Læsetid: 2 min.

Drop tanken om klimaløsninger. Naturen skal tænkes ind i alle grene af samfundet

Vi skal stoppe med at tale om klimaløsninger. Der kommer ikke noget teknologisk fiks på den klimakrise, vi står i. I hvert fald ikke hvis man spørger professor og FN-ekspert Katherine Richardson. Der skal helt andre ting til, hvis vi skal have en bæredygtig udvikling, siger hun i Informations klimapodcast ’Den grønne løsning’
Du kan lytte til podcasten her på siden eller ved at søge på ’Den grønne løsning’ i din foretrukne podcastafspiller.

Du kan lytte til podcasten her på siden eller ved at søge på ’Den grønne løsning’ i din foretrukne podcastafspiller.

Sofie Holm Larsen

17. marts 2020

Katherine Richardson, der er professor i oceanografi og ekspert ved FN, har et budskab, som nok vil komme bag på mange: Klimakrisen er kun toppen af isbjerget.

Det skriver hun i sin nye bog, Hvordan skaber vi bæredygtig udvikling for alle?, der er udkommet på Informations Forlag.

I tirsdagens afsnit af Informations klimapodcast, ’Den grønne løsning’, uddyber hun pointen:

»Jeg synes ikke, at klimaforandringer er vores største problem. Vores problem er, at Jordens ressourcer er begrænsede,« siger Katherine Richardson, der til dagligt også er professor på Københavns Universitet og medlem af Klimarådet.

Hun minder om de billeder af kloden, som Apollo-astronauterne sendte hjem fra rummet i slutningen af 1960’erne, hvor man ifølge professoren »tydeligt kan se, at der ikke er nogen rør, der bringer os nye ressourcer, når de nuværende svinder ind«.

»Vi er nu seks-syv milliarder mennesker, vi bliver ni-ti milliarder i 2050, og vi skal alle sammen leve af de samme ressourcer. Hvis vi skal fortsætte vores samfunds udvikling, er vores udfordring at lære at leve inden for det ressourceudbud, der er. Vores efterspørgsel skal være i balance med det udbud af ressourcer, der er. Og det er det ikke i dag. Det kan vi se på klimaforandringer, og det kan vi især også se på biodiversitetskrisen,« siger Katherine Richardson.

»Så udfordringen er, at vi er nødt til at finde en måde at fordele de begrænsede ressourcer på de ni-ti milliarder mennesker, vi bliver i 2050,« siger hun.

Intet teknologisk fiks

En måde at gøre det på er ifølge Katherine Richardson at gå fra en »sektortænkning« til »systemtænkning«. Kort sagt skal parametre som klima, bæredygtighed og biodiversitet tænkes ind i alle aspekter af samfundet. Når man laver sektortænkning, så optimerer man ifølge hende inden for sin egen sektor uden at tage hensyn til de konsekvenser, det har for andre områder af samfundet som natur eller biodiversitet.

Som eksempel peger Katherine Richardson på det paradoksale i, der stadig ryddes skov for at gøre plads til fødevareproduktion, hvilket er med til at forværre klimaet. At verdens ledere med Parisaftalen i 2015 besluttede at udfase fossile brændsler, men samtidig i dag giver omkring 5.200.000.000.000 (5,2 billioner) dollar i direkte eller indirekte støtte til udvinding af olie og gas. Eller at EU yder landbrugsstøtte til produktionen af sukkerroer, samtidig med at man på nationalt niveau afgiftsbelægger netop sukker, fordi man ønsker at begrænse forbruget.

»Vi bliver nødt til at gå over til systemtænkning. Det vil være langt mere effektivt for vores samfund. Tænk hvis vi eksempelvis puttede sådan noget som bæredygtighed ind i vores handelsaftaler. Så skulle du bare se løjer,« siger hun.

»Teknologi kan ikke løse det her alene. Det er, som om vi tænker, at bare vi får den løsning, så kan vi sætte os tilbage og have business as usual. Men det kommer ikke til at ske,« siger Katherine Richardson.

Bliv klogere på systemtænkning og andre løsninger på klimakrisen i Informations ugentlige klimapodcast ’Den grønne løsning’. Du kan lytte til podcasten her eller ved at søge på ’Den grønne løsning’ i din foretrukne podcastafspiller.

Klimapodcasten: Den grønne løsning

Vi står midt i en klimakrise, der kræver en massiv omstilling af vores samfund. Heldigvis har videnskaben mange bud på grønne løsninger. I Informations podcast om klima taler vi hver uge med en forsker, der måske har en del af svaret på, hvordan vi løser klimaudfordringerne.

Seneste podcasts

  • ’Power-to-X’ kan hjælpe os med at høste Danmarks store energipotentiale

    7. april 2020
    Power-to-X gør det muligt at omdanne elektricitet til grønne brændstoffer og kan blive centralt i forhold til at omstille energiintensive virksomheder. Teknologien kan samtidig hjælpe os med at udnytte det store energipotentiale i Nordsøen, forklarer professor Søren Knudsen Kær i denne uges afsnit af Informations klimapodcast
  • Fiktionen kan gøre os mere klimabevidste – og måske endda aktivistiske

    31. marts 2020
    Bøger og film om klimakrisen kan gøre læsere og seere mere bevidste om konsekvenserne heraf og dermed potentielt mere handlingsvillige i forhold til den grønne omstilling. Genren hedder klimafiktion, og den fortæller postdoc Gregers Andersen om i ugens afsnit af Informations klimapodcast ’Den grønne løsning’
  • Klimakrisen ødelægger vores natur. Men naturen kan være med til at redde klimaet

    24. marts 2020
    Teknologien alene kan ikke redde os i klimakrisen. Der er brug for, at vi får øjnene op for naturens store potentiale – både i forhold til at håndtere og bremse klimaforandringerne. Det fortæller lektor Marianne Zandersen i denne uges afsnit af Informations klimapodcast ’Den grønne løsning’
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Estermarie Mandelquist
  • Olaf Tehrani
  • Dina Hald
  • Tina Peirano
  • Kristian Nielsen
Estermarie Mandelquist, Olaf Tehrani, Dina Hald, Tina Peirano og Kristian Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Randi Christiansen

Det burde være klart, at man skal respektere planetens bæreevne og dens cirkulære økonomi. Svaret på hvorfor dette indlysende faktum med katastrofale følger er blevet ignoreret siden den industrielle revolution skal vel findes i en uhellig alliance af dumhed og korruption - som jo også er dumhed. Ihvertfald hvis hensigten er at opretholde en eksistens her på planeten.

Men måske er en bagvedliggende agenda for magten at opretholde eksistensen kun for sig selv? I så fald er der tale om et meget dristigt coup d'etat, som magten ikke skal være sikker på at kunne styre efter forgodtbefindende. Som f.eks. denne virusepidemi så rydeligt viser.

Forhåbentlig medfører dette opvågnen ifht at vende tilbage til realøkonomi istedet for nuværende ryggesløse finansialisering af samfundene. Som er en forbrydelse mod menneskeheden.

Niels Monberg, Niels-Simon Larsen, Hanne Utoft, Lars Bækgaard og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

jeg er fuldstændig enig, jeg læste grænser for vækst for ret mange år siden og det fik mig til at overveje hvilket samfund vi bør stræbe efter,
vil ikke påstå jeg fandt noget entydigt svar, men jeg definerede et kriterium for det bæredygtige forbrug, som bør være rettesnor for vores materielle ambitioner, det maximale forbrug som er bæredygtigt på langt sigt kan defineres som:
det højest mulige forbrug som alle mennesker på hele kloden kan have på en gang, uden det går ud over naturen ( forurening ), biodiversiteten eller klimaet, og som kan opretholdes af alle kommende generationer,

det sidste er svært at opnå med mindre vi faktisk bliver i stand til at hente resurser uden for jorden, altså på månen, andre planeter eller asteroider,
dette vil kunne blive muligt på mellemlangt sigt men vil også tære på de sparsomme resurser på jorden, indtil det lykkes,
og nu vil mange som lever i vild overflod indvende at min definition er ligemageri, men det er det jo ikke,
for det er jo ikke ideen at alle skal forbruge på maximum-niveau, det er kun en øvre grænse og de fleste bør jo forbruge mindre,
faktisk bør ingen forbruge mere end nødvendigt, og jeg ved godt det er tæt på utopi, vil jo nærmest kræve at alle mennesker skal kureres for grådighed,
for der er jo tale om ren grådighed når man har langt mere end nok, men alligevel vil øge sit forbrug / sin indtægt.
der er altså brug for en ny kultur som ikke hylder grådigheden, men i stedet påskønner nøjsomhed og ydmyghed som værd at stræbe efter.

Jeppe Lindholm

Meget find det hele. Men virkeligheden viser sig lige nu med corona. Italien bad de resterende EU lande om hjælp med medicinsk udstyr. Telefonen blev ikke en gang taget noget sted. Ingen hjælp at hente. Det samme gjorde sig gældende med flygtninge krisen. Ingen hjælp. Eller den økonomiske krise. Ingen hjælp.

Men nu har Italien fået hjælp med medicinsk udstyr. Fra Kina.

Jeppe Lindholm

Jo. Det neo liberalistiske vesten har vist sit ansigt til omverdenen.

- Velkommen til Venstres og Den-Lille-Svindler's "Moderne" Danmark og "Moderne" verden.

Netop, lad være med at gøre økonomer og cand scient pol'er etc til guruer. det kan de ikke honorere. Desværre er de tidens magtcentrum...

Jeppe Lindholm

Så længe der er en dollar at hente i et ureguleret kapitalistisk system vil den blive hentet. Uden hensyn, uden skrupler. Et selvudslettende psykopatisk system, uden grænser og hensyn af nogen art.

Et system, som tiltrækker psykopatisme. Et system, som dræber for en dollar. Et system, som tillader store ødelæggelser. Et system, som tillader grov udnyttelse af de mindre bemidlede.

- Ureguleret kapitalisme er stadiet før krig.

Randi Christiansen

Jan weber, mine tanker vedr ressourceadministration går på afklaring af realøkonomien. Med andre ord : hvor meget er der på kontoen?

De enkelte biotoper/habitaters bæreevne ifht minimumsforbrug må beregnes, sammenholdes med populationen og vi ved, hvor mange individer planeten kan understøtte og på hvilket niveau. Og såfremt vi er for mange, vil vi kunne lægge en plan, så det ikke skal være (u)planlagte kriser af forskellig art som befolkningsminimerer.

Først når den beregning er foretaget, kender vi den reelle udfordring. Og jeg forstår ganske enkelt ikke, at det ikke er folkeskolepensum? Måske fordi de neoliberalistiske, privatkapitalistiske plyndringer af fællesejet i så fald ville blive eksponeret i et omfang, så et ramaskrig ville rejse sig fra folkedybet.

Ihvertfald må vi konstatere, at det er lykkedes marodørerne at slippe afsted med deres asociale og yderst primitive adfærd. Og nu befinder vi os i en krise, som understreger vigtigheden af at samarbejde i det fællesskab, som vi - hvad enten vi vil det eller ej - er del af.

Lad os håbe, at dette giver anledning til at administrere planetens overlevelsesressourcer i overensstemmelse med indiskutable fakta og derfor hensigtsmæssige parametre. F.eks. har mainstream undertrykt alternative pointer vedr co2. Som er føde for plantevækst, som igen producerer ilt. Til mennesker. Altså en livsvigtig ressource.

Og det er ikke logisk, at den minimale del af udledningen, som er menneskeskabt = 4%, kan have afgørende betydning for det samlede billede. Men når nu det finansielle korthus vakler under byrden af seddelpressen, som har været i heftig og stigende altivitet siden 2008, er det nærliggende at mistænke the ususal suspects for at have udtænkt endnu en lyssky plan om at privatkapitalisere den grønne omstilling og således holde deres spil kørende. Lidt endnu.

Ydermere pointeres ligeledes fra alternative kilder, at rækkefølgen er som følger : varme producerer co2, det er ikke omvendt, således at co2 producerer varme. Altså må vi spørge os selv, når nu den menneskeskabte udledning er så lille ifht den samlede udledning, hvad der så i væsentlig grad er ansvarlig for planetens klimatiske forhold? Og her kan man ikke ignorere solens aktivitet. Som, hvis den studeres, kan forklare de udsving, vi ser, og som iflg dsse kilder vser, at vi faktisk er på vej ind i en lille istid.

Konklusionen må uder alle omstændigheder være, at kollektivet må forstå, at det befinder sig i en integreret helhed, hvor alt interagerer med alt, hvorfor alle aftryk må være velgennemtænkte ifht denne helheds cirkulære økonomi.

Vi må nu i fællesskab kunne riste en rune over røverkapitalismen og forstå, at indbyrdes konkurrence om og privatkapitalisering på overlevelsesressourcer er ikke blot dumt men også en forbrydelse mod menneskeheden og denne vidunderlige planet, vi er så ufatteligt heldige at befinde os på. Men åbenbart for dumme til at forstå at værdsætte. Må denne tid stå i oplysningens tegn. Må denne pause give os tid til eftertanke og ny indsigt i, hvorledes vi interagerer hensigtsmæssigt med vore omgivelser.

René Arestrup (16.43), som Richardson siger:

"»Så udfordringen er, at vi er nødt til at finde en måde at fordele de begrænsede ressourcer på de ni-ti milliarder mennesker, vi bliver i 2050,« siger hun."

Det handler altså om at fordele ressourcerne globalt. Måderne skal findes. Én af dem kunne være en kraftig regulering af den private ejendomsret, men hér vil man støde på endnu et symptom (den kapitalistiske kulturs forbrugerismes og selvrealiserings idiosynkrasi om retten til grådighed).

Randi Christiansen

Søren fosberg - og hvad har du så at understøtte dit suk med. Udover naturligvis den sædvanlige smøre fra mainstream, herunder ipcc og deres mere eller mindre relevante eksperter?

Og bemærk i øvrigt venligst, at jeg netop ikke advokerer en fortsat uhæmmet anvendelse af fossile brændsler, men at vi tværtimod bør anvende naturressourcerne med uhyre stor omtanke og udfra permakulturelle principper. Blot at der ingen grund er til panisk minimering af co2 og ditto implementering af alternative energikilder, som heller ikke er optimale, hvilket bl.a. betyder, at vi risikerer atter en privatkapitalistisk udnyttelse af fællesejet, fordi nødvendigheden eksponeres uforholdsmæssigt.

Søren Kristensen

Hvis vi var halvt så mange mennesker var der, alt andet lige, dobelt så mange ressourcer til hver. Og så er det oven i købet en fuldstændig forureningsfri løsning. Der er bare lige det problem at menneskene vil ikke bestemmes over og slet ikke når det kommer til reproduktion. Det er også derfor klimakampen er så svær, den kræver også vidtgående politiske beslutninger - som vil gå ud over borgernes fornemmelse af frihed. Og uden en fornemmelse af frihed i samfundet revolterer det og så har vi balladen. Der er, med andre ord, ikke andet at gøre fra politisk hold end at lade stå til, hvilket vil sige at lade som om man har styr på tingene og at det hele nok skal gå hvis bare vi sætter nogle ambitiøse mål for hvor vi gerne vil være et sted ude i fremtiden. Ude i fremtiden vil så korrigere målene i takt med at udfordringerne melder sig.

René Arestrup

@Hanne Utoft
Der er ingen tvivl om, at vi er stærkt udfordret af den motor, der har bragt os enorm materialistisk velstand og man skal vist være mere end almindelig ideologisk forbenet for ikke at anerkende, at den kapitalistiske markedsøkonomi, som vi kender den, er en hel central del af problemet.

Jeg er imidlertid tøvende i forhold til at gå ned ad gammelkendte støvede stier. Fx har ophævelse af den private ejendomsret en lang række problematiske implikationer i forhold til individuelle frihedsrettigheder - også rettigheder, der rækker ud over retten til at forbruge.

Jeg er helt enig med Richardson i, at vi står over for en global og aldeles akut fordelings-politisk udfordring, men den kan ikke isoleres fra, at vi alle nødvendigvis må lægge vores livsstil om. Vi er simpelthen nødt til at implementere politiske instrumenter, der holder vores grådighed i ave.

Og den øvelse er i sig selv både kompliceret og farlig.

Søren Fosberg

Randi: du spørger hvad jeg begrunder mine synspunkter og nævner selv mainstream forskningen som du ikke giver en pind for. I stedet har du vist at du tror på charletan forskningen som den promoveres af fossilindustrien og dens tjenstvillige lakajer.

Du er dermed en nyttig idiot for fossilindustrien. Det hjælper ikke at du indhylder dine absurditeter i noget så fint som antikapitalistisme og permakulturelle principper. Vor herre bevares. Du bliver fornærmet over at jeg kalder dig fossilindustriens nyttige idiot. Ok, bliv bare fornærmet. Det ændrer ikke på at det er lige hvad du er.

Randi Christiansen

@søren fosberg - når man ikke magter at argumentere og i stedet griber til at besmudse den anden, besmudser man kun sig selv.

Du har tydeligvis en meget overfladisk forståelse af planetens cirkulære økonomi. Og kan heller ikke læse indenad. Jeg advokerer som nævnt ikke for en fortsat anvendelse af fossile brændsler men for en ikke-panisk omstilling til permakulturel miljø-og socioøkonomi. Et område du burde orientere dig i istedet for at være nyttig idiot for privatkapitalistiske green washere.

Søren Fosberg

Vi er ikke i gang med en panisk omstiling. Vi er overhovedet ikke i gang med en omstilling. Forureningen bare vokser og vokser mens vi snakker og snakker. Ligesom dig der argumenterer for at forureningen fra fossiler er et noget overvurderet problem. Hvabehar? Hvor kommer lige det fra? Ikke fra IPCC, men den organisation har du jo gennemskuet og hældt af
bakken. Men hvem er så dine klimahelte. For er jo næppe noget du selv har fundet på?

Planetens cirkulære økonomi siger du. Hvordan hænger det sammen med frigørelsen af enorme mængder af bunden energi i form af fossile brændsler med tilhørende forurening af atmosfæren og havene.

Jordens cirkulære økonomi - du aner jo ikke hvad det er.

Randi Christiansen

Mange advokerer for en panisk omstilling. Det ved du godt, selv om det er sat noget i bero af den aktuelle virus krise.

Jeg må gentage, at jeg ikke advokerer for frigørelsen af 'enorme mængder af bunden energi i form af fossile brændsler' men for en ikke panisk, kontrolleret omstilling til realøkonomi i en permakulturel ramme.

Iflg alternative kilder som jeg anser for valide - du kan selv researche - er den menneskelige udledning af co2 4% af den samlede udledning, hvorfor det ikke giver megen mening i klimatisk sammenhæng at reducere denne. Derimod giver det mening at omstille til en økonomi, som er bevidst om og respekterer det økologiske aftryk. Vi er nødt til at være opmærksomme på de miljø-og socioøkonomiske konsekvenser af ressourceadministrationen, således at der ikke skabes for store ubalancer.

Forhåbentlig giver nuværende krise anledning til at omstille til realøkonomi. Man har jo lov at håbe.