Læsetid: 2 min.

Fiktionen kan gøre os mere klimabevidste – og måske endda aktivistiske

Bøger og film om klimakrisen kan gøre læsere og seere mere bevidste om konsekvenserne heraf og dermed potentielt mere handlingsvillige i forhold til den grønne omstilling. Genren hedder klimafiktion, og den fortæller postdoc Gregers Andersen om i ugens afsnit af Informations klimapodcast ’Den grønne løsning’
Bøger og film om klimakrisen kan gøre læsere og seere mere bevidste om konsekvenserne heraf og dermed potentielt mere handlingsvillige i forhold til den grønne omstilling. Genren hedder klimafiktion, og den fortæller postdoc Gregers Andersen om i ugens afsnit af Informations klimapodcast ’Den grønne løsning’

Sofie Holm Larsen

31. marts 2020

Kan det gavne klimaet at se Netflix eller låne en bog på biblioteket? Måske. I hvert fald hvis genren er klimafiktion. 

Klimafiktion er en fællesbetegnelser for de værker, der beskæftiger sig med klimaforandringerne og deres konsekvenser for os mennesker, og den verden vi lever i.

Forskning viser, at genren kan gøre læsere og seere mere bevidste om klimakrisen og dermed også potentielt mere handlingsvillige i forhold til at afbøde den. 

Det fortæller postdoc Gregers Andersen fra Stockholm Universitet, der forsker i klimafiktion, om i denne uges afsnit af Informations klimapodcast ’Den grønne løsning’. 

»Klimafiktion bruger det videnskabelige paradigme om global opvarmning i genrens plot og måder at forme verden på. Genren blev inkorporeret mere i løbet af 1970’erne og er siden accelereret i sin udbredelse,« siger han. 

Et idékatalog over løsninger 

Ifølge Gregers Andersen kan klimafiktionen være et »idékatalog« til den omfattende grønne omstilling, vi står over for. 

»Bøger og film om klimakrisen kan inspirere til forandring ved at rumme gode ideer til, hvordan omstillingen kan foregå, både teknologisk, på samfundsplan og eksistentielt. Der har været en forestillingskrise i forhold til, hvordan en bæredygtig verden kan se ud. Klimafiktionen kan hjælpe på vej her,« siger han. 

Ved at skildre dystopiske fremtidsscenarier fra en verden, hvor global opvarmning har ført til eksempelvis ressourceknaphed og klimaflygtninge, kan klimafiktionen endvidere gøre os opmærksomme på vigtigheden af at handle nu, mener Gregers Andersen.

»Fiktionen kan give os et indblik i en verden, hvor nogle kritiske tærskler er overskredet, og det er for sent at stoppe klimaforandringerne. Dermed bliver det en advarsel om ikke at overtræde de her tærskler,« siger han og fortsætter:

»På den måde håber jeg, at klimafiktion kan gøre os mere aktivitiske. Forskning viser, at det ofte er mennesker, som i forvejen er engagerede i klimakampen, der forbruger klimafiktion. På den måde er det lidt preaching for the choir. Men når filmene eksempelvis kommer på Netflix, kan man håbe, de når et bredere publikum.« 

Fiktionen har desuden nogle muligheder i forhold til at skildre klimakrisen og dens konsekvenser, som ikke er fagkundskaben forundt, påpeger Gregers Andersen.   

»FN’s klimarapporter og andre videnskabelige udgivelser kan lave fremskrivninger om konsekvenserne af menneskeskabte temperaturstigninger. Men de sætter ikke mennesker ind i den verden og gennemspiller plottet. Den menneskelige erfaring er vigtig for at forstå alvoren. Hermed kan fiktionen være enormt øjenåbnende – et hjælpemiddel til at reflektere og spekulere over potentielle fremtider.«

Gregers Andersen slutter af med et par anbefalinger til klimafiktion.

Han nævner først romanen The Icelovers fra 2009 af den canadisk forfatterinde, Jean McNeil. Romanen følger nogle arkitiske forskere i en tid, hvor verden er ramt af stadig flere pandemier på grund af klimaforandringerne.

»Meget relevant i disse coronatider,« som Gregers Andersen siger. 

Herudover mener han, at man bør læse The Wall af den britiske forfatter John Lanchester, der netop er udkommet. I den har Storbritannien sat en mur op for at skærme sig mod de mange klimaflygtninge.

»De to bøger giver nogle tankevækkende indblik i en verden, hvor vi ikke har fået modvirket klimaforandringerne,« siger Gregers Andersen. 

Bliv klogere på naturbaserede løsninger og andre løsninger på klimakrisen i Informations ugentlige klimapodcast ’Den grønne løsning’. Du kan lytte til podcasten her eller ved at søge på ’Den grønne løsning’ i din foretrukne podcastafspiller.

Klimapodcasten: Den grønne løsning

Vi står midt i en klimakrise, der kræver en massiv omstilling af vores samfund. Heldigvis har videnskaben mange bud på grønne løsninger. I Informations podcast om klima taler vi hver uge med en forsker, der måske har en del af svaret på, hvordan vi løser klimaudfordringerne.

Seneste podcasts

  • I den økonomiske genopretning kan mindre ulighed være med til at skabe et grønnere samfund

    26. juni 2020
    Verden er forandret, har statsminister Mette Frederiksen sagt. Spørgsmålet er så, hvordan vi genopretter den i en ny og grønnere udgave. Ifølge Inge Røpke er svaret større omfordeling mellem rig og fattig samt et opgør med BNP-vækst. Hun er professor i økologisk økonomi og denne uges gæst i Informations klimapodcast, Den grønne løsning
  • Det gode liv handler ikke kun om forbrug. Det kan udnyttes i den grønne omstilling

    16. juni 2020
    Med den viden, psykologien har om menneskelig adfærd, motivation og identitet er det muligt, i hvert fald et stykke af vejen, at forene den grønne omstilling med trivsel. Det fortæller forsker i bæredygtighedspsykologi Simon Elsborg Nygaard fra Aarhus Universitet om i denne uges afsnit af klimapodcasten ’Den grønne løsning’
  • Et borgerting kan hjælpe med en grøn genstart efter corona

    9. juni 2020
    Almindelige danskere skal komme med forslag til klimatiltag i et såkaldt borgerting, hed det i den klimalovsaftale, som et bredt politisk flertal indgik i vinter. Men borgertinget er endnu ikke oprettet. Borgernes input vil ellers være oplagte i debatten om grøn genstart postcorona, siger sociolog Anders Blok i ugens afsnit af Informations klimapodcast
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
  • Niels-Simon Larsen
  • Ejvind Larsen
Trond Meiring, Niels-Simon Larsen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer