Læsetid: 8 min.

Eksperter i kritik af PET: Systemsvigt at Krudttønde-angrebet ikke blev forhindret

Politiets Efterretningstjeneste missede afgørende chancer for at stoppe Omar Abdel Hamid El-Hussein, der i 2015 angreb Krudttønden og synagogen i Krystalgade, siger eksperter
Politiets teknikere i 2015 i færd med at undersøge gerningstedet ved kulturhuset Krudttønden på Østerbro i København, hvor Omar El-Hussein dræbte filmmanden Finn Nørgaard. Det havde de formentligt ikke behøvet, hvis PET eksempelvis havde taget advarslerne i en indberetning fra Kriminalforsorgen alvorligt.

Politiets teknikere i 2015 i færd med at undersøge gerningstedet ved kulturhuset Krudttønden på Østerbro i København, hvor Omar El-Hussein dræbte filmmanden Finn Nørgaard. Det havde de formentligt ikke behøvet, hvis PET eksempelvis havde taget advarslerne i en indberetning fra Kriminalforsorgen alvorligt.

Mads Nissen

3. marts 2020

Det var et systemsvigt, at Politiets Efterretningstjeneste ikke forhindrede terrorangrebet på Krudttønden og synagogen i København. Det vurderer eksperter efter at have gennemgået materiale fra politiets efterforskning og evaluering af indsatsen i forbindelse med terrorangrebet, der fandt sted i februar 2015.

Eksperterne er blevet forelagt materialet i forbindelse med dokumentaren Angrebet – Omars vej til Krudttønden, som er produceret af selskabet Final Cut For Real og bliver bragt af DR.

»For mig at se fremstår dette som et systemsvigt,« siger den internationalt anerkendte norske politiekspert og forsker ved den norske politihøjskole dr. Ivar Fahsing.

Også den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp mener, at der blev begået fejl op til terrorangrebet:

»I og med at man ikke har overvågning, så misser man alle de her forskellige signaler, der er tilstede, hvilket er beklageligt, og hvilket er en fejltagelse,« siger Magnus Ranstorp, der er forskningsleder og docent på Forsvarshøjskolen i Stockholm.

Terrorangrebet blev udført af den 22-årige Omar Abdel Hamid El-Hussein den 14. februar 2015.

To mennesker mistede livet. Finn Nørgaard blev dræbt ved Krudttønden, hvor angrebet var rettet mod et debatmøde med den svenske Muhammed-tegner Lars Vilks, og senere samme aften blev Dan Uzan dræbt, da han holdt vagt ved en bat mitzvah i synagogen i Krystalgade i København.

Samme nat blev Omar Abdel Hamid El-Hussein selv dræbt under en skudveksling med Politiets Aktionsstyrke.

Det er eksperternes vurdering, at angrebet højst sandsynligt kunne have været undgået, hvis ikke det var for en række afgørende fejl, inden terrorangrebet fandt sted.

»Den manglende indsats omkring Omar førte til denne katastrofe, både angrebet på Krudttønden og den jødiske synagoge. Det kostede menneskeliv, flere blev skadet, og det endte med, at Omar selv blev skudt i politiaktionen. Der er så mange ting, der er gået galt i denne sag, og der er så mange tragiske hændelser, der kunne have været forhindret,« siger Ivar Fahsing.

Han har gennemgået det materiale, der er kommet frem om terrorangrebet, og betegner forløbet op til angrebet som »et helt klassisk systemsvigt«.

»Det er helt klassisk, når man analyserer sådanne tilfælde, at det ikke bare er en enkelt faktor, der går galt. Det er mange på samme tid,« siger Ivar Fahsing.

Den svenske terrorekspert Magnus Ranstorp er enig i, at der skete en serie af fejl i håndteringen af Omar Abdel Hamid El-Hussein:

»Der var forkerte beslutninger i ikke at følge op på forskellige dele. Det er ikke kun én forkert beslutning; det er flere forkerte beslutninger. Og konsekvenserne af det kender vi.«

Ville til Syrien og kæmpe

Tilbage i januar 2014 blev Omar Abdel Hamid El-Hussein fængslet, sigtet for drabsforsøg ved et knivstikkeri. I første omgang blev han indsat i Vestre Fængsel, men i april blev han overført til Slagelse Arrest. Her blev der allerede efter mindre end en måned, i begyndelsen af maj, skrevet en indberetning om mulig radikalisering til Kriminalforsorgen. Denne indberetning blev ikke sendt videre til PET.

I juli måned fik Omar konfiskeret en mobiltelefon, en Nokia, som ved en senere undersøgelse efter terrorangrebet i 2015 viste sig at indeholde islamistisk propaganda og en terrormanual. Telefonen blev ikke undersøgt, da den blev konfiskeret. Omar Abdel Hamid El-Hussein blev ikendt fem dages strafcelle – dvs. tidsbegrænset isolationsfængsling – for besiddelse af telefonen, og tre uger senere indsendte Slagelse Arrest for anden gang en indberetning om radikalisering.

»Vi har tidligere oplyst, at Omar udviser ekstreme islamistiske holdninger. Efter ramadanen er disse holdninger skærpet,« hed det i den nye indberetning.

Heller ikke denne gang blev indberetningen sendt videre til PET.

Først den tredje indberetning, dateret den 25. september 2014, blev sendt videre til PET. Her skrev Kriminalforsorgen til PET:

»Vi har fået en indberetning om en af vores klienter, som har udtalt, at han vil til Syrien og kæmpe, når han bliver løsladt.«

Det fremgik af denne tredje indberetning, der blev sendt videre til PET, at der hos Omar Abdel Hamid El-Hussein var blevet fundet en kniv og en mobiltelefon.

Efter denne indberetning fra Kriminalforsorgen var PET nu opmærksom på, at Omar Abdel Hamid El-Hussein udgjorde en trussel. Ved et møde med Københavns Politi den 11. november 2014 og et opfølgende møde den 28. november 2014 gav PET politiet en underretning, hvor Omar Abdel Hamid El-Husseins navn stod anført på en liste over personer, der var »Syrien-relevante«. Meningen med underretningen var, at Københavns Politi skulle indberette relevante oplysninger til PET om de personer, der stod på listen.

PET fulgte ikke op på indberetning

Den 18. december 2014 afholdt PET et seminar med de sjællandske politikredse om truslen fra militant islamisme. Her var Omar Abdel Hamid El-Hussein nummer 20 på en liste med 50 Syrien-relevante personnavne og cpr-numre.

Men på trods af, at PET gentagne gange selv havde opført Omar Abdel Hamid El-Hussein på lister over mulige Syrien-relevante islamister – og på trods af, at PET bad politiet om at indberette oplysninger om blandt andet Omar Abdel Hamid El-Hussein – så kontaktede efterretningstjenesten ikke selv Kriminalforsorgen for at høre, om der var flere oplysninger om den 22-årige islamist. Det endda på trods af, at den indberetning, der endelig nåede igennem til PET, indeholdt to helt centrale oplysninger:

For det første at Slagelse Arrest havde sendt flere indberetninger om observationer, »der kunne tyde på radikalisering«. For det andet at der var fundet en mobiltelefon hos Omar Abdel Hamid El-Hussein.

I alt blev der konfiskeret tre mobiltelefoner hos Omar Abdel Hamid El-Hussein under hans varetægtsfængsling.

På den ene telefon blev der ved en undersøgelse efter terrorangrebet i 2015 fundet otte lydfiler, hvoraf seks var såkaldte nasheeds – hymner – der knyttede sig til Islamisk Stat og al-Qaeda og handlede om at føre jihad, forsvare profeten Muhammed og slå de vantro ihjel.

Ved undersøgelsen efter angrebet konstaterede politiet om en af de seks nasheeds, at »hymnen handler om, at de, som ikke følger den rette vej, vil få at føle med sværdet. Ved open source-søgning kan det ses, at hymnen optræder sammen med andre jihadhymner, som anvendes i relation til Islamisk Stat«.

Derudover indeholdt telefonen tre udgaver af al-Qaedas propagandamagasin Inspire.

I politiets gennemgang hedder det, at »magasinet har angiveligt til formål at inspirere tilhængere af al-Qaeda til forskellige former for terrorisme. Magasinet er kendt for at opfordre til radikalisering.

Endelig var der på telefonen en kopi af den såkaldte Anarchists Cookbook version 2000 på 241 sider. Om den skriver politiet:

»Bogen indeholder en lang række vejledninger til stort set alt inden for terrorisme.«

Med andre ord viste telefonen, at Omar Abdel Hamid El-Hussein havde propaganda fra al-Qaeda og Islamisk Stat og var i besiddelse af terrormanualer – på samme tidspunkt som Islamisk Stat opfordrede sine sympatisører i Vesten til at angribe, hvor de var.

Men telefonen blev ikke undersøgt, og PET fik aldrig disse oplysninger inden angrebet.

PET burde have opdaget Omar

Da PET rundsendte lister med Omar Abdel Hamid El-Husseins navn som mulig Syrien-relevant sad den unge mand i arresten. Han blev løsladt den 30. januar 2015. Og to uger senere angreb han Krudttønden.

»Det er jo altid let at være bagklog, men hvis du tager i betragtning, hvad PET burde have opdaget vedrørende Omar, er der ingen tvivl om, at de ville have set, at han nærmest fremstår som prototypen på en livsfarlig jihadist,« siger Ivar Fahsing.

»Alle advarselslamper blinker omkring ham. For mig virker det indlysende, at hvis PET var gået nærmere ind og havde undersøgt, hvad der faktisk foregik, mens han sad varetægtsfængslet, så ville de have rigeligt grundlag og informationer til både at iværksætte forebyggende strategier og til at iværksætte efterforskning om hans aktiviteter efter løsladelsen.«

Efter sin løsladelse fra fængslet hævede Omar Abdel Hamid El-Hussein store kontantbeløb fra sin bankkonto. Han købte flere knive pr. postordre, og han købte en skudsikker vest. Derudover søgte han på internettet efter oplysninger om blandt andet Lars Vilks og Krudttønden.

»Jeg føler mig overbevist om, at en normal kontraterrorefterforskning ville have opfanget dette. Det er ikke specielt ekstraordinært. Det er ikke specielt udspekuleret eller raffineret, og det er heller ikke ualmindeligt dygtig gjort, vil jeg sige. Så den eneste logiske forklaring er, at det slet og ret ikke bliver opfanget, fordi ingen forsøger at undersøge det. Der foretages ingen efterforskning, og Omar får lov til i det skjulte at planlægge og udføre sit angreb,« siger Ivar Fahsing.

»To dage inden angrebet på Krudttønden ville man ved at overvåge Omars egen facebookprofil kunne have set, at han udviser en særlig interesse for arrangementet på Krudttønden. Han skaffer sig oplysninger om, hvordan lokalerne ser ud. Det har man fundet ud af bagudrettet, men det burde også have været afdækket, da det skete. Havde man gjort det, ville man indlysende have set eller forstået, at han var i gang med en helt konkret udvælgelse af et mål.«

»Set i sammenhæng med hans andre aktiviteter måtte dette fremstå som yderst, yderst alarmerende, og jeg kan ikke tænkte mig andet, end at man ville have grebet ind og dermed afværget en katastrofe. Alene hans facebookaktiviteter sammenholdt med hans radikaliseringsproces er så alarmerende, at det burde vække alvorlig bekymring om et konkret og nært forestående angreb.«

Ud over de tre telefoner fandt politiet efter terrorangrebet også en memorystick, der var i Omar Abdel Hamid El-Husseins besiddelse, mens han sad fængslet. Denne memorystick indeholdt propaganda, som politiet angiveligt har sporet tilbage til Omars egen private computer.

Ikke prioriteret som efterretningsmål

Den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp understreger, at det er let at være bagklog, men han finder det alarmerende, at telefonerne ikke blev undersøgt, da de blev konfiskeret, og at PET ikke bad om alle oplysninger om Omar Abdel Hamid El-Hussein fra kriminalforsorgen, mens han stadig var fængslet.

»Man prioriterer ham ikke som et efterretningsmål. Den grundlæggende fejl er, at man ikke kiggede grundigt på ham, da han sad i et kontrolleret miljø, i fængselsmiljøet, og at man ikke tog de første, tidlige indikationer alvorligt. Alt det, der sker bagefter, er jo følger af de beslutninger, der var fejlagtige. Det ser jo ud til, at der har været mange forskellige ledetråde. Hvis de havde taget den rigtige beslutning, hvis de var gået til bunds i denne sag, ville de måske have fundet dem. Det ved vi ikke i dag,« siger Magnus Ranstorp.

Men eftersom det ikke skete, kunne Omar Abdel Hamid El-Hussein »i ro og mag planlægge og søge efter mål, uden at han var i deres søgelys«, siger Magnus Ranstorp og konstaterer: »De havde intet fokus på ham.«

Justitsministeriet har ikke ønsket at kommentere eksperternes kritik, men henviser til PET.

PET har skriftligt sendt et svar, der ikke konkret kommenterer kritikken. I stedet svarer PET, at efterretningstjenesten efter terrorangrebet deltog i evalueringen af myndighedernes indsats, og at det gav »en række læringspunkter«, der har bidraget til at sikre, at myndighederne nu er betydeligt bedre forberedt.

»Med afsæt i de identificerede læringspunkter er samarbejdet mellem PET, politiet, Kriminalforsorgen og øvrige myndigheder generelt blevet markant styrket,« skriver PET.

Informations journalister Bo Elkjær og Sebastian Gjerding har samarbejdet med instruktør og journalist Nils Giversen, der står bag filmen ’Angrebet – Omars vej til Krudttønden’, om denne artikel.

’Krudttønden’ er en film om terrorens ofre: vagten Dan Uzan og filmmanden Finn Nørgaard.
Læs også
’Angrebet’ er ikke et portræt af Omar el-Hussein, men et forsøg på at kortlægge det, der skaber terror.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
  • Oluf Husted
David Zennaro, Eva Schwanenflügel og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Måske en langt-ude-teori, men på mig virker det næsten som om af man gerne ville have det angreb. Politiet vil have flere værktøjer, men kan ikke finde ud af at bruge dem de har.

Jens Christian Jensen

Ja, Alvin. Det er i den grad en langt ude teori at mistænkliggøre politiet for at se gennem fingre med et terror angreb og lade det gennemføre.

Tag sølvpapirs hatten af igen.

Gitte Loeyche, Dan D. Jensen, Joy Nitav, Claus Nielsen, Peter Ravn-Olesen, Michael Friis og Kim Ravn-Jensen anbefalede denne kommentar
Kim Ravn-Jensen

Tilskriv aldrig ondskab, hvad der kan forklares med almindelig dumhed. Aksel Strøbyes politikommissær i Olsen-bandenfilmene har ikke levet forgæves.

Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, Claus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Oluf Husted, Jan Nielsen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Som eksperterne også medgiver så er bagklogskab dejlig nemt at have. Omar er ikke nogen morder han er bare en som PET ikke har spottet og så er det selvfølgelig PET' s skyld siger en nordmand, hvis landsmand uden bøvl købte kunstgødning nok til en kæmpebombe og hvis massemord ikke blev standset af politiet, da de ikke turde sejle over til øen. Omar var morder, det var hans valg og ligegyldigt hvor meget propaganda han havde hørt så var han og ikke PET ansvarlig for skud og mord.

Jeg forstår din teori, Alvin. Mennesker har en tendens til ubevidst at lade det, de frygter mest, ske. Med streg under ubevidst, selvfølgelig. Jeg tror det handler om, at hvis man virkelig frygter noget og tænker på det "nat og dag", så opstår der en kognitiv dissonans, hvis det ikke sker. Og hjernen kæmper imod kognitiv dissonans med selv de mest tossede midler, i et forsøg på at få verden til at hænge sammen. Jeg ville ikke være forbavset hvis mange danskere sagde "hvad sagde jeg", da terrorangrebet skete, og samtidig følte en form for lettelse eller ligefrem glæde over at have fået ret og at deres verden derfor stadig hang sammen. De havde advaret imod det, og nu skete det, de havde advaret imod. Ahh! Verdensbilledet hænger stadig sammen og blev nu understøttet af en faktisk hændelse. Ikke en bevidst glæde, selvfølgelig, men ubevidst.

Der kan også teoretisk set være PET-folk, der kan være vrede over nedskæringer eller over ledelsen, og som har protesteret i årevis uden det har hjulpet og til sidst ubevidst "opgiver" at gøre det rigtige og bare lader det ske, i udmattelse, for ligesom i det mindste at sende et signal om, at noget bare ikke fungerer i PET. Igen ikke et direkte ønske om, at det skal ske, men noget mere ubevidst.

Det hele er selvfølgelig ubevidst og står i stærk kontrast til det bevidste. Så selv om din teori, som du selv siger, måske er "langt ude", så kan der være et gran af sandhed i den, også selv om PET naturligvis ikke på nogen måde bevidst ønsker, at der sker terrorangreb, da hele deres arbejde på det bevidste plan jo handler om det modsatte.

Bemærk at alt dette handler om psykologi på det ubevidste plan og ikke om vores normale åbne diskurs, som handler om bevidste og velovervejede beslutninger. Naturligvis var ingen hverken xenofober eller PET-folk på det bevidste plan på nogen måde glade for at terrorangrebet skete eller ønskede at det skete. Jeg er overbevist om, at alle PET-folk på det bevidste plan gør alt, hvad der står i deres magt for at undgå terrorangreb. Jeg taler om det ubevidste plan, som lever sit eget liv efter helt andre lovmæssigheder end vores bevidste diskurs.

I øjeblikket sidder der højreekstremister i Tyskland, som gør sig forestillinger om, at angrebet i Hanua i virkeligheden var arrangeret af myndighederne, som påskud for at kunne lave en kampagne mod AfD og andre på højrefløjen.

Uanset hvem der faktuelt har gjort hvad, kan man altid, hvis viljen er der, med spekulationer og fantasi placere ansvaret der hvor man har lyst til at se det. Således kan enhver uanfægtet bevare sine venne- og fjendebilleder uafhængigt af hvad der sker.

Det er muligt at PET har haft alvorlige mangler i deres arbejde, men at de på nogen måde skulle have accepteret eller ligefrem ønsket angrebet, er rigtigt nok langt ude.

Gitte Loeyche, Ete Forchhammer , Henning Kjær og Peter Ravn-Olesen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Resourcer eller ikke resourcer, så må/bør nogen hos PET have røde øre, jvnf. ovennævnte afdækning af forløbet. Hvad skal al den adgang til overvågning og aflytning ellers begrundes med? Bagklogskabens klare lys kan jo ikke forhindre terrorhandlinger!

Hanne Utoft, Erik Winberg, Joy Nitav, Claus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar