Fiktionen kan gøre os mere klimabevidste – og måske endda aktivistiske

Kan det gavne klimaet at se Netflix eller låne en bog på biblioteket? Måske. I hvert fald hvis genren er klimafiktion. 

Klimafiktion er en fællesbetegnelser for de værker, der beskæftiger sig med klimaforandringerne og deres konsekvenser for os mennesker, og den verden vi lever i.

Forskning viser, at genren kan gøre læsere og seere mere bevidste om klimakrisen og dermed også potentielt mere handlingsvillige i forhold til at afbøde den. 

Det fortæller postdoc Gregers Andersen fra Stockholm Universitet, der forsker i klimafiktion, om i denne uges afsnit af Informations klimapodcast ’Den grønne løsning’. 

»Klimafiktion bruger det videnskabelige paradigme om global opvarmning i genrens plot og måder at forme verden på. Genren blev inkorporeret mere i løbet af 1970’erne og er siden accelereret i sin udbredelse,« siger han. 

Et idékatalog over løsninger 

Ifølge Gregers Andersen kan klimafiktionen være et »idékatalog« til den omfattende grønne omstilling, vi står over for. 

»Bøger og film om klimakrisen kan inspirere til forandring ved at rumme gode ideer til, hvordan omstillingen kan foregå, både teknologisk, på samfundsplan og eksistentielt. Der har været en forestillingskrise i forhold til, hvordan en bæredygtig verden kan se ud. Klimafiktionen kan hjælpe på vej her,« siger han. 

Ved at skildre dystopiske fremtidsscenarier fra en verden, hvor global opvarmning har ført til eksempelvis ressourceknaphed og klimaflygtninge, kan klimafiktionen endvidere gøre os opmærksomme på vigtigheden af at handle nu, mener Gregers Andersen.

»Fiktionen kan give os et indblik i en verden, hvor nogle kritiske tærskler er overskredet, og det er for sent at stoppe klimaforandringerne. Dermed bliver det en advarsel om ikke at overtræde de her tærskler,« siger han og fortsætter:

»På den måde håber jeg, at klimafiktion kan gøre os mere aktivitiske. Forskning viser, at det ofte er mennesker, som i forvejen er engagerede i klimakampen, der forbruger klimafiktion. På den måde er det lidt preaching for the choir. Men når filmene eksempelvis kommer på Netflix, kan man håbe, de når et bredere publikum.« 

Fiktionen har desuden nogle muligheder i forhold til at skildre klimakrisen og dens konsekvenser, som ikke er fagkundskaben forundt, påpeger Gregers Andersen.   

»FN’s klimarapporter og andre videnskabelige udgivelser kan lave fremskrivninger om konsekvenserne af menneskeskabte temperaturstigninger. Men de sætter ikke mennesker ind i den verden og gennemspiller plottet. Den menneskelige erfaring er vigtig for at forstå alvoren. Hermed kan fiktionen være enormt øjenåbnende – et hjælpemiddel til at reflektere og spekulere over potentielle fremtider.«

Gregers Andersen slutter af med et par anbefalinger til klimafiktion.

Han nævner først romanen The Icelovers fra 2009 af den canadisk forfatterinde, Jean McNeil. Romanen følger nogle arkitiske forskere i en tid, hvor verden er ramt af stadig flere pandemier på grund af klimaforandringerne.

»Meget relevant i disse coronatider,« som Gregers Andersen siger. 

Herudover mener han, at man bør læse The Wall af den britiske forfatter John Lanchester, der netop er udkommet. I den har Storbritannien sat en mur op for at skærme sig mod de mange klimaflygtninge.

»De to bøger giver nogle tankevækkende indblik i en verden, hvor vi ikke har fået modvirket klimaforandringerne,« siger Gregers Andersen. 

Bliv klogere på naturbaserede løsninger og andre løsninger på klimakrisen i Informations ugentlige klimapodcast ’Den grønne løsning’. Du kan lytte til podcasten her eller ved at søge på ’Den grønne løsning’ i din foretrukne podcastafspiller.