Læsetid: 5 min.

Ekspert: »Sundhedsmyndighederne agerer rigtig fornuftigt«

Den danske strategi mod coronavirus minder om de metoder, man bruger i Kina og Sydkorea, og det er klogt. Det siger en ekspert i epidemiologi, der mener, det er muligt ’at ride stormen af’, hvis bare folk følger myndighedernes anvisninger
En sygeplejerske iklæder sig det beskyttelsesudstyr, læger og sygeplejersker skal have på, når de håndterer patienter med corona. Ifølge Christian Wejse, der er afdelingslæge på Skejby Sygehus, og som har visiteret folk til at blive testet for coronavirus, knækkede filmen, da alle skientusiasterne fra Østrig kom væltende.

En sygeplejerske iklæder sig det beskyttelsesudstyr, læger og sygeplejersker skal have på, når de håndterer patienter med corona. Ifølge Christian Wejse, der er afdelingslæge på Skejby Sygehus, og som har visiteret folk til at blive testet for coronavirus, knækkede filmen, da alle skientusiasterne fra Østrig kom væltende.

Ida Marie Odgaard

16. marts 2020

I onsdags sad Christian Wejse og visiterede folk til at blive testet for coronavirus. Han er afdelingslæge på Infektionsmedicinsk afdeling på Skejby Sygehus og lektor på Center for Global Health under Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

»I løbet af onsdag kunne vi slet ikke nå at teste alle dem, der var relevante,« fortæller han. »Onsdag, der druknede vi.«

Samme aften skiftede de danske myndigheder strategi. Indtil da havde man testet alle mistænkte for at kunne spore smittekæderne og få smittebærerne i karantæne. Nu forlod man den såkaldte inddæmningsstrategi, og lagt sammen med blandt andet lukningen af landets skoler, der blev iværksat for at minimere smitten, var det en »rigtig fornuftig« beslutning, mener Christian Wejse.

»Så længe vi troede, at vi kunne, testede vi jo og prøvede at identificere alle tilfælde. Det mener jeg også, at vi i vid udstrækning lykkedes med, indtil alle skientusiasterne kom væltende ind fra Østrig. Det var dér, filmen knækkede.«

Christian Wejse forklarer, at det ikke længere giver mening at forsøge at spore smittekæderne efter indrejsen af smittede fra Østrig og fra Norditalien, der er meget hårdt ramt af pandemien.

»Det, der er gået galt i Italien, er, at de ikke i tide satte ind med en inddæmningsstrategi. De må have haft tusindvis af smittede, da det gik op for dem, hvad det handlede om.«

Fra at have forfulgt inddæmningsstrategien er de danske sundhedsmyndigheder gået over til kun at teste de personer, der skulle indlægges.

»Alle dem, der ikke er syge, eller ikke er så syge, at de skal på sygehuset, men bare rider det af som en forkølelse, de kan jo få lov til at være ude i samfundet. Dem behøver vi ikke at teste længere, for vi kan ikke spore smittekæderne længere,« siger Christian Wejse.

Nu er målsætningen i Danmark ikke længere at inddæmme epidemien, men at afbøde effekten af den.

»Det handler jo helt enkelt for os alle sammen om at undgå så mange tilfælde, som vi kan undgå. Vi skal alle sammen tænke i, hvordan vi kan undgå at blive smittet, og hvis vi er smittede, hvordan vi kan undgå at smitte andre. Det er egentlig relativt simpelt.«

Og i det øjemed er det helt rigtigt, når sundhedsmyndighederne, samtidig med at de opgav inddæmningsstrategien, mere eller mindre lukkede landet ned i det omfang, det er muligt, mener lektoren.

»Sundhedsmyndighederne agerer rigtig fornuftigt. De kommer med en masse gode råd, som vi bare skal efterleve, så skal vi nok ride stormen af,« siger han.

De danske myndigheders strategi kan på flere punkter sammenlignes med de metoder, man har anvendt i lande som Kina, Sydkorea og Singapore til at afbøde epidemien.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har blandt andet rost Sydkorea for landets indsats imod coronavirus. Sydkorea var et af de første lande uden for Kina, der registrerede mange smittede, og landet blev et tidligt epicenter for spredningen af coronavirus. Men Sydkorea reagerede hurtigt med at lukke store dele af byerne fuldstændig ned. Større arrangementer blev aflyst, og forsamlinger, som for eksempel gudstjenester, blev begrænset. Derudover blev der sat stationer op, hvor 15.000 mennesker dagligt kunne testes for coronavirus.

»De har taget massive forholdsregler med at lukke skoler og alle større begivenheder ned,« siger Christian Wejse.

Han forventer, at effekten af de tiltag, som en danske regering iværksatte onsdag aften, vil kunne ses i løbet af 14 dage. Han forklarer, at der i de næste to uger stadig vil være en gradvis stigning i antallet af smittede, men så vil det efter hans vurdering begynde at falde. Det er endda muligt, at kurven vil knække endnu tidligere.

»De meget drastiske tiltag bliver sat i værk allerede samme dag, som vi kan se, at det begynder at stige markant med tilfælde. På den måde er vi betydeligt bedre stillet, end de har været i flere af de asiatiske lande.«

»Vi er som udgangspunkt bedre stillede, end man var i Kina, for de tiltag, som de danske myndigheder startede med allerede i sidste uge, var jo egentlig på et tidspunkt, hvor vi var meget langt nede på epidemikurven. Vi havde meget få tilfælde. Der var flere, der sagde, at tiltagene var unødvendige. Men det var virkelig rettidig omhu,« siger Christian Wejse.

Søndag formiddag klokken 11 viste de officielle tal fra Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed, at der var registreret 864 smittede og to dødsfald i Danmark, hvor de afdøde viste sig at have haft COVID-19, der skyldes coronavirus. Derudover var der ni smittede på Færøerne.

Det er imidlertid antallet af registrerede smittede. Tallet viser ikke længere, hvor mange der reelt er smittet her i landet. Det er dog ikke et problem, men resultatet af, hvad Christian Wejse altså anser for at være et fornuftigt valg fra myndighedernes side.

Afdelingslægen fremhæver, at coronavirus ganske vist har høj smitsomhed, men ikke total smitsomhed. Og det giver ifølge ham grund til optimisme. Ved en undersøgelse i USA har man fulgt personer, der var sat i karantæne efter at have fået COVID-19.

»Undersøgelsen viser, at det er ti procent af tætte husstandskontakter til COVID-19 patienter, der bliver smittet. Ti procent er mange, men det er ikke vildt mange.«

En anden undersøgelse fra USA viser, at det kun er 0,45 procent af det sundhedspersonale, der er sendt i karantæne efter at være blevet eksponeret for COVID, der selv bliver syge. Og i et studie fra Hongkong har man fulgt 1.275 patienter med coronavirus. Her blev 413 personer fra sundhedspersonalet sat i karantæne, fordi de havde været eksponeret for patienterne uden at bruge værnemidler.

»Ud af de 413 var der ikke én, der selv fik coronavirus. Det er jeg meget optimistisk over,« siger Christian Wejse.

»Vi kan håndtere det her. Men vi skal være skarpe på, at vi ikke er sammen med andre, når vi har symptomer. Vi skal håndtere de syge korrekt og sørge for, at de ikke smitter andre på hospitalet – og derfor skal vi teste dem. Men alle dem, der bare sidder derhjemme et sted og er forkølede en uge, fred være med dem, så længe de kan finde ud af at overholde ikke at smitte andre.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jesper Eskelund
  • David Zennaro
  • Sanne Ipsen
Jesper Eskelund, David Zennaro og Sanne Ipsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det land der indtil videre klare corona krisen bedst er Syd Korea, der er over 8000 bekræftiget smittet, men "kun" 75 døde. Der er heller ikke en eksponentiel stigning af døde. Syd Korea har valgt en helt anden strategi end Danmark og mange andre lande. Syd Korea tester enhver mistanke og mere til. Syd Korea har testet over 250.000 personer. Den strategi virker!, hvorfor gør Danmark ikke det samme?

Steen Meyer, Mogens Holme, Anne-Marie Krogsbøll, Claus Nielsen, Søren Jensen, Maj-Britt Kent Hansen, Henriette Bøhne og Dennis Tomsen anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Jeg tror inderst inde også at Danmark har handlet korrekt - ud fra det paradigme, man har valgt.
Men hvad jeg stadig ikke føler mig helt overbevist om, er hvorvidt paradigmet er det bedste.

Man kunne også have valgt at lave en målrettet og benhård isolation af de mest udsatte grupper: ældre, kronisk syge - og andre med svagt immunforsvar - og så ellers opfordre alle andre med de mindste symptomer om at blive hjemme og tage de samme forholdsregler som med en sædvanlig influenza.

Men udover det, forsøge at lade resten af samfundet køre videre så normalt som muligt - så man undgår alle de højere ordens effekter, en total nedlukning får på samfundssøkonomien og en lang række andre områder.

Det vil muligvis medføre marginalt flere dødsfald end en normal Influenza-epidemi, hvor vi gør mindre end dét - men det bringer os tilbage til det evige spørgsmål (sat på spidsen): Hvor meget er et menneskeliv værd? Hvor langt skal vi gå for at redde et enkelt menneskeliv?

Det er her, at valget bliver politisk. Kunne man sætte denne pris på et menneskeliv, ville det være såre simpelt. Så kunne man sætte en computer til at minimere omkostninger ved forskellige modeller.

Først på den anden side af denne pandemi, vil vi kunne gøre regningen op, og vurdere om de samlede omkostninger og gevinster ved de forskellige strategier var dét værd.

/O

Klaus Seidenfaden

@Per Langholz

Hvis du dividerer de tal, du angiver, med 10, får du et smittetal svarende til Danmarks i fredags, men med knap fire gange så mange døde som hos os, så jeg kan ikke følge din argumentation. I Danmark er strategien nu ændret til, at vi lukker ned og holder afstand. Der er ikke grund til at teste gud og hvermand. Hvilken forskel skulle det gøre? Hvis man først skulle isoleres, når man er testet positiv, ville man jo nå at smitte potentielt rigtig mange mennesker forinden.

Bemærk også, at efter at vi holdt op med at teste alle med symptomer er tilvæksten af registrerede smittede gået fra en daglig tredobling til en stigning fra 801 til kun 864 hen over weekenden. Reelt må man naturligvis formode at den eksponentielle stigning er fortsat, og at vi med uændret teststrategi ville have et tal i størrelsesordenen 7.000 nu søndag aften - stadig med 'kun' to døde (så vidt jeg ved)

Rolf Andersen, Anne-Marie Krogsbøll, Sören Tolsgaard, Claus Nielsen, Søren Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Olivier Goulin, hvad vi oplever med denne pandemi er, at det økonomiske system er aldeles utilstrækkeligt og giver en forkert forståelse af den faktiske virkelighed, vi lever i.

Kristian Jensen

Som læge synes jeg at det er højt spil, at satse på at folk bliver hjemme i 14 dage uden at vide om de er smittede med SARS-CoV-2 eller ej. Hvis de bliver tilstrækkeligt dårlige skal de jo nok holde sengen, for de kan ikke andet, men for alle de subkliniske kan 14 dages frivillig hjemmeisolation blive lang tid, hvis man ikke ved om man bare er forkølet eller har Covid-19.
Jeg tror det er en stor fejl, ikke at teste folk, som man må mistænke kan være smittede. Hvordan skal de ellers vide om det de skal holde sig isolerede, eller kan gå på arbejde og når de bliver raske om de tør at gå på arbejde.
Det gør det meget nemmere at få folk til at blive hjemme, pga af SARS-CoV-2, hvis de ved om de har den eller ej. Jeg tror der er en stor fejl, ikke at ville teste sine borgere. Jeg tror det kommer til at øge antallet af smittede og få varigheden krisen til at blive dybere og længere end nødvendigt.
Jeg foreslår at I alvorligt genovervejer om ikke I har over set noget her.

Venlige hilsner
Kristian Jensen

Erik Fuglsang, Steen Meyer, Dennis Tomsen, Mogens Holme, Thomas Andersen, Anne-Marie Krogsbøll, Per Langholz og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

@Klaus Seidenfaden:

Det er fornuftige betragtninger, du fremsætter!

Dog vil jeg lige bemærke, at godt nok nærmest fordobledes antallet af registrerede smittede fra dag til dag frem mod weekenden, men dette afspejler næppe den reele stigningstakt. Baggrunden er til dels en stærkt forøget test-hyppighed i netop disse dage. Jeg har flere steder set, at en omtrentlig fordobling af smittede sker i løbet af ca. 4 døgn, så længe virus spredes uden forhindringer.

Lad os (fx) antage, at vi ligger omkring 5.000 smittede nu. Uden inddæmning om 4 d: 10.000; 8 d: 20.000; 12 d: 40.000; 16 d: 80.000; 20 d: 160.000; 24 d: 320.000; 28 d: 640.000; 32 d: 1.280.000. Om en måneds tid altså ca. 15 pct. af befolkningen, medmindre vi har en modvirkende strategi. Og hvis strategien slet ikke virker, kan næsten hele befolkningen være smittet nogle få dage senere, i så fald vil flok-immunitet dog bremse tilvæksten noget før.

I Wuhan fik man inddæmmet epidemien ved omkring 60.000. Det store spørgsmål er nu, hvorledes forløbet bliver i de mange epicentre, som nu findes i Europa? Det virker bestemt fornuftigt, at grænserne spærres. Men der skal meget mere til, ikke mindst skal borgerne gøre ALT for at mindske smitten, ellers kan udfordringen blive langt værre end den blev i Wuhan.

Erik Fuglsang, Flemming Olsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar