Læsetid: 6 min.

Coronaoverblikket: Bliv i din mooncar, og genbrug dine billeder af kirsebærtræerne

Informations daglige coronaoverblik er klar til dig
Kirsebærtræerne på Bispebjerg Kirkegård er ved at springe ud, men den rituelle massedokumentering af kirsebærtræernes blomstring er aflyst, og i år bliver hele området afspærret. Københavns Kommune opfordrer i stedet folk til at lægge deres billeder fra sidste år op på de sociale medier og bruge hashtagget: #hjemmesakura eller #stopcorona.

Kirsebærtræerne på Bispebjerg Kirkegård er ved at springe ud, men den rituelle massedokumentering af kirsebærtræernes blomstring er aflyst, og i år bliver hele området afspærret. Københavns Kommune opfordrer i stedet folk til at lægge deres billeder fra sidste år op på de sociale medier og bruge hashtagget: #hjemmesakura eller #stopcorona.

Ida Guldbæk Arentsen

20. marts 2020

Velkommen til Informations coronaoverblik. Her samler, sorterer og prioriterer vi de vigtigste historier om coronapandemien og de konsekvenser, den har for vores samfund og for økonomien. Læs med her, eller tilmeld dig overblikket på mail. Det er gratis.

Efter at det har stået ned i stænger gennem fire stive vintermåneder (ja, vi ved godt, at der teknisk set kun er tre, men det føltes som meget længere), så er det næsten øretæveindbydende, at solen nu pludselig brager ned, mens man dårligt nok tør åbne et vindue.

Her til morgen måtte politiet endnu engang henstille til, at folk skulle blive hjemme, efter en dag, hvor parker og pladser åbenbart vrimlede med mennesker.

»Hvis der allerede er mange i et område, så gå et andet sted hen,« siger rigspolitichef Thorkild Fogde til DR og fortæller i øvrigt, at politiet nu vil begynde at uddele bøder, hvis man ikke efterlever de krav, der er blevet tegnet op for at stoppe smittekæderne – I ved, det Dronningen talte om, med én, der smitter én, der smitter én.

Selv om både DR og BT, der også havde historien, kaldte Thorkild Hansens udtalelser »en voldsom opsang«, så understregede han heldigvis, at det »endnu« var tilladt at løbe en tur eller gå i haven for at nyde det gode vejr.

Sundhedsstyrelsens actionman Søren Brostrøm opfordrede i går også til udeaktivitet og gik i rette med Seruminstituttets advarsler om legeaftaler mellem børn. Brostrøm tilbød trængte forældre et kompromis:

»Det kan være, der er nogle børn, der er fuldstændig desperate. Så må man prøve at se, om man kan have en kortvarig legeaftale, hvor man tager dem ud, og de sidder i hver deres mooncar eller sådan noget og kører med afstand mellem hinanden.«

Held og lykke med det, mooncar-ejende forældre rundt omkring i landet.

 

Men budskabet var alligevel klart nok: Vi må stadig gerne gå udenfor, og det skulle du også tage at gøre, for noget af det fineste ved den menneskelige apokalypse viser sig faktisk at være naturen. Den er så befriende ligeglad med vira og verdensøkonomi og springer ud lige præcis som den plejer, og når det passer den.

Lærken er kommet tilbage, de første frugttræer står i villahaverne og dufter, solen føles ikke længere bare som en gold skygge, og selv om vi ikke ville kalde os selv årstidsromantikere, så må vi indrømme, at det rører en isolationsramt hjemmearbejder langt ind i sjælen at se en fed due sidde og kurre til en anden, som om ingenting var sket. Det er ellers en følelse, vi ikke har haft for duer før.

Den blev desværre også hurtigt afløst af tanker om levende fjerkræ på madmarkeder, for på trods af solen, foråret og livet, så minder døgnets seneste tal os endnu engang om, at dette er dødelig alvor.

427 mistede livet i Italien i går, hvilket betyder, at landet nu har flere dødsfald end Kina. Antallet af coronarelaterede dødsfald herhjemme er nu oppe på ni, og 186 er indlagt. 37 i respirator. Det samlede antal dødsofre globalt har passeret 10.000.

Så pas på hinanden, og bliv i din mooncar. Her kommer dages overblik.

Døgnets vigtigste nyheder

  • Bestseller fyrer 750 medarbejdere, Volvo stopper produktionen, og ledigheden stiger. Tøjfirmaet, der står bag Jack & Jones, Vero Moda og Only, er på kort tid blevet hårdt ramt af krisen, og må lukke butikker og sende kontormedarbejdere hjem. I alt er der kommet 18.300 nye ledige på fire dage i Danmark, og i Sverige står 25.000 ansatte ved Volvo uden arbejde i foreløbigt to uger.
  • Californien er i karantæne. Guvernør Gavin Newsom beordrede delstatens 40 millioner borgere til kun at forlade deres hjem, hvis det er strengt nødvendigt. I første omgang er folk blevet bedt om at blive hjemme i otte uger.
  • Norsk regering klar med milliardgaranti til Norwegian og SAS. Det skete i aftes, da en samlet regering præsenterede en garantiordning på seks milliarder norske kroner (i dag 3,7 milliarder danske kroner – for en uge siden 4,7 milliarder). Kun 1,5 milliarder af dem tilfalder SAS, der har fået en lånegaranti på et tilsvarende beløb af den danske og svenske stat til sammen.
  • Dages aflysninger og udskydelser. Filmfestivalen i Cannes er udskudt, Naturmødet i Hirtshals er aflyst og kirsebærtræerne på Bispebjerg Kirkegård er ved at springe ud, men den rituelle massedokumentering af kirsebærtræernes blomstring er aflyst, og i år bliver hele området afspærret. Københavns Kommune opfordrer i stedet folk til at lægge deres billeder fra sidste år op på de sociale medier og bruge hashtagget: #hjemmesakura eller #stopcorona. Det bliver Thorkild Fogde glad for at høre.

De vigtigste coronahistorier

Johanna Geron

Vi skal klare tre udfordringer for at undgå, at coronakrisen for alvor smadrer økonomien

Jeppe Druedahl, Informations økonomiske analytiker, forklarer i dagens avis, hvad der skal til for at komme helskindet igennem denne vanvittige situation. Det er en længere sag, men den er nu lige til at gå til. Staten skal påtage sig rollen som ’sidste mulige køber’ for at forhindre, at pessimistiske forventninger til økonomien bliver selvopfyldende. Og så skal den omdirigere ressourcer til kampen mod coronavirus. Statsgæld er der umiddelbart ingen grund til at frygte. (Dagbladet Information)

Det gamle Europas regler er ophævet, et nyt Europa kan blive udviklet herfra

Det skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i dagens avis. Uden tøven har nationale ledere på få dage sat sig ud over økonomiske dogmer og politiske regler i EU. Det kan svække hele det europæiske samarbejde, men det er også en mulighed for at skabe et mere progressivt og et grønt Europa, mener Lykkeberg. (Dagbladet Information)

Forfattermorgen med en af Danmarks stærkeste virusforskere

Hver dag bringer Gyldendal et online forfatterinterview, og i morges var det tilmed hyperaktuelt med virusforskeren Anders Fomsgaard, der i efteråret udgav bogen Det er bare en virus, der har fået sig lidt af et kedeligt comeback på bestsellerlisten. (Gyldendal)

Hvad kan vi lære af Camus’ Pesten?

Det er jo ikke kun Anders Fomsgaard, der har fået en revival, det har Albert Camus’ klassiker Pesten naturligt nok også. Karen Syberg fremlagde smukt bogens aktualitet i Information forleden, og Literary Hubs Liesl Schillinger har netop fået samme gode idé. (Literary Hub + Dagbladet Information)

Der bliver ikke nogen normal foreløbig

Vi må vænne os til social distance og udgangsforbud, mener en række amerikanske forskere. Denne tilstand kan godt tage år, og på den anden side vil alt være ændret. (Vox + MIT Technology Review)

Vi skal erklære totalkrig mod corona

Det fremgår af denne artikel, der nok er i den lange ende, men som er noget af det mest overbevisende, vi har læst om selve sygdommens aspekter. Pointen er, at vi må have smitteraten under 1,0, og det kan kun ske ved endnu voldsommere nedlukning af verden. Også New York Magazines Intelligencer har en stærk, men meget lidt opmuntrende artikel om, hvordan coronavirus angriber kroppen. Den kan tage pippet fra de fleste og få dem til at blive i deres mooncar. (Medium + Intelligencer).

Spred ordet, ikke smitten

Det var alt fra det hjemmeskolende land i dag. I går bad vi om lidt input til vores kommende corona-spilleliste, og det viser sig overraskende nok, at flere af jer næsten har lige så god smag som os. Ikke jer alle sammen, men et par stykker af jer.

Vi er imponerede. Specielt over Hans-Henrik, der ramte dagens tema rent med Nirvana og Smells Like Teen Spirit.

Hvis du har set de på menneskelighedens vegne så nedslående klip med friske unge mennesker på spring break i Florida, vil teksten nok sige dig noget. Indrømmet – vi kunne heller ikke høre, hvad Kurt sang, dengang vi var i deres alder og mumlede bare så højt vi kunne.

With the lights out it's less dangerous
Here we are now, entertain us

I feel stupid and contagious
Here we are now, entertain us

Vi håber at have både underholdt jer og oplyst jer uden smittefare. Vi er i hvert fald tilbage i morgen, selv om det vist nok er weekend.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Christensen
  • Steen K Petersen
  • ingemaje lange
Jens Christensen, Steen K Petersen og ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ib Jørgensen

Klokken nærmer sig midnat og i TV er man blevet informeret om, hvorledes i tusindvis af mennesker verden over dør af en virus.
Og så tænker man over, hvad er en virus?
Det er en form for liv, som er destruktiv overfor andre former for liv.
Er der noget i menneskers adfærd, som direkte er årsagen til virus?
Nej, hvis vi ser bort fra skrækscenarier, som ser onde mennesker producere dødelig virus med vilje og skumle hensigter (noget som ikke helt kan udelukkes), så er virus et udtryk for tilfældigheder i naturen.
Som sandsynligvis sker meget oftere, end vi kommer til at opdage.
Men i nogle tilfælde er vi med vores adfærd med til at give sådanne livsformer mulighed for at udvikle sig. Så de, i sidste ende, truer vores art.
I den sammenhæng er covid-19 en godartet virus. Fordi den sandsynligvis kun vil betyde død for en meget lille procentdel af nulevende mennesker.
Fordi vi som mennesker har været i stand til, i et vist omfang, at sætte os udenfor naturen, så er vi blevet i stand til at registrere dens destruktive kræfter, i form af virus og andre artstruende hændelser.
Vi vil ikke finde os i, hvad naturen finder på. Men samtidig vil vi heller ikke finde os i, at blive begrænset i vore muligheder, for at leve vort liv, som vi finde bedst.
Lad os forestille os, at covid-19 var opstået i en isoleret landsby i den brazilianske jungle. Så kunne den i teorien have udryddet hele denne landsby, uden at det var kommet til vor kendskab.
Men fordi hele vor livsform er bygget op omkring en ekstrem mobilitet henover kloden, så hjælper vi sådanne, set fra vort perspektiv, destruktive livsformer i at udbrede sig.
Jeg kaldte covid-19 for en godartet virus, og det er hvad den er.
Hvis den havde været mindre godartet, så havde vi måske nu stået, i stedet for ca. 10.000 globalt, med 1000.000 eller en million døde (måske hvor vi lander). For slet ikke at tale om, hvis den havde været ondartet.
Vil det være muligt for os, fremover at tilrettelægge vort samkvem med naturen på en sådan måde, at vi kan minimere konsekvenserne af sådanne udslag af dens uundgåelige tilfældigheder ?

Ib Jørgensen

Klokken nærmer sig midnat og i TV er man blevet informeret om, hvorledes i tusindvis af mennesker verden over dør af en virus.
Og så tænker man over, hvad er en virus?
Det er en form for liv, som er destruktiv overfor andre former for liv.
Er der noget i menneskers adfærd, som direkte er årsagen til virus?
Nej, hvis vi ser bort fra skrækscenarier, som ser onde mennesker producere dødelig virus med vilje og skumle hensigter (noget som ikke helt kan udelukkes), så er virus et udtryk for tilfældigheder i naturen.
Som sandsynligvis sker meget oftere, end vi kommer til at opdage.
Men i nogle tilfælde er vi med vores adfærd med til at give sådanne livsformer mulighed for at udvikle sig. Så de, i sidste ende, truer vores art.
I den sammenhæng er covid-19 en godartet virus. Fordi den sandsynligvis kun vil betyde død for en meget lille procentdel af nulevende mennesker.
Fordi vi som mennesker har været i stand til, i et vist omfang, at sætte os udenfor naturen, så er vi blevet i stand til at registrere dens destruktive kræfter, i form af virus og andre artstruende hændelser.
Vi vil ikke finde os i, hvad naturen finder på. Men samtidig vil vi heller ikke finde os i, at blive begrænset i vore muligheder, for at leve vort liv, som vi finde bedst.
Lad os forestille os, at covid-19 var opstået i en isoleret landsby i den brazilianske jungle. Så kunne den i teorien have udryddet hele denne landsby, uden at det var kommet til vor kendskab.
Men fordi hele vor livsform er bygget op omkring en ekstrem mobilitet henover kloden, så hjælper vi sådanne, set fra vort perspektiv, destruktive livsformer i at udbrede sig.
Jeg kaldte covid-19 for en godartet virus, og det er hvad den er.
Hvis den havde været mindre godartet, så havde vi måske nu stået, i stedet for ca. 10.000 globalt, med 1000.000 eller en million døde (måske hvor vi lander). For slet ikke at tale om, hvis den havde været ondartet.
Vil det være muligt for os, fremover at tilrettelægge vort samkvem med naturen på en sådan måde, at vi kan minimere konsekvenserne af sådanne udslag af dens uundgåelige tilfældigheder ?