Læsetid: 2 min.

Ekspert: Coronaindgreb viser, at den danske model også er effektiv i ekstreme krisesituationer

I andre lande ville arbejdsmarkedets parter næppe kunne nå så hurtigt til enighed, som de har gjort i Danmark med det indgreb, der nu skal modvirke fyringer under kampen mod coronavirus. Det vurderer professor professor emeritus Ove Kaj Pedersen fra CBS
»Vi skal gøre alt, hvad vi kan for ikke at kaste Danmark ud i en økonomisk krise som følge af kampen mod corona, sagde statsminister Mette Frederiksen i går, da hun præsenterede en trepartsaftale med arbejdsgivere og lønmodtagere om midlertidig kompensation til lønmodtagere, der ellers ville risikere en fyreseddel på grund af svigtende ordrer og omsætning som følge af corona.

»Vi skal gøre alt, hvad vi kan for ikke at kaste Danmark ud i en økonomisk krise som følge af kampen mod corona, sagde statsminister Mette Frederiksen i går, da hun præsenterede en trepartsaftale med arbejdsgivere og lønmodtagere om midlertidig kompensation til lønmodtagere, der ellers ville risikere en fyreseddel på grund af svigtende ordrer og omsætning som følge af corona.

Ólafur Steinar Gestsson

16. marts 2020

På et pressemøde søndag fremlagde statsminister Mette Frederiksen (S) resultatet af en trepartsaftale med arbejdsgivere og lønmodtagere om midlertidig kompensation til lønmodtagere, der ellers ville risikere en fyreseddel på grund af svigtende ordrer og omsætning som følge af corona.

»Vi skal gøre alt, hvad vi kan for ikke at kaste Danmark ud i en økonomisk krise som følge af kampen mod corona. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at holde dansk erhvervsliv og lønmodtagere så godt igennem krisen som muligt,« sagde statsministeren.

Aftalen blev indgået i løbet af et døgns tid, forklarede statsministeren, og en så hurtig aftale er kun mulig på grund af den særlige danske arbejdsmarkedsmodel, hvor parterne oftest forhandler sig frem til resultaterne.

»At man så hurtigt kan nå et resultat, viser styrken i den danske arbejdsmarkedsmodel,« mener professor emeritus Ove Kaj Pedersen fra CBS.

»Det er vigtigt, at parterne står sammen og finder hurtige løsninger på de udfordringer, som en national krise af den karakter rejser,« tilføjer han.

På pressemødet blev blandt andet oplevelsesbranchen, restauranter, detailhandel, transport og luftfart nævnt som eksempler, hvor corona allerede kan mærkes. Men snart kan det også blive tilfældet for fremstillingsvirksomheder.

Lønmodtagere skal selv betale fem dage

Konkret vil regeringen yde lønkompensation til virksomheder, hvis de undlader at afskedige medarbejdere, når de sender dem hjem. Aftalen vil give lønkompensation til funktionærer på op til 75 procent af deres løn. For timelønnede er lønkompensationen op til 90 procent. Der gælder dog et lønloft på 23.000 kroner for funktionærer og et lidt højere, 26.000 kroner, for de timelønnede.

Ordningen strækker sig i første omgang fra mandag den 9. marts og tre måneder frem.

Udgifterne – som forventes at blive store – fordeles efter en nøgle mellem staten, arbejdsgiveren og lønmodtagerne.

På pressemødet understregede finansminister Nicolai Wammen (S), at der ikke er noget loft eller en øvre grænse for, hvor meget staten vil skyde ind. Det vil afhænge af, hvor mange virksomheder der ønsker at deltage.

Staten yder lønkompensation, arbejdsgiverne skal så betale den øvrige del af lønnen, og lønmodtagerne skal ’betale’ med fem ferie- eller afspadseringsdage. Eller med fem dages hjemsendelse uden løn.

Ove Kaj Pedersen peger på, at traditionen med samarbejde mellem staten og arbejdsmarkedets parter går helt tilbage til Kanslergadeforliget i 1933, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere også var med. Forliget medførte blandt andet en socialreform, der brød med almisseprincippet og gav ret til sociale ydelser.

»Kanslergadeforliget var det første eksempel på en aftale om en løsning på en vanskelig krisesituation,« siger Ove Kaj Pedersen og tilføjer:

»Den nye aftale fra søndag viser, at den danske model er virksom ikke alene til at håndtere hverdagens udfordringer, men også ekstreme krisesituationer.«

– Andre lande uden den danske arbejdsmarkedsmodel kunne vel også finde frem til en løsning?

»Så hurtig en aftale er unik for Danmark. Jeg tror ikke, at man så hurtigt i andre lande kunne blive enige om en fællesaftale mellem staten, arbejdsgivere og lønmodtagere, hvor udgifterne fordeles. I andre lande ville det snarere have været i form af regeringsdispensationer, altså med finanspolitiske reguleringer, som vi nyligt har set antydninger af i USA og Frankrig,« siger Ove Kaj Pedersen.

Aftalen skal godkendes af Folketinget. Ved redaktionens slutning var den endnu ikke sat på dagsordenen.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Anker Heegaard
Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og Anker Heegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeppe Lindholm

Hvor skal pengene komme fra.

Skiltede Claus Hjort Frederiksen med på sit skrivebord i finansministeriet. Nu er de der. Som med et trylleslag.

Så Claus, hvor kommer de med et fra? Ja, ja Claus. Ved godt du ikke er finansminister mere. Men derfor ved du det jo sikkert alligevel. Eller er det kun Socialdemokratiet, som evner at fremskaffe økonomiske midler?

Birte Pedersen, Nette Skov, Rolf Andersen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Når den her krise er stået igennem, så håber jeg vælgerne vil banke den borgerlige asociale politik tilbage til stenalderen, hvor den hører hjemme.

Det danske samfund bygger på pæle af en midtsøgende Socialdemokratisk politik. En politik, hvor der er plads til alle. Anstændig plads til alle. Den danske model, velfærdsstaten, er en historisk milepæl i menneskelighedens kulturelle udvikling.

Nette Skov, Rolf Andersen, Alvin Jensen, Steen K Petersen og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Mikael Jensen

Krisen viser, at den danske model ikke er social, i modsætning til Kanslergadeforliget i 1933, som medførte en socialreform, der brød med almisseprincippet og gav ret til sociale ydelser til underklassen. Fagforeningerne tænker i dag kun på deres egne medlemmer. Der findes simpelt hen ingen organisation med tilstrækkelig styrke til at varetage dem udenfor arbejdsmarkedets interesser. Derfor virker demokratiet kun for middelklassen og op. Derfor har vi i dag det største antal fattige i nyere tid. Regeringens vælgere findes blandt middelklassen og op, derfor kompenseres de nu, og selvfølgeligt rykker Folketingsmedlemmerne sammen og fokuserer på erhvervslivets behov - Christiansborg A/S.

Et samfund som var retfærdigt, ville give dem som ikke har noget, en kompensation på 18.000 kr. pr. måned i denne krisetid. Men det er jo vigtigt for magthaverne at holde de fattige nede. De formuende har tusinde af milliarder de kunne trække på, hvorfor skal de have penge fra staten? Regeringen burde først og fremst tænke på at kompensere dem i bunden, men så ville de jo have retten til deres navn: SOCIAL-demokratiet. De privatejede medier taler om hvad de 16 % i toppen har behov for, og resten af medierne gengiver bare hvad privatejede kommer med. Underklassens krisesituation er totalt usynliggjort - igen. Medierne har sociale skyklapper på. Samfundssind min bare. Det handler om en hensynsløs krig om pengene.

Birte Pedersen, Rolf Andersen, Gert Romme, Peter Jensen, Ebbe Overbye, Kim Øverup, Eva Schwanenflügel, Jeppe Lindholm, Alvin Jensen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Per Christiansen

Ikke helt god nok.
Kroniske syge ansat i privat regi er hængt til tørre.
Det er egen betaling eller en fyreseddel.

Birte Pedersen, Henriette Bøhne, Gert Romme, Eva Schwanenflügel og Jeppe Lindholm anbefalede denne kommentar
Mikael Jensen

Den tilkæmpede ulighed skal bevares for enhver pris. Derfor starter regeringen med at kompensere ejerne af virksomhederne. Derefter får dem der har et job penge fra staten. Naturligvis for Socialdemokraterne er der ingen penge til dem som er udenfor arbejdsmarkedet, dem som er ramt af Folketingsmedlemmernes sociale nedskæringer / reformer, dem som ingen penge har overhovedet. Det har aldrig været regeringens planan at fjerne fattigdommen.

Birte Pedersen, Steen K Petersen, Rolf Andersen, Gert Romme, Peter Jensen, Ebbe Overbye, Kim Øverup, Eva Schwanenflügel, ingemaje lange og Jeppe Lindholm anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Du forstår virkelig at sammenligne æbler og bananer, Jeppe Lindholm. Claus Hjort sagde som han gjorde da han var finansminister fordi at venstrefløjen altid lovede vælgerne guld og grønne skove bare man stemte på dem, men aldrig kom men en finansiering.
At bruge denne krise til at smadre løs på venstre kan kun være en ekstremt had til højrefløjen. At Socialdemokraterne og Venstre ligner hinanden ufatteligt meget efterhånden og der kun er små nuancer er vel blevet de fleste bekendt efterhånden - med mindre man er ekstremist der konstant har kikkerten for det blinde øje og sølvpapirs hatten godt nede om ørene.

Torben K L Jensen

Statsgælden er for tiden omkr. 18 % af BNP indenlandsk 612 mia. overskud på betalingsbalancen 120 mia. For tiden minusrenter på statsobligationer AAA-rating med andre ord kan staten frigøre ca. 5.000 milliarder uden at nå EU´s loft på 60 % + renteindtægter fra 10-årige statsobligationer ca. 50 mia. Danmark KAN IKKE gå fallit - tværtimod kan vi finansiere alle nye vindmøller,ladestandere,smart-grid til elforsyningen og i overgangsperioden finansiere hele underskuddet fra afgifter mens man tilretter sig til de nye tider. Alt sammen noget både IMF og OECD stærkt anbefaler.

Disse arbejdsmarkedsforanstaltninger der gennemføres, og er på vej, er alene erhvervsrettede og enhver social sikring af udsatte er helt ude af fokus. Reformerne har betydet, at en ikke ubetydelig gruppe er frataget ethvert indtægtsgrundlag. Altså uden arbejde, med hverken dagpenge eller kontanthjælp, så længe der noget som helst andet at overleve på: Ægtefæller, opsparing, ejendom eller bare sofasurfing og anden afhængighed af andre. Argumentet er, eller var, at der er masser af arbejde at få, og som alle kan udføre. Men vi går ind i en periode, hvor arbejdssøgning reelt kan blive umuliggjort, og hvad så? Skal vi se hungersnød, førend denne gruppe gribes? Selv den mindste grad af anstændighed for en velfærdsstat burde medføre, at enhver restriktion på udbetaling af overførselsindkomst suspenderes i et par måneder. Det kan næppe ruinere staten.

Ebbe Overbye, Steen K Petersen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Mikael Jensen

Hvem skal tage sig af dem udenfor arbejdsmarkedet, nu når vi ikke har demokratisk representation, hverken i Folketinget eller i medierne?

"De toneangivende økonomer og politikere får frit spil, når de planlægger reformer, der forarmer arbejdernes familier og fratager dem rettigheder. Tanker, der gør helt op med udbytningen af arbejderne, er derimod udelukket af de samme frie medier. Selv om kun 13 procent af danskerne er akademikere, er 68 procent af alle læserbreve og debatindlæg skrevet af en akademiker. Faglærte og ufaglærte arbejdere udgør under 12 procent, selv om de repræsenterer over halvdelen af befolkningen. Arbejdernes stemme høres sjældent i danske medier, der altid har haft en blind vinkel lige præcis dér."

"Det skæve billede er gradvist blevet værre gennem årene med en stadig større overvægt af borgerlige og højreorienterede medier. Det kan man se tydeligt i de historier, der bliver taget op. Der er ofte en klar klassevinkel, uanset om vi taler ghettopakke, finanslov eller uddannelse – i langt de fleste medier finder du den herskende klasses idéer og synsvinkler."

https://arbejderen.dk/leder/arbejderne-f%C3%A5r-ikke-taletid-i-medierne

Birte Pedersen

Michael Jensen, det er sgu da klart, hver gang vi får en rød regering, skal de rette op på det lort de borgerlige laver, og hvad sker der så. Ja, det gør da ondt og de røde får ikke en chance for at rette det op, da det tager længere tid end fire år. Så stemmer folk igen borgerlige, og sådan bliver det ved, jeg græmmes! Undskyld at jeg ikke bruger alle de fine ord som mange andre bruger, her på tråden.

Jeppe Lindholm

Oppositionen. De selvudnævnte ordentlige borgerlige. Ja dem høre vi jo intet fra. Man skal jo nødig have en finger i glemme.

- Det kan jo koste stemmer.