Læsetid: 9 min.

Der skal 1,5 millioner elbiler på vejene om ti år – og 11 andre pointer fra Klimarådets nye rapport

Regeringens videnskabelige rådgiver har talt. Med mandagens rapport til klimaminister Dan Jørgensen er der lagt op til vanskelige forhandlinger om et grønt og dramatisk forandret Danmark
Danmark står over for dramatiske forandringer i klimaet. Hvis regeringens målsætninger på klimaområdet skal holdes, skal hastigheden på vores CO2-reduktioner tredobles, lyder det mandag i Klimarådets anbefalinger til regeringen.

Danmark står over for dramatiske forandringer i klimaet. Hvis regeringens målsætninger på klimaområdet skal holdes, skal hastigheden på vores CO2-reduktioner tredobles, lyder det mandag i Klimarådets anbefalinger til regeringen.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

10. marts 2020

Det danske samfund står over for voldsomme forandringer i meget nær fremtid, fremgår det af Klimarådets anbefalinger til regeringen, offentliggjort mandag. Hvis de politisk aftalte klimamål skal holdes, skal hastigheden af CO2-reduktioner tredobles. Derfor er der behov for en grøn afgiftsreform med en gradvis ottedobling af CO2-afgiften, stop for de sidste kulkraftværker senest i 2025, 1,5 mio. elbiler på vejene i løbet af ti år, flere havmølleparker i en fart, energibesparelser i industri og bygninger, udtagning og omlægning af store landbrugsarealer samt nye kostvaner med meget mindre rødt kød.

Her følger de centrale spørgsmål for den grønne omstilling og Klimarådets svar på dem:

Er det muligt at nå klimamålet?

Folketinget har besluttet, at drivhusgasudledningerne i 2030 skal være reduceret med 70 pct., målt i forhold til basisåret 1990.

Klimarådets konklusion er, at »70-procentsmålet er inden for rækkevidde. Det er ikke en uopnåelig ambition«. Men rådet tilføjer straks, at »hvis målet skal nås, kræver det en markant indsats allerede nu«.

»Det er helt afgørende, at Danmark allerede på den helt korte bane lægger de spor ud, der skal give de sidste reduktioner,« understreges det.

En kontant besked til klimaminister Dan Jørgensen (S), regeringen og Folketingets partier.

Hvor stærkt skal det gå med at reducere udledningerne?

Om vejen til 70-procentsmålet i 2030 skriver Klimarådet:

»I de første 30 år siden 1990 skønnes Danmark at have reduceret udledningerne med ca. 38 procent, og det betyder, at næsten halvdelen af opgaven skal løses i de næste ti år.«

På ti år skal vi altså præstere stort set det samme som i de seneste 30 år. Med andre ord: Hastigheden skal tredobles.

I nøgne tal vil de danske drivhusgasudledninger i 2030 svare til 41,5 millioner ton CO2, hvis der ikke politisk besluttes nye tiltag. For at nå målet skal udledningerne ned på 22,7 millioner ton. Der skal altså med klimahandlingsplanen findes veje til at reducere udledningerne med 18,8 millioner ton CO2.

Hvor langt skal vi være nået i 2025?

2025 er midtvejs mellem nu og 2030. Klimarådet understreger, at det er vigtigt for troværdigheden af projektet, at vi allerede i 2025 kan vise, at vi er seriøst i gang med omstillingen. Sætter vi ikke det rette, høje tempo nu, får vi endnu mere – og urealistisk – travlt senere.

I dag har vi som nævnt reduceret CO2-udledningerne med 38 procent i forhold til 1990. For at nå 70 procent om ti år bør vi ifølge Klimarådet have præsteret 50-54 procent reduktion om fem år fra nu.

Fra i år skal drivhusgasudledningerne dermed falde med 2,4-3,2 procent om året. Ifølge Energistyrelsens seneste opgørelse steg de såkaldt korrigerede udledninger i 2018 med 0,7 procent.

Hvad går den grønne afgiftsreform ud på?

»Det nuværende afgiftssystem på energiområdet er i dag en ’rodebutik’ af forskellige afgifter og tilskud,« skriver Klimarådet. Samtidig er det for nogle gratis at udlede drivhusgasser, mens andre betaler en betydelig afgift.

I lighed med mange ledende økonomer foreslår rådet derfor »en grøn afgiftsreform« med en forhøjet afgift på CO2 og andre drivhusgasser som centralt redskab.

»En sådan afgift er et omkostningseffektivt virkemiddel, der samtidig understreger princippet om, at forureneren betaler,« hedder det.

På en række områder skal en forhøjet CO2-afgift erstatte dagens energiafgifter, således at systemet bliver enklere, og afgifterne mere entydigt understøtter klimaindsatsen.

Overordnet anbefaler Klimarådet af afgiften på CO2- og andre drivhusgasser gradvist stiger fra dagens niveau på knap 180 kr. pr. ton CO2 til 1.500 kr. i 2030.

For for eksempel benzin og diesel betyder det, at den nuværende CO2-afgift på godt 0,5 kr. pr. liter vil stige til 4,5-5 kr. pr. liter i 2030.

Er en afgiftsreform med højere CO2-afgift nok?

Nej, bestemt ikke. Der skal tages en række andre politiske beslutninger for at fremme omstillingen. Klimarådet foreslår stop for kul i kraftværker allersenest i 2025, flere udbud af havmølleparker og biogasanlæg, stop for salg af benzin- og dieselbiler fra 2030, udtagning af landbrugets lavbundsjorde, skærpede genanvendelseskrav, ny energispareordning for industrien, ophævelse af varmekunders binding til naturgas, kommunale klimastrategier med krav om klimavenlige valg i kantiner, transport, byggeri og indkøb med mere.

Blandt de politiske tiltag, der bør iværksættes straks via en ’akutpakke’, dvs. allerede inden forhandlingerne om klimahandlingsplanen går i gang, nævner rådet blandt andet nedsættelse af elvarmeafgiften for at fremskynde skift til varmepumper baseret på grøn el, afskaffelse af afgiften på overskudsvarme, så det kan betale sig at udnytte den, samt fremrykning af en havmøllepark.

Hvad siger Klimarådet om elbilerne?

Mens el- og fjernvarmesektoren allerede er undervejs mod grøn omstilling, vil transportsektorens udledninger stige mærkbart over dagens høje niveau, hvis ikke der tages vidtrækkende politiske initiativer. Godt nok kommer der i øjeblikket flere elbiler, men den samlede bilpark vokser hastigere.

Uden nye indgreb forventer Klimarådet, »at der bliver solgt i alt 2,7 mio. personbiler de næste ti år, hvoraf blot ca. 10 procent forventes at være elbiler«. Dertil forventes det, at »der i 2030 bliver kørt markant flere kilometer end i dag«.

Da biler har lang levetid – ca. 15 år – skal indkøbet af nye benzin- og dieselbiler således hurtigst muligt bremses til fordel for elbiler. For at nå det overordnede 2030-mål, skal vi om ti år ifølge Klimarådet være nået op på 1,5 millioner elbiler på vejene – i dag er der 15.000.

Sagt på en anden måde: Hver gang der i dag sælges en ny el- eller hybridbil, sælges der 23 benzin- eller dieselbiler. For at nå de 1,5 millioner skal der fra nu af i gennemsnit sælges to elbiler for hver gang der sælges én fossilbil. Det er ikke realistisk i dag, og derfor skal der senere i forløbet sælges en endnu større andel elbiler.

Hvis det lykkes at nå op på 1,5 millioner elbiler, vil det ifølge Klimarådet spare atmosfæren for 2,2 millioner ton CO2 årligt i 2030.

Den markant stigende CO2-afgift, som rådet foreslår, vil slå igennem på benzin- og dieselprisen og være det centrale virkemiddel, men ikke nok. Tilskuddet til elbiler bør øges, udbygningen med ladestandere skal forceres, og måske skal der også indføres vejbenyttelsesafgifter for at dæmpe bilkørslen. Skattefordele ved samkørsel, støtte til delebiler samt bedre offentlig transport er andre brugbare værktøjer, siger rådet.

Kan landbruget klare omstillingen?

Det bliver ikke let. Landbruget er i dag ifølge Energistyrelsen ansvarlig for en drivhusgasudledning svarende til ca. 22 procent af de samlede danske udledninger. Dertil kommer klimapåvirkningen fra ændringer i skovbrug og arealanvendelse, der bringer belastningen op på 27 procent.

Hvis ikke der gøres mere end nu, vil landbrugets udledninger ifølge Klimarådet »samlet set forventes at være omtrent de samme i 2030, som de var i 2017«.

Et forventet fald i antallet af svin og i udledninger fra gødning bliver således mere end opvejet af en stigning i antallet af malkekvæg og de udledninger, det giver anledning til, vurderer rådet.

»Det mest oplagte reduktionstiltag i jordbruget er at holde op med at dyrke de kulstofrige lavbundsjorder,« skriver man og vurderer, at der ved at udtage 50.000 hektar lavbundsjorder er potentiale for at reducere udledningerne med 1,4 millioner ton i 2030.

Klimarådet advarer om, at det er »en yderst kompliceret proces« at udtage landbrugsjorder, og at vi i dag er langt bagud med den omstilling.

Hvis man foruden lavbundsjorder tager 100.000 hektar landbrugsjord ud af normal drift og omlægger det til græs, skov eller energiafgrøder, kan klimaet skånes for ekstra 0,4 millioner ton CO2.

Yderligere gevinster kan opnås ved bedre gyllehåndtering og ændret foder til malkekvæg. Klimarådets anbefaling er først og fremmest at gå efter det meste oplagte: at »holde op med at dyrke de kulstofholdige lavbundsjorder«.

Hvad med vores røde bøffer?

»Hvis verdens befolkning skal have nærende og tilstrækkelig mad, samtidig med at maden produceres på bæredygtig vis, så skal forbruget af rødt kød fra for eksempel kvæg reduceres med 50 pct.,« skriver Klimarådet.

Derfor er det »helt centralt, at vi skal ændre vores madvaner« i retning af mere plantebaseret kost og samtidig mindre madspild. »En omfattende omlægning af Danmarks fødevareforbrug og -produktion« er nødvendig, påpeger rådet uden dog at anbefale et krav om en reduceret dansk kvægbestand

En af vejene til ændrede kostvaner er CO2-afgiften, der også skal slå igennem på oksekødsprodukter. Ved fuld indfasning af den foreslåede afgift på 1.500 kr. pr. ton CO2 vil et halvt kilo oksekød komme til at koste 13 kr. mere, mens en liter mælk stiger to kr. i pris.

Hvad kommer det til at koste at nå 2030-målet?

Det kan ikke siges med sikkerhed. »Klimarådets grove overslag viser, at den samfundsøkonomiske omkostning pr. år ved at opfylde målet gradvist vil stige gennem 2020’erne og i 2030 nå̊ 15-20 mia. kr. sammenlignet med et forløb, hvor Danmark ikke gør mere end den politik, der allerede er vedtaget. Denne omkostning svarer til under én pct. af BNP.« Dette i en situation, hvor BNP ventes at vokse med måske 1,5 pct. om året.

Klimarådet kalder denne omkostning »overkommelig for samfundet som helhed.«

Hvad er CCS for noget?

Vi kan ikke nå helt til 70 procents CO2-reduktion med kendte midler, vurderer rådets eksperter. Derfor må man blandt andet satse på teknologier, som ikke er klar, men på vej, herunder især CCS, det vil sige CO2-fangst og lagring.

CCS-teknologierne »er stadig på et meget tidligt stadie i deres udvikling«, skriver Klimarådet.

CCS er internationalt blevet kritiseret for at fastlåse verden til fossile brændsler, fordi det for eksempel legitimerer fortsat brug af kulkraftværker. I en mulig dansk sammenhæng vil det dog handle om at sætte ’et filter’ på for eksempel biogasanlæg, affaldsforbrændingsanlæg, biomassefyrede kraftvarmeværker eller enkelte tunge industrier som cementproducenten Aalborg Portland for at opfange den CO2, der i dag ryger ud i atmosfæren. Den indfangede CO2 deponeres herefter til evig tid et sted i undergrunden.

Hvis teknologien kan bringes til at fungere til en realistisk pris, er der ifølge Klimarådet et reduktionspotentiale på 4,5 mio. ton CO2 i 2030 og måske mulighed for at tage det første anlæg i brug allerede i 2025.

»Klimarådet anbefaler, at der udarbejdes en CCS-strategi for Danmark,« hedder det i rapporten til regeringen.

Hvorfor er luftfarten ikke med?

Luftfarten er ansvarlig for et af de hastigst voksende bidrag til den globale opvarmning. I den lange FN-proces af COP-møder om klimaet har verdens lande imidlertid aldrig kunnet enes om, hvordan den internationale luftfarts klimabelastning skal bogføres: Skal den skrives på afrejse- eller ankomstlandets CO2-regnskab? Det samme gælder international skibsfart, og derfor er klimabelastningen fra udenrigsflyvning og international skibsfart ikke en post på Danmarks eller andre landes nationale regnskab under Parisaftalen – udledningerne fra flyene skader klimaet, men forsvinder regnskabsmæssigt i den blå luft.

Derfor indgår det heller ikke i Klimarådets analyse om vejen til 70-procentsmålet. Ikke desto mindre »anbefaler Klimarådet, at regeringen indfører en afgift på flyrejser. Selv om denne kun vil have en marginal effekt på danske udledninger, vurderes det at være et vigtigt instrument for at nedbringe drivhuseffekten fra luftfarten«.

»I sidste ende er det de globale udledninger, der betyder noget for klimaet,« skriver Klimarådet.

Hvad er køreplanen herfra?

Næste mandag offentliggør de af regeringens nedsatte 13 klimapartnerskaber deres rapporter med anbefalinger, branche for branche, til den grønne omstilling. Rygterne går, at der samlet bliver tale om langt over 1.000 sider, og at der i flere af brancherne vil blive taget forbehold eller forlangt indrømmelser i forhold til efterlevelse af klimamålene.

Med både Klimarådet og partnerskabernes rapporter på bordet kan Dan Jørgensen indlede realitetsforhandlinger med Folketingets partier om den kommende klimahandlingsplan, der er lovet færdig inden årets udgang, men som flere partier har krævet på plads tidligere.

Læs Klimarådets anbefalinger her.

Klimarådet anbefaler nu, at regeringen indfører »en grøn afgiftsreform«. Helt konkret skal afgiften på CO2 og andre drivhusgasser stige gradvist fra dagens niveau på knap 180 kroner pr. ton CO2 til 1.500 kroner pr. ton i 2030 – altså en ottedobling.
Læs også
Der er mange gode tanker i Klimarådets rapport, og vi kommer helt sikkert til at tage mange af dem med i forhandlingerne, men der er også nogle udfordringer, siger klimaminister Dan Jørgensen.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Torben K L Jensen
  • ingemaje lange
  • Dorte Sørensen
  • Alvin Jensen
  • Marianne Stockmarr
  • Niels-Simon Larsen
Thomas Tanghus, Torben K L Jensen, ingemaje lange, Dorte Sørensen, Alvin Jensen, Marianne Stockmarr og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Per Christiansen

Øget afgift på brændstof belaster folk i udkant Danmark urimeligt meget.
Der bliver jo ikke korter på job, og elbiler bliver jo ikke billiger.
Altså de fattige betaler igen for de velhavende.
Der bor tæt på offentlig transport og eller har råd til elbil.

Erik Lang, Søren Knudsen, Søren Andersen, Steen K Petersen og Ole Schwander anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Hej Per. Enig i dine betragtninger, på nær at det er "de fattige der betaler for de velhavende".

At velhavende naturligvis har bedre råd til dyrere benzin betyder ikke at det er de "fattige" der betaler for de "velhavende" (hvem er de fattige og velhavende egentlig?)

Det er stadig dem med høje lønninger der betaler langt det meste til at holde vores velfærds samfund kørende. Det er der mange der har det med at glemme en gang i mellem.

Husk så også lige at misundelse er en af de 7 dødssynder.

Uanset hvordan man ser på det, så vender initiativerne den tunge sociale ende ned. Derfor må der på kort sigt findes en kompenserende løsning. Og på langt sigt må boliger og job nærme sig hindanden rent geografisk.

Men dette løser ikke problemerne alene. Råvareproducenter og deres industrielle aftagere må også ligge nær hinanden. Og endelig må den omfattende godstransport den halve jord rundt begrænses eller stoppes, hvilket kan gøres ved at pålægge transportørerne re betydelig afgift..

Mogens Holme, Ete Forchhammer , Carsten Mortensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Houmøller og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Afgifter og administrationsudgifter åbner en ladeport for snyd og bedrag - særlig hvis politikerne begynder at lave særregler fordi de giver efter for lobbyisme. Adfærdsøkonomisk ville det bedste være at gøre det næsten gratis at skifte fra fossilt brænstof til el med en Tesla-model for ladestandere (gratis det 1. år) hullet i statskassen der kommer ville være det letteste i verden at stoppe med statsobligationer til minusrenter (olieprisen styrtdykker og investorer søger febrilsk efter "save heaven" - den har vi Danmark) så lad olieselskaberne betale for vores omstilling.

Søren Fosberg

Alle afgifter kommer tilbage i samfundet igen. Hvor skulle de ellers forsvinde hen? Og hvis man vil kan man politisk sørge for at afgifterne er progressive, dvd returneres til de med lave indkomster. (Carbon Fee and Dividend)

Effekten af afgifter på forurening afhænger af at der er alternative teknologier på markedet der ikke forurener. Ellers nytter det ikke noget. Afgifter på forurening vil øge efterspørgslen på grønne alternativer, hvis ikke markedet tilbyder dem får vi ingen grøn omstilling. Det er her politikerne skal vise deres værd.

Ole Schwander

Klimarådet må bestå af velsituerede Teslakørende bedsteborgere fra Østerbro og Nordsjælland. Hvordan vil nye, hårde afgifter, på så godt som alting, påvirke en lavindkomstfamilie i 'udkantsdanmark'? En familie, der oven i købet kan se, at de ikke har råd til at køre i den bil, der, i dagens Danmark, er deres trafikale livline? Siger Rådet noget om den kæmpe udbygning af det offentlige trafiknet, der kræves?

Carsten Mortensen, Søren Knudsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Dialogen her på tråden illustrerer på fremragende vis vanskelighederne med at få gjort noget for klimaet. Det eneste, der batter noget, er adfærdsændringer. Men det er alle de andre, der skal ændre adfærd.

@Per Christiansen, i dag belønner vi mennesker, der bosætter sig i udkantsdanmark (billige boliger, lave ejendomsskatter, begunstigelser via kommunal udligning, kørselsfradrag osv.). At indføre yderligere begunstigelser (fritagelse for højere benzinafgifter) giver absolut ingen mening. Vi skal naturligvis ikke subsidiere en ikke-bæredygtig livsform. Tværtimod!

@Søren Fosberg og @Ole Schwander, formålet med afgifter er at motivere til adfærdsændringer. Hvis man kompenserer nogen for de øgede afgifter, ændrer de ikke adfærd - altså forbedrer man ikke klimaet. Og omvendt: hvis man ændrer adfærd, rammes man ikke af afgiften!

Sebastian Sylvester Rosenberg, Mogens Holme, Rune Mariboe, Ete Forchhammer , hannah bro, jens christian jacobsen og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar

Nu er der jo andre biler end de rent el-drevne. Og selv om lobbyister gør meget for at henlede opmærksomheden på elbiler bør man måske interessere sig mere for vådgasbiler.

I Bayern har BMW og Audi gennem snart mange år haft et fuld-skala-projekt med biler på vådgas - altså brint. Og har sammen med tankanlæg, værksteder og myndigheder ganske solide erfaringer med dette.

Det ene bilmærke tanker vådgas, der fremstilles på stedet, medens der tankes. Og det andet tanker vand og el, og fremstillet selv vådgassen under brugen.

Og i Sverige er man ved at opbygge en række tankanlæg, hvor vådgas-biler kan tanke brændstof, der er fremstillet on location af vand og el fra solceller.

Vådgas er en nærmest uendelig kilde af energi, der kun udleder lidt vand, og er helt forureningsfri.

Fremtidens biler - og lastbiler, der er hybridkøretøjer, findes allerede nu, og er forsynet med en brændsels-celle, der skaber elektrisk energi direkte fra vådgas.

Ole Schwander, Steen K Petersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

Jens Christian Jensen, det er lidt en myte at velhavende betaler meget i skat,
en borgelig avis havde en artikel som skulle agitere for fjernelse af topskatten,
overskriften var :"de rigeste 10% betaler 40% af alle skatter og afgifter"
og det lyder jo som om de betaler en masse skat, men hvad avisen totalt glemte at nævne er at de samme 10% rent faktisk får 80% af alle indtægter,
vi andre betaler altså de sidste 60% af alle skatter, selvom vi kun får 20% af indtægterne, altså betaler de rigeste latterligt lidt pr. tjent krone sammenlignet med det store flertal,
de vil nemlig helst slet ikke bidrage til den fælles infrastruktur og bruger derfor formuer på lovligt skattefusk,
og så ignorerer du da vist at de fattige faktisk forsørger de rige, og at det er det som gør dem fattige, det er hvad "markedet" kan skabe mere ulighed,
det kaldes "den økonomiske verdensorden" og det foregår blandt andet på den måde at en pengetank/rig person kan købe koncession til at udnytte værdier i fremmede lande af de lokale magthavere,
som så til gengæld kan købe militære våben så de kan holde på magten,
og så kan den lokale befolkning få jobs til sulteløn med at udgrave værdierne som så sendes til et rigt land, som kan forarbejde råvarerne og sælge det færdige produkt for store formuer,
resultatet er at det rige land bliver rigere og landet som solgte koncessionen forbliver fattigt,
og måske bliver der også solgt våben til oppositionen i det fattige land som så kan få en borgerkrig i bytte for sine rigdomme,
og andre relativt fattige lande, kan få lov at producere vildt billige produkter, hvis de har en stor befolkning som vil arbejde til sulteløn,
så kan vi rige få en overflod af billige produkter at købe for vores mange penge, så vi får råd til et endnu større forbrug,
og samtidig bliver lønnen dermed holdt kunstigt nede i alle lande, så det er lettere at tjene formuer på at investere,
jo man må da godt nok sige at markedet er godt og sundt, og så er det jo bare ærgerligt at miljøet og klimaet ødelægges, som en "uundgåelig" følge af markedsmekanismernes frie hærgen kombineret med menneskelig grådighed.

Mogens Holme, Egon Stich, Carsten Mortensen, Gert Romme, Bjarne Bisgaard Jensen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

Gert Romme, noget er galt med din forklaring, eller den er måske bare mangelfuld, er der tale om en forbrændingsmotor som bruger brint som brændstof, eller er vi ovre i elbiler drevet af brændselsceller, i så fald er løsning to da helt gak da der jo er energitab ved elektrolyse og igen ved at omdanne brinten til el i en brændselscelle.
jeg kan til nød tilslutte mig ideen om brintbilen som kører på el ved hjælp af brændselsceller, for en forbrændingsmotor er jo håbløs når det gælder energieffektivitet sammenlignet med en elmotor så den ide er ude.

Nikolai Beier, Rune Mariboe og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Senest i 2030 skal der indføres en skrot præmie på 50.000 kr. eller mere for en bil med fossil forbrændingsmotor. Eller risikere verden, at alle disse køretøjer bliver eksporteret til et uland og oser videre der i årtier.

Der er forsat 3 til 4 milliarder mennesker, som for alt i verden venter på deres første bil. Og sikkert lige så mange, som brændende ønsker sig bil nr. 2.. Om få år vil der være et to cifret antal fossil biler til salg i den industrialiserede verden. Heraf mange brændstoftunge SUV'er som vil have et uudtømmeligt marked syd for Sahara.

Og så er intet nået. Tværtimod.

Jeppe Lindholm

Pris på oksekød og mælk til danske forbrugere skal sættes i vejret de kommende år, hvis det gælder klimarådet. Vi danskere skal spise mindre oksekød og drikke mindre mælk. I hvert fald de mindre bemidlede af os :-(

Men hallo. Hvad med at afskaffe EU landbrugsstøtte til de 80% af den danske landbrugsproduktion, som sælges til udlandet i stedet for. Eller hvad med helt at forbyde eksport af landbrugsvare ud af EU? En eksport, som står for en stor del af udledning af drivhusgasser i Danmark. En eksport, som står for 80% af alle kemikalier, som hæmningsløst bliver sprøjtet i en tåge ud over Danmark år efter år og ødelægger vores drikke vand og dræber de fleste insekter. En eksport som lægger beslag på omkring 40% af alt jord tilgængeligt i Danmark. Jord som kunne blive til klimarigtig skov og natur.

Mogens Holme, hannah bro, Carsten Mortensen, Flemming Berger og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

Jens Winther oa: En progressiv CO2 afgift kan se således ud:

Der lægges en bred afgift ved første køb af fossile brændsler baseret på kulstofindhold. Dvs en afgift som opkræves ved indgangen til markedet. Afgiften integreres herefter automantisk i produktprisen i hele produktionsforløbet op til slutkøber som derfor betaler en afgift der reflekterer produktets CO2 forurening.

Afgifterne opsamles af staten i en pulje separat fra alm statsindtægter. Puljen deles i lige store portioner i et antal der svarre til befolkningens størrelse (f.eks. alle over 18 år). (princippet kendes fra bl.a. borgerløn)

Puljen returneres til befokningen f.eks. kvartalsvis. De der har lav købekraft vil få mere end de har betalt i afgift (overskud), de med høj købekraft vil få mindre (underskud).

Afgiftsystemet har følgende effekter: a) Den vil favorisere lavt eller ikke forurenende produkter på markedet i forhold til forurenende produkter, tilsvarende øge efterspørgslen efter grønne produkter og derfor stimulere markedet i en bæredygtig retning (Adfærdsændring, markedsændring) og b) den vil reducere den sociale ulighed i samfundet (vende den tunge ende opad) som konsekvens af afgiften.

Har du nogen indvendinger?

For at afgifter kan have en effekt som ønsket er det nødvendigt at markedet er i stand til at reagere på den ændrede efterspørgsel. Der sker ikke øjeblikkeligt men kræver tid til omstilling. Det kræver bl.a. at der er bred politisk enighed om afgiftloven for at give investorer tryghed for at markedsbetuingelserne ikke pludseligt ændres af et nyt politisk flertal. At sænke efterspørgslen efter fossiler skal derfor ses som en national opgave som støttes bredt af de politiske partier i stedet for at blive udsat for det sædvanlige hundeslagsmål.

Så er der problemet med kulstoflækage. Det kan imødegås med en klimatold (Carbon Border Tax Adjustment - CBTA) som pålægges importerede produkter der ikke er belagt med forureningsafgifter hvor de produceres. Tilsvarende vil produkter blive kompenseret ved eksport til lande uden forureningsafgift. Et sådant system indført i EU kan have vidtrækkende konsekvenser i hele verden fordi andre lande vil se en fordel i selv at indføre afgiften i stedet for at lade EU stryge afgiften.
Klimatold kan kun indføres på EU basis og er foreslået af den nye EU kommission. Fra dansk side kan vil gøre vores bedste og presse på i EU for at den bliver indført. Regeringen og politikerne i almindelighed synes ganske tavse (uvidende) om dette, det er en skandale fordi det er en af forudsætningerne for at afgifter kan indføres og man kan lukke kæften på Morten Messerschmidt. Så lad os få det op i debatten.

Det bliver svært, men det hjælper jo ikke at give op. Det nytter ikke med lappeløsninger, i første række handler det om at gøre det dyrt at forurene og billigt ikke at forurene. Det er langt om længe de toner der udsendes fra politikerne og det kunne være rart hvis også informations lærde debattører kunnevære lidt positive overfor beskatning af forurening i stedet for at vride hænder og være på tværs.

Emil Davidsen, Steen K Petersen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

@ Jan Weber Fritsbøger,

Det system, der har været kendt siden starten af 1990-erne bygger på forbrændingsmotor. BMW tanker el og vand, og fremstiller selv brunt, medens Audi indtager brint, der stort set skabes , medens der tankes.

Det system der etableres i disse år er el-hybridbiler, hvor "cellen" giver elektrisk energi. Og denne teknik bruges bl.a. i Østeuropa, hvor gamle lastbiler bliver renoveret, og får dieselmaskinen udskiftet med en præfabrikeret "celle".

Det system, man er ved at opbygge på flere pladser i Sverige, er opstilling af præ-fabrikerede tankanlæg, der er ubemandede, og fremstiller vådgas udelukkende med opstillede solceller som energi. Lige nu er kommuner de store aftagere, men man forventer et stort marked for dette system hos boligselskaber, virksomheder, hoteller, campingpladser, fastfood-kæder langs motorveje os så videre.

I øvrigt har den tidligere SAAB-fabrik forsket i dette område siden 2011, og har en ganske omfattende ekspertice, som den sælger.

@Søren Fosberg, vi har et progressivt indkomstskattesystem - af fordelingsmæssige årsager. Fint nok! Men at misbruge fx CO2-afgifter til at lave (yderligere) fordelingspolitik er yderst uhensigtsmæssigt. Meningen med miljøafgifter er 1) at skabe adfærdsændringer og 2) at opkræve afgifter for eksternaliteter.

Lad os prøve at se på dit forslag: vi indfører en meget stor benzinafgift og deler provenuet ligeligt ud til befolkningen. Alle de, der fx ikke har bil (eller som har firmabil, hvis driftsudgifter betales af virksomheden) modtager en kvartalsvis check - og synes sikkert godt om det. Men hvorfor består det geniale i at nogle belønnes, fordi andre udviser en adfærd, vi ønsker at afskaffe? Og hvad sker, når den tilstræbte adfærdsændring indtræffer (alle skifter til fx el-biler)? Ja, så forsvinder den kvartalsvise check naturligvis. Det vil dem uden bil helt sikkert blive sure over. Hvorfor skal de straffes, fordi andre nu opfører sig fornuftigt?

Allerede nu har vi den totalt latterlige problemstilling, at staten faktisk ikke har råd til at bilisterne skifter til el-biler, hvilket vi jo ellers gerne vil have dem til af miljøhensyn. For så mangler der minimum 50 miaDKK i statskassen. Vi har altså skabt et afgiftssystem, der gør det yderst problematisk at danskerne tager miljøhensyn - dybt tåbeligt. Nu skal vi ikke bare løse et miljøproblem, vi skal også løse et provenu-problem samtidigt.

Nej, klimapolitik for sig og fordelingspolitik for sig. I forvejen er der massive uhensigtsmæssigheder i vores skatte- og afgiftssystem. Lad os ikke gøre det endnu mere rodet og uigennemskueligt.

Jan Weber Fritsbøger

vådgas er overhovedet IKKE en kilde til energi, det er en metode til opbevaring og transport af el-energi og dermed blot en konkurrent til akkumulatoren / batteriet, og kan give fordele i elbilers rækkevidde og tankningstid, hvor batteriet i elbilen er erstattet af en brinttank og en brændselscelle, men teknologien giver større energitab end et moderne batteri så uden et kæmpespring i brændselscellens effektivitet er den ikke fremtiden, men fortalerne for ideer glemmer jo ofte mindre gunstige "detaljer" ved ideen.

Jan Weber Fritsbøger

en forbrændingsmotor som bruger brint vil kunne køre langt færre kilometer pr KWH end en elbil, og det er jo nok årsagen til det ikke rigtig er det der satses på, energieffektiviteten på de bedste forbrændingsmotorer er vel ca 30 - 40 % benzin - diesel og jeg har ikke set tal for en ren brintmotor men jeg vil gætte på den lige nu er lavere da man har brugt ca et århundrede på at forbedre energieffektiviteten i forbrændingsmotoren, og når en elmotor let kan få en energieffektivitet på 90% er det vel logisk at man ikke bør satse på forbrændingsmotoren

El biler er godt. Man kører mindre grundet de idiotiske ladesystemer. Forureningen flyttes til andre lande og letter derved samvittigheden for de der bor i Danmark.

Søren Fosberg;

Hvor afgifterne skulle kunne forsvinde hen? Skattely og off-shore-kontoer, for eksempel. Business as usual...

Her en yderst, yderst interessant artikel om den slags: https://www.strategic-culture.org/news/2020/03/08/sugar-and-spice-and-ev...

Og bortset fra det, så må man jo igen spørge sig selv hvordan man får løst den stigende uenighed der hersker som følge af at flere og flere mennesker ikke tror på at CO2 har en indflydelse på klimaet.

Da IPCC udgav deres meget indflydelsesrige rapport om menneskeskabt global opvarmning omkring år 2000 fuskede de ganske groft med dataen, for "ikke at udvande budskabet" - rigtigt dårlig videnskab, kort sagt - og læk af emails omkring det kendes nu som "climate-gate". Man har ikke hørt meget om det i medierne, men her er en interessant gennemgang på 20 minutter om det:
https://m.youtube.com/watch?v=K_8xd0LCeRQ

Det er blandt andet sådan noget der øger folks skepsis overfor idéen om menneskeskabt global opvarmning - og det faktum at der ikke er en debat om det - og at videnskabsfolk der taler imod den officielle linje risikerer deres job.

De ønsker vi skal gå i panik for at opnå en dansk reduktion på 70% af en brøkdel af en promille af den globale menneskeforårsagede CO2 udledning om ti år ved at eksportere en betragtelig del af den. En panik vi alle tørster efter lige nu og som udelukkende har sit udspring i en populistisk valgkamp, hvor alle tosserne endte op med at marchere i takt til en fælles slagsang, der opstod i en forlænget weekend.

Jeg vil forsigtigt gøre opmærksom på at fremstilling af kunstgødning er eksorbitant energikrævende. Ligeså transporten.
Så at producere biobrændsel konventionelt, er som at fodre hunden med dens egen hale.

Søren Kristensen

Lad os bare sige det lykkes at få 1,5 millioner elbiler på vejene om ti år, men hvor kommer strømmen fra og hvor meget forurender det at producere den - taler vi biobrændsel, vind, solceller eller noget helt andet , selvforsyning eller import?