Læsetid: 2 min.

Byerne belaster klimaet. Men de har også unikke muligheder for at drive den grønne omstilling

Verdens mange byer bidrager markant til udledningen af drivhusgasser. Men byerne kan også blive centrum for den grønne omstilling. Her er bedre mulighed for samarbejde og mindre fokus på egeninteresser end hos nationale regeringer, fortæller lektor Anders Blok i Informations klimapodcast ’Den grønne løsning’. København er et godt eksempel
Verdens mange byer bidrager markant til udledningen af drivhusgasser. Men byerne kan også blive centrum for den grønne omstilling. Her er bedre mulighed for samarbejde og mindre fokus på egeninteresser end hos nationale regeringer, fortæller lektor Anders Blok i Informations klimapodcast ’Den grønne løsning’. København er et godt eksempel

Sofie Holm Larsen

10. marts 2020

Over halvdelen af verdens befolkning bor i byer. Og andelen er hurtigt stigende. Men det gode liv i byerne med højt forbrug, tæt infrastruktur og masseproduktion belaster klimaet.

100 af verdens største og rigeste storbyer står alene for 18 procent af de globale drivhusgasudledninger.

Men storbyerne er ikke kun en del af problemet. De spiller også en vigtig rolle i den grønne omstilling. Det fortæller klimasociolog Anders Blok fra Københavns Universitet om i denne uges afsnit af Informations klimapodcast ’Den grønne løsning’.

»Storbyer som København, New York og Tokyo har nogle vigtige kapaciteter i forhold til at blive drivkraft for en accelereret grøn omstilling. I modsætning til de forskellige landes regeringer er det primære fokus ikke snævert at beskytte egne interesser. I byerne samarbejder, inspirerer og konkurrerer man om de mest bæredygtige løsninger,« siger han.

Samme vurdering lyder fra FN’s klimapanel IPCC. Og da København i oktober sidste år var vært for C40-klimatopmødet mødtes borgmestre fra hele verden for at formulere en ’Green New Deal’ for byerne.

Ifølge Anders Blok spiller byerne en dobbeltrolle i den grønne omstilling. Her er både klimapasningstiltag eksempelvis for at indrette sig efter de større regnmængder, klimaforandringerne allerede har medført. Og så er her initiativer, der mindsker CO2-udledningen.

Vores egen hovedstad København er et godt eksempel på begge dele.

Byudvikling er kompliceret

Skt. Kjelds Kvarter på Østerbro er eksempelvis et såkaldt ’klimatilpasset byrum’. Her bliver de stigende regnmængder fra skybrud opsamlet og kanaliseret andre steder hen end beboernes kældre.

Og Anders Blok har forsket i byudviklingsprojektet i Nordhavn, der skulle være »fremtidens bæredygtige by« og et skoleeksempel på, hvordan CO2-udledningen kan nedbringes i byerne.

»Ambitionen var en bydel med vedvarende energi fra vindmøller, energirigtige boliger og begrænset biltransport,« siger Anders Blok.

»Men sådan er det ikke helt gået.«

For byudvikling er en kompliceret proces. Mange aktører skal finde sammen omkring konkrete løsninger. Alt fra ingeniører, arkitekter og politikere til erhvervslivet og byens borgere.

Vindmøllerne i Nordhavn er eksempelvis aldrig blevet til noget, fordi borgergrupper ikke ønskede dem. Og der er etableret flere parkeringspladser end planlagt, fordi det ellers var svært at tiltrække de købestærke beboergrupper.

»På den måde er byer et mikrokosmos for de problemer, der som oftest er, når fine klimaambitioner møder virkeligheden og dens mange hensyn,« siger Anders Blok.

Trods udfordringerne er der dog en række byer, der har formået at bremse eller decideret stoppe væksten i udledning af drivhusgasser, fortæller han. Portland i USA og Bogota i Colombia, eksempelvis, men også København.

»Der er selvfølgelig brug for, at byerne på sigt nedbringer udledningerne yderligere. Det bliver ikke uproblematisk, men med de initiativer, vi allerede ser i verdens byer, er der gode muligheder for at ambitiøs grøn omstilling starter her,« siger Anders Blok.

Bliv klogere på byernes klimapotentiale og andre løsninger på klimakrisen i Informations ugentlige klimapodcast ’Den grønne løsning’. Du kan lytte til podcasten her eller ved at søge på ’Den grønne løsning’ i din foretrukne podcastafspiller.

Klimapodcasten: Den grønne løsning

Vi står midt i en klimakrise, der kræver en massiv omstilling af vores samfund. Heldigvis har videnskaben mange bud på grønne løsninger. I Informations podcast om klima taler vi hver uge med en forsker, der måske har en del af svaret på, hvordan vi løser klimaudfordringerne.

Seneste podcasts

  • ’Power-to-X’ kan hjælpe os med at høste Danmarks store energipotentiale

    7. april 2020
    Power-to-X gør det muligt at omdanne elektricitet til grønne brændstoffer og kan blive centralt i forhold til at omstille energiintensive virksomheder. Teknologien kan samtidig hjælpe os med at udnytte det store energipotentiale i Nordsøen, forklarer professor Søren Knudsen Kær i denne uges afsnit af Informations klimapodcast
  • Fiktionen kan gøre os mere klimabevidste – og måske endda aktivistiske

    31. marts 2020
    Bøger og film om klimakrisen kan gøre læsere og seere mere bevidste om konsekvenserne heraf og dermed potentielt mere handlingsvillige i forhold til den grønne omstilling. Genren hedder klimafiktion, og den fortæller postdoc Gregers Andersen om i ugens afsnit af Informations klimapodcast ’Den grønne løsning’
  • Klimakrisen ødelægger vores natur. Men naturen kan være med til at redde klimaet

    24. marts 2020
    Teknologien alene kan ikke redde os i klimakrisen. Der er brug for, at vi får øjnene op for naturens store potentiale – både i forhold til at håndtere og bremse klimaforandringerne. Det fortæller lektor Marianne Zandersen i denne uges afsnit af Informations klimapodcast ’Den grønne løsning’
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anker Heegaard
Anker Heegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Gunna Hölludottir

Kære Louise Schon Drivsholm.
Jeg har læst din artikel med interesse.
Jeg har beskæftiget mig med bæredygtighed i byggeriet i over 30 år.

Jeg har arbejdet sammen med Fraunhoferinstituttet i Freiburg. De forsker i solceller. Vi fik udviklet et byggeri, hvor der bliver forsket i solceller. Vi projekterede et byggeri, hvor kontorerne ikke blev mekanisk ventilerede og meget andet blev implementeret, så som løsninger, der sparede på energi. Vi arbejdede med letvægtskonstruktioner og vores betonkonstruktioner blev minimeret til ca. halvdelen af det vi er vandt til i Danmark. Hvis ingeniørerne gider regne, i stedet for kun at kigge i tabeller, så kan de minimere forbruget af beton. Der er desværre alt for mange ingeniører, der bruger for lidt tid på konstruktioner for her skal der tjenes penge. Ingeniører tegner ikke huse, det gør arkitekterne. Ingeniørerne tegner så ind på arkitekternes digitale tegninger og ofte er de i 3D. Ingeniørerne er meget smartere end arkitekter, de får arkitekterne til at tegne hele underlaget. Arkitekterne er faktisk meget værd for ingeniørfirmaerne. Ingeniørerne sparer derved megen tid og penge.

For nu at komme tilbage til dit udsagn om, at byerne bruger megen energi. Byer bruger megen energi, men det gør parcelhusbyggeriet også. Ofte er parcelhuse dårligt isolerede. Alle vægge og tagflader vender ud. I byer har vi etagebyggeri. Her sparer man energi for hver etage man bygger. Facaderne er selvfølgelig meget forskelligt godt isolerede, for her har vi både gammelt og nyt.

Hvis man regner antal M2 i parcelhuse, deres ofte manglende isoleringsværdi og indregner transportbehovet fra disse byggerier til en arbejdsplads, skole, forretninger, idræt og meget andet så vil du blive overrasket over hvor meget CO2 dette koster.

Danmark har et meget fugtigt klima, der er ikke store skove, derfor har den danske bygningstradition ikke været baseret på træbyggeriet, men musten og tegl, der kan klare fugt og regn. Vi har ler og ikke store skove. Anderledes ser det ud for vores naboer i Norge, Sverige og Finland. Her er der store skove og transporten af træ er ikke nødvendigvis langvejs fra. For, når vi bygger i træ i Danmark koster det mange m3 CO2 til transport og der kræves stor vedligeholdelse på grund af det fugtige klima. Desuden er brandsikkerheden en anden i et træbyggeri. Selvfølgelig kan det løses. Materialer til vedligeholdelse af træflader er sjældent meget sunde, selv om de findes.

Du er inde på et meget kompliceret område og kompliceret regnestykke, som kræver stor erfaring, kunnen, indsigt og mange menneskers indsigt om emnet. Det er dog positiv at du interesser dig for emnet.

Der er så uendelig mange ting vi mennesker kan gøre for at spare på energi, men meget få gør det. Sidste år købte vi f.eks. et hav af store biler.

Jeg tror det eneste, der får os til at spare på energi er visse forbud og beskatning. Byggeriet burde være meget bedre til at spare på energi og det kan lade sig gøre, hvis viljen og tiden er til stede.

Tid til at projektere og tid til at tænke, kunne have sparet Niels Bohr instituttet for mange penge. Her tog man det laveste bud for vand og ventilation, der har kostet 2 milliarder ekstra. Vi skal skynde os langsommere nogen gange.