Bygningsarbejdere: Arbejdsgiverne udnytter coronakrisen til ikke at gøre noget ved social dumping

Coronakrisen betyder, at fagbevægelsens traditionelle muskler – at nedlægge arbejdet og lægge landet øde – ikke kan bruges. Som formanden for 10.000 medlemmer af Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening i København, Claus Westergreen, siger det:

»Det ville nok ikke være det klogeste lige nu at kaste landet ud i en stor faglig konflikt.«

Den usædvanlige situation kan ses på den overenskomstaftale, som byggeriet indgik natten til tirsdag. For byggearbejdernes absolutte hovedkrav – at få hævet mindstelønnen med mindst 30 kroner – kom ikke igennem.

»Vi står i en fuldstændig ekstraordinær situation, hvor verden er vendt på hovedet,« sagde chefforhandleren for 3F’s Byggegruppe Claus Von Elling.

Det er Claus Westergreen enig i. Han kritiserer arbejdsgiverne i Dansk Byggeri for at være krøbet i ly af coronakrisen i stedet for at gøre en indsats mod social dumping. Arbejdsgiverne har udnyttet, at byggearbejderne ikke ville kunne gå i aktion for deres krav, mener han.

»Det vigtigste for kollegerne denne gang har været at gøre noget mod social dumping. Dels af hensyn til de danske kollegers fremtid, dels af hensyn til de udenlandske kolleger, som alt for ofte kun får mindstelønnen. Derfor har vi ønsket at udnytte det økonomiske råderum, som vi ville få, til at hæve mindstelønnen betragteligt. Det er solidaritet, så det klodser. Men det har Dansk Byggeri ikke villet være med til,« forklarer han.

Medlem af Snedker-Tømrernes Brancheklub, Helga Mathiassen, er enig i kritikken af Dansk Byggeri.

»Vi har været parat til at slås for at hæve lønnen i bunden, og det har været et helt ufravigeligt krav. Men midt i en kæmpe sundhedskrise nytter det ikke at lægge landet endnu mere øde med en storkonflikt. Vi har reelt fået taget vores eneste våben fra os midt i forhandlingerne.

Vores forhandlere har gjort det virkelig godt. De har måttet sørge for det bedst opnåelige resultat i denne her situation, og det har Dansk Byggeri benyttet sig af,« siger hun og kalder arbejdsgivernes afvisning af at hæve lønnen i bunden for »tarvelig og usolidarisk«.

»Hvis Dansk Byggeri havde ønsket at vise samfundssind, så havde de sammen med lønmodtagerne gjort noget for at mindske social dumping. I stedet har de udnyttet situationen,« tilføjer Helga Mathiassen.

Administrerende direktør for Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansen, kalder kritikken for »noget værre vrøvl«.

»Og jeg er pikeret over, at nogen kan finde på at sige sådan noget. Vi har sammen med 3F været enige om, at situationen var alvorlig, og i takt med at krisen har udviklet sig, mens vi har forhandlet, har vi af hensyn til virksomhederne, lønmodtagerne og samfundet valgt at få landet en aftale, så der var en usikkerhed mindre i ligningen. Jeg er ked af den slags konspirationsteorier, når der i stedet er tale om rettidig omhu og solidaritet i bedste forstand,« siger han.

Det bedst mulige

Aftalen giver ifølge 3F’s hjemmeside blandt andet en lønstigning over tre år på 7,50 kroner i timen. Desuden skal prislisterne for akkordarbejde forhøjes med 2,1 procent om året, det vil sige 6,3 procent over tre år, og dertil kommer pensionsindbetaling til lærlinge over 18 år, tre ugers ekstra forældreorlov og bedre rettigheder til arbejdsmiljørepræsentanter.

Chefforhandler Claus Von Elling erkendte efter indgåelse af den nye aftale, at byggearbejdernes vigtigste krav ikke er blevet indfriet:

»Jeg vil også være helt ærlig: Det her resultat er ikke, hvad vi kæmpede for. Det er, hvad der har været muligt i den situation, vi står i,« udtalte han.

Claus Westergreen fra BJMF i København er bange for, at den manglende forhøjelse af mindstelønnen vil føre til endnu mere social dumping.

»Hvis du besøger en byggeplads, så ser du aldrig danske kolleger gå for de 126 kroner i timen, som er mindstelønnen. De får i hvert fald 160-170 kroner i timen. Vi har et hav af sager om social dumping, hvor udenlandske arbejdere får langt mindre, og det er ofte lokale danske håndværksmestre, der gør os opmærksomme på det, hvis der går udenlandske arbejdere uden overenskomst på et byggeri,« siger han og fortsætter:

»Det er klart, at på den lange bane er vores fag og vores fremtidige arbejdsmuligheder truet, hvis der er for stor lønforskel mellem danske og udenlandske byggearbejdere. Det vil også gøre det svært for os at tiltrække unge til faget, hvis de er usikre på, om der overhovedet vil være arbejde til dem til en løn, de kan leve af.«

Også Helga Mathiassen peger på, at danske byggearbejdere kommer til at stå i en uheldig konkurrencesituation, hvis udenlandske kolleger får langt lavere løn.

»Vi siger lige løn for lige arbejde,« forklarer hun.

Claus Westergreen vil opfordre sine medlemmer til at stemme nej til overenskomstforliget.

»Men det er ikke danmarkshistoriens største nej,« tilføjer han.

Helga Mathiassen har endnu ikke afklaret, hvordan hun vil stemme.

»Jeg vil først nærlæse overenskomstteksterne, før jeg beslutter mig. Men det er lysende klart, at vi ikke har fået det løft af bunden, som vi gerne ville have haft. Hvis ikke vi stod midt i denne sundhedskrise, ville det være et klokkeklart nej,« siger hun.