Læsetid: 8 min.

Med coronakrisen følger alt det, der belaster den menneskelige psyke: Frygt, isolation og uvished

Den sociale distance og frygten for coronavirussen går ud over mange danskeres psykiske trivsel. For de fleste vil tilstanden være midlertidig. Men for nogle grupper i samfundet kan krisen få alvorlige psykiske konsekvenser, og dem skal vi derfor passe særligt på, understreger eksperter og organisationer
Et af de elementer ved coronakrisen, der påvirker vores psyke, er, at den sociale kontakt er indskrænket. Lillan Albeck er en af de mange danskere, der oplever dette. Hendes mand Henning lider af tre forskellige demenssygdomme og bor på plejehjem. Normalt er hun hos ham hver dag, men det kan hun ikke nu på grund af corona.

Et af de elementer ved coronakrisen, der påvirker vores psyke, er, at den sociale kontakt er indskrænket. Lillan Albeck er en af de mange danskere, der oplever dette. Hendes mand Henning lider af tre forskellige demenssygdomme og bor på plejehjem. Normalt er hun hos ham hver dag, men det kan hun ikke nu på grund af corona.

Sigrid Nygaard

31. marts 2020

Denne artikel hænger sammen med en anden artikel, som du kan finde her.

Coronakrisen rummer mange af de elementer, som påvirker menneskers psykiske velvære negativt. Vi er mere alene, mange frygter virussen, og ingen ved, hvornår pandemien ender.

Da Mette Frederiksen tirsdag holdt pressemøde om en mulig gradvis genåbning af Danmark efter påske, adresserede hun også, hvordan corona og de tiltag, der er sat i verden for at afbøde smitten, rammer danskernes mentale helbred, især de i forvejen psykisk sårbare. 

»Vi beder i virkeligheden de svageste om at være de stærkeste i denne tid. Det er svært at være angst i en coronatid. Men I må stole på, at vi først så småt sætter gang i samfundet. Og når coronaen klinger af, så bliver der tid til flere besøg,« sagde hun. 

Sundhedsstyrelsen har i en ny pjece samlet 11 råd til, hvordan man kan passe på sit mentale helbred under pandemien. De går blandt andet på at huske at sove, spise sundt og holde sig aktiv.

Frygten for, at corona sætter sig i den mentale sundhed, har også fået Danske Regioner og Dansk Psykolog Forening til at gå sammen om et initiativ, hvor danskere kan gå til psykolog via videokonsultationer.

Tiltagene kan meget vel vise sig at være nødvendige. Mens mistrivslen for de fleste vil være midlertidig, kan den ifølge organisationer og eksperter for især de psykisk sårbare risikere at sætte langvarige spor. 

Sociale væsener

Et af de elementer ved coronakrisen, der påvirker vores psyke, er, at den sociale kontakt er indskrænket. Det fortæller Henrik Høgh-Olesen, som er professor i social og personlighedspsykologi ved Aarhus Universitet. Fra naturens side er mennesker nemlig bygget til at være sociale.

»Vores system og vores hjerne er gearet på social stimuli,« siger han.

Når vi bliver afskåret fra at se andre mennesker gennem længere tid, svarer det ifølge professoren til »at hive en fisk på land«.

»Hvis noget fuldstændig grundlæggende ikke tilfredsstilles i det lange løb, bliver man præget af det. Og mennesker er gruppelevende væsener. Vi er simpelthen programmeret til at være socialt nysgerrige og afhængige af at følge med i, hvad andre gør‚« forklarer han.

Henrik Høgh-Olesen understreger samtidig, at nogle personlighedstyper har mere brug for den sociale kontakt end andre.

»For ekstroverte, der har stort behov for at være sammen med andre mennesker og have et stort aktivt netværk, vil den her situation være ekstra belastende. De mere introverte vil påvirkes mindre af den sociale isolation.«

Også boligsituationen kan påvirke, hvor hårdt den enkelte rammes af den sociale isolation. De 430.000 ældre, der bor alene, er eksempelvis særligt udsatte, understreger David Vincent Nielsen, som er ensomhedskonsulent i Ældresagen.

»Der er ingen tvivl om, at den påtvungne sociale isolation kan opleves som psykisk belastende for de ældre aleneboere. Hvis de samtidigt er i risikogruppen for corona, fordi de har en eller flere kroniske sygdomme, går de formentlig heller ikke så meget ud eller køber ind selv, som de plejer. Det kan resultere i en meget ensom tilværelse, der kan gå ud over det mentale helbred,« siger han.

Studier af isolationsfængsling

For at forstå konsekvenserne af social distancering kan man ifølge overlæge Jens Modvig fra Dansk Institut Mod Tortur DIGNITY også kigge på forskning fra isolationsfængsler.

Han understreger, at den nuværende situation ikke kan sammenlignes direkte med et isolationsfængsel. De fleste kan stadig handle, være i haven eller gå en tur, ligesom mange ikke bor helt alene. Men isolationsforskningen kan alligevel sige noget om, hvordan vi reagerer på social distancering.

»De psykiske følgevirkninger er ret markante. Det er koncentrations- og hukommelsesbesvær, manglende tidsfornemmelse og en større tilbøjelighed til at undgå sociale relationer bagefter,« siger Jens Modvig.

I sidste uge udkom det anerkendte medicinske tidsskrift The Lancet med et såkaldt rapid review – en samling af 24 tidligere studier, som har undersøgt sammenhængen mellem karantæne og psykisk trivsel. Blandt andet under influenzaepidemier, ebola og SARS.

Reviewet konkluderer, at det fører til øget angst og depression at være spærret inde i sit hjem, at effekterne kan vare flere måneder eller år – og at karantæne sågar kan udløse ptsd for nogle.

Jens Modvig har gennemgået de 24 studier og forklarer, at de er meget forskellige, og at det derfor kan være svært at konkludere noget samlet på baggrund af dem.

»Det er nogle meget forskelligartede måder, forskerne har målt de psykiske virkninger på, og typen af karantæne er også forskellig, ligesom landene, hvor karantænen foregår, er det,« siger han.

Han understreger også, at karantæne ikke i sig selv kan give ptsd.

»Man får ptsd, hvis man tror, man skal dø. Derfor er det overraskende at konkludere, at karantæne kan udløse det.

Jens Modvig mener dog, at reviewet fra The Lancet er brugbart i forhold til at konkludere, at der er »en eller anden form for negativ psykisk følgevirkning af karantæne«.

»Og det ville jeg også have forventet,« siger han.

Ingen ved dog endnu præcist, hvordan coronapandemien og den isolation og sociale distancering, der følger med, påvirker den menneskelige psyke. Men det er et forskerhold fra to universiteter i Storbritannien i gang med at undersøge. Forskerne interviewer i øjeblikket 2.000 personer og følger så op igen om en måned.

»Det her er et af de første studier af ’epidemiens psykologi’, foretaget under en af de måske største eksistentielle trusler, verden har stået over for i dette århundrede,« siger Jilly Gibson-Miller, der er lektor i sundhedspsykologi ved University of Sheffield og en af forskerne bag studiet, til BBC.

Og i Danmark har et forskningshold på Rigshospitalet netop påbegyndt et projekt, der skal kigge på den psykiske belastning, som testede, smittede og pårørende oplever ved corona.

Truslen fra virussen

Den sociale isolation under coronapandemien er ikke det eneste, der påvirker den menneskelige psyke. Trusselsbilledet fra virussen påvirker os også mentalt, fortæller Torsten Bjørn Jacobsen, der er formand for Psykiatrifonden og psykiater på Rigshospitalet.

»Det er forbundet med en risiko, hvis vi bryder den sociale distance med hinanden. Samtidig er vi ikke sikre på, at det vi gør, er tilstrækkeligt. Vi er bange for at havne i en situation, hvor vi påfører andre skade,« siger han.

Henrik Høgh-Olesen forklarer, at moderne trusler er anderledes end fortidens trusler forstået på den måde, at sidstnævnte var konkrete og kortvarige. Det kunne være et rovdyr, et uvejr eller en fjendtlig stamme. Enten blev man slået ihjel, bragte sig selv på afstand af truslen eller bekæmpede den. Og så var det det.

Med en pandemi som coronavirus er vi stillet over for en fjende, vi ikke kan se, hvis varighed er uvis, og som den enkelte har svært ved at forsvare sig imod.

»Hvis man kommer ind i en spiral, hvor man tænker på sygdom, død og smitte hele tiden, kan man risikere at ende i en stresssituation, som er alt for langvarig, i forhold til hvad vi mennesker er bygget til at håndtere,« siger Henrik Høgh-Olesen.

Når man så samtidig er frarøvet de sædvanlige strukturer, der skaber adspredelse såsom arbejde og socialt samvær, kan stress blive en permanent tilstand, som blandt andet risikerer at påvirke søvnen.

»Det kan føre til, at man kan få et dårligt liv rent psykosomatisk,« siger han.

Psykisk sårbare særligt udsatte

Bekymringen for coronavirussen påvirker os allesammen. Det er der noget demokratisk i, mener Torsten Bjørn Jacobsen. Men han understreger, at nogle er bedre rustet til at håndtere coronakrisen end andre.

»De psykisk sårbare er særligt udsatte. Det er dem, der får det allerværst af det her.«

Torsten Bjørn Jacobsen fortæller, at Psykiatrifonden har fået henvendelser fra unge, som har haft deres første angstanfald – muligvis udløst af den nuværende situation.

At det skulle være tilfældet bakkes op af tidligere forskning, som peger på, at voldsomme udefrakommende begivenheder kan få konsekvenser for vores psykiske helbred. I 2016 viste et dansk studie, at terrorangrebet i New York den 11. september 2001 udløste en stigning på 16 procent af nye tilfælde af stress- og traumefremkaldt angst herhjemme.

Knud Aarup, som er landsformand i Bedre Psykiatri, påpeger, at de psykisk sårbare bliver »dobbelt ramt« i øjeblikket.

»De har i forvejen svært ved at komme ud. Og mange er netværksfattige. Når man er det og bliver bedt om at isolere sig, så forstærker coronakrisen en i forvejen svær situation,« siger han.

Hos nogle af de foreninger, der repræsenterer psykisk sårbare danskere, oplever man også, at corona fylder meget i henvendelserne.

I SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed fortæller landsformand Knud Kristensen, at foreningen oplever en lille stigning i henvendelser, og at de »stort set alle« handler om bekymringer knyttet til corona.

»Det kan eksempelvis være fra nogle, der har angst for at blive ramt af smitten, er ensomme, fordi de sidder alene derhjemme, eller er blevet udskrevet fra psykiatrisk afdeling og ikke synes, de får opbakning nok, når de kommer hjem,« siger han.

»Vi er ikke i tvivl om, at vi skubber en bølge af psykiske problemer foran os.«

Hos Angstforeningen, hvis medlemmer lider af angst, stress eller fobier, fortæller daglig leder Marie Särs Andersen, at corona er »en trigger« for dem med angst.  

»Det er endnu en ting at bekymre sig om, og der er så meget uvished. Det er både frygten for, at man selv eller ens nærmeste bliver syge, og den sociale isolation, der belaster psyken. Når man mister den fysiske kontakt til sit netværk, går det ud over det generelle mentale helbred. Der er meget mere tid til bekymring, og så trives angsten desværre bedre.« siger hun.

Depressionsforeningen kan ligeledes konstatere flere bekymringer i medlemsskaren, der tæller personer med depression, bipolaritet og deres pårørende. Dem, som lider af en depression – især en svær en – er også særligt udsatte i coronakrisen, understreger Morten Ronnenberg Møller, der er generalsekretær i foreningen.

»En del af depressionens væsen er, at man putter sig og kravler ind i en mental hule, hvor man er alene med sine tanker og bekymringer. Det er svært at bryde med i en situation som denne, hvor man skal opholde sig for sig selv. Alle de negative nyhedshistorier og den generelle samfundsbekymring belaster også psyken,« siger han.

Psykiske eftervirkninger af corona

Men selv om ensomhed, bekymringer og frygt i øjeblikket belaster det kollektive mentale helbred, vil corona næppe sætte sig permanent i de fleste danskeres psyke.

»Den ensomhedsfølelse, som måtte opstå på grund af den aktuelle krise og isolation, anser jeg som en naturlig reaktion. Når muligheden for at række ud efter social kontakt og genetablere nære relationer igen opstår – hvis man faktisk har været afskåret – vil ensomhedsfølelsen formodentlig aftage,« vurderer Mathias Lasgaard, der er ensomhedsforsker ved forskningshuset Defactum i Region Midtjylland.

Jens Modvig fra DIGNITY mener heller ikke, at »de raske og rørige« bliver mærkbart psykisk påvirket af coronapandemien på længere sigt.

»Men jeg kunne godt være nervøs for de sårbare grupper. Specielt hvis den sociale isolation og virustruslen kommer til at vare længe. Så bliver virkningen formentlig tungere,« siger han.

Også Torsten Bjørn Jacobsen fra Psykiatrifonden mener, at der kommer psykiske eftervirkninger af coronapandemien.

»Vi vil være påvirkede af det her. Derfor er det afgørende, at vi som samfund gør alt for at komme ovenpå rent mentalt, når krisen er ovre. Og at vi får alle med i den proces.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Estermarie Mandelquist
  • Viggo Okholm
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Anker Nielsen
  • Søren Kramer
Estermarie Mandelquist, Viggo Okholm, Maj-Britt Kent Hansen, Anker Nielsen og Søren Kramer anbefalede denne artikel

Kommentarer

Med flere års tilknytning til jobcenter følger alt det, der belaster den menneskelige psyke: Frygt, isolation og uvished..Jeg tror jeg blev vaccineret godt og grundigt dengang på jobcenteret mht. frygt og uvished. Mange i befolkningen aner ikke hvad ledige udsættes for i jc. Nu får de en smagsprøve det. Og ledighedstallet stiger nu.
Gad vide om de bliver behandlet ligesom alle andre i jobcentrene...eller der er mere forståelse for deres situation/baggrunden for deres ledighed...(for corona har været så meget i medierne) Om ikke andet - når først middelklassen oplever det såkaldte "arbejdsmiljø" i jobcentrene (som har været omdiskuteret i årevis) så kan man håbe på det ændres til det bedre.

Estermarie Mandelquist, Kim Houmøller, Erik Lang, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Jens Ole Mortensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Anne Schøtt

Det kan jo være, regeringen det mindste bliver nødt til at nedlægge de grufulde ressourceforløb og endelig lade de syge få fred og førtidspension, nu ledighedskøen allerede har vokset sig så lang..?

Det ville da være på høje tid.

Selv under corona-krisen, er der flere Jobcentre, der ikke har ligget på den lade side.

De har 'genfortolket' beskæftigelsesministeriets moratorium over bl.a. virksomhedspraktikker, aktiveringer og sanktioner, og sendt deres egne breve, eller ringet folk op og krævet, at de mødte op selvom de var udsatte hvis de blev smittet pga andre sygdomme.

Det skriver Lisbeth Riisager Henriksen.

"For titusindvis af svækkede og sårbare kronisk syge mennesker befinder sig i forløb under både lovgivning om kontanthjælp, sygedagpenge og ressourceforløb. Det er mennesker, der for eksempel har et nedsat immunforsvar på grund af lungesygdomme, hjerte-kar-sygdomme, gigtsygdomme, sklerose, muskelsvind, sjældne autoimmune sygdomme eller brug af immundæmpende medicin (for eksempel efter organtransplantation eller til gigt- eller cancerbehandling)."

Ja, det er disse mennesker, Jobcentret ikke kan holde fingrene fra, selvom de risikerer at dø af det i den nuværende situation.

Men det er nu ikke nyt, desværre.
Ej heller når det gælder om at omgås regler på 'misforstået' vis.

Tusinder dør meget kort tid efter de langt om længe har opnået førtidspension.
Mange begår selvmord på grund af hetzen.
Endnu flere får omgjort forkerte afgørelser af Ankestyrelsen, men der kan gå år og dag, og i mellemtiden har kommunen sparet penge.

Nå, nu må jeg vist hellere slutte min tirade med linket, inden jeg går helt i selvsving:

"Nogle jobcentre har ikke overholdt suspensionen af den aktive beskæftigelsesindsats"
https://www.a4nu.dk/artikel/lisbeth-riisager-nogle-jobcentre-har-ikke-ov...

Estermarie Mandelquist, Anne Schøtt, Erik Lang, Viggo Okholm, Bjarne Bisgaard Jensen, Ebbe Overbye og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Mikael Nielsen

Eva Schwanenflügel... fik lynhurtigt læst link, men kan vi ikke tale om at der er en formodning? og ingen decideret eksempler på at det er sket? fra dvævelens advokat

Eva Schwanenflügel

@ Mikael Nielsen

Hæ, du burde nu tage dig den tid det varer at læse artiklen ordentligt igennem.

Der er flere dokumenterede eksempler på at det er sket; bl.a. i Varde og Stevns kommuner.

Det grelleste kommer dog fra København, (som sædvanligt, fristes man til at sige):

"Københavns Kommune har udsendt fejlbehæftede breve til alle ydelsesmodtagere i berøring med jobcentrene. Det har socialaktivist Eva-Pernille Naserian Poulsen og formand for Jobcentrets Ofre Kim Madsen, som selv er fleksjobber, gjort mig opmærksom på. Eva-Pernille Naserian Poulsen har sendt mig det orienteringsbrev, som er blevet udsendt til ydelsesmodtagere i kommunen."

Kbh kommune har således været i det kreative hjørne.
Måske skyldes det kedsomhed ved at være hjemsendt?
Eller muligvis er nidkærheden bare ikke lige til at holde nede..?

Ihvertfald har de på eget initiativ 'omformuleret' beskæftigelsesministeriets brev.
Dvs. lavet reglerne om.

Nu har du fået dig en appetizer, så gør dig selv den tjeneste at læse hvad Lisbeth Riisager Henriksen egentlig skriver, når du mener, du har ordentlig tid til det ;-)

Estermarie Mandelquist, Mikael Nielsen og Erik Lang anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Ingen andre end netop den sociale forkæmper, Lisbeth Riisager Henriksen har skrevet om dette.

Information, hvor er I ???

Eva Schwanenflügel
Der er nu flere der har skrevet, Også med arme og ben.
Hele balladen omkring Per Fink er afdækket. Her godkendte en minister en tvangsindlæggelse på baggrund af en Mickey Mouse diagnose, stærk sekunderet at to regionspersoner og en ledende overlæge for en regionshospitalsenhed.

Unge må nemlig ikke være syge - de skal bare klippes, have nogle tæsk og ud at arbejde!

Estermarie Mandelquist og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Eva Schwanenflügel

Det er politisk lettere at lade CoViD-19 rase igennem den almennyttige boligsektor, hvor 90% af aktivlovens ydelsesmodtagere bor pga. de lave ydelsessatser, og bagefter lade jobcentrene svinge videre med pisken over dem som overlevede. Dette vil også tynde ud i førtidspensionister og de økonomisk svagere folkepensionister. Dette er lige nu reelt muligt at gøre ad skjulte bagdøre, så alle hænder kan holdes rene udadtil overfor presse og vælgere, således at det blot kan fejes hen som pandemiens tragiske konsekvenser.

Er det svært at tro at nogle kan være så kyniske?
Så tænkt på at inden vi blev ramt af pandemien, så sad Hummelgaard med to brandvarme politiske kartofler, der begge blev sendt kommissionssyltekrukken og dækket ind af spindoktorer. 13.600 døde i den aktive beskæftigelsesindsats på kun 3 år og en stigning i antallet af borgere helt uden indkomst på over 30.000 personer. Dette blev hurtigt glemt af pressen og fokus kom over på at Hummelgaard ville hjælpe de sygeste og svageste af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere tilbage mod arbejdsmarkedet med Projekt Flere Skal Med 2. Efter dette svar gik pressen videre til helt andre emner, som for længst har overtaget pladsen i flertallets hukommelse.

Gæt hvilken beskæftigelsesindsats der ikke blev lukket ned da resten af Danmark lukkede ned. Flere Skal Med 2 er kun lukket ned i det omfang som var nødvendigt for at jobcentrenes ansatte kunne arbejde fra hjemmearbejdspladser, hvorimod virksomhedspraktikkerne er fortsat. Godt nok skal borgeren give samtykke, men du kender konsekvenserne for ikke at give dette. Ordet "frivilligt" er et meget relativt ord. Tjek selv her, hvis du vil: https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2020/3/Det-betyder-covid-19-for...

Hvis man med politiske beslutninger kunne lade over 13.000 danskere dø på 3 år, uden blive straffet af vælgerflertallet, hvad kan man så gøre nu, hvor den perfekte syndebuk er her i form af CoViD-19?

Jeg ville så inderligt ønske at dette bare var konspirationsteori, men.......

Estermarie Mandelquist, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Erik Lang

Oh, jeg ved skam kun alt for godt, at folk har skrevet med arme og ben, og at der faktisk er kommet resultater ud af det, (balladen om Finken in mente..)

Bitten Vivi Jensen har også forsøgt sig med hjælp fra Informations Ulrik Dahlin, men fik som bekendt for nyligt en dom for at have brudt sin tavshedspligt overfor de borgere, hun forsøgte at hjælpe.
(En dom, der på mærkværdigste vis var lige under grænsen for, at den kunne ankes)

Nej, jeg mener såmænd bare, at Lisbeth Riisager Henriksen er den eneste, som har gjort opmærksom på at flere kommuner (igen, igen) har bøjet reglerne i denne corona-tid.

Og at det i det hele taget er et tema ingen dagblade beskæftiger sig med; hvordan det går med dem på kontanthjælp, sygedagpenge, ressourceforløb, førtidspension og folkepension - og dem uden forsørgelse - under krisen.

Derfor : Information, var det ikke noget for jer ???

Eva Schwanenflügel

@ Brian W. Andersen

Det er skræmmende tal, du kommer med :

"13.600 døde i den aktive beskæftigelsesindsats på kun 3 år og en stigning i antallet af borgere helt uden indkomst på over 30.000 personer".

Dem kendte jeg ikke..

Men ja, det er topkynisme, og det undrer mig egentlig ikke, selvom jeg først blev noget chokeret.

Det, der undrer mig mest, er nu hvordan det kan være, at Danmark ikke er blevet indklaget for Menneskerettighedsdomstolen?
Er der virkelig ikke bare en enkelt sag, der er nået forbi Højesteret?
(Jeg ved godt, danske domstole som regel holder med andre myndigheder, men alligevel..)

Og er det forbigået min opmærksomhed, eller er der bare ingen medier, der har gidet interessere sig mere for de tal, for de er jo horrible..?

I dag har jeg lige læst i A4 Arbejdsliv, at 225-timers reglen (hvor kontanthjælpsmodtagere trækkes i deres ydelse, hvis ikke de har arbejdet 225 timer årligt i ustøttet job) stadig er ved magt, selvom der er flere og flere der mister deres job.

Det må siges at være på linje med forestillingen om Jesu genkomst, at kontanthjælpsmodtagere under den nuværende situation kan forventes at kunne fremskaffe arbejde..

Men sådan er det selvfølgelig heller ikke; det drejer sig bare om fortsat at nægte disse folk værdighed, og frem for alt; om at spare penge.

Det er mildest talt under al kritik.

Og desværre kunne noget tyde på, at du har ret i at Covid 19 skal benyttes til at 'tynde ud' i disse grupper.
- Også selvom de hjemløse har fået nogle millioner.
Peanuts, i sammenligning med de store hjælpepakker til erhvervslivet.

Der tales jo en del om "flokimmunitet" i øjeblikket.
Man regner vel med at det vil gå ud over de svageste.

Men måske kommer de på andre tanker; unge mennesker og folk i deres 'bedste alder', samt sundhedspersonaler, begynder at blive ramt.
Hårdt.