Nyhed
Læsetid: 4 min.

Forskere på KU har analyseret en hel masse tis – og fundet frem til noget vigtigt

Vi går alle sammen rundt med en personlig signatur i urinen, der afslører, hvor sundt vi lever – og derigennem også hvilket samfundslag, vi formentlig tilhører. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet. Livsstilsanalyserne af tis kan potentielt være med til at forbedre folkesundheden
Gennem analyse af urinprøver kan forskerne blive klogere på, hvilken næring forskellige befolkningslag mangler – og det kan gøre det muligt at udvikle nye fødevareprodukter, som henvender sig specielt til dem. »Det er vigtigt at vide, hvilken sammenhæng der er mellem indkomst og kostmønstre, så vi eksempelvis kan blive klogere på, hvilke næringsstoffer den fattigste del af samfundet mangler,« siger Alessia Trimigno, postdoc på Foodomics Lab på Københavns Universitet.

Gennem analyse af urinprøver kan forskerne blive klogere på, hvilken næring forskellige befolkningslag mangler – og det kan gøre det muligt at udvikle nye fødevareprodukter, som henvender sig specielt til dem. »Det er vigtigt at vide, hvilken sammenhæng der er mellem indkomst og kostmønstre, så vi eksempelvis kan blive klogere på, hvilke næringsstoffer den fattigste del af samfundet mangler,« siger Alessia Trimigno, postdoc på Foodomics Lab på Københavns Universitet.

Ivan Riordan Boll

Indland
10. marts 2020

Tis er ikke bare tis. Det er også en markør for social og økonomisk status.

Det viser et nyt studie fra Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet, hvor forskere for første gang har påvist, at fattige og riges forskellige kostvaner afsætter et slags personligt fingeraftryk i stofskiftet, som kan spores i deres urin.

Hvor den mere velstående del af samfundet spiser fuldkorn, grøntsager og mørk chokolade, udgøres de fattigste borgeres madplan i højere grad af salte fødevarer med lavt proteinhold og mange tilsætningsstoffer.

Og den forskel i kosten kan måles i urinen, der altså potentielt kan afsløre, hvilken socioøkonomisk klasse dens ejer tilhører.

»Det mest opsigtsvækkende ved studiet er, at vi på tværs af køn, etnicitet og nationalitet kunne udskille dem, der tjener mere fra dem, der tjener mindre – udelukkende på baggrund af deres urin,« siger Alessia Trimigno, postdoc på Foodomics Lab på Københavns Universitet og medforfatter til det nye studie.

I studiet, der er udgivet i tidsskriftet Molecular Nutrition and Food Research, har forskerne analyseret 2700 urinprøver fra 1300 personer fra de fem europæiske lande Finland, Storbritannien, Italien, Serbien og Litauen.

Forskerne har trukket data om indtægt fra EU’s statistikorganisation EUROSTAT og har så taget urinprøver fra borgere med samme alder og køn, der tilhører henholdsvis det fattigste og rigeste lag i de fem lande. De har altså benyttet et relativt fattigdomsbegreb.

»Det er virkelig interessant, at vi på den måde går rundt med en personlig signatur i urinen. Den kan gøre os klogere på mange ting. Og det er en mere præcis måde at måle kosten på, for vi ved fra forskningen, at folk ofte over- eller underrapporterer, når de selv skal angive, hvad de spiser i hverdagen,« siger Alessia Trimigno.

Den nye forskning er interessant, vurderer Ulrik Kræmer Sundekilde, der er adjunkt på Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet og ikke selv har medvirket i studiet.

»Det er et stort setup med mange forsøgspersoner. Det gør konklusionerne mere troværdige. Forskerne finder både interessante forskelle i, hvad der bliver spist på tværs af de fem undersøgte lande, men også kønsforskelle. Og så er der forskellene i forhold til økonomisk status,« siger han og fortsætter:

»Det er ganske spændende, hvis man køber præmissen om, at dem med mange penge køber andre madvarer end de dårligst økonomisk stillede. På populationsniveau, altså for hele befolkningsgrupper, er den sammenhæng ret stærk, og derfor giver det god mening, at man kan måle det i urinen.«

Sladrehanke i vores urin

Tis ændrer sig hele tiden, alt efter hvad man spiser og hvordan ens helbred er. Det er det, der gør det til et så præcist statusbillede på menneskekroppens tilstand.

Årsagen er de tusindvis af såkaldte metabolitter, som findes i alle kropslige væsker, heriblandt urinen, fortæller Alessia Trimigno. Metabolitterne er restprodukter fra kroppens forbrænding.

»De er en slags sladrehanke, der fortæller en masse om et menneskes kostvaner, sundhedstilstand og anlæg for forskellige sygdomme. Vi ved, at metabolitterne kan fortælle os lang mere om et menneskes helbred end gener. Men vi har brug for mere viden om dem,« siger hun.

I dag kender forskere kun til én procent ud af de titusinder forskellige metabolitter, som eksisterer.

Ved at analysere metabolitterne i de indsamlede urinprøver har forskerne bag det nye studie fundet højere koncentrationer af de to stoffer citronsyre og hippursyre hos de rigeste mennesker sammenlignet med de fattigste. Et lavt indhold af de to syrer i kroppen skyldes blandt andet mangel på frugt, grønt, protein og fuldkorn.

Alessia Trimigno understreger, at man ikke med 100 procents sikkerhed altid kan fastslå social og økonomisk status baseret på urin. Der kan være undtagelser i kostmønstre, og en velstående person kan eksempelvis også godt have et lavt indhold af citron- og hippursyre.

»De analyserede metabolitter kan jo også være relateret til andet, vi endnu ikke kender til. Men vores studie viser en ret tydelig sammenhæng mellem hvad, der bliver spist, og urinen. Og der er også en ret klar sammenhæng mellem indkomstgrupper og kost. Mindre velstillede har eksempelvis ikke altid råd til frugt og grøntsager,« siger hun.

– Hvis jeg sendte en urinprøve ind, kunne I så konkludere, hvilken klasse jeg tilhører?

»Vi kunne i hvert fald fortælle, om du har en sund eller usund diæt. Og vi ved, at der generelt er en sammenhæng mellem kostmønstre og socioøkonomisk status. Så et forsigtigt gæt kunne vi nok godt komme med,« siger Alessia Trimigno.

Studiet bidrager med vigtig ny viden, mener Ulrik Kræmer Sundekilde fra Aarhus Universitet. Der er tidligere lavet lignende forskning på underernærede børn i Brasilien, hvor nogle af de samme metabolitter blev målt i urinen, fortæller han. Men sammenhængen er ikke bevist i en voksen befolkning på tværs af landegrænser før. 

»Der er skal mere end en urinprøve til at vurdere, hvilke næringsgrupper forskellige indkomstgrupper mangler i deres kost. Men det her er et vigtigt skridt på vejen. Og forskningen kan også bruges til at lave bedre undersøgelser af kostmønstre, fordi man ikke er afhængig af, at forsøgspersonerne er helt præcise, når de rapporter, hvad de spiser. Det er et vigtigt værktøj for os forskere,« siger Ulrik Kræmer Sundekilde.

Til gavn for folkesundheden

Ambitionen med det nye studie er langt mere end en livsstilsanalyser af urinprøver, fortæller Alessia Trimigno.

Ved at blive klogere på, hvilken næring forskellige befolkningslag mangler, er det muligt at udvikle nye fødevareprodukter, som henvender sig specielt til dem. Det nye studie er en del af det europæiske forskningsprojekt CHANCE, hvis formål netop er dette.

»Det er vigtigt at vide, hvilken sammenhæng der er mellem indkomst og kostmønstre, så vi eksempelvis kan blive klogere på, hvilke næringsstoffer den fattigste del af samfundet mangler,« siger Alessia Trimigno.

»Kun sådan er det muligt at udvikle nye produkter, som giver den næring og sundhed, der er brug for, uden at koste en masse penge. Og det ville jo virkelig kunne forbedre helbredet for mange mennesker.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

"Mindre velstillede har eksempelvis ikke altid råd til frugt og grøntsager,« siger hun."
og senere
"»Kun sådan er det muligt at udvikle nye produkter, som giver den næring og sundhed, der er brug for, uden at koste en masse penge"

Man kunne også bare sørge for at de fattigste havde råd til frugt og grønt eller mulighed for at dyrke det selv, istedet for at opfinde nye produkter!

Randi Christiansen, Søren Andersen, Carsten Nørgaard, Ete Forchhammer , Viggo Okholm, Peter Beck-Lauritzen, Kim Øverup, Thomas Tanghus, Erik Winberg, Nick Vikander, ingemaje lange, Sven Felsby, Søren Dahl, Ib Gram-Jensen, Carsten Svendsen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

Hvis man afskaffede fattigdommen, så behøvede man ikke alt det pis!
Men da de fattige åbenbart er et af de bærende elementer i det kapitalistiske samfund, ender det jo nok med et billigt og klimavenligt europæisk modtræk til den amerikanske "klor-kylling", så fattigdommen kan opretholdes.

Søren Andersen, Carsten Nørgaard, Peter Beck-Lauritzen, Thomas Tanghus, Erik Winberg, ingemaje lange, P.G. Olsen, Ib Gram-Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Henrik Bjerre

Gulerødder, rødbeder, løg, hvidkål og æbler er rasende billige. Produkterne er der, men mange vil ikke spsie dem og ligger som de selv har .... spist.

Ole Schwander, Claus Nielsen, lars søgaard-jensen, Søren Kristensen, olivier goulin, Carsten Bjerre, Kenneth Krabat, Peter Beck-Lauritzen, Henrik Leffers og Torben Arendal anbefalede denne kommentar

Det lyder som en meget omstændelig måde at finde ud af noget vi godt viste i forvejen.

Nogle få basale grøntsager, som gulerødder og løg, er billige, men skal der variation til med mange slags, er det straks nogle andre priser. Det samme gælder frugt. Og variation skal der til, ikke bare for oplevelsens skyld, det er også meget vigtigt af hensyn til ernæringen. Hvis man tager et eksempel, så foreslås det jævnligt, at erstatte ris med blomkål. Men blomkål er betydeligt dyrere end ris, og skal man mætte en familie på denne måde, vil det kunne mærkes meget tydeligt på madbudgetet. Hvis man vil forbedre folkesundheden, er billigere grøntsager en af de mest oplagte metoder.

Kenneth Krabat, Ete Forchhammer , Lise Lotte Rahbek og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Men uanset det her er spændende og der snakkes om for dyre frugt-og grøntsager, men reelt set er alle grøntsager og frugt billigere at spise fremfor billig slik.marmelade,øl og sodavand og så disse cigaretter. Grøntsager og frugt er også billigere end rundstykker og franskbrød fra bageren
Det er også et spørgsmål om ansvar og indsigt.

Ole Schwander, Carsten Bjerre og Claus Bødtcher-Hansen anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

Hvis man satte madmomsen på grøntsager ned?

Kenneth Krabat

Åh, kom jeg til at sige "madmoms"? Det var en fejl. Momsen på mad er den samme som på cigaretter og ølkohol.

Søren Kristensen

Problemet omkring grøntsager er ikke prisen, men tilberedningen. Det tager tid og kræver op til flere køkkenredskaber at fremstille et sundt grønsagsmættet måltid. I øvrigt er det langtfra alle der ved hvordan man gør. Især socialt udsatte unge er hårdt ramt af uvidenhed, når det kommer til den grønne gastronomi. Omvendt tager det ingen tid at stege en pølse eller varme en cowboytoast. Men vi kunne selvfølgelig begynde med at uddele små primus-gasblus og et grydesæt til de hjemløse, samt en pixi-vejledning til fx. fem nemme og velsmagende grøntsagsretter. Herefter er det bare om at komme igang med at skrælle.

Lise Lotte Rahbek

Jeg tillader mig lige at henlede opmærksomheden på, at det IKKE drejer sig om danske forhold selvom undersøgelsen delvis er dansk:
"I studiet, der er udgivet i tidsskriftet Molecular Nutrition and Food Research, har forskerne analyseret 2700 urinprøver fra 1300 personer fra de fem europæiske lande Finland, Storbritannien, Italien, Serbien og Litauen."

Jeg ved ikke hvordan adgangen til frugt og grønt er i de lande eller hvad priserne er eller hvad traditionerne for grøntindtag er. Det står der ikke noget om

Ole Schwander

Søren Kristensen - " Især socialt udsatte unge er hårdt ramt af uvidenhed, når det kommer til den grønne gastronomi."

Det er rigtigt. Men man kan vel også sige, de er ramt af ligegyldighed.

Det kunne være interessant at undersøge hvem, der bruger flest penge i grillen, pølsevognen, shawarmabaren og slikbutikken - middelklassen/velhavende eller de 'fattige' ...

Ole Schwander

Carsten Svendsen – "Men da de fattige åbenbart er et af de bærende elementer i det kapitalistiske samfund". Ikke forstået. Er der så ikke fattige i et kommunistisk/socialistisk/øko-et-eller-andet-fællesskabs samfund?

Carsten Svendsen

@Ole Schwander
Jeg formoder, at vi er enige om, at Danmark er et rigt land, hvor der ikke behøves at være fattige.
Kig lige her:
https://enhedslisten.dk/temaer/der-er-raad