Interview
Læsetid: 4 min.

Professor efter dom i Nedim Yasar-sag: Tidligere bandemedlemmer er ikke beskyttet godt nok

Tirsdag blev to mænd idømt livstid for drabet på tidligere bandemedlem og radiovært Nedim Yasar. Han havde inden sin død gennemført politiets EXIT-program. Professor sår nu tvivl om, hvorvidt der er nok beskyttelse for tidligere bandemedlemmer
Yasar stiftede i sin tid en lokal bande, Los Guerreros, der var støtte for rockergruppen Bandidos. Det var udsigten til at blive far, der fik ham til at bryde med bandetilværelsen.

Yasar stiftede i sin tid en lokal bande, Los Guerreros, der var støtte for rockergruppen Bandidos. Det var udsigten til at blive far, der fik ham til at bryde med bandetilværelsen.

Jonas Pryner Andersen

Indland
26. februar 2020

Klokken 19.33 den 19. november 2018, kort efter, at den tidligere bandeleder Nedim Yasar havde forladt receptionen for sin nye bog på Hejrevej i Københavns Nordvestkvarter, blev han skudt gennem ruden i sin bil. Dagen efter blev han erklæret død.

Tirsdag formiddag faldt der dom i sagen om drabet på Yasar. Et nævningeting i Retten på Frederiksberg kendte to mænd, hvoraf den ene er rocker, og den anden agerede chauffør, skyldige i drab på den tidligere bandeleder. Begge fik livstid og begge ankede dommen på stedet. De nægter sig skyldige.

Politiet var ikke på Hejrevej, den dag Nedim Yasar blev skudt. Og det skulle de egentlig heller ikke være. For selv om Nedim Yasar havde været en del af politiets EXIT-program for tidligere bandemedlemmer, havde han for længst forladt programmet, og derfor var det ikke længere politiets ansvar at beskytte ham.

Men det er et problem, at folk som Nedim Yasar ikke er beskyttet. Det mener professor Line Lerche Mørck, der forsker i bandekonflikter og exitprocesser på Aarhus Universitet. Hun har interviewet Yasar og andre tidligere bandemedlemmer i forbindelse med sin forskning.

»Der er rigtig mange af de mennesker, der forlader bandemiljøet, som skal passe på sig selv, fordi andre ikke tager ansvaret. Der er alt for lidt viden om, hvor farligt det rent faktisk er, og hvor meget de faktisk er overladt til sig selv. Det er en væsentlig problemstilling, ikke bare for Nedim Yasar, der blev dræbt, men også for andre, der er i fare,« siger hun.

Brug for bedre beskyttelse

Justitsministeriet konkluderede i 2016, at EXIT-programmerne får stadigt flere deltagere, men at knap halvdelen af de 138 tidligere bandemedlemmer, der indgår i den kvalitative rapport, er bekymrede for hævngerninger.

Det billede kan Line Lerche Mørck nikke genkendende til. Hun har fået indsigt i de tidligere bandemedlemmers situation gennem de interview, hun har lavet til sin forskning.

»Jeg mener, at det er vigtigt at tage alvorligt. Man kan sige, at når Nedim Yasar mistede livet, så er der brug for bedre beskyttelse. Og jeg har kendskab til andre sager, hvor der er folk, der mener, at de ikke får den beskyttelse, de har brug for.«

Men man skal kigge langt efter den umiddelbare løsning. Det skyldes blandt andet, at tidligere bandemedlemmer er skeptiske over for politiet, da det jo er dem, der plejer at smide dem i fængsel. Desuden kan de blive set som stikkere, forklarer professoren.

»Jeg har hørt fra mange andre tidligere bandemedlemmer, der føler, at de nogle gange er bedre til at vurdere, om de er i fare, end politiet er. Det skyldes, at de kender miljøet indefra.«

Line Lerche Mørck påpeger, at politiet af samme grund ikke skal stå alene med ansvaret for at beskytte de tidligere bandemedlemmer, selv om de er ansvarlige, hvis trusselsniveauet er højt. Det mener Line Lerche Mørck, at det reelt var i Nedim Yasars tilfælde, selv om han ikke fik politibeskyttelse.

»Derfor mener jeg også, at det er mystisk, at der ikke var politibeskyttelse til hans bogreception, når han var truet på den måde, fordi det jo var en offentlig begivenhed. Men i andre sammenhænge er der andre løsninger, der ikke indebærer at have politifolk gående i røven på en, for det er der jo ikke råd til,« siger professoren.

»Ikke godt nok«

Under EXIT-programmet var beskyttelsen mod Nedim Yasar høj. Han kom i sommerhus under meget beskyttede forhold. Generelt laves der en individuel vurdering ved hver sag, men så snart man er ude af EXIT-programmet, ydes der som udgangspunkt ikke beskyttelse, siger Line Lerche Mørck.

»Jeg har ikke hørt, at nogen har fået beskyttelse efter programmet, medmindre at der opstår en ny, konkret politisag,« siger hun og henviser til, at et tidligere bandemedlem for eksempel kan modtage en trussel, efter vedkommende er sluttet i EXIT-programmet, og derfor få politibeskyttelse i en periode igen.

Det skete for eksempel for Nedim Yasar, men denne politibeskyttelse var ophørt, da han blev dræbt.

Den konkrete trusselsvurdering og behovet for beskyttelse varierer fra person til person afhængigt af tidligere rang i banden, grunden til exitten og vedkommendes efterfølgende beskæftigelse.

Efter drabet på Nedim Yasar besvarede daværende justitsminister, Søren Pape Poulsen (K), et folketingsspørgsmål om, hvordan tidligere bandemedlemmer, der er i exitprogrammer, er beskyttet. I svaret beskrives det, at politiet fremover ville lave løbende trusselsvurderinger og såkaldte open source-screeninger. Det vil sige screeninger af sikkerhedssituationen gennem offentligt tilgængelige oplysninger på for eksempel Facebook.

Men det er ikke godt nok, mener Line Lerche Mørck.

»Jeg tror, de rammer skævt. Der er ikke nogen, der vil planlægge en likvidering og skrive det på Facebook,« siger hun.

Hun forklarer, at der skal flere parter på banen for at beskytte tidligere bandemedlemmer. Derfor foreslår hun, at regeringen nedsætter et udvalg af eksperter, journalister og personer med erfaringer fra bandemiljøet for at diskutere, hvordan man beskytter folk bedre. Der er behov for mere viden.

»Man kan tage forskellige typer af konkrete tilfælde, som når nogen mister livet, bliver skudt på eller får repressalier. Altså lave noget decideret erfaringsopsamling og sørge for, at de her mennesker kan leve et almindeligt liv uden at risikere at blive skudt. Der skal flere parter på banen, så vi kan undgå, at folk ender som Nedim,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ete Forchhammer

Mangler EXIT-folk at ha' et "Levefrihedsselskab" i stil med og så højtråbende som "Trykkefrihedsselskabet" i ryggen?
Er det en af forskellene på Nedim Yasar og Rasmus Paludan, for der kan jo åbenbart godt ofres millioner på at beskytte en enkelt person?

erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Ja, folk skal kunne leve deres liv i fred. Og i hvert fald rockergrupper respekterer normalt, hvis man efter en exit forholder sig passivt. Det har han nok ikke gjort, og så sker det. Jeg vil under ingen omstændigheder forsvare mord, men jeg synes, vi har så rigeligt af politi og overvågning som det er.