Nyhed
Læsetid: 3 min.

Vores bygninger er dårlige for klimaet. Men måske kan robotterne hjælpe os

Både driften af og materialer til vores bygninger udgør et stort klimaproblem. Det kræver flere forskellige løsninger – blandt andet, at vi bruger mindre cement og mere træ. Derudover kan robotstyrede bygninger være en af fremtidens løsninger, siger professor Mikkel K. Kragh i Informations klimapodcast ’Den grønne løsning’
klimapodcast podcast klima den grønne løsning

Sofie Holm Larsen

Indland
18. februar 2020

Måske tænker du ikke over det til hverdag, men mennesket bruger omkring 90 procent af sin levetid i bygninger. Kontorer, højhuse, lejligheder, villaer og fabrikker. Behovet for nye bygninger stiger og stiger, og prognoser viser, at verden vil bygge mere i fremtiden.

Men klimamæssigt udgør bygninger et stort problem. 30 procent af den energirelaterede CO2-udledning i verden kommer ifølge FN’s Miljøorganisation fra bygninger – enten direkte eller indirekte. Det er der særligt to årsager til, forklarer Mikkel K. Kragh, som er professor på Syddansk Universitet, i fjerde afsnit af Informations klimapodcast ’Den grønne løsning’.

»Det handler om ressourceforbruget ved opførelsen af bygninger og ressourceforbruget ved driften af bygninger. Det er store tal, og det betyder, at vi skal tænke os om, hvis vi skal lave en omstilling, som det nu er krævet af os,« siger han.

Bygningers klimabelastning kan altså opdeles i to kategorier. Den ene er driften, hvor energiforbruget til blandt andet vand, varme og lys udgør omkring 28 procent af verdens energirelaterede CO2-udledning.

Den anden del er selve byggematerialerne, hvor fremstilling, transport, nedrivning og affaldshåndtering står for omkring 11 procent af den energirelaterede CO2-udledning på verdensplan. Både metal, mursten, træ og glas udleder CO2, men særligt beton er hårdt for klimaet som følge af det enorme betonforbrug på globalt plan.

Det skyldes cementindholdet i betonen. Cement kræver enormt høje temperaturer, og det betyder højt energiforbrug. Derudover frigiver kridtet i cementblandingen CO2 i atmosfæren, når det knuses. Den CO2 ville ellers have været lagret i kridtet.

»I branchen ønsker man at reducere CO2-udslippet i forbindelse med fremstilling af beton. Men det handler ikke kun om produktionen. Det handler også om, at man skal bruge materialerne rigtigt. Man skal optimere på konstruktionerne, så man ikke bruger så meget beton,« siger Mikkel K. Kragh.

Robotbygninger

Når det gælder byggematerialer, kommer man heller ikke uden om træ som en del af løsningen, siger Mikkel K. Kragh. Træ koster nemlig mindre end beton på CO2-kontoen at producere og absorberer samtidig CO2 fra atmosfæren. Træet er dog ikke svaret på alle byggebranchens problemer, påpeger han:

»Teknologisk er vi kommet et stykke vej, så vi kan bruge træ på en mere effektiv måde. Vi kan regne på træ og lave nye former for byggeri. Det er væsentligt at huske, at træet ikke er svaret på alle vores bønner. Men vi skal bruge det hensigtsmæssigt, og det åbner et helt nyt felt for os,« siger Mikkel K. Kragh.

Materialernes klimabelastning kan også mindskes ved i højere grad at konstruere bygningerne, så de kan skilles ad igen, uden at konstruktionen ødelægges. For eksempel ved at samle betonelementer med beslag i stedet for støbte samlinger. Det er med til at give materialerne længere levetid, fordi de kan genbruges.

»Man indlejrer noget CO2 i bygninger. Og hvis den CO2 kan blive siddende i 100 år, så er det langt bedre, end hvis den kun bliver brugt i ti år. Lidt skarpt sat op,« siger Mikkel K. Kragh.

På driftsdelen handler det særligt om energieffektiviseringer. Energirenovering af bygninger er ifølge Klimarådet en af de samfundsøkonomisk billigste måder at reducere drivhusgasudledningen på. Rådet ser et potentiale på 30 procents energibesparelse i 2030. Her kender vi allerede mange løsninger som eksempelvis varmeisolering, siger Mikkel K. Kragh.

Han peger derudover på computerautomatiserede bygninger. Altså en form for robotbygninger, der både kan optimere energiforbruget i bygningsmassen, men også optimere selve opførelsen af bygninger.

»Vi ser det så småt nu, men det vil tage fem til ti år, før vi ser det på byggepladserne. Og så er der automatisering af selve driften i forhold til, hvordan vi styrer bygningerne. Det findes allerede,« siger Mikkel K. Kragh: »Kunstig intelligens vil fundamentalt ændre den måde, vi styrer bygninger på.«

Podcast

Klimapodcasten: Den grønne løsning

Klimakrisen kræver en massiv omstilling af vores samfund. Heldigvis har videnskaben mange bud på grønne løsninger. I Informations podcast om klima taler vi hver uge med en forsker, der har en del af svaret på, hvordan vi løser klimaudfordringerne, eller kan komme med et videnskabeligt perspektiv på en aktuel klimadebat. Dine værter er Louise Schou Drivsholm og Martin Bahn.

Seneste podcasts

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Mose Pedersen

Tænk hvis vi kun byggede huse så store som træhuse kan blive. Hvad ville det ikke gøre for byernes udseende, miljø og struktur.

Jeg bor i en murstensvilla med en tilbygning i træ. Når jeg sidder i træbygningen kan jeg tydeligt høre når der kører en bil på vejen og rystelser når skraldebilen er der. I murstenshuset er der tyst. Jeg ville nødig bo i en flerfamiliebolig af træ. Og hvis der tilmed er trafikstøj.

@ Jens Mose Pedersen

Hvor store kan træhuse blive?

I Sverige er etageejendomme f træ på 6 etager, i Tyskland på 7 etager og i Norge på 14 etager.

Vi har haft et nyere lavenergi at træ i en årrække, og var ganske imponerede over husets kvaliteter. Huset var fra 1990-erne men var efterisoleret op til den svenske standard, der var kravet i 2005, med 350 mm isolering i vægge og 500 mm i loftet samt 3 lag isoleringsglas. Og det er både lydsvagt, ganske tæt og billigt at opvarme.

Jeg tror, at danskerne er så fokuseret på det hjemlige, at de slet ikke følger med i udviklingen udenfor landet.

https://docplayer.dk/6990080-Hoejhuse-i-trae-er-fremtiden.html

https://www.trae.dk/artikel/i-sverige-bygger-de-hoejhuse-af-trae/

https://www.trae.dk/artikel/traehus-paa-14-etager-aabnet-i-bergen/

Og så rives der i øjeblikket udmærkede blokke ned, som beboerne er glad for at bo i, fordi politikere føler sig kaldet til på den måde at løse med deres ord "ghettoproblemer". Et forfærdeligt ord
Det virker som idioti på et højere plan.