv!
Jeg vil da gerne indrømme, at vi ofte var nogle klumpspillere, men uden Alternativet ville vi ikke have haft en Morten Messersmidt, med en klimapolitik under armen og en Anders Samuelsen, der har sagt, at han ikke havde været langt nok frem i bussen, når det gjaldt klimaet.
Den slags glemmes ofte i skyndingen.
"De forbliver fuldstændig skjulte og dermed bliver vi, som læsere, efterladt i et besynderligt ingenmandsland."
Hvilket måske er sundt for os? Så skal vi til at reflektere og tænke, udveksle vurderinger og gøre brug af vore erfaringer, erindringer og viden. Der r ikke noget facit, vi kan lommefilosofere over, ikke nogen skyldig, vi kan defamere og anbefale pædagogisk behandling. Der er kun konflikthelvedet og de involverede personager, som vel udviser en typisk adfærd i mødet med mulighederne for magt. At det er umodent, uantageligt og bizart at vi som befolkning skal 'ledes' af individer og grupper, som forfalder til børne- og reptilstadiet, formentligt i høj grad givet dén socialisering og kultivering, de som politiske karriereudviklere, er udsatte for, må fremstå selvklart.
@Rene Arestrup
En kildes motiv for at udtale sig er relevant for vurderingen af kildens troværdighed. For historien og for vurderingen af sagens substans er det ikke relevant; det afgørende er, om udsagnene er sande og retvisende.
I dette tilfælde er vurderingen af kildernes troværdighed foretaget af avisens journalister. Det er et temperamentsspørgsmål om læseren har tillid til redaktionens vurdering. Det ville være lettere hvis der ikke var tale om anonyme vidner. Som ovenfor anført kan der imidlertid udmærket være hensyn, der nødvendiggør anonymisering af artiklens kilder.
Informations brug af anonyme kilder kan altid diskuteres.
Men på baggrund af JF mange år i fagbevægelsen, undre det mig ikke at hendes mere kontante og direkte kommunikations måde kolliderer med en del af Alternativets mere ustrukturerede Kaospilot typer.
Kæft, trit og retning, politisk målrettethed overfor, fedt, fint og allertiders, lad os prøve ideer, på den anden side.
Et skisma, der også afspejles i Alternativets på den ene side sværmen for en enkeltes iværksætter initativ og (dermed) retfærdige individuelle pekuniære belønning, og på den anden side opgøret med multinationale koncerners udnyttelse af klode og de fattige.
Begge forhold har potentiale til både magtkampe om organisation og ikke mindst politisk.
Alternativets ”grønne” særkende er allerede mainstream, og så er der ikke meget Alternativ tilbage .....
For mig synes det mest af alt at være et partsindlæg.
Det er egentlig det som undrer mig mest. - Jeg er overrasket over at Information overhovedet vil tage del i noget som, nu jeg har læst artiklen, bl.a. efterlader mig med den oplevelse at de anonyme kilder har fået for let og frit spil.
Jeg kunne feks have håbet på en mere saglig tilgang, hvor forventningerne fra medlemmerne, efter deres valg af Josephine Fock, var blevet analyseret. - Det ville have været et bedre perspektiv på den samme sag.
Det mandat Josephine har fået af medlemmerne er stort. - Det ville derfor klæde dem som ikke stemte for hende, at respektere hendes mandat som politisk leder. - Og mindst af alt burde Information ikke tage del i at nedgøre dette mandat.
@Torbjørn Methmann
'En kildes motiv for at udtale sig er relevant for vurderingen af kildens troværdighed. For historien og for vurderingen af sagens substans er det ikke relevant; det afgørende er, om udsagnene er sande og retvisende.'
Motiv er i denne sammenhæng ene og alene et spørgsmål om øjnene, der ser og ørerne, der lytter. Jeg ville, alt andet lige, have foretrukket, at kilderne fremstod med navns nævnelse, hvorefter deklarationen i det mindste var klar.
@Rene Arestrup
Det er netop det. Alt andet er ikke lige.
Fedt! Her gik man og troede, at alle politikere blev underligt indolente af at være i Folketinget. Bare se Hækkerup, Wammen og Kragh. Men Fock mener noget med det og har hele sin person med. Der er i øvrigt ikke noget anderledes i beskrivelsen af Fock, som man ikke ser hos fx Donald Trump. Og han er leder af den frie verden med pæn succes. Godt gået, siger jeg bare. Måske er der håb for Alternativet. Som nogen, der mener, de er et reelt alternativ til det bestående.
Alternativet ryger under spærregrænsen i den seneste meningsmåling. At Uffe Elbæk valgte ikke at pege på Mette Frederiksen som statsminister ved det seneste folketingsvalg, samt at Socialdemokratiet er gået ind i klimakampen med en ambitiøs målsætning har sat et foreløbig punktum for Alternativet.
Nu indkalder Alternativets hovedbestyrelse Josephine Fock til at stå skoleret efter de anonyme beskyldninger her i avisen.
Sådan får man hunden til at æde sig selv.
@Ewa Schwanenflügel.
Ja det ligner jo: "Baglandet" kontra partiets ret så anonyme "Elite".
Hvem vinder?
Kan det annoncerede møde ikke løse det på mindelig vis, bør der vel være en ny digital afstemning, hvor alle medlemmer har ret til at deltage.
@ Arne Thomsen
Snarere er det spørgsmålet, hvorvidt der vil være andet end tabere, efter røgen har lagt sig..
@ Eva Schwanenflügel
Hvad er der tilbage når hunden har spist sig selv?
@ John Larsen
Kødbenet..?
@ Eva Schwanenflügel
Der er nok ikke meget at koge suppe (politik) på ;-)
@ John Larsen
Ikke efter marven er suget ud..
Man kan spørge, hvorfor Å blev gjort så meget til grin, for politikken var der jo ikke noget i vejen med. Å var foran sin tid, og nu er det blevet indhentet. Å har gjort sin pligt og kan gå. Sådan er politik. Desværre er det så ikke sjovt mere. Kedsommeligheden har gjort sit indtog, og nu kan man gå roligt hen imod nye klimakatastrofer. Socialdemokratismen med JF i spidsen for 2/3 af medlemmerne marcherer. JF inviterede straks sig selv til kaffe hos Mette efter valget.
Nu er vi så en mindre gruppe hjemløse vælgere, der stadig har drømme om et helt andet samfund med borgerløn fx. Det nye grønne parti er sådan et hverken venstre eller højre parti med et par smådrømme, men det er meget usikkert, om det kan få fodfæste. Får det det, vil det blive latterliggjort og trukket rundt i manegen, for det gælder stadig kampen om vælgerne. Dog må jeg sige, at Å ikke fik den største modstand fra de andre partier - det var pressen, der skulle kapre læsere.
Så er der kun aktivismen tilbage på det område, man har noget at bidrage med. Frem for alt klimaaktivismen.
Gode portrætter er nuancerede og dybtgående. Det er vist glippet for Dahlin og co her? De alternative vinkler på enkeltsagerne mangler og de positive kilder nedtones. Den mindst ringe udgave af tabloidpressen?
Sider