Baggrund
Læsetid: 9 min.

Energisektoren melder ud: Klimamålet kan nås – hvis vi starter nu

Midt i den eskalerende coronakrise gør de første offentliggjorte anbefalinger fra de 13 klimapartnerskaber i erhvervslivet det klart, at der er brug for handling med det samme for at nå de ambitiøse danske klimamål i 2030
En rapport fra energi- og forsyningssektoren viser, hvordan sektoren kan reducere sine CO2-udledninger med hele 95 procent i 2030. Det kræver, at dagens elproduktion fra havvindmøller seksdobles, hvilket svarer til, at halvdelen af Danmarks elektricitet i 2030 kommer fra havvind.

En rapport fra energi- og forsyningssektoren viser, hvordan sektoren kan reducere sine CO2-udledninger med hele 95 procent i 2030. Det kræver, at dagens elproduktion fra havvindmøller seksdobles, hvilket svarer til, at halvdelen af Danmarks elektricitet i 2030 kommer fra havvind.

Kasper Løftgaard

Indland
17. marts 2020

En regering hårdt presset af coronaepidemien nedtonede mandag offentliggørelsen af de længe ventede anbefalinger fra de i alt 13 klimapartnerskaber, som statsminister Mette Frederiksen (S) etablerede i november.

Så vidt Information erfarer, er næsten alle rapporter fra erhvervslivets branchepartnerskaber i hus hos Erhvervsministeriet og Klimaministeriet. Tre af rapporterne var tilgængelige mandag middag. Det drejer sig om de tre partnerskaber for energi- og forsyningssektoren, byggeri- og anlægssektoren samt sektoren for affald, vand og cirkulær økonomi, som alle betoner store muligheder for en grøn omstilling, der kan sikre det danske klimamål om 70 procents CO2-reduktion i 2030.

Yderligere seks rapporter blev lagt på klimaministeriets hjemmeside ved redaktionens slutning. Manglede gjorde fortsat anbefalingerne fra nogle af de mere udfordrede brancher som landtransport sektoren og den energiintensive industri. Sidstnævnte branche, der blandt andet omfatter cementproducenten Aalborg Portland, har på forhånd gjort klart, at »med de nuværende forudsætninger kan den energitunge industri ikke sikre at nå målet om 70 pct. CO2-reduktion«.

De tre partnerskaber, hvis anbefalinger til regeringen Information har kunnet gennemgå, betoner, at klimamålet kan nås, hvis der handles tilstrækkeligt hurtigt.

»Vi skal i gang nu, hvis vi skal nå i mål,« skriver Energi- og forsyningssektorens klimapartnerskab i sin 134 siders rapport om, hvordan klimamålet om 70 procents reduktion af CO2-udledningerne i 2030 skal sikres.

Det er et udfordrende budskab til regering og folketing i den pressede undtagelsestilstand, nationen befinder sig i på grund af coronaepidemien.

Den gode nyhed i rapporten er imidlertid, at det kan lade sig gøre at nå målet og det på en måde, så den gennemsnitlige danske husstand i 2030 bruger en mindre andel af sit budget på energi end i dag.

»Vi ved nu, at en gennemgribende grøn omstilling kan lade sig gøre uden at gå på kompromis med vores fundamentale velstand og det samfund, vi kender,« hedder det i rapporten fra partnerskabet, der har haft Ørsteds CEO Henrik Poulsen som formand samt direktører fra blandt andet vindbranchen, elsektoren og olieindustrien som medlemmer.

Rapporten fra energi- og forsyningssektoren viser, hvordan sektoren kan reducere sine CO2-udledninger med hele 95 procent i 2030. Det kræver, at dagens elproduktion fra havvindmøller seksdobles, hvilket svarer til, at halvdelen af Danmarks elektricitet i 2030 kommer fra havvind.

Det mål skal ifølge rapporten realiseres via fire udbudsrunder for nye mølleparker i perioden 2021-24.

På land skal der ifølge anbefalingerne nedtages et meget stort antal ældre, mindre møller og samtidig opføres 1.100 nye for at muliggøre en fordoblet elproduktion fra møllerne på land. Sammenlagt vil der i 2030 være markant færre møller på land end i dag – til gengæld vil de være større.

Solcellerne, der i dag spiller en mindre rolle i elforsyningen, skal i 2030 nå en tidoblet elproduktion. Samtidig skal produktionen af biogas, der primært kan erstatte den fossile naturgas, tredobles frem til 2030.

Den kontroversielle biomasse i form af træflis, træpiller, brænde og halm, som i dag i stort omfang har erstattet fossile brændsler i kraftværker og varmeværker, skal ifølge anbefalingerne reduceres en smule i 2030, men vil dog stadig være den største enkeltkilde i forsyningssystemet til den tid.

95 procents CO2-reduktion

Denne massive omstilling kan være med til at sikre, at energi- og forsyningssektoren i 2030 kun udleder én million ton CO2 mod i dag 14 millioner ton – det svarer til en reduktion på 95 procent i forhold til 1990-niveauet.

Dette vil også kræve en større ud- og ombygning af el-, gas- og varmeinfrastrukturen.

»Den samlede meromkostning for samfundet opgøres til cirka 15 milliarder kroner i 2030. Det svarer til ca. 5.000 kr. om året pr. husstand,« vurderer partnerskabet. Altså hvis man antager, at samtlige meromkostninger ved denne del af den grønne omstilling skal betales af husholdningerne.

Det skal imidlertid sammenholdes med, at den danske økonomi i 2030 forventes at være vokset med 350 milliarder kroner siden 2019, og at den gennemsnitlige husstandsindkomst over de næste ti år ventes at stige med 90.000 kroner.

»Danskerne vil derfor i 2030 både få et mere klimaansvarligt energiforbrug og bruge en mindre andel af det samlede husholdningsbudget på energi, end de gør i dag,« hedder det.

Rapporten gør opmærksom på, at sektorens indfrielse af 70-procentsmålet i det granskede scenarie er nået uden indgreb i det almene forbrugsniveau og uden at forudsætte for eksempel fald i antallet af biler i Danmark eller omstilling i landbruget til mindre kød- og mere plantebaseret produktion.

Dette fik mandag klima- og energirådgiver hos Rådet for Grøn omstilling, Lars Køhler, til i et tweet at konstatere, at der ikke regnes med adfærdsændringer, og at potentialet for CO2-reduktioner derfor er »markant højere, hvis politikerne tør tage fat i personlig adfærd«.

Frem for forbrugsindgreb vil det ifølge energipartnerskabet være nødvendigt at inddrage endnu umodne teknologier eller nye teknologier i meget stor skala for at nå det sidste stykke til de 70 procent for hele Danmarks vedkommende. For eksempel at presse antallet af elbiler helt op på 1,5 millioner om ti år, indføre CO2-fangst- og deponering på en række industri- og affaldsanlæg og sætte sin lid til nye klimaneutrale brændstoffer kaldet Power-to-X.

»Det er alle tiltag, som er mulige. Samtidig er alle tre tiltag absolut nødvendige for at hente yderligere reduktioner efter 2030 og nå målet om fuld klimaneutralitet i 2050,« påpeger energisektorens klimapartnerskab.

Partnerskabet er her helt på linje med Klimarådet, også i sin understregning af, at hvis disse nævnte bidrag ikke gennemføres, må politikerne pege på andre, der kan give det samme.

Når samfundet stiller om, forsvinder gradvist statslige indtægter i form af afgifter på benzin, diesel og anden fossil energi. Der kommer dermed alt andet lige til at mangle penge, også fordi selve omstillingen ifølge partnerskabet vil fordre en række økonomiske tilskud undervejs.

»Der bør derfor gennemføres en samlet, grøn skattereform, hvor finansieringen af velfærdssamfundet gøres mindre afhængig af beskatningen af energi og personbiler. I tillæg hertil skal der findes en balance mellem CO2-afgifter, tilskud og gradvist stigende afgifter på grønne personbiler i takt med, at de bliver billigere,« anfører rapporten.

Energi- og forsyningssektoren, der også omfatter oliebranchen, går dog ikke så langt som Klimarådet, der i sine anbefalinger til regeringen forleden talte for en gradvist stigende CO2-afgift fra cirka 180 kroner pr. ton CO2 til 1.500 kr. i 2030.

Partnerskabet taler heller ikke om nedtrapning eller udfasning af olie- og gasproduktionen i Nordsøen, men i stedet om at effektivisere og elektrificere produktionen på platformene i Nordsøen, så de direkte udledninger af CO2 herfra mindskes.

Rapporten til regeringen taler for en »grøn samfundskontrakt«, hvor alle parter forpligter sig som forudsætning for at nå i mål.

»Selv om 2030 kan synes som langt ude i fremtiden, er de beslutninger, vi træffer i de kommende år, helt afgørende for, om Danmark kan føre sine klimaambitioner ud i livet.«

Flere energimærkninger

Den anden rapport, som blev offentliggjort mandag middag, kom fra partnerskabet for byggeri og anlæg. Branchen, der har direktør Jesper Kristian Jacobsen fra Per Aarsleff A/S som formand, vurderer, at den kan stå for 20 procent af de CO2-reduktioner, som i alt skal leveres i Danmark frem mod 2030.

Det skal ses i lyset af, at bygge- og anlægssektoren ifølge rapporten står for en tredjedel af Danmarks samlede CO2-udledning. Det kommer dels fra bygningernes energiforbrug, fra byggeprocessen i forbindelse med nybyggeri, fra renovering og fra selve produktionen af byggematerialer.

Samlet set vurderes 20 procent af Danmarks samlede CO2-udledninger at komme fra drift og opvarmning af bygninger – altså selve bygningernes løbende energiforbrug.

For at nedbringe den del kraftigt peger partnerskabet på, at det skal være nemmere for boligejere at få et tidssvarende overblik over deres bygnings energiforbrug, da mange ellers ikke foretager de nødvendige energirenoveringer. Det skal blandt andet løses ved et forbedret energimærke og ved implementering af intelligente systemer til at styre forbruget. Samtidig vil partnerskabet have krav om, at alle bygninger fra før 2000 energimærkes inden for de næste fem år. I dag er kun hver anden bygning energimærket.

Derudover foreslår partnerskabet, at regeringen giver øgede incitamenter til energirenoveringer via eksempelvis »et forbedret håndværkerfradrag«. 

I alt vurderer partnerskabet at kunne spare 1,25 millioner CO2 om året ved at »mindske energiforbruget i de eksisterende bygninger og styre forbruget intelligent«.

»Derved kan Danmark skære 20-25 procent af bygningers energiforbrug frem til 2030,« står der i rapporten.

Klimarådet har flere gange tidligere vurderet, at man ved at energieffektivisere bygninger kunne reducere energiforbruget med 30 procent frem mod 2030. Med andre ord vurderer klimapartnerskabet altså, at potentialet er 5-10 procent mindre end, hvad regeringens uafhængige ekspertorgan forventer.

Ud med oliefyr og naturgas

Klimapartnerskabet foreslår også – i tråd med Klimarådet – at både olie og naturgas bliver udfaset helt som kilde til opvarmning af bygninger. I dag er der stadig 100.000 oliefyr og 400.000 bygninger, der bliver opvarmet med naturgas. Udfasningen af disse går for langsomt med den nuværende politik, mener partnerskabet. Derfor bør regeringen udfase oliefyr frem mod 2030 og lave en national plan for udfasning af naturgas til opvarmning.

I alt vurderer klimapartnerskabet for byggeri og anlæg, at det vil give en årlig CO2-reduktion på 1,80 millioner ton, hvis bygninger omlægges fra »sort til grøn opvarmning.«

En anden stor del af sektorens klimabelastning kommer fra produktion af byggematerialer samt selve bygge- og anlægsprocessen i forbindelse med nybyggeri.

Udfordringen er ifølge partnerskabet, at fokus i byggeriet i dag fortsat er »at levere til en lav pris, fordi det er vigtigst for de fleste kunder i dag«.

»Problemet er, at det ikke skaber klimavenlige løsninger ud over enkelte prestigeprojekter. Det er for de fleste nyt og uvant at tænke i CO2-aftryk og livscyklusberegninger i hele bygningens levetid, fordi der er så lille en efterspørgsel,« fremgår det af rapporten.

Her foreslår klimapartnerskabet blandt andet, at der skal stilles et krav til bygningernes CO2-regnskab i bygningsreglementet på 12 kg CO2 pr. kvadratmeter pr. år, og at de forskellige niveauer for krav løbende bliver skærpet frem mod 2030. Det vil ifølge rapporten give en årlig CO2-reduktion på 1,13 millioner ton CO2.

Et tredje element handler om at gøre selve byggepladserne grønnere. Ifølge partnerskabet skal det »være slut med benzin og diesel på bygge- og anlægspladser«. De foreslår derfor, at alle maskiner og hjælpemidler fremover skal køre på fossilfrit brændsel, og at dieseldrevne generatorer og varmekanoner erstattes af grøn el og fjernvarme.

»Med den rigtige indsats er CO2-udledning fra byggepladser helt væk om ti år. Regeringen kan hjælpe med at sikre adgang til grøn energi og biobrændstof og til at gøre biobrændstof økonomisk konkurrencedygtig,« skriver partnerskabet.

Ambitiøst mål for genanvendelse

Den tredje rapport, som Information har kunnet gennemgå inden deadline, er udformet af klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi.

»Vores vision er, at Danmark i 2030 er verdens førende cirkulære økonomi, der viser vejen til klimaneutralitet i 2050,« skriver partnerskabet, der har haft emballagevirksomheden Plus Pack, det kommunale forsyningsselskab Aarhus Vand og affaldsbehandlingsvirksomheden RGS Nordic i sit formandskab.

Ansvarsområderne under partnerskabets virksomheder og selskaber belaster klimaet ved udsivning af drivhusgasser fra affaldsdeponier og via energiforbruget ved spildevandsrensning, med en sammenlagt ret beskeden udledning på 1,2 millioner ton CO2 årligt. Dette kan bringes ned ved skift til grøn energi i affalds- og spildevandsbehandlingen, men en meget større indsats kan partnerskabets virksomheder levere, hvis de kan sikre meget højere grad af genanvendelse og cirkulær økonomi og dermed mindre mængder affald og spildevand.

Man vurderer således, at en mere cirkulær økonomi, hvor affald indgår som råstoffer i lukkede produktionskredsløb, kan reducere CO2-udledningerne med syv-ni millioner ton i 2030, 70 procent heraf i form af globale reduktioner.

Foruden at vise vejen for en cirkulær økonomi har man »visionen at genanvende 90 procent af alt affald i 2030 og skabe en energi- og klimaneutral vandsektor i 2030.«

At bane vejen for disse visioner kræver af politikerne, at man indfører producentansvar i affaldssektoren, og at man via grønne offentlige indkøb og nye standarder sikrer et marked for genanvendte materialer, påpeger partnerskabet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Selvfølgelig.

Som i så mange andre sammenhænge, mangler der blot opbakning fra fodslæbende politikere, der hverken er innovative eller omstillingsparate.

Ete Forchhammer

.. de fodslæbende politikere er valgt af fodslæbende folk. Valgresultatet i juni ser fra mine vinduer og der hvor jeg kan købe ind, ikke ud til at bli' omsat til ret megen handling...

Hvis den grønne løsning er billigere, så skal det fodslæbende folk nok slå til i hurtigt tempo!

Gunner Boye Olesen

Klimapartnerskabet har glemt lokale deltagelse. Partnerskabet foreslår at placering af landmøller, solcelleparker og biogas overlades til kommuner, som så skal sikre at den nødvendige plads stilles til rådighed. På den måde vil konflikterne over placeringer fortsætte og udbygningen bliver både dyrere og langsommere end ved at tage lokale initiativer med og sikre lokal værdiskabelse,

Forslaget om at ny højspændingsledninger skal ”understøttes af effektive beslutningsprocesser” er heller ikke noget, der giver opbakning til den grønne omstilling.

De vil også fortsætte ”teknologineutrale udbud”, som gør det svært for lokale at være med.

Endelig er forslaget dyrt: 5000 kr/husstand per år er for meget for den nemme del af omstillingen, som energiforsyningen jo er. Måske er det deres CO2-opsamling, biobrændsler og energiøer, der driver prisen op?

Det kan gøres bedre.

Morten Poulsen

"biomasse i form af træflis, træpiller, brænde og halm (...) skal ifølge anbefalingerne reduceres en smule i 2030, men vil dog stadig være den største enkeltkilde i forsyningssystemet til den tid."

Så en ren skrivebordsøvelse hvad angår opvarmning?

"mere cirkulær økonomi, hvor affald indgår som råstoffer i lukkede produktionskredsløb, kan reducere CO2-udledningerne med syv-ni millioner ton i 2030"

Men intet udvidet krav om robusthed og reparerbarhed af forbrugsvarer? Eller pant på emballage?

Mette Simonsen

Hvad med atomkraft; er der slet ikke tænkt i de baner? Der er ganske meget forskning i gang på området, Information har selv bragt flere artikler om emnet på det seneste.

Torben K L Jensen

Alt for dyrt Mette og tager for lang tid udover det er en stor dybkoger der varmer vandet op til temperaturer der ødelægger omgivelsernes økosystem og biodiversitet.

@ Mette Simonsen,

Alle steder, hvor a-kraft drives på kommerciel basis, f.eks. flere steder i Sverige og Tyskland, er de private aktionærer sprunget fra. Se blot på giganterne som f.eks. E-On og NWE

Og uden enorme investeringer til ringe afkast, kan a-kraft ikke drives uden subsidier. Problemet med aktionærerne er, at investeringerne i alt andet - f.eks. vind-, terma- og solkraft er meget lavere, Og derfor er det langt billigere at producere 1 kW på denne måde, og det er jo kW man sælger videre.

Jeppe Lindholm

Skal vi flise endnu mere af de private danske skove og læhegn langs landlige veje og skel mellem marker og afbrænde det i fjernvarmeværker? Her i det Sønderjyske er kilometervis af levende hegn, samt store arealer af privat skov slået ned og hakket i småstykker og sendt af sted til bæredygtig afbrænding.

- Læhegn og skov som har stået der i over 50-70 år er med et blevet fjernet.

Flis er ikke bæredygtigt, kun hvis det er et biprodukt af anden produktion, at lave flis for flisets skyld er helt misforstået, og giver os kun ringere biodiversitet, både her hjemme og i udlandet.

Ligeså bliver der importeret alverdens lyssky flis, som både er skovet ulovligt eller f.eks. også forurenet med radioaktivitet fra skovene i Hviderusland, Ukraine m.fl.

Flis er ikke grønt ej heller vejen!