Med coronakrisen følger alt det, der belaster den menneskelige psyke: Frygt, isolation og uvished

Denne artikel hænger sammen med en anden artikel, som du kan finde her.

Coronakrisen rummer mange af de elementer, som påvirker menneskers psykiske velvære negativt. Vi er mere alene, mange frygter virussen, og ingen ved, hvornår pandemien ender.

Da Mette Frederiksen tirsdag holdt pressemøde om en mulig gradvis genåbning af Danmark efter påske, adresserede hun også, hvordan corona og de tiltag, der er sat i verden for at afbøde smitten, rammer danskernes mentale helbred, især de i forvejen psykisk sårbare. 

»Vi beder i virkeligheden de svageste om at være de stærkeste i denne tid. Det er svært at være angst i en coronatid. Men I må stole på, at vi først så småt sætter gang i samfundet. Og når coronaen klinger af, så bliver der tid til flere besøg,« sagde hun. 

Sundhedsstyrelsen har i en ny pjece samlet 11 råd til, hvordan man kan passe på sit mentale helbred under pandemien. De går blandt andet på at huske at sove, spise sundt og holde sig aktiv.

Frygten for, at corona sætter sig i den mentale sundhed, har også fået Danske Regioner og Dansk Psykolog Forening til at gå sammen om et initiativ, hvor danskere kan gå til psykolog via videokonsultationer.

Tiltagene kan meget vel vise sig at være nødvendige. Mens mistrivslen for de fleste vil være midlertidig, kan den ifølge organisationer og eksperter for især de psykisk sårbare risikere at sætte langvarige spor. 

Sociale væsener

Et af de elementer ved coronakrisen, der påvirker vores psyke, er, at den sociale kontakt er indskrænket. Det fortæller Henrik Høgh-Olesen, som er professor i social og personlighedspsykologi ved Aarhus Universitet. Fra naturens side er mennesker nemlig bygget til at være sociale.

»Vores system og vores hjerne er gearet på social stimuli,« siger han.

Når vi bliver afskåret fra at se andre mennesker gennem længere tid, svarer det ifølge professoren til »at hive en fisk på land«.

»Hvis noget fuldstændig grundlæggende ikke tilfredsstilles i det lange løb, bliver man præget af det. Og mennesker er gruppelevende væsener. Vi er simpelthen programmeret til at være socialt nysgerrige og afhængige af at følge med i, hvad andre gør‚« forklarer han.

Henrik Høgh-Olesen understreger samtidig, at nogle personlighedstyper har mere brug for den sociale kontakt end andre.

»For ekstroverte, der har stort behov for at være sammen med andre mennesker og have et stort aktivt netværk, vil den her situation være ekstra belastende. De mere introverte vil påvirkes mindre af den sociale isolation.«

Også boligsituationen kan påvirke, hvor hårdt den enkelte rammes af den sociale isolation. De 430.000 ældre, der bor alene, er eksempelvis særligt udsatte, understreger David Vincent Nielsen, som er ensomhedskonsulent i Ældresagen.

»Der er ingen tvivl om, at den påtvungne sociale isolation kan opleves som psykisk belastende for de ældre aleneboere. Hvis de samtidigt er i risikogruppen for corona, fordi de har en eller flere kroniske sygdomme, går de formentlig heller ikke så meget ud eller køber ind selv, som de plejer. Det kan resultere i en meget ensom tilværelse, der kan gå ud over det mentale helbred,« siger han.

Studier af isolationsfængsling

For at forstå konsekvenserne af social distancering kan man ifølge overlæge Jens Modvig fra Dansk Institut Mod Tortur DIGNITY også kigge på forskning fra isolationsfængsler.

Han understreger, at den nuværende situation ikke kan sammenlignes direkte med et isolationsfængsel. De fleste kan stadig handle, være i haven eller gå en tur, ligesom mange ikke bor helt alene. Men isolationsforskningen kan alligevel sige noget om, hvordan vi reagerer på social distancering.

»De psykiske følgevirkninger er ret markante. Det er koncentrations- og hukommelsesbesvær, manglende tidsfornemmelse og en større tilbøjelighed til at undgå sociale relationer bagefter,« siger Jens Modvig.

I sidste uge udkom det anerkendte medicinske tidsskrift The Lancet med et såkaldt rapid review – en samling af 24 tidligere studier, som har undersøgt sammenhængen mellem karantæne og psykisk trivsel. Blandt andet under influenzaepidemier, ebola og SARS.

Reviewet konkluderer, at det fører til øget angst og depression at være spærret inde i sit hjem, at effekterne kan vare flere måneder eller år – og at karantæne sågar kan udløse ptsd for nogle.

Jens Modvig har gennemgået de 24 studier og forklarer, at de er meget forskellige, og at det derfor kan være svært at konkludere noget samlet på baggrund af dem.

»Det er nogle meget forskelligartede måder, forskerne har målt de psykiske virkninger på, og typen af karantæne er også forskellig, ligesom landene, hvor karantænen foregår, er det,« siger han.

Han understreger også, at karantæne ikke i sig selv kan give ptsd.

»Man får ptsd, hvis man tror, man skal dø. Derfor er det overraskende at konkludere, at karantæne kan udløse det.

Jens Modvig mener dog, at reviewet fra The Lancet er brugbart i forhold til at konkludere, at der er »en eller anden form for negativ psykisk følgevirkning af karantæne«.

»Og det ville jeg også have forventet,« siger han.

Ingen ved dog endnu præcist, hvordan coronapandemien og den isolation og sociale distancering, der følger med, påvirker den menneskelige psyke. Men det er et forskerhold fra to universiteter i Storbritannien i gang med at undersøge. Forskerne interviewer i øjeblikket 2.000 personer og følger så op igen om en måned.

»Det her er et af de første studier af ’epidemiens psykologi’, foretaget under en af de måske største eksistentielle trusler, verden har stået over for i dette århundrede,« siger Jilly Gibson-Miller, der er lektor i sundhedspsykologi ved University of Sheffield og en af forskerne bag studiet, til BBC.

Og i Danmark har et forskningshold på Rigshospitalet netop påbegyndt et projekt, der skal kigge på den psykiske belastning, som testede, smittede og pårørende oplever ved corona.

Truslen fra virussen

Den sociale isolation under coronapandemien er ikke det eneste, der påvirker den menneskelige psyke. Trusselsbilledet fra virussen påvirker os også mentalt, fortæller Torsten Bjørn Jacobsen, der er formand for Psykiatrifonden og psykiater på Rigshospitalet.

»Det er forbundet med en risiko, hvis vi bryder den sociale distance med hinanden. Samtidig er vi ikke sikre på, at det vi gør, er tilstrækkeligt. Vi er bange for at havne i en situation, hvor vi påfører andre skade,« siger han.

Henrik Høgh-Olesen forklarer, at moderne trusler er anderledes end fortidens trusler forstået på den måde, at sidstnævnte var konkrete og kortvarige. Det kunne være et rovdyr, et uvejr eller en fjendtlig stamme. Enten blev man slået ihjel, bragte sig selv på afstand af truslen eller bekæmpede den. Og så var det det.

Med en pandemi som coronavirus er vi stillet over for en fjende, vi ikke kan se, hvis varighed er uvis, og som den enkelte har svært ved at forsvare sig imod.

»Hvis man kommer ind i en spiral, hvor man tænker på sygdom, død og smitte hele tiden, kan man risikere at ende i en stresssituation, som er alt for langvarig, i forhold til hvad vi mennesker er bygget til at håndtere,« siger Henrik Høgh-Olesen.

Når man så samtidig er frarøvet de sædvanlige strukturer, der skaber adspredelse såsom arbejde og socialt samvær, kan stress blive en permanent tilstand, som blandt andet risikerer at påvirke søvnen.

»Det kan føre til, at man kan få et dårligt liv rent psykosomatisk,« siger han.

Psykisk sårbare særligt udsatte

Bekymringen for coronavirussen påvirker os allesammen. Det er der noget demokratisk i, mener Torsten Bjørn Jacobsen. Men han understreger, at nogle er bedre rustet til at håndtere coronakrisen end andre.

»De psykisk sårbare er særligt udsatte. Det er dem, der får det allerværst af det her.«

Torsten Bjørn Jacobsen fortæller, at Psykiatrifonden har fået henvendelser fra unge, som har haft deres første angstanfald – muligvis udløst af den nuværende situation.

At det skulle være tilfældet bakkes op af tidligere forskning, som peger på, at voldsomme udefrakommende begivenheder kan få konsekvenser for vores psykiske helbred. I 2016 viste et dansk studie, at terrorangrebet i New York den 11. september 2001 udløste en stigning på 16 procent af nye tilfælde af stress- og traumefremkaldt angst herhjemme.

Knud Aarup, som er landsformand i Bedre Psykiatri, påpeger, at de psykisk sårbare bliver »dobbelt ramt« i øjeblikket.

»De har i forvejen svært ved at komme ud. Og mange er netværksfattige. Når man er det og bliver bedt om at isolere sig, så forstærker coronakrisen en i forvejen svær situation,« siger han.

Hos nogle af de foreninger, der repræsenterer psykisk sårbare danskere, oplever man også, at corona fylder meget i henvendelserne.

I SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed fortæller landsformand Knud Kristensen, at foreningen oplever en lille stigning i henvendelser, og at de »stort set alle« handler om bekymringer knyttet til corona.

»Det kan eksempelvis være fra nogle, der har angst for at blive ramt af smitten, er ensomme, fordi de sidder alene derhjemme, eller er blevet udskrevet fra psykiatrisk afdeling og ikke synes, de får opbakning nok, når de kommer hjem,« siger han.

»Vi er ikke i tvivl om, at vi skubber en bølge af psykiske problemer foran os.«

Hos Angstforeningen, hvis medlemmer lider af angst, stress eller fobier, fortæller daglig leder Marie Särs Andersen, at corona er »en trigger« for dem med angst.  

»Det er endnu en ting at bekymre sig om, og der er så meget uvished. Det er både frygten for, at man selv eller ens nærmeste bliver syge, og den sociale isolation, der belaster psyken. Når man mister den fysiske kontakt til sit netværk, går det ud over det generelle mentale helbred. Der er meget mere tid til bekymring, og så trives angsten desværre bedre.« siger hun.

Depressionsforeningen kan ligeledes konstatere flere bekymringer i medlemsskaren, der tæller personer med depression, bipolaritet og deres pårørende. Dem, som lider af en depression – især en svær en – er også særligt udsatte i coronakrisen, understreger Morten Ronnenberg Møller, der er generalsekretær i foreningen.

»En del af depressionens væsen er, at man putter sig og kravler ind i en mental hule, hvor man er alene med sine tanker og bekymringer. Det er svært at bryde med i en situation som denne, hvor man skal opholde sig for sig selv. Alle de negative nyhedshistorier og den generelle samfundsbekymring belaster også psyken,« siger han.

Psykiske eftervirkninger af corona

Men selv om ensomhed, bekymringer og frygt i øjeblikket belaster det kollektive mentale helbred, vil corona næppe sætte sig permanent i de fleste danskeres psyke.

»Den ensomhedsfølelse, som måtte opstå på grund af den aktuelle krise og isolation, anser jeg som en naturlig reaktion. Når muligheden for at række ud efter social kontakt og genetablere nære relationer igen opstår – hvis man faktisk har været afskåret – vil ensomhedsfølelsen formodentlig aftage,« vurderer Mathias Lasgaard, der er ensomhedsforsker ved forskningshuset Defactum i Region Midtjylland.

Jens Modvig fra DIGNITY mener heller ikke, at »de raske og rørige« bliver mærkbart psykisk påvirket af coronapandemien på længere sigt.

»Men jeg kunne godt være nervøs for de sårbare grupper. Specielt hvis den sociale isolation og virustruslen kommer til at vare længe. Så bliver virkningen formentlig tungere,« siger han.

Også Torsten Bjørn Jacobsen fra Psykiatrifonden mener, at der kommer psykiske eftervirkninger af coronapandemien.

»Vi vil være påvirkede af det her. Derfor er det afgørende, at vi som samfund gør alt for at komme ovenpå rent mentalt, når krisen er ovre. Og at vi får alle med i den proces.«