Nyhed
Læsetid: 4 min.

Coronapandemien spreder ikke bare virus. Den skaber også frygt og usikkerhed

Det påvirker os psykologisk, når en krise som coronapandemien ændrer de samfundsnormer, vi kender, fortæller to krisepsykologer. Men selv om frygt, usikkerhed og isolation dominerer nu, vil vores adfærd formentlig hurtigt normaliseres, når krisen er ovre
Det påvirker den menneskelige psyke, når en krise som coronapandemien rammer vores samfund og ændrer de rammer og normer, vi kender, fortæller Keld Molin, som er psykolog med speciale i katastrofe- og terrorarbejde.

Det påvirker den menneskelige psyke, når en krise som coronapandemien rammer vores samfund og ændrer de rammer og normer, vi kender, fortæller Keld Molin, som er psykolog med speciale i katastrofe- og terrorarbejde.

Janus Engel

Indland
13. marts 2020

Netto på Østerbro i København ligner noget fra en krigszone. Hylderne er tomme, mens kurve og indkøbsvogne i de mange meterlange køer er fyldt med dåsetomater, toiletpapir og gær.

»For en sikkerheds skyld,« som en af de handlende siger til den TV 2-journalist, der rapporterer fra supermarkedet.

Onsdag aften gik statsminister Mette Frederiksen (S) på talerstolen og lukkede Danmark ned for at inddæmme smitten. Uddannelsessteder og arbejdspladser lukker. Kulturbegivenheder, sportsarrangementer og ferier aflyses. Det var samme aften, Netto på Østerbro blev tømt sammen med dagligvarebutikker i resten af Danmark.

Det påvirker den menneskelige psyke, når en krise som coronapandemien rammer vores samfund og ændrer de rammer og normer, vi kender.

Usikkerhed og frygt er de ord, der bedst beskriver, hvad det gør ved os mennesker. Det fortæller Keld Molin, som er psykolog med speciale i katastrofe- og terrorarbejde.

»I modsætning til andre samfundsmæssige kriser såsom terrorangreb eller en naturkatastrofe ved vi ikke, præcis hvor farlig corona er. Ligesom det er uvist, om vi er ramt, eller hvornår det slutter. På den måde står vi i en situation, der er svær at aflæse, og det skaber stor utryghed og angst og kan føre til overreaktioner,« siger han.

Uvisheden betyder også, at mange bliver informationshungrende, supplerer Keld Molin. Sundhedsstyrelsen og politiets hjemmesider har allerede været nede flere gange på grund af overbelastning.

»Vi vil have vished i en uvis situation.«

Vidt forskellige reaktioner

Noget af det sværeste i den undtagelsesagtige tilstand, Danmark nu befinder sig i, er, at vi mennesker skal tåle det usædvanlige, fortæller Henrik Lyng, der er psykolog og direktør i Center for Beredskabspsykologi.

»Det er ubehageligt. Ulystbetonet. Og uforudsigeligt. Som borgere skal vi acceptere, at vi er nødt til at bryde med vante forestillinger om en grundlovssikret ret til at være frie mennesker, der kan gøre, hvad vi har lyst til,« siger han.

»Det kan også sagtens skabe panik. Når noget er ukendt, er vi mennesker biologisk indrettet sådan, at vores hjerne reagerer med frygtrespons. Det skal den gøre. Også selv om corona ikke er en livstruende sygdom for langt de fleste.«

På den måde kan de afledte effekter af corona for mange opleves som større end selve virussen, forklarer Keld Molin.

»Forhåbentlig får de færreste berøring med sygdommen. Men vi mærker allesammen konsekvenserne af, at samfundet går i stå – ikke mindst psykologisk,« siger han. 

Selv om der er fællesnævnere i den menneskelige psyke, har de seneste ugers stadigt tiltagende coronakrise også vist, at vi reagerer vidt forskelligt, når krisen rammer.

Et meget medieomtalt københavnsk par trodsede deres karantæne og fløj sydpå til den portugisiske ferieø Madeira, mens deres søn var indlagt derhjemme med corona. En mere nonchalant reaktion på virussen er svær at forestille sig.

Imens har andre for længst opbygget fødevarelagre. Onlinesupermarkedet Nemlig.com har flere gange været lagt ned af besøgende. Og flere psykologklinikker tilbyder krisehjælp til de virusramte, der måtte have brug for det.

For situationen er åben for fortolkning. Der er ikke nogen præcedens eller kendt procedure, vi kan støtte os til.

»Personlighedstræk vil helt klart være medbestemmende for, hvordan den enkelte reagerer. Nogle er ængstelige og påvirkelige, andre mener, de ved bedst selv og hader kontroltab,« siger Keld Molin.

Større risikobevidsthed

Den næste tid skal vi danskere »stå sammen om at holde afstand«, som statsminister Mette Frederiksen udtrykte det på pressemødet onsdag aften.

Den seneste uge er det blevet frarådet at give hånd, kindkys og kramme. Fra på mandag er forsamlinger på mere end 100 mennesker forbudt. Børn skal ikke i skole, deres forældre møder ikke på arbejde. Jo mere, vi isolerer os, desto hurtigere bekæmper vi virussen.

Den påtvungne indadvendthed kan også påvirke den menneskelige psyke, fortæller Keld Molin. For vi er grundlæggende sociale væsener.

»Hos nogen vil det formentlig øge angstniveauet. Fordi de tænker, at corona må være meget farligt, når så drastisk handling er nødvendig. Andre vil formentlig opleve mistrivsel og kedsomhed. Eller ensomhed. Det kan være svært at isolere sig fra samfundet, sårbarheden øges. Her er nogle mere udsatte end andre,« siger han.

Det er vigtigt at huske på, at vi stadig kan opretholde et højt socialt niveau, understreger Henrik Lyng.

»Familier må jo stadig gerne samles. Og vi har masser af elektroniske hjælpemidler til at opretholde kommunikation, selv om vi ikke ses fysisk. Ingen behøver at være alene,« siger han.

Selv om sociale dynamikker for nu er ændret radikalt, er de to krisepsykologer enige om, at coronapandemien næppe får langvarige psykologiske konsekvenser for befolkningen.

»Psykologisk forskning i krisesituationer som den her viser, at adfærd for det meste normaliseres på relativt kort tid, når situationen kommer under kontrol. Det vil nok også ske her,« siger Keld Molin.

Også Henrik Lyng vurderer, at de fleste vil gå tilbage til at gøre, som de altid har gjort, når det igen er muligt.

»Hvis corona kommer til at ændre noget for den kollektive psyke, så bliver det formentlig at give danskerne større risikobevidsthed. Langt de fleste generationer i dag er vokset op i fredstid, og vi lever i et af verdens mest trygge samfund. Mange har aldrig oplevet at skulle forholde sig til andet end deres egne problemer,« siger han.

»Måske kan coronakrisen betyde, at vi bliver bedre til at rette blikket udad i stedet for indad mod os selv. Fordi vi pludselig skal tænke kollektivt og globalt og handle derefter. På bekostning af vores egne behov. Det ville da være klædeligt.«

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anne-Marie Krogsbøll

Jeg er sådan set med på, at en vis særlovgivning er nødvendig, men jeg er begyndt at undre mig over, hvor drastiske forslagene er, når man tænker på de ting, man IKKE har gjort:

- man har ikke forbudt ALLE offentlige sammenkomster, selv om de med sikkerhed vil sprede megen smitte.
- man har ikke lukket alle ikke-nødvendige butikker
- man har ikke påbegyndt tvungen daglig desinfektion af offentlig trafik og butikker

Hvorfor er man ikke konsekvent, og gør disse langt fredeligere tiltag, når man griber til SÅ drastiske indgreb i den personlige frihed?

Og når man samtidig siger, at folk med lette symptomer ikke behøver gøre andet, end at blive hjemme, og at de ikke vil blive testet, så kan jeg slet ikke forstå, hvad der foregår. Det virker ulogisk og inkonsekvent.

Nu var jeg lige så glad over, at man endelig begyndte at gøre noget - så håber jeg ikke, at det er det forkerte, man vælger at gøre. Hvorfor er SÅ voldsomme indskrænkninger i den personlige frihed nødvendige? Hvad er der for nødsituationer, der kan begrunde det?

Har nogen nogle forslag?

Henning Kjær

Mit forslag er at vi ikke på www skal gøre os meget klogere end de myndigheder der har kan begrunde indgreb med faglighed, og som har det højeste relevante informationsniveau.

Langt langt de fleste offentlige sammenkomster lukker selv ned, selv uden forbud. At forbyde alle offentlige sammenkomster vil være imod grundloven forsamlignsfrihed.
Man har allerede iværksat ekstra rengøring/desinfektion mange steder.
Der er alle steder mange fornuftige voksne tilstede, der kan bruge indersiden af hovedet. Desværre er der også nogle der ikke bruger hovedet, og står i tætte (smitte)køer for at hamstre, selvom der ikke er en forsynings/fødevarekrise.

Anne Schøtt, Bjarne Bisgaard Jensen, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel, Henrik Andersen, Rolf Andersen, Karsten Lundsby, Marie Jensen, Hanne Ribens, arne tørsleff, Mogens Holme og Palle Pendul anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Henning Kjær:

Ja, jeg er med på meget af det du siger. Men ha du et bud på, hvornår man har brug for at kunne gå ind i folks hjem uden dommerkendelse?
1) Når folk er i eget hjem, så udgør de vel ikke nogen fare?
2) Skulle en sådan situation virkelig ske så hyppigt, at der ikke er tid til at hente dommerkendelse+

Jeg bakker meget gerne op om nødvendige tiltag, men det er rarest, hvis man kan forstå rationalet i dem. Jeg tænker, at der måske er et sådant rationale, men det vil bare være rart, hvis det bliver lagt frem - der er jo ingen grund til at hemmeligholde det.

Så har nogen hørt begrundelsen for, at denne del af tiltagene er nødvendigt, og i hvilke situationer det kan komme på tale?

Bjarne Bisgaard Jensen, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Ken Sass og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Anne-Marie Krogsbøll.

Jeg har aktuelt ikke brug for mere rationnale end det der blev givet ved regeringens pressemøde i aftes.
Jeg tror de ministre og myndigheder der er indblandet i regeringens tiltag har enormt travlt med at sætte det hele i værk, incl. lovforslag. Alle der er berørt af tiltagene har byger af spørgsmål til ministre og myndigheder, så samme ministre og myndigheder kan ikke kan være i pressemøde hele tiden.

"hvornår man har brug for at kunne gå ind i folks hjem uden dommerkendelse?"
Det har man når/hvis der er folk der ikke respekterer at være i hjemmeisolation. Så skal de ikke kunne gemme sig i hjemmet og gå ud og sprede smitte på selvvalgt tidspunkt, hvis de finder på det.
Jeg har hørt om et par tåber der trods smitterisiko for andre er rejst til udlandet.

Lars Steffensen

Vi får en mærkbar højredrejning på basis af epidemien.
Sygdome og smittefare påvirker folk på måder som ikke kræver argumenter.

Tommy Clausen, Karsten Lundsby, Jeppe Lindholm og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

I går, efter bare få timer i situationen, måtte politiet tilkaldes i en Netto butik for at bremse uroligheder. Vor herre bevares for et samfundssind :-(

Hvis meldingen er "Mette lukker Danmark ned", må hamstring vel være rationel i forhold til individets primære ansvarsområde. Omvendt er det vel også naturligt at udskamme hamsterne eller skisportsturisterne som ansvarlige for selve udfordringen. Ingen af de to tilgange kan dog tage æren for noget produktivt.

Rune Palm, Karsten Lundsby og Thomas Rasmussen anbefalede denne kommentar
Thomas Rasmussen

Så enig med Peder Bahne. Hvem er geniet, der besluttede sig for at kalde det "Danmark lukker ned". Statsministeren? TV2? Information? De offentligt ansatte udgør en tredjedel af arbejdsstyrken, og af dem er det kun dem med ikkevitale funktioner, der sendes hjem. Resten passer den daglige dont. Danmark er med andre ord ikke "lukket ned" – det er faktsisk fake news. Jeg håber, der er en mediebranche lige nu er, der har røde øre. Ikke dermed sagt, at Danmark ikke godt kan lukkes ned, hvis egoisterne og dem, der har penge til at tage på skiferie, fortsat gør, hvad det passer dem.

Thomas Andersen, Søren Rehhoff, Bjørn Pedersen, Anne-Marie Krogsbøll, Sven Elming, Rolf Andersen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Anne-Marie Krogsbøll

Den ubehagelige bestemmelse om at kunne tiltvinge sig adgang til folks hjem uden dommerkendelse, er heldigvis taget af bordet.

Desuden skal sundhedsministeren kigges over skulderen af et udvalgt 'følge' fra Folketinget.

Og solnedgangsklausulet skal gås efter i sømmene til november, selvom det varer (for længe, efter min mening) indtil marts 2021.

Anne-Marie Krogsbøll og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Der står desværre ikke noget om i artiklen, at det er strømmet ind med frivillige til Facebook-grupper og Røde Kors, som gerne vil hjælpe med at købe ind, passe børn og hente medicin til andre.

Så ublu hamstring er ikke hele billedet, samfundssindet lever sideløbende i bedste velgående :-)

Bjørn Pedersen, Anne-Marie Krogsbøll og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Er det rigtigt, Eva? Godt at høre.... Så HAR begrundelsen jo nok være ret tynd - så tynd, at de ikke har kunnet forsvare det. Foruroligende, at de alligevel prøver at få det igennem.

Men hvor har du hørt det?

Anne-Marie Krogsbøll

Mht. at det kun er dele af Danmark, der lukker ned: Ja - man er på trods af et lovende pressemøde stadig ret inkonsekvent. I Norge og mange andre lande lukker man nu for alle ikke-nødvendige butikker og offentlige arrangementer:
https://www.nrk.no/norge/na-stenger-norge-1.14941623
Men herhjemme skal vi lige - af hensyn til økonomien og erhvervslivet - se, om ikke det går uden.

DET GØR DET IKKE! Vi kan ikke bekæmpe denne epidemi, og lade noget som helst unødvendigt holde åbent. Lad nu være med at gøre samme fejl igen med at tro, at vi kan forhandle kompromisser med denne epidemi. DET KAN VI IKKE! Det er en hjerteløs naturkraft, som vi bare med alle midler må bekæmpe - selv om det koster.

Man vælger stadig - i en eller anden udstrækning - at beskytte økonomien, i stedet for at beskytte mange liv.

Anne-Marie Krogsbøll & Eva Schwanenflügel m.fl.

Der er kun et formål, der kan forklare hastelovgivningens gummiparagrafferne - til den tid, nyudviklet, utestet vaccine mod coronavirus, tvangsvaccinering på tærsklen af influenza-sæsonen det kommende efterår/vinter. Med eller uden dommerkendelse - 'tvangsvaccineringen' er èt af hovedformål med at så vidtgående hastelovgivning vedtages.

"Researchers rush to test coronavirus vaccine in people without knowing how well it works in animals" ("As they race to test an experimental coronavirus vaccine, researchers aren’t waiting to see how well it prevents infection in animals before trying it in people, breaking from the usual protocol." Kilde: Boston Globe Media) - til verdens veganernes store glæde.

Der er nu et kapløb om hvem kommer først med vaccinen mellem forskermiljøer i USA, EU, Russland, Israel o.s.v. Iflg. BBC kommer vaccinen inden Jul, så det kan jo ikke nytte at vedtage hastelovgivningen med 'solnedgangsklausulen' til udløb inden vaccinen er frigivet, vel?

Med hjemmel i landenes individuelle 'hastelovgivninger' vil vi se tiltagende kontrol med informationsflow, lige som kommentarer i verdens medier bliver underkastet streng moderation, så samtalerne som vores, vil nok tynde ud i inden længe... Det sker jo allerede, selv i underholdningsindustrien, hvor f.eks. endda hele to afsnit af TV-serien 'Dommer John Deed', sæson 5, episoder 5 ("One Angry Man") og 6 ("Heart of Darkness") ikke længere vises, og blev endda fjernet, selv fra DVD's i handelen. Selv om de 'kun' handlede om MMR-vaccinen...

Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Det lyder ikke godt, Anina Weber...

I Aftenshowet den 12. marts var der et interview med en kvinde, der forklarede at hun hamstrede. Fødevareministeren svarede, at der ikke var nogen grund til at hamstre, da der var styr på fødevaresituationen. Og hvis det blev et problem skulle politikerne nok melde ud.
Vi har hørt en del om årsagerne til at folk hamstrer, som f.eks. reptilhjerner og frygt. Men måske bunder problemet til dels også i folks mistillid til politikere efter diverse møgsager.

Eva Schwanenflügel og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar

@Anne-Marie Krogsbøll - jeg deler din bekymring.

'Folk' er stort set slet ikke opmærksom på Hastelovgivningens rækkevidde, for så længe 'man' selv er rask - mener 'folk' at hastelovgivningen griber ind i kun 'de andres' (smittede, syge o.s.v.) tilfælde.

Det lader dog til, at 'folk' ikke helt havde bidt mærke i, at vores samfund er gået fra 'inddæmningsfasen' (opsporing af enkelte smittede) til 'afbødningsfasen'.

Definitionen af 'afbødningsfasen' tager sit udgangspunkt i, at vi alle er potentielt smittede, og når alle er potentielt smittede - må ligeledes alle underkaste sig konsekvenserne af 'formodet mistanke' - forebyggende foranstaltninger/tiltag bestemt af myndigheder, uden ankemuligheder og uanset hvordan 'folk' ellers selv har det helbredsmæssigt.

Stritter 'folk' imod f.eks. tvangsvaccinationen, eller andet besluttet fra højeste sted - træder enten politibetjente, eller soldater, eller private vagtværn til, for med magt at gennemtvinge underkastelse.

Det er jo ikke tilfældigt, at Hastelovgivningen blev foreslået og stemt igennem netop nu, i 'afbødningsfasen'... der betragter os alle som allerede smittede/syge.

Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Anina Weber:

Ja - det er en farlig vej. Men jeg er med på, at det er en force majeure-situation, hvor hårde tiltag er nødvendige - men man skal kunne se logikken og det fornuftige i dem, og have sikkerhedsforanstaltninger mod misbrug på plads, ellers er vi nået for langt ud,.

Anne-Marie Krogsbøll

Anina Weber:

Ja - det er en farlig vej. Men jeg er med på, at det er en force majeure-situation, hvor hårde tiltag er nødvendige - men man skal kunne se logikken og det fornuftige i dem, og have sikkerhedsforanstaltninger mod misbrug på plads, ellers er vi nået for langt ud,.

Eva Schwanenflügel

Anne-Marie, jeg hørte det i nyhederne igår fra TV2 News.

Ingen tvivl om, at den nye lovgivning er vidtgående, men spørgsmålet er, hvorvidt den bliver taget så drastisk i brug som nogen frygter?

Jeg tror ikke, at utestet vaccine bliver tvangsforanstaltet i Danmark bare sådan, det ville være en iskold vælgerdræber uden lige, og kunne ikke gennemføres uden voldsomme protester fra middelklassen.

Men vi får se, selvfølgelig..?

@Anne-Marie Krogsbøll 13. marts, 2020 - 12:24: "Ja - det er en farlig vej. Men jeg er med på, at det er en force majeure-situation, hvor hårde tiltag er nødvendige - men man skal kunne se logikken og det fornuftige i dem, og have sikkerhedsforanstaltninger mod misbrug på plads, ellers er vi nået for langt ud."

De fleste overser at hastelovgivningens magt rækker langt ud over, hvad de fleste borgere tror, de ved om tiltagenes formål og metoder. Se bl.a. hvad der står i 7. I § 8 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, kan sundheds- og ældreministeren med henblik på at nedbringe antallet af øvrige patienter i sundhedsvæsenet fastsætte regler om, at der skal iværksættes tvangsmæssig vaccination af nærmere bestemte risikogrupper med henblik på at minimere udbredelsen af øvrige sygdomme i befolkningen.«
Bemærk særligt at den aktuelle infektion ikke med et ord er nævnt i teksten, derimod bebudes der tvangsmæssige vaccinationer af "nærmere bestemte risikogrupper" (bestemte faggrupper? ældre? hidtil MRF-uvaccinerede børn? andre?), altså ikke nødvendigvis udsatte for corona-smitte, men mod alle "øvrige sygdomme i befolkningen" for at "nedbringe antallet af øvrige patienter i sundhedsvæsenet"...

Forslaget blev vedtaget. For stemte 95 (S, V, DF, RV, SF, EL, KF, NB, LA, ALT, Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0. Men læs hellere selv den fulde ordlyd af hasteloven:
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l133/20191_l133_efter_2behand...

Ved ikke med andre, men jeg er allerede bange for alle kommende pressemøder der bliver afhold fra tirsdag middag og frem til 1. marts 2021.

P.S. På 'Arbejderpartiet Kommunisterne's hjemmeside findes en temmelig retvisende gennemgang af 'hastelovens' hovedpunkter:
http://kpnet.dk/2020/03/13/undtagelseslovgivning-en-alment-farlig-sygdom...

Anne-Marie Krogsbøll og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ja, det med at tvangsvaccinere udefinerede grupper virker også bekymrende på mig.

Men igen, jeg tror ikke regeringen - eller de andre partier - vil implementere loven uden virkelig tungtvejende grunde.
Det er en suveræn stemmedræber. Især mange i middelklassen vil være lodret imod.

Men vi får se..

Anne-Marie Krogsbøll

Jeg er slet ikke uenig med dig i dette, Anina Weber. Jeg er også bekymret - jeg er bare lige nu endnu mere bange for denne virus, som er ekstremt akut truende. Man må tage truslerne i den rækkefølge, der opleves mest akut, og lige nu er virus den mest akutte trussel i mine øjne. Så snart den forhåbentligt er ryddet lidt af vejen, skal vi have undtagelsesreglerne tilbage til et demokratisk retssamfund. Jeg håber, at det lykkes.