Læsetid: 9 min.

Energisektoren melder ud: Klimamålet kan nås – hvis vi starter nu

Midt i den eskalerende coronakrise gør de første offentliggjorte anbefalinger fra de 13 klimapartnerskaber i erhvervslivet det klart, at der er brug for handling med det samme for at nå de ambitiøse danske klimamål i 2030
En rapport fra energi- og forsyningssektoren viser, hvordan sektoren kan reducere sine CO2-udledninger med hele 95 procent i 2030. Det kræver, at dagens elproduktion fra havvindmøller seksdobles, hvilket svarer til, at halvdelen af Danmarks elektricitet i 2030 kommer fra havvind.

En rapport fra energi- og forsyningssektoren viser, hvordan sektoren kan reducere sine CO2-udledninger med hele 95 procent i 2030. Det kræver, at dagens elproduktion fra havvindmøller seksdobles, hvilket svarer til, at halvdelen af Danmarks elektricitet i 2030 kommer fra havvind.

Kasper Løftgaard

17. marts 2020

En regering hårdt presset af coronaepidemien nedtonede mandag offentliggørelsen af de længe ventede anbefalinger fra de i alt 13 klimapartnerskaber, som statsminister Mette Frederiksen (S) etablerede i november.

Så vidt Information erfarer, er næsten alle rapporter fra erhvervslivets branchepartnerskaber i hus hos Erhvervsministeriet og Klimaministeriet. Tre af rapporterne var tilgængelige mandag middag. Det drejer sig om de tre partnerskaber for energi- og forsyningssektoren, byggeri- og anlægssektoren samt sektoren for affald, vand og cirkulær økonomi, som alle betoner store muligheder for en grøn omstilling, der kan sikre det danske klimamål om 70 procents CO2-reduktion i 2030.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Jensen
  • Ejvind Larsen
  • Dorte Sørensen
Torben Jensen, Ejvind Larsen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Selvfølgelig.

Som i så mange andre sammenhænge, mangler der blot opbakning fra fodslæbende politikere, der hverken er innovative eller omstillingsparate.

Ete Forchhammer

.. de fodslæbende politikere er valgt af fodslæbende folk. Valgresultatet i juni ser fra mine vinduer og der hvor jeg kan købe ind, ikke ud til at bli' omsat til ret megen handling...

Gunner Boye Olesen

Klimapartnerskabet har glemt lokale deltagelse. Partnerskabet foreslår at placering af landmøller, solcelleparker og biogas overlades til kommuner, som så skal sikre at den nødvendige plads stilles til rådighed. På den måde vil konflikterne over placeringer fortsætte og udbygningen bliver både dyrere og langsommere end ved at tage lokale initiativer med og sikre lokal værdiskabelse,

Forslaget om at ny højspændingsledninger skal ”understøttes af effektive beslutningsprocesser” er heller ikke noget, der giver opbakning til den grønne omstilling.

De vil også fortsætte ”teknologineutrale udbud”, som gør det svært for lokale at være med.

Endelig er forslaget dyrt: 5000 kr/husstand per år er for meget for den nemme del af omstillingen, som energiforsyningen jo er. Måske er det deres CO2-opsamling, biobrændsler og energiøer, der driver prisen op?

Det kan gøres bedre.

Morten Poulsen

"biomasse i form af træflis, træpiller, brænde og halm (...) skal ifølge anbefalingerne reduceres en smule i 2030, men vil dog stadig være den største enkeltkilde i forsyningssystemet til den tid."

Så en ren skrivebordsøvelse hvad angår opvarmning?

"mere cirkulær økonomi, hvor affald indgår som råstoffer i lukkede produktionskredsløb, kan reducere CO2-udledningerne med syv-ni millioner ton i 2030"

Men intet udvidet krav om robusthed og reparerbarhed af forbrugsvarer? Eller pant på emballage?

Mette Simonsen

Hvad med atomkraft; er der slet ikke tænkt i de baner? Der er ganske meget forskning i gang på området, Information har selv bragt flere artikler om emnet på det seneste.

Torben Jensen

Alt for dyrt Mette og tager for lang tid udover det er en stor dybkoger der varmer vandet op til temperaturer der ødelægger omgivelsernes økosystem og biodiversitet.

@ Mette Simonsen,

Alle steder, hvor a-kraft drives på kommerciel basis, f.eks. flere steder i Sverige og Tyskland, er de private aktionærer sprunget fra. Se blot på giganterne som f.eks. E-On og NWE

Og uden enorme investeringer til ringe afkast, kan a-kraft ikke drives uden subsidier. Problemet med aktionærerne er, at investeringerne i alt andet - f.eks. vind-, terma- og solkraft er meget lavere, Og derfor er det langt billigere at producere 1 kW på denne måde, og det er jo kW man sælger videre.

Jeppe Lindholm

Skal vi flise endnu mere af de private danske skove og læhegn langs landlige veje og skel mellem marker og afbrænde det i fjernvarmeværker? Her i det Sønderjyske er kilometervis af levende hegn, samt store arealer af privat skov slået ned og hakket i småstykker og sendt af sted til bæredygtig afbrænding.

- Læhegn og skov som har stået der i over 50-70 år er med et blevet fjernet.

Flis er ikke bæredygtigt, kun hvis det er et biprodukt af anden produktion, at lave flis for flisets skyld er helt misforstået, og giver os kun ringere biodiversitet, både her hjemme og i udlandet.

Ligeså bliver der importeret alverdens lyssky flis, som både er skovet ulovligt eller f.eks. også forurenet med radioaktivitet fra skovene i Hviderusland, Ukraine m.fl.

Flis er ikke grønt ej heller vejen!