Læsetid: 3 min.

CO2-afgifter er et effektivt klimaværktøj. Men de kan skabe geografisk ulighed

Økonomer er bredt set enige om, at høje CO2-afgifter er et af de bedste redskaber til at reducere udledningen af drivhusgasser. Men ifølge økonomiprofessor Jette Bredahl Jacobsen skal man huske at tage højde for den geografiske ulighed, som afgifterne medfører. Det siger hun i dagens afsnit af Den grønne løsning, Informations klimapodcast
Økonomer er bredt set enige om, at høje CO2-afgifter er et af de bedste redskaber til at reducere udledningen af drivhusgasser. Men ifølge økonomiprofessor Jette Bredahl Jacobsen skal man huske at tage højde for den geografiske ulighed, som afgifterne medfører. Det siger hun i dagens afsnit af Den grønne løsning, Informations klimapodcast

Sofie Holm Larsen

3. marts 2020

Et af de allervarmeste emner i klimadebatten lige nu handler om grønne afgifter.

I årevis har økonomer sagt, at en mærkbart højere afgift på drivhusgasser er det billigste og mest effektive skridt til at reducere klimabelastningen. En af de økonomer er Jette Bredahl Jacobsen. Hun er professor i miljø- og ressourceøkonomi på Københavns Universitet og medlem af Klimarådet, regeringens uafhængige ekspertorgan.

»Når jeg skal overveje, om jeg vil købe hakket oksekød eller andre produkter, så er det en overvejelse, hvor jeg også inddrager prisen. Og hvis prisen afspejler den klimapåvirkning, der har været på varen, så vil jeg måske vælge et andet produkt,« forklarer Jette Bredahl Jacobsen i dagens afsnit af Informations klimapodcast, Den grønne løsning. 

Problemet er i dag, at klimatunge varer såsom oksekød er for billige, fordi priserne ikke inddrager den omkostning, der er for miljø og klima. Når man i dag køber en vare eller aktivitet, så betaler man for produktion og andre omkostninger, men altså ikke i tilstrækkelig grad for varens udledning af drivhusgasser, der har været med til at belaste klimaet. 

»Det er noget, samfundet har en omkostning ved. Der er altså en omkostning – det vi kalder en eksternalitet – som ikke betales af nogen, og derfor er mange varer og aktiviteter i dag for billige,« siger Jette Bredahl Jacobsen.

Det er højere CO2-afgifter med til at tage højde for, idet de bidrager til, at markedet opnår mere korrekte priser på diverse varer og aktiviteter. Varerne vil altså blive dyrere i lige præcis det forhold, hvori de indeholder CO2.

Ifølge Jette Bredahl Jacobsen er det vigtigt, at de høje CO2-afgifter indføres overalt i samfundet. Det gælder i landbruget, transportsektoren, energisektoren osv.

»Ellers kan det betyde, at nogle sektorer bliver favoriseret over andre,« siger hun.

Risiko for øget ulighed

Der er dog også isoleret set nogle ulemper ved CO2-afgifterne. Blandt andet at de risikerer at øge uligheden, da afgifterne formentlig vil ramme folk med lav- og mellemindkomster relativt hårdere end folk med høje indkomster. Det kan man forsøge at kompensere for ved at betale en del af de penge, som staten tjener på afgifterne, tilbage til eksempelvis familier med lavindkomster.

Derudover kan man i visse tilfælde være nødsaget til at give særligt klimatunge og konkurrenceudsatte virksomheder et bundfradrag, så deres produktion – og dermed klimabelastning – ikke blot rykker til udlandet.

Men en mindre belyst sideeffekt ved afgifterne er den geografiske ulighed, som ifølge Jette Bredahl Jacobsen kan vise sig.

CO2-afgifter vil nemlig slå hårdt igennem på transportområdet og derved særligt ramme folk i yderområder, som lever med større afstande og ringere adgang til offentlig transport. Ifølge Jette Bredahl Jacobsen bruger folk i yderområder en større andel af deres indkomst på netop transport.

»Transport er et af de steder, hvor det er svært at finde alternativer. Så det vil ramme folk i yderkantsområder mere end i byerne. Det vil sige, at folk vil få en tilbøjelighed til at flytte tættere på byerne,« siger hun.

En mulighed kan derfor være at lave et fradrag for folk, der bosætter sig i yderområder.

»Det vil gøre, at hvis nogle har mulighed for at bosætte sig i et yderkantsområde, så har de stadig et incitament til at tilpasse sig deres adfærd. Men det er igen en politisk prioritering, hvor man ønsker, at samfundet skal bevæge sig hen,« siger hun.

Bliv klogere på klimabistand og andre løsninger på klimakrisen i Informations ugentlige klimapodcast ’Den grønne løsning’. Du kan lytte til podcasten her eller ved at søge på ’Den grønne løsning’ i din foretrukne podcastafspiller.

De forestående forhandlinger om klimahandlingsplanen er en mulighed for politikerne til at gennemføre en sanering af skatte- og afgiftssystemet, der rydder op i dets indbyggede selvmodsigelser og sikrer afgifter de rigtige steder og af størrelser, der virker effektivt.
Læs også
På sin youtubekanal sender Naomi Seibt direkte fra, hvad der ser ud til at være hendes ungpigeværelse, og med titler på sine videoer som: »Climate change – just hot air?« og »Anti-Greta or pro human?«.
Læs også

Klimapodcasten: Den grønne løsning

Vi står midt i en klimakrise, der kræver en massiv omstilling af vores samfund. Heldigvis har videnskaben mange bud på grønne løsninger. I Informations podcast om klima taler vi hver uge med en forsker, der måske har en del af svaret på, hvordan vi løser klimaudfordringerne.

Seneste podcasts

  • I den økonomiske genopretning kan mindre ulighed være med til at skabe et grønnere samfund

    26. juni 2020
    Verden er forandret, har statsminister Mette Frederiksen sagt. Spørgsmålet er så, hvordan vi genopretter den i en ny og grønnere udgave. Ifølge Inge Røpke er svaret større omfordeling mellem rig og fattig samt et opgør med BNP-vækst. Hun er professor i økologisk økonomi og denne uges gæst i Informations klimapodcast, Den grønne løsning
  • Det gode liv handler ikke kun om forbrug. Det kan udnyttes i den grønne omstilling

    16. juni 2020
    Med den viden, psykologien har om menneskelig adfærd, motivation og identitet er det muligt, i hvert fald et stykke af vejen, at forene den grønne omstilling med trivsel. Det fortæller forsker i bæredygtighedspsykologi Simon Elsborg Nygaard fra Aarhus Universitet om i denne uges afsnit af klimapodcasten ’Den grønne løsning’
  • Et borgerting kan hjælpe med en grøn genstart efter corona

    9. juni 2020
    Almindelige danskere skal komme med forslag til klimatiltag i et såkaldt borgerting, hed det i den klimalovsaftale, som et bredt politisk flertal indgik i vinter. Men borgertinget er endnu ikke oprettet. Borgernes input vil ellers være oplagte i debatten om grøn genstart postcorona, siger sociolog Anders Blok i ugens afsnit af Informations klimapodcast
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Flø
  • Gert Romme
Jens Flø og Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mikael Jensen

Vi kan ikke løse klimaproblemerne uden samtidigt at fjerne fattigdommen, det nytter ikke at kompencere; vi skal gå på to ben. Problemet er ikke at kødet er for billigt, det er, at det er for dyrt. Man går rundt om køledisken og derefter videre. Danmarks fattige betaler den højeste pris. Det er fattigdommen som er gået for vidt, ganske enkelt for at de rige kan få mere, med andre ord; uhæmmet grådighed. Vi skal ikke forsøge at kompensere for en øget ulighed, vi skal udrydde fattigdommen.

Det er en politisk prioritering at skabe fattigdom, det skal vi ikke længere finde os i. Der er kun et valg muligt efter tyve års fattigdomsskabelse og tredive års ulighedsskabelse: Vi skal have startet det sociale oprør i 2020. Økonomerne har bredt set været enige om, at skabe fattigdom i Danmark. Samtidigt er deres egne indtægter de sidste fem år blevet fordoblet, tingene hænger sammen. Vi er ikke alle i samme båd. Hundrede tusinde af borgere er smidt overbord, uden indtægter overhovedet, det er grotesk. Men de rige økonomer ser kun deres egen samfundsgruppe, og der ud fra tolker de verden, derfor går det galt hver gang de udtaler sig. Hvordan kan vi redde økonomerne fra denne selvforståelse? Hvorfor tror økonomerne at man kan klare klimakrisen, men ignorere fattigdommen? Denne vildfarelse må bero på uvidenhed om hvad der foregår i bunden af samfundet. Når de har brugt hjernen for meget, skal de medtage hjertet. Forlad de støvede kontorer og gå ud blandt borgerne.

De riges uproportionale politiske magt over demokratiet har bidraget til, at virksomhederne har opnået en merpris på 40 procent på diverse varer og aktiviteter - mere end hvad markedet burde skabe, se på de andre lande som vi sammenligner os med. Derfor skal priserne ned på et niveau, som er rimeligt, og det almennyttige boligsystem skal genskabes, med lejepriser som de fattige kan betale. Den sociale kontrakt skal genskabes og fattigdommen afskaffes.

I Schweiz har man indført gratis transportmidler for alle offentlige transportsystemer. Dette tiltag kan stoppe bilernes ulykkelige fremfærd med udledning af mere CO2. Desuden har arbejdsgiverne herhjemme fået gennemtrumfet at medarbejderne skal tage arbejde, der ligger uforholdsmæssigt langt fra hjemmet. CO2 udledningen slår atter i år rekorder.

Separatismen tog fart i halvfemserne og i begyndelsen af nullerne. Derefter var det meget tydeligt med regions-ulighed og adskillelsen af samfundsgrupperne. Titusinde af fattige blev tvunget ud til fattigere kommuner. Men især finanskrisen gjorde politikerne i stand til at fjerne pengene fra underklassen, deinvestere i de almennyttige boliger, og ved sociale nedskæringer fremme apartheid. Siden gik storspekulanterne til de største byer og drev boligpriserne op til vanvittige højder.

Det er på høje tid, at vi får en øget opmærksomhed på og viden om sammenhængen mellem sundhed og fattigdom. Det kan vi ikke længere ignorere. Studier viser derudover, hvordan fattigdom forkorter livslængden og giver dårligere helbred for hundrede tusinder af borgere. Danmark skal bidrage til et bedre og mere værdigt liv for alle, og derfor har vi brug for en klarere forståelse af, hvilke sundhedsmæssige effekter fattigdom har.

Egon Stich, David Zennaro, Klavs M. Christensen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar

Den rette betegnelse er ikke geografisk ulighed, - den har man i øvrigt i forvejen. Men den rette betegnelse er social ulighed.

For de mennesker, - uanset om de lever i provinsen, der har midlerne til det, betyder en selv kraftig stigning på co2 ikke ret meget. Men det gør den på dem, der er har færre midler, - også uanset hvor de bor.

Co2-afgifter er absolut nødvendig som middel for at styre denne situation. Men der kan absolut ikke stå alene.

David Zennaro, Thomas Tanghus og Gitte Loeyche anbefalede denne kommentar

Jette har helt ret i det med transporten til arbejde, mange steder er der bare ikke offentligt transport, der passer til arbejdstider, for langt på cykel og ingen sikre cykelveje. Men derudover er der helt andre vilkår for opvarmning af huse, der er ikke mulighed for at investere i opgradering til super lavenergihuse, på grund af at investeringen ikke kan hentes hjem på højere boligpris, som i de store byer.

Steffen Gliese

Nej, afgifter er ikke et effektivt værktøj, love er. Det er en uanstændig måde at tænke politik på, at borgerne skal 'motiveres' til det ene eller andet. Borgerne skal vide, hvad de må og ikke må - og så i øvrigt igen gro en personlig moral, så de kan skelne i denne verden og ikke bevidstløst kaste sig ud i overforbrug baseret på moderne slaveri.

Peter Høivang

Det er ihvertfald dumt at øge ulemperne ved, at bo på landet.

Det gør at flere flytter ind til byen. De flytter fra huse der kommer til, at stå tomme og forfalde. Disse boliger har udledt en masse CO2 da de blev bygget.

Inde i byen skal der bygges nye boliger til nytilflytterne, hvilket igen udleder en masse CO2.

Det må kunne gøres bedre.

Steffen Gliese, Bent Nørgaard og Gitte Loeyche anbefalede denne kommentar
Gunner Boye Olesen

Lad os få nogle fakta på bordet i stedet for at gisne om social og geografisk ulighed med klimaafgifter. I Danmark er de de rige og mellemklassen som sviner med CO2, køber SUV'er fremfor de benzinkonomiske minibiler, flyver meget osv.

I industrialiseringens barndom, lå virksomhederne ofte i havnene tæt sammen med deres råvareleverandører. Og senere, da jernbanerne overtog havnenes betydning, skete det samme også i havnene.

En del af løsningen er måske, at aftager af råvarer ligger i råvareleverandørens nærområde, og alle de efterfølgende processer og ligger tæt på.

Desuden kan arbejdstagerne passende ligge nær arbejdspladserne. Dette vil nok affolke landdistrikterne, men så er det prisen.

Men hvis kravene er, at arbejdstager og arbejdsgiver ligger i nærområdet. Så må der også stilles krav til dem med flere økonomiske ressourcer. Altså at de rige med de færgestore både og eget jumbo-jet.

Mandatar Torben Wilken

Kære venner hvordan skulle en afgift på CO2 ændre noget som helst i Danmark?
Har I glemt hvad I skulle have lært om Kemi og her” ILT og KULDIOXID ”!
Problemet er ikke hvad der befinder sig nede ved jordens overflade, men hvad der findes oppe i "Stratosfæren" altså oppe i ca. 5 km højde og derover.
Vi modtager ilt fra de grønne planter og træer. De modtager nemlig den CO2 vi udånder og snupper C kulstofatomet, som de skal bruge til at opbygge stængler, blade og planteved. Ilten O2 får alle vi der ånder ved hjælp af lunger tilbage. CO2 2 er derfor nødvendig for al plantevækst. C Kulstof atomet bruges til at bygge ved og stængelmassen op med. Ilten bruger vi til at bringe den ud til vores celler, hvor den er nødvendig for Mitrokonderne som producerer varmen og energien til kroppen. Uden Ilt dør vi.
Derfor skal man tænke over hvor på kloden man befinder sig. Vi har i Danmark ikke mange ”tyfoner” og derfor kommer den luft der ligger nede ved jordoverfladen, kun i meget begrænse omfang op i Stratosfæren. En afgift på det der er livsnødvendigt vil derfor være det mest tåbelige at indføre, som om vi ikke har afgifter nok!!!
Torben Wilken Gentofte

Jeppe Lindholm

Det kan godt lade sig gøre at fremstille og sælge en elbil til under 100.000 kr..

Citroen har en på vej til 55.000 kr.. Den har så godt nok kun en rækkevide på 70 km og en tophastighed på 45 km/t. Men lidt større batterier, en rækkevide på 140 km og en top hastighed på 80 km/t burde kunne realiseres for de 45.000 kr. ekstra.

Søren Fosberg

Wilken: du taler om biosfærens kulstofkredsløb. Det handler imidlertid om det fossile kulstof som vi henter i undergrunden og dumper i atmosfæren. Det er dette kulstof der skal lægges afgift på. Selv om det kemisk er identisk med det CO2 der kommer ud af dine lunger er det forskelligt på den måde at det ikke er i kredsløb med depotet i undergrunden men i stedet går i deponi i atmosfæren. Altså ændrer på atmosfærens kemiske sammensætning.

Og hvorfor henter vi kulstof op fra undergrunden og dumper det i atmosfæren? Fordi det kan betale sig. Og hvorfor kan det betale dig? Fordi det er gratis at bruge atmosfæren som losseplads. Er det gratis for samfundet eller fællesskabet. Nej, det koster kassen. Men den omkostning er ikke en del af markedsprisen men bæres af fællesskabet.

Med afgifter på fossilt CO2 - som bl.a. foreslået i herværende avis af en flok topøkonomer for nylig - vil det ikke længere kunne betale sig at bruge atmosfæren som losseplads og markedet vil derfor vende sig mod ikke forurenende teknologier som der er så mange af. Man forurener jo ikke for sjov, man vil bare tjene penge. Så lad investorerne tjene på ikke at forurene i stedet for som nu, at forurene.

Mandatar Torben Wilken

Kære Søren Fosberg
Tak for reaktionen på mit indlæg om CO2.
Ja Deres oplysning om de ”fossile kulstoffer, som vi henter op fra undergrunden og dumper i atmosfæren”. Det er rigtigt, men kemisk er CO2 det samme. De skriver at vi ”dumper” den CO2, som kommer ud af de fossiler fra undergrunden. Nuvel, hvis den skal blandes med Atmosfærens luft, skal den bringes derop fysisk, enten ved fly ved deres forbrænding fra motorerne eller ved høje skorstene på jorden. Det gælder dog kun i de dele af jordkloden, hvor der ikke opstår en hentning ved opstigende luftmasser, ”Tyfoner eller skypumper. Dem har vi meget lidt af i Danmark og i de andre Nordiske lande. Dette glemmes behændigt i debatten og det er afgørende misvisende for sandheden. Det samme gælder ”Metangassen CH4” som primært kvæg og hjorte (drøvtyggerne) ”prutter ud”! Den bliver nede ved jorden, hvis ikke den fysisk bringes op i 5 km højde, hvor den vil påvirke som en kendt ”drivhus-gasart” og dermed påvirke vores klima-situation.
Hvis man indfører en ”Afgift”, ændrer man intet ved disse faktiske forhold kemisk og derfor er vejen, radikalt at erstatte energi fra olie og kul med mere naturvenlig energi former.
Ved afbrændingen af de fossile kulstoffer betyder det, at der skabes vand H2O i en mængde på 9.2 liter pr. liter olie eller lidt mindre ved gasser. Dette vand skal vi så finde et sted til. ”Sahara ørkenen” kunne være en mulighed. Det vil være mere vanskeligt at bringe den ned i undergrunden.
Jeg skal lige tilføje, at der i DK er lagt en ganske betydelig afgift + moms på de fossile flydende brændstoffer uden at det har nedsat forbruget. Vi har ikke tidligere haft den alternative vindkraft. Det har desværre ikke medført den opnåede prisnedsættelse på KW. Den scorer Ørsted A/S. Vi mangler i Gentofte NESA, de skaffede os billig strøm.
Med venlig hilsen og fortsat god dag Torben Wilken Gentofte.