Danmarks investeringsfond for udviklingslande beholder investeringer i skattely trods sortlistning

Når den danske stat gennem Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) laver investeringer, der skal fremme bæredygtig udvikling, er det i flere tilfælde sket gennem skattelyet Caymanøerne.

Det bliver der nu sat en stopper for, efter at EU-landene i forrige uge blev enige om at sætte øgruppen på unionens officielle sortliste over skattely. I sin skattepolitik har IFU nemlig forpligtet sig til ikke at benytte »holdingselskaber i tredjelande, som står på EU’s liste«.

Sortlistningen får dog ikke konsekvenser for eksisterende investeringer.

»Når man først er inde i det, kan man ikke rigtig komme ud,« siger IFU’s chefjurist, Nicolai Boserup.

»Vi taler jo ikke om børsnoterede aktier, som man kan sælge fra det ene øjeblik til det næste. Det her er faste strukturer, hvor man giver et bindende tilsagn om at være med i investeringen i en årrække.«

I øjeblikket har IFU investeret 158 millioner i seks investeringsfonde på Caymanøerne, viser en optælling, Information har foretaget. To af investeringerne er foretaget så sent som i 2018.

Nicolai Boserup understreger, at IFU ikke har haft nogen skattemæssig fordel af at investere gennem Caymanøerne. Placeringen skyldes alene behovet for at finde et »neutralt land«, når investorer fra mange forskellige lande skal gå sammen om en investering, så man eksempelvis undgår, at nogen risikerer at blive dobbeltbeskattet, siger han. I den forbindelse har Caymanøerne været en standardløsning for mange fondsforvaltere.

»Det har nok også haft at gøre med vanetænkning i branchen. Det har givet investorerne en tryghed, fordi Cayman er et sted, man kender og har erfaring med,« siger Nicolai Boserup.

Paradise Papers

Ikke desto mindre har IFU’s brug af Caymanøerne fået hård kritik. I 2017 kunne DR som led i dækningen af de såkaldte Paradise Papers beskrive, at investeringer i blandt andet asiatiske skove var placeret i fonde med adresse på øerne.

Selv om IFU ikke selv udnytter Caymanøerne til at opnå en skattefordel, er de med til at legitimere brugen af skattelylande, lød kritikken dengang fra blandt andre Lars Koch, der i dag er politisk chef i Mellemfolkeligt Samvirke.

Han mener, den nye udvikling illustrerer, at IFU ikke udviste rettidig omhu, da de foretog investeringerne.

»IFU burde af sig selv, uanset om kendte skattely som Cayman, Luxembourg, Bermuda og Seychellerne er på EU’s sortliste eller ej, holde sig fra at investere gennem lande, der systematisk arbejder på at stjæle skattebase fra andre lande og har meget lav gennemsigtighed,« siger han.

Organisationen Oxfam IBIS’ skattespecialist, Christian Hallum, er enig. Han påpeger, at EU’s skattelyliste er udtryk for et politisk kompromis snarere end en retvisende liste over verdens skattely.

»Listen er fuldkommen tandløs. De få gange, et skattelyland er kommet på, er de blevet fjernet igen inden for få måneder,« siger han og tilføjer, at EU-lande som Luxembourg aldrig vil være i farezonen for at komme på, eftersom de selv sidder med ved bordet. Samtidig har listen vist sig at »ramme helt forkert« ved eksempelvis at sortliste udviklingslande som Namibia.

»Det er for os at se en meget uhensigtsmæssig liste at bruge, hvis man vil prøve at investere ansvarligt. Derfor mener vi heller ikke, at IFU kan komme uden om selv at forholde sig til, hvilke lande de mener, det er forsvarligt at investere i,« siger Christian Hallum.

Generelt ser Christian Hallum IFU’s investeringer i Cayman som et tegn på, at investeringsfonden har prioriteret afkast højere end udvikling.

»Cayman er en international piratstat, der lever af systematisk at stjæle andre landes skattebase. Det er ikke i udviklingslandenes interesse at støtte op om sådan et sted, uanset om det står på EU’s liste eller ej,« siger han.

En politisk afgørelse

Nicolai Boserup afviser kritikken. Han mener, IFUs skattepolitik er »restriktiv i forhold til markedet generelt«. Og hver investering bliver analyseret af en ekstern skatteekspert for at sikre, at skattekonstruktionen er i overensstemmelse med politikken, forklarer han.

Personligt mener Nicolai Boserup, at debatten er præget af en firkantet forståelse af problematikken med skattely.

»Debatten bliver tit meget fikseret på bestemte lande, som om det er det, der er problemet. Men skattely handler, som jeg ser det, om adfærd, ikke geografi. Mange af de ubehagelige konstruktioner, man kunne lave, kunne man sikkert også lave ud af Danmark,« siger han.

– Men når I ikke længere vil investere i Cayman, så har I vel selv anerkendt præmissen om, at det også handler om geografi?

»Det har du en pointe i. Måske prøver jeg at blæse og have mel i munden. Men hvis du læser vores skattepolitik, så er det vigtigste princip, at selskabsskatten skal betales der, hvor aktiviteten foregår. Vi har så bare også vurderet, at det sender et mærkeligt signal, hvis man slet ikke kigger på de her lister.«

»Listerne har jo haft en stor betydning i forhold til at få lande til at stramme op på deres regler, så det bliver sværere og sværere at skjule penge. Og den udvikling vil vi gerne være med til at understøtte.«

– Hvorfor læner I jer op ad EU’s liste i stedet for selv at forholde jer til, hvilke lande I synes er o.k., og hvilke der ikke er o.k.?

»Vi har valgt EU’s liste, fordi vi synes, det er nærliggende, når vi ligger i EU. Det ville ikke være holdbart ikke at respektere den liste. Men vi bruger også OECD’s liste, og de supplerer hinanden godt. Jeg vil mene, at det er de to mest anerkendte, der er.«

– Er Cayman mere et skattelyland i dag, end hvad det var sidste mandag eller for et år siden?

»Det er som sådan ikke noget, IFU forholder sig til, da det er en politisk afgørelse. Nogle gange kommer lande på listen, fordi der er sket noget nyt, andre gange, fordi der ikke er sket den forbedring, man har efterspurgt i lang tid.«