Læsetid: 3 min.

Hvis tøjbranchen skal være bæredygtig, skal den producere 20 gange mindre

Modeindustrien står for op mod ti procent af de menneskeskabte drivhusgasser. Hvis branchen skal gøres bæredygtig, er et opgør med overproduktionen og -forbruget af tøj afgørende, fortæller Else Skjold fra Kunstakademiets Designskole i Informations klimapodcast ’Den grønne løsning’
Modeindustrien står for op mod ti procent af de menneskeskabte drivhusgasser. Hvis branchen skal gøres bæredygtig, er et opgør med overproduktionen og -forbruget af tøj afgørende, fortæller Else Skjold fra Kunstakademiets Designskole i Informations klimapodcast ’Den grønne løsning’

Sofie Holm Larsen

11. februar 2020

Danskerne er et af verdens allermest shoppende folkefærd. Vi køber tre gange mere tøj end det globale gennemsnit. Og det er mildest talt problematisk for vores jordklode.

Tøjbranchens samlede klimaaftryk er blevet beregnet til at udgøre op mod ti procent af menneskeskabte drivhusgasser.

Der går milliarder af liter vand til den globale tøjproduktion, og bomuldsmarker, især i Asien, overhældes med pesticider. Men det er faktisk ikke selve fremstillingen af bukser, kjoler og sko til hele verden, der er den primære årsag til, at tekstilindustrien er så skadelig for vores jordklode.

Det er overproduktionens skyld, fortæller Else Skjold, som er lektor i bæredygtig mode på Kunstakademiets Designskole.

Hvert eneste år produceres mere end ti stykker tøj pr. verdensborger, svarende til i alt 80 milliarder stykker tøj.

Derfor er der brug for et opgør med overproduktionen og -forbruget af tøj, hvis modeindustrien skal gøres bæredygtig, siger Else Skjold i tredje afsnit af Informations klimapodcast ’Den grønne løsning’.

»Det er vigtigt at forstå, at hvis man vil arbejde med at løse det her problem, så kan det ikke kun ske gennem en teknologisk udvikling. Der er brug for en kulturændring,« siger hun.

I dag er manglende bæredygtighed og ubalance ifølge Else Skjold »dybt integreret« i den måde, modens institutioner er opbygget på. Messer, magasiner og kollektioner taler ind i fortællingen om, at vi skal erstatte tøj med noget nyt, længe inden det er brugt op.

»Det skal vi væk fra,« siger hun.

Brug for mindre, men bedre tøj

Hvis tøjindustrien skal gøres bæredygtig, er der brug for at reducere med faktor 20, svarende til 95 procent af al nyproduktion, fortæller Else Skjold. Hun anerkender, at det lyder »fuldstændig urealistisk«.

»Men det handler om at putte nogle andre produkter ind i modens kredsløb. I dag er kvaliteten for dårlig, og vi har standardiseret tøj ihjel. Det betyder, at det holder kort tid, og at der ikke er taget hensyn til vores forskellige kroppe og behov. De lande, vi plejede at eksportere genbrugstøj til, gider heller ikke modtage det i samme omfang længere. Der er for meget, og kvaliteten er for skidt,« siger Else Skjold.

Ifølge hende er der brug for, at tøj bliver produceret af råmaterialer af højere kvalitet, og at designet ikke bliver så sæsonafhængigt. I et forskningssamarbejde med genbrugsbutikken Veras Vintage har hun set, hvordan tøj skaber værdi, når det er »helt fritaget fra modens nyhedsværdi«.

»Hvis tøjet er af ordentlig kvalitet, kan det sys om, så det sidder godt på ejer efter ejer. Brugere kan sagtens få glæde af tøj i tredje generation,« siger Else Skjold.

Selv om mange udviklingslande, især i Asien, har gjort det til en central del af deres økonomi at eksportere tøj til vestlige modehuse, behøves en markant nedgang i tøjproduktionen ikke at ramme dem på bundlinjen, understreger hun.

»Det er alligevel urealistisk, at virksomhederne kan blive ved at tjene penge på den overproduktionsmodel. Men de asiatiske produktionslande kan eksempelvis udnytte deres tekstile knowhow til at reparere, justere og omsy det tøj, der får længere liv. Markedet skal nok tilpasse sig.«

Modeindustrien er ved at indse uholdbarheden i status quo, fortæller Else Skjold. Stadigt flere tøjkæder får klimapolitikker og igangsætter forskellige grønne initiativer, eksempelvis med fokus på i højere grad at genbruge det producerede tøj. Hun er overbevist om, at den nødvendige forandring kommer.

»Vi forbrugere har en stor magt ved at insistere på at bruge vores ting bedre og længere. Egentlig skal vi jo bare tilbage til dengang, hvor tøj blev produceret af høj kvalitet i Sydeuropa, og man gik til skrædderen, når det skulle repareres eller sys om. Hvis tøjproducenterne ikke rykker sig i den retning, er mange af dem her ikke om ti år.«

Bliv klogere på bæredygtig mode og andre løsninger på klimakrisen i Informations ugentlige klimapodcast ’Den grønne løsning’. Du kan lytte til podcasten her eller ved at søge på ’Den grønne løsning’ i din foretrukne podcastafspiller

Klimapodcasten: Den grønne løsning

Vi står midt i en klimakrise, der kræver en massiv omstilling af vores samfund. Heldigvis har videnskaben mange bud på grønne løsninger. I Informations klimapodcast taler vi hver uge med en forsker, der måske har en del af svaret på, hvordan vi løser klimaudfordringerne.

Seneste podcasts

  • Den gode nyhed: Du må godt flyve til Mallorca. Den dårlige: Du skal nok vente seks år

    4. februar 2020
    Menneskets hang til at rejse kloden rundt i luftbårne maskiner udgør omkring fire procent af den globale klimabelastning. Men på SDU har professor Henrik Wenzel fundet en del af svaret på, hvordan vi fremover kan flyve mere klimavenligt. Det handler blandt andet om kolort, fortæller han i Informations klimapodcast ’Den grønne løsning’
  • Hvad nu hvis vi kunne støvsuge CO2 ud af atmosfæren … vent, det kan vi faktisk

    28. januar 2020
    Med teknologien ’carbon capture’ er det faktisk muligt at hive den skadelige CO2 ud af vores atmosfære. Det må ikke blive en sovepude for den grønne omstilling, men det kan bidrage til den. Det fortæller lektor ved DTU Philip Loldrup Fosbøl om i 1. afsnit af Informations nye klimapodcast ’Den grønne løsning’. Du kan også læse en kort version af interviewet her
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Olaf Tehrani
  • Christian Skoubye
  • Kurt Nielsen
  • David Zennaro
  • Margit Kjeldgaard
  • Gert Romme
  • Ervin Lazar
  • Vivi Rindom
  • Lise Lotte Rahbek
  • Anker Heegaard
  • Eva Schwanenflügel
Viggo Okholm, Maj-Britt Kent Hansen, Olaf Tehrani, Christian Skoubye, Kurt Nielsen, David Zennaro, Margit Kjeldgaard, Gert Romme, Ervin Lazar, Vivi Rindom, Lise Lotte Rahbek, Anker Heegaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Et godt sted at starte ville være at producere mere tøj af hamp. Hamp behøver ikke alle de pesticider og gør meget godt for den jord, den vokser i.

Niki Dan Berthelsen, Torben Arendal, Birte Pedersen, Gert Romme, Ervin Lazar, Anker Heegaard, Tommy Clausen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ib Christoffersen

Forkert, vi skal købe 20 gange mindre. Og kig i dine skabe. Mon ikke du uden problemer kan gå over til at købe 95% mindre uden at komme til at mangle de første mange år. Her fungerer det fint.

Steen K Petersen, Torben Arendal, Hanne Utoft, Erik Winberg, Jens Flø, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel, Gert Romme og Klaus Lundahl Engelholt anbefalede denne kommentar
Nils Lauritzen

Det er interessant og ret forstemmende, at den første og den dominerende reaktion på budskabet om destruktivt overforbrug hver gang er forslag til løsninger, der muliggør fortsat vækst og overforbrug. Uanset om det er kød, feriefly, bilkørsel, modetøj...svaret er hver gang mere produktion af noget, der skal erstatte noget andet.
Det er tilsyneladende ikke muligt for den menneskelige forstand at håndtere begrænsning som udviklingsmulighed.

Steen K Petersen, Birgit Kraft, Viggo Okholm, Erik Winberg, Jens Flø, Kurt Nielsen og Klaus Lundahl Engelholt anbefalede denne kommentar

Problemet med overproduktionen af tøj i dag er i høj grad kvindernes: fordi de forventes at skifte gardaroben ud hvert år, laves tøjet i en kvalitet, så det ikke kan holde mere end et år. Det er da helt urimeligt, når man heller ikke kan bruge affaldsproduktet til noget. Herretøj er derimod typisk lavet i en langt bedre kvalitet, fordi mænd typisk bruger tøj til det er slidt op. Vores tøj er til gengæld virkelig kedeligt.

Niki Dan Berthelsen, Jens Flø, Christian Skoubye og Margit Kjeldgaard anbefalede denne kommentar
Margit Kjeldgaard

Ja, produktionen skal ned. Jeg ville bare ønske at nogle ville bekymre sig om alle de fattige folk, som p.t. dyrker bomuld, spinder, farver og syr. Jeg tror ikke på at de kommer til at sy om til den specifikke forbruger i vores del af verden.
Derfor bør vi også lave nogle systemer, der fører købekraft ned til dem. Og pengene er der. To tøjfirmaer i henholdsvis Danmark og Sverige har skabt de største formuer i de to lande. Bestseller og H&M. (det kan man se på forbes)
Her er kulturændring helt utilstrækkelig.

Andreas Lykke Jensen

Folk skal slet ikke have friheden til at vælge hvilket tøj de vil gå i, hvilken mad de vil spise osv.

Der skal bare sidde en lille flok planøkonomer og bestemme hvor meget tøj folk må få om året, hvor mange kilo kartofler en familie skal have om ugen, etc.

Tøjet skal være ens for alle. Både mænd og kvinder. Overhovedet det at udtrykke sin personlighed, sit køn eller tilhørsforhold til en eller anden (sub)kultur igennem sin beklædning skal være en saga blot.

Jeg forestiller mig, at vi alle skal gå rundt i noget der ligner en blå kansas kedeldragt.
Der kan måske være to forskellige varianter. En til sommer og en til vinter.

Så anonymt og usexet som det overhovedet kan blive.

Som venstrefløj er det efterhånden på tide, at erkende, at det ikke er nok med bare at afskaffe det kapitalistiske system. Der kræves også et fundamentalt opgør med de såkaldte liberale frihedsrettigheder og demokratiet, hvis vi skal bremse klimakatastrofen og biodiversitetskeisen indenfor de næste 10 år.

Hvorfor spørger du sikkert?

Fordi der ikke er nogen tegn på, at størstedelen af jordens befolkning ønsker at gennemgå denne forandring frivilligt.

Der er simpelthen behov for et totalitært og autoritært globalt styre, der sætter hensynet til naturen højere end hensynet til mennesket.

Eneste andet alternativ er, at vi indenfor de næste 10 år får halveret befolkningen af mennesker på planeten, og det tror jeg vi godt kan blive enige om, er et endnu mere ubehageligt scenarie end det jeg skitserede ovenover.

"Modeindustrien står for op mod ti procent af de menneskeskabte drivhusgasser"

Utroligt så mange ting der står for op mod 10% af de menneskeskabte drivhusgasser !

Jeg savner at EU sætter standarder for at tøj f.eks. kan holde i 3 eller 4 år. At byggematerialer kan holde i 80 år, kan skilles ad og genanvendes. Også på køleskabe, biler, PCer m.v.
Der er total mangel på politisk vilje til andet end øget forbrug.

Ib Christoffersen, Niki Dan Berthelsen, Flemming Berger, Torben Arendal og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Mht. kvalitet af f.eks. t-shirts har jeg konstateret, at det i den grad kunne betale sig at købe 4 af de dyre fra Marimekko. De holdt til vask og brug og først nu - efter mere end 20 år - er de kaput.

Anders Sørensen

Det bliver varmere. Surt nok. Godt så. Mere varme leder logisk set til mindre behov for tøj. Mindre behov for tøj reducerer forbruget af tøj og derved udledning af drivhusgasser, så det igen bliver koldere.

Jeg kan ikke se problemet.

"Det er tilsyneladende ikke muligt for den menneskelige forstand at håndtere begrænsning som udviklingsmulighed."

Naturligvis kan mennesker med forstand arbejde med begrænsninger som udviklingsbehov; der sker her en (klassisk og ærgerlig, nærmest misantropisk) forveksling mellem den menneskelige forstand og så de dominerende strukturelle, økonomiske og kulturelle forhold, som primer (størsteparten af) menneskeheden ind i en endeløs forbrugerisme, som er katastrofal for hele kloden.

Nils Lauritzen

"Naturligvis kan mennesker med forstand arbejde med begrænsninger som udviklingsbehov"
Der sker her en klassisk og ærgerligt, måske endda overlagt forveksling af mulighed og behov. Behovet for begrænsning i belastning og udnyttelse kan mange og stadigt flere ganske vist udmærket forstå, men at omsætte dette behov til en reel udviklingsmulighed er tilsyneladende en for stor mundfuld.
Vi omsætter helt generelt fremskridt, der giver mulighed for reduktioner, til udvikling der øger forbruget.
Et par eksempler: Bilmotorerne er blevet mere effektive, men gevinsten bruges til at øge bilernes motorkraft og komfort (de nye bilmodeller tager i gennemsnit 14kg på hvert år). Og vi køber store biler med ekstra motorkraft. Vores boliger er i løbet af de seneste 50 år blevet væsentligt bedre isoleret, gevinsten er brugt på øget boligareal og hævet komforttemperatur. Udgifterne til mad som andel af husholdningen er faldet enormt igennem de sidste 100, gevinsten er brugt på større spild, mere luksus, mindre egenproduktion og mere affald.

Jeg skriver, at det tilsyneladende ikke er muligt for den menneskelige forstand at håndtere begrænsning som en udviklingsmulighed, fordi det er det, jeg ser. Begrænsning opfattes som resultat af en krise, noget vi bliver påtvunget og som helst skal være midlertidigt. Og stort set alle svar på videnskabens rapporter om overforbrugets katastrofale konsekvenser handler om, hvordan vi med diverse mirakelkure kan opretholde overforbruget. Om det er hampdyrkning, biomasseafbrænding, kernekraft, biofuel til luftfarten, elbiler - you name it. Det er alt sammen løsninger, der skal sikre vores privilegier og eksponentielt stigende velstand.
Først når vi giver fra os, får vi reelt fremskridt i forhold til de to alvorligste kriser i menneskets historie: klimakrisen og biodiversitetskrisen.

Nils Lauritzen, jeg forstår og er helt og aldeles enig i sidste strofe kl. 17.42 - jeg pointerer blot at de kausale forhold kan anskues således: Forbrugerismen og vækstmagtbuddet er ikke adækvate udtryk for den menneskelige forstand som sådan; de er udtryk for en kulturel deroute, et liv i overforbrug, som selv de mest ressourcestærke individer tager aktiv part og del i.

Men kapitalismen er ikke mennesket; kapitalismen er en samfundsform med ideologiske platforme og strukturer - mennesket er et følsomt og formbart fænomen, vi slet ikke kender til bunds. Kapitalismen er i færd med at destruere klodens biodiversitet og klimabalancer; menneskets almene forstand (dvs. dets psykiske ressourcer og potentialer) rækker fuldt ud til at leve under passende afsavn på kloden, men et kapitalistisk socialiseret menneske vil naturligvis møde mangfoldige udfordringer. Og have meget svært ved at give privilegier fra sig. Enig. Det er dét, vi (også) ser.