Analyse
Læsetid: 4 min.

Med samtykkeloven udvider Mette Frederiksen sin strammerlinje til progressive dagsordener

Statsminister Mette Frederiksen er ikke kun en hardliner, når det handler om at kopiere højrefløjens værdipolitiske mærkesager. Hun er også en superstrammer i forhold til mere klassiske progressive dagsordener, såsom retten til egen krop. Socialdemokratiets kvindelige formand kræver hårdere konsekvens – hele vejen rundt
Statsminister Mette Frederiksen (S) taler med pressen efter statsministerens spørgetime på Christiansborg tirsdag d. 25. februar 2020. Her afslørede hun, at regeringen vil fremlægge en samtykkelovgivning i den nærmeste fremtid.

Statsminister Mette Frederiksen (S) taler med pressen efter statsministerens spørgetime på Christiansborg tirsdag d. 25. februar 2020. Her afslørede hun, at regeringen vil fremlægge en samtykkelovgivning i den nærmeste fremtid.

Niels Christian Vilmann

Indland
29. februar 2020

Statsminister Mette Frederiksen (S) strammer kursen igen.

Med sin pludselige beslutning om, at regeringen vil »fremsætte et lovforslag om en samtykkebaseret bestemmelse om voldtægt« har hun skærpet linjen betydeligt i forhold til den første og mere forsigtige udmelding fra justitsminister Nick Hækkerup (S).

Han nøjedes i forrige uge med at støtte sig til flertallet i Straffelovrådet, som i deres nye betænkning anbefaler, at en ny voldtægtslovgivning baserer sig på det mindre vidtgående frivillighedskriterium.

Men statsministeren vil gå endnu længere: Hun vil indføre en ukrænkelig ejendomsret til egen krop og insisterer på en langt hårdere kurs over for gerningsmændene bag de 24.000 tvungne samlejer og forsøg herpå, som Statens Institut for Folkesundhed har opgjort årligt i Danmark, men hvoraf kun en mikroskopisk andel fører til domfældelse.

Mette Frederiksen har pludselig mobiliseret sin beslutsomhed i en progressiv retning og giver nu udtryk for, at hun vil gennemtvinge en ny retstilstand, hvor alle borgere kan vide sig sikre på, at de rent faktisk kan bestemme over deres egen krop.

Kampen mod voldtægt har så at sige forenet den gamle ’Røde Mette’, som også var imod købesex, med den nye ’Magt-Mette’, som er villig til at bruge selv drakoniske virkemidler for at opnå sine mål.

Flere skal dømmes

Støttepartierne reagerede i første omgang mere end negativt, da justitsminister Nick Hækkerup nøjedes med at støtte sig til den nye betænkning fra Straffelovrådet og diplomatisk sagde: »Det er på tide, at vi får en ny voldtægtslovgivning i Danmark, der slår fast, at sex skal være frivilligt.«

Betoningen af frivillighed – og bemærkelsesværdigt ikke en »samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse«, som det ellers eksplicit hedder i forståelsespapiret fra juni – fik Enhedslisten og De Radikale til at kritisere S-regeringen.

Endnu en potentiel konflikt var ved at bygge sig op mellem regeringstoppen og de stadig mere frustrerede støttepartier. Problemet er, at formuleringerne i forståelsespapiret har vist sig at være selvmodsigende, idet der på den ene side står, at S-regeringen skal »tage initiativ til gennemførelse af en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse«, men på den anden side også, at det skal ske »på baggrund af Straffelovrådets anbefalinger«.

Hvad gør man, når Straffelovrådet ikke anbefaler en samtykkelov? Og en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse derfor – logisk set – ikke kan basere sig på flertallets anbefalinger? Ja, Mette Frederiksen valgte bare at skære hårdt igennem, og lancerede straks den mest vidtgående strammerløsning, ligesom hun også gør i spørgsmål om asylregler, terrorlovgivning og overvågning.

Beslutningen om at indføre en samtykkebaseret bestemmelse blev tilmed truffet suverænt oppe i Statsministeriet uden direkte inddragelse af hverken støttepartierne eller Justitsministeriet. Og kort før tirsdagens spørgetime i Folketinget blev det kommunikeret ud internt, at statsminister Mette Frederiksen i sine åbningsbemærkninger ville meddele, at S-regeringen ønsker en samtykkebaseret voldtægtslov og ikke kun en frivillighedsbestemmelse.

Dermed har Statsministeriet reelt skubbet Straffelovrådets forbehold over for samtykke til side og i stedet valgt side til fordel for både støttepartierne og den krænkede retsfølelse, som allerede inden valget fik Socialdemokratiet til at kræve en ny samtykkelov.

»Det, vi først og fremmest går efter, er, at den virker, og at vi får skabt en voldtægtslovgivning, som medfører, at der er flere domme, som bliver afsagt,« udtalte Mette Frederiksen efter spørgetimen.

Den nye jernnæve

På overrumplende vis bruger statsministeren de samme argumenter for at ville indføre en samtykkelov, som højrefløjen i de senere årtier har brugt for at hastebehandle for eksempel rockerlove og udlændingestramninger. Hensynet til den folkelige retsfølelse får igen lov til at overtrumfe retsfilosofiske bekymringer om de sigtedes rettigheder.

Mette Frederiksen udvider kampzonen for retspolitiske stramninger ved nu at tilføje mærkesager, som traditionelt set er blevet fremført af venstrefløjen og kvindesagsforkæmpere. Og hun tilføjer en ekstra dimension til den almindelige opdeling mellem slappere og strammere: Danmarks kun anden kvindelige statsminister indtager en ny rolle som en dobbeltstrammer.

Hele vejen rundt i det politiske landskab ønsker Mette Frederiksen at styrke statens beføjelser – blandt andet ved at indføre strengere straffe for alle typer af overgreb og ugerninger. På samme måde ville straffene i forhold til andre rød-grønne mærkesager såsom miljøforurening eller diskrimination også kunne skærpes voldsomt som en del af den nye venstreorienterede strammerposition.

Statsministerens kompromisløse samtykkelinje rummer ydermere en taktisk fordel: Venstre har svært ved at finde fodfæste i den nye strammerdebat. Som udgangspunkt vil Venstre forsøge fortsat at lurepasse og afvente S-regeringens konkrete lovforslag.

Men partiets retsordfører, Inger Støjberg, risikerer snart at komme til at stå med et stort forklaringsproblem, for hun har flere gange selv lavet en kobling mellem voldtægter og udlændinge. Hvis Venstre afviser Mette Frederiksens stramninger, kan Inger Støjberg bizart nok ende med at fremstå som en slapper.

Socialdemokratiets offensiv på voldtægtsområdet tegner i hvert fald konturerne af en ny kampzone, hvor partier som Venstre og Dansk Folkeparti ikke længere har førstefødselsretten til at fremstå som de hårdeste strammere. Mette Frederiksen er vendt tilbage til fremtiden: Drevet af oprigtig indignation har hun givet kvindesagen en ny jernnæve.

Lars Trier Mogensen skriver politiske analyser i Information og er chefredaktør for nyhedsbrevet /dkpol, som udgives af Føljeton.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvordan pokker blev det pludselig et problem at alle pareter skal være enige i at dyrke sex? :o

Erik Fuglsang, P.G. Olsen, Jan Fritsbøger, Nette Skov, Alvin Jensen, Mogens Holme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Det bliver op til en forhandling mellem partierne, hvordan kagen om voldtægtslovgivning bliver skåret i Danmark - ikke S alene. Forskellene mellem "frivillighed" og "samtykke" er vigtig.
Bag det hele ligger forskellige myter om sex, om mænds seksualitet, om kvinders. Den nye lovtekst er vigtig, den må ikke endnu engang understøtte hovedrystende myter om sex, magtudøvelse og forskruet psykodynamik og praksis. Lad os således aldrig mere kunne høre en forsvarer sige i en dansk retssal: "Plejede I at dyrke hård sex?". Lad aldrig unge mennesker lide af den vrangforestilling at analsex, oralsex, fastholdelse under sex og aggressiv sex i det hele taget er noget kvinder/ mænd nyder. Eller at mænd ikke kan styre deres seksualitet. eller at et nej ikke betyder nej - i alle faser af et samvær. På samme måde må myten dø om at voldtægtslovgivning er særlig vanskelig for dommere at dømme efter. Der er altid påstand mod påstand i straffesager, hvor den ene part jo erklærer sig ikke skyldig. Og meget sjældent så klare og uomtvistelige beviser som folk forestiller sig.

Det er også tydeligt for mig, at vi er nødt til at ændre kulturen på dette område. De mænd, der overskrider en kvindes ret til at bestemme over egen krop, ved jo også godt, at de gør det. Lige som de ved, at voldtægt nærmest er gratis i den nuværende lovgivning.

For mig er det helt basal logik, at selvfølgelig er et seksuelt forhold samtykkebaseret - for hvad skulle det ellers være?- og det er også kommet bag på mig, at der er kommet så mange negative reaktioner på det. Fordi i de negative reaktioner gemmer sig en accept af, at det er ok, at kvinden ikke giver samtykke.

Så det kan kun gå for langsomt med at få en samtykkebaseret lovgivning igennem.

Erik Fuglsang, Estermarie Mandelquist, Jan Fritsbøger, Freddie Vindberg, Palle Yndal-Olsen, Alvin Jensen, Mogens Holme, Hanne Ribens, Nike Forsander Lorentsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

De færreste har nok sex til offentlig beskuelse. Så hvordan skal der føres bevis for, at der ikke har været tale om fælles samtykke? I det hele taget, hvordan skal et fælles samtykke forstås for at være juridisk gældende? Og endelig, under et sexuelt klimaks er man ikke længere herre over sine handlinger. Så vil gerningspersonen kunne påberåbe sig sindsyge i gerningsøjeblikket?

Jeppe Lindholm

"Og endelig, under et sexuelt klimaks er man ikke længere herre over sine handlinger"

Du er forhåbentlig altid så meget herre over dine handlinger, at du kan passe på din partner.

Erik Fuglsang, Freddie Vindberg, Nette Skov, Henning Kjær, Alvin Jensen, Mogens Holme, Hanne Ribens og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kasper Frausing

“ Danmarks kun anden kvindelige statsminister indtager en ny rolle som en dobbeltstrammer.”

Bizar sætning

Bjarne Bisgaard Jensen

Jeg har aldrig forstået nydelsen ved sex med en uengageret partner bortset fra måske at camuflere egen mindreværdsfølelse gennem dominans

Estermarie Mandelquist, Alvin Jensen, Mogens Holme, Hanne Utoft og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Rikke Nielsen,

Der findes faktisk kvinder, som er temmelig ustyrlige og hensynsløse på et lagen.

Eva Schwanenflügel

"Professor Trine Baumbach går enegang: helt ærligt, det er ikke forbudt at sige noget i forbindelse med samleje"

https://www.dr.dk/nyheder/politik/professor-gaar-enegang-helt-aerligt-de...

Erik Fuglsang, Estermarie Mandelquist, Freddie Vindberg, Jens Flø, Alvin Jensen og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Jeppe Lindholm

Hvad mener du med at:
"Der findes faktisk kvinder, som er temmelig ustyrlige og hensynsløse på et lagen."?

Er det en undskyldning for voldtægt?

Erik Fuglsang, Freddie Vindberg, Nette Skov og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Mette retttt! Fra nu af er det slut med en munter tur i høet - med mindre notarius publicus giver lov. Husk ansigtsgenkendelsesudstyr, cykelhjelm og livsforsikring.

Bent Nørgaard, Dennis Tomsen og Kim Chang anbefalede denne kommentar

Om man kalder det det ene eller det andet, er ikke det afgørende. Det afgørende er, at man styrer klart udenom enhver tendens i retning af omvendt bevisførelse.

Bent Nørgaard og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar

Hun siger at der er samtykke, han siger at det er der ikke. Hvem har ret?

Freddie Vindberg

Der er masser af mænd, der mangler en reel dømmekraft.
Derfor er en samtykkelov nødvendig.

"Der er masser af mænd, der mangler en reel dømmekraft."

Og kvinder

Jan Fritsbøger

jeppe jeg må indrømme jeg ikke fatter en fis af hvordan du kan argumentere med at : "under et sexuelt klimaks er man ikke længere herre over sine handlinger"
for en voldtægt starter jo ikke med klimaks, og dermed bør manden da med lethed kunne lade være med at bestige den uvillige kvinde,
er du selv en frikendt voldtægtsmand som på grund af frikendelsen mener du dermed er uskyldig, så kan jeg fortælle dig at problemet netop er, at mange skyldige går fri i retssystemet og derfor er en ændring helt nødvendig.

Freddie Vindberg

@ Nils Bøjden
29. februar, 2020 - 22:52

Jeps. Ihvertfald én ;-)
Hvad har det med voldtægt at gøre?

VI kan formodentlig blive enige om at voldtægt er et overgreb. Overgreb bør straffes, jf. strfl. § 216. Men forslagets tekst giver ikke kvinden en bedre position i retten. Desværre.Straframmen er, såfremt udåden bevises, 8 år.
Men hvad der for alvor bekymrer mig er, at i hele denne debat, er der ikke nogen der drøfter de øvrige "voldtægtsbestemmelser" i straffeloven.
Fx § 218, hvor straframmen kun er 4 år - men det er jo også bare en udviklingshæmmet person.
Tilsvarende straframme er gældende, hvis man som ansat i kriminalforsorgen, politiet eller som ansat ved døgninstitution, voldtager en person der er i ens varetægt. Men det er også bare en interneret person.
For ikke at tale om plejebørn jf. strfl. § 223. De rangerer måske heller ikke så højt.
Og jeg har ikke nævnt Jeppe - hvad er det nu han hedder - sagen?
Vis dog lidt barmhjertighed med disse grupper, om ikke andet for ligebehandlingsprincippets skyld.

Søren Løvborg

Det er værd at læse "3.1.2 Samtykke- eller frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse?" i betænkningen. Det handler ikke om bevisbyrden eller retssikkerheden (som Straffelovsrådet beskriver som uændret), men om det som Straffelovrådet betegner "hvad der af mange anses som naturlig og sædvanlig seksuel adfærd" i forbindelse med "passivitetssituationer": "Passivitet vil således kunne være udtryk for et manglende samtykke, mens det er mere åbent, om passivitet er udtryk for ufrivillighed eller frivillighed."

Underforstået: Det må "af mange" anses som naturlig og sædvanlig seksuel adfærd at dyrke sex med en partner der er fuldstændig passiv, og hverken med ord eller handling tilkendegiver et ønske om at have sex.

Det er tilsyneladende dette, Straffelovrådet ikke ønsker at kriminalisere. Mange fortalere for en samtykkebaserede lovgivning vil nok netop sige at det er en sådan seksuel gråzone-adfærd, de finder dybt usund og problematisk, og som de ønsker at komme til livs ved i disse situationer at indføre en "afklaringspligt".

I en tid hvor 10% af 18-24 årige mænd siger at de efter sex er kommet i tvivl om der forelå samtykke kan en samtykkemodel da kun være en befrielse: Slut med at forsøge at læse tankerne på din partner for at bedømme "frivillighed". Brug dine ord.

Kent Nørregaard

Rikke Nielsen. “Lige som de ved, at voldtægt nærmest er gratis i den nuværende lovgivning.”

Ja det er lidt ligesom falsk anklage om voldtægt som også stort set er gratis. Den kan man bare lige trække tilbage hvis man nu kom til at lyve lidt usammenhængende. Men nu får de lidt hjælp til hævnprojekterne med den nye lovgivningen.

Målet er jo lagt fast. Det er ikke at opklare flere voldtægtssager, den er at sætte flere mænd i fængsel efter voldtægtslovgivningen.

Det kommer til yderligere at underminere mænds retssikkerhed. Man burde samtidig indføre reel straf for falsk anklage. Gerne på højde med den straf voldtægtsanklagen ville give offeret hvis denne var blevet dømt. Det er den eneste måde at sikre retssikkerheden på og at retssystemet en gang for alle ser kvinder som voksne mennesker i stedet for den infantile måde kvinder kigges på i vores retssystem i dag. Som små børn der ikke kan tage ansvar for deres handlinger og som skal have rabat på deres kriminalitet.

Eva Schwanenflügel

Så fik vi lige sat det på plads; problemet er ikke at et uforholdsmæssigt stort antal kvinder udsættes for voldtægt.
Nej, det er at de anklager mænd for det.

Med den logik skulle vi tilsvarende straffe ofre for indbrud for falske anklager, for det er jo nok bare forsikringssvindel.

Søren Løvborg, Erik Fuglsang og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar

Kent Nørregaard

"Det kommer til yderligere at underminere mænds retssikkerhed. "
Mænds ret til at tage en kvinde efter behov, mener du?

Kent Nørregaard

Rikke Nielsen. “Mænds ret til at tage en kvinde efter behov, mener du?”

Nej. Jeg mener at det vil underminere mænds retssikkerhed yderligere.

Eva vi kan vel nok blive enige om at for forsikringsselskaber er forsikringssvindel et problem? Vi kan nok også blive enige om at hvis folk nemmere skal dømmes skal der også kun anklages under ansvar. Ikke som i dag hvor man lige sludder for en sladder kan anklage og trække tilbage når det passer én.

Eva Schwanenflügel

Kent -

Cirka 6000 kvinder udsættes for tvangssamlejer om året.
Omkring 1000 anmeldes.
Mindre end 100 dømmes.
Og alligevel er du bekymret for MÆNDS retssikkerhed???

Kun under hundrede domme årligt, trods det du kalder 'sludder for en sladder' anklager..

Du påstår, det er helt almindeligt at kaste om sig med anklager i flæng, for så at trække dem tilbage når hvad; det bliver for kedeligt?

Er du overhovedet klar over, at kvinder føler mødet med politiet som overgreb nummer to..?
Hvorfor skulle de så rende dem på dørene med falske anmeldelser for voldtægt???

Det giver slet ikke mening.

Helt grundlæggende er der ikke rigtig nogle argumenter MOD en samtykkelovgivningen andre end argumenter, der giver en mand ret til at tage en kvinde mod hendes vilje.

Kent Nørregaard

Hvem er det der skønner at tallet skulle være 6000?

Mener du i øvrigt at vide at samtlige 900 anmeldelser der ikke fører til dom har en skyldig mand i den anden ende? Noget du har noget forskning der kan underbygge eller er det bare lidt tal du kaster om med dig. Du er vel klar over at fordi der foreligger en anmeldelse er det ikke ensbetydende med at der er foregået noget kriminelt? Hvor mange af de 900 sager er så i øvrigt endt med anklage om falsk anmeldelse når nu der ikke var voldtægt?

Rikke. At påpege at de facto omvendt bevisbyrde ikke går ud over mænds retssikkerhed er vel ikke det samme som at sige at mænd har ret til noget som helst. Du vil åbenbart gerne lukke ørerne for argumenter imod at kvinder skal nyde endnu flere privilegier end de i forvejen gør med deres store strafrabat i vores retssystem.

Ligestilling handler også om lige straf, værnepligt, børns rettigheder til at have en far osv. osv. men puha hvor er det svært at få kvinder (specielt de blege) til at accepterer hvor priviligerede de er i forhold til andre på mange mange områder.

Eva Schwanenflügel

Kent, jeg synes det er meget underligt, at du beklikker både min kommentar og de tal jeg præsenterer.

Tallene stammer fra offerundersøgelser, der bliver foretaget på årlig basis.

Og ja, det er selvfølgelig subjektive tal, fordi der ikke er ført retssag og fældet dom.
Men undersøgelsen er anonym, og spørgsmålet er, hvorfor så mange kvinder skulle lyve - med mindre du mener, der er en eller anden matriarkalsk konspiration derude?

Det Kriminalpræventive Råd skriver bl.a:

"Gennemsnitligt er 6.200 kvinder årligt blevet udsat for tvangssamleje eller forsøg på det i perioden 2008-2018. De senere år viser dog en stigende tendens, så det skønnes, at den reelle udsathed er højere. Det statistiske materiale er for spinkelt til at vurdere det præcise omfang på enkelte år.
48 % af overgrebene er fuldbyrdet tvangssamleje
67 % af tvangssamlejerne eller forsøg på det er sket i et privat hjem
I 2019 modtog politiet 1.662 anmeldelser for voldtægt eller voldtægtsforsøg. 298 af anmeldelserne handlede om overgreb på børn under 12 år
127 personer blev fundet skyldige i voldtægt eller voldtægtsforsøg i 2018. Af dem var der 40 dømte i sager om overgreb på børn under 12 år"

Du kan læse mere her:

"Det Kriminalpræventive Råd: Fakta om voldtægt.
https://dkr.dk/vold-og-voldtaegt/fakta-om-voldtaegt/

Og så vil jeg lige tilføje, at der ikke med en samtykkebaseret lovgivning vil være tale om omvendt bevisbyrde.
Men det kan jeg sikkert ikke overbevise dig om.

Det er ærgerligt, at du tiltror kvinder så skumle motiver.

Kent Nørregaard

Eva du siger selv lige at det er subjektivt. Det er stadig ikke fastlagt inden der er afsagt dom. Folk kan godt føle noget uden at det faktisk forholder sig sådan.

Når man stiller sådanne spørgsmål kommer de ikke med en objektiv vurdering og den anden sides meget vigtige vidnesbyrd. Der er ingen der siger at de lyver men der er heller ingen der siger at deres egen vurdering af den påståede situation er korrekt. Notet tyder jo på at kvinder går på politigården med anklager der så viser sig ikke at passe til den beskrivelse de selv giver dem. Det er da et problem. Måske et uddannelsesproblem.ville det hjælpe at uddanne unge mennesker i at et fortrudt samleje ikke er en sag for politiet men en sag for ens egen samvittighed?

Jeg tror ikke kvinder generelt har skumle motiver med at anmelde voldtægt. Langt fra. Jeg tror en majoritet af anmelderne oprigtigt tror de er blevet voldtaget og at en del af den gruppe så er voldtaget. Jeg forestiller mig at langt de fleste afviste sager er fuldemandssex hvor den ene part fortryder og på en eller anden måde har fået overbevist sig selv om at øv-følelsen bagefter er andres ansvar når det i virkeligheden er deres eget ansvar. De afviste sager kan på ingen måde sagligt omtales som værende reele voldtægter som nogen skingre stemmer ønsker at de bliver.

Derudover tror jeg at de fleste er godt og grundigt naive når de tror at falske anklager er stort set ikke-eksisterende. Det er et hævnmotiv som bl.a. blev brugt på Fredericia banegård. Hvor mange af disse sager der er ved ingen. Der er meget forskellige skøn. Det kan være en stor del af de afviste sager. Det kan også være en mindre del. Derfor ønsker jeg at beviseligt falske anklager skal straffes på lige fod med voldtægt. Jeg kan ikke være den eneste der er en smule interesseret i hvad højere straf for at lyve andre i fængsel vil gøre ved antallet af anmeldelser. Mit gæt er at de vil falde.

Eva Schwanenflügel

Som du nok har set, har jeg skrevet en kommentar om falske anmeldelser her:

https://www.information.dk/debat/2020/03/samtykkelov-hverken-retsstatens...

Kent Nørregaard

Du linker til kvinfo som har en ultra-feministisk “believe all women” tilgang som helt naturligt ikke kan bruges her. Det har intet med voldtægt at gøre men udelukkende individdets opfattelse heraf. Det er retsprincipper der afgør det, ikke en persons subjektive følelser i et kvinfo spørgeskema der kun alt for gerne puster til ilden og offerrollen.