Læsetid: 4 min.

Forskere har sporet 40 mutationer af coronavirus – alene på Island

Det islandske genetikfirma DeCode Genetics har sporet 40 mutationer af coronavirus på Island. Et sandsyligt scenarie er, at virussen udvikler sig til at blive mere smitsom, men mindre farlig for dem, der bliver ramt, vurderer dansk virolog
Sundhedspersonale i Portugal venter på at teste borgere for COVID-19. Det er ved hjælp af at teste, at Island har undersøgt en række borgere og fundet forskellige mutationer af coronavirus.

Sundhedspersonale i Portugal venter på at teste borgere for COVID-19. Det er ved hjælp af at teste, at Island har undersøgt en række borgere og fundet forskellige mutationer af coronavirus.

Rodrigo Antunes

24. marts 2020

De islandske sundhedsmyndigheder har fundet 40 mutationer af coronavirus blandt smittede i landet. En enkelt person har vist sig at være inficeret med to varianter af ny coronavirus.

Sundhedsmyndighederne har i samarbejde med det private genetikfirma DeCode Genetics testet 9.768 personer for coronavirus. Men man har ikke kun testet for infektion af coronavirus. Man har også foretaget en fuld gensekventering af de infektioner, der er fundet.

»Vi kan se, hvordan virus muterer,« forklarer Kári Stefánsson, direktør i DeCode Genetics til Information.

»Vi har fundet 40 islandspecifikke mutationer i virus. Vi har fundet en person, der havde en blanding af virus. Vedkommende havde virus fra før og efter mutationen, og de eneste infektioner, der kan spores tilbage til denne person, er den muterede virus.«

Ud over at hjælpe de islandske sundhedsmyndigheder med at foretage tests har DeCode Genetics foretaget gensekventeringerne af de konstaterede tilfælde af coronavirus – både de tilfælde, der er konstateret af myndighederne og de tilfælde, der er fundet af firmaet selv.

På den måde har man detaljeret været i stand til at spore smittens spredning i det lille islandske samfund, der har lidt over 364.000 indbyggere.

De mange mutationer på Island overrasker ikke professor og virolog Allan Randrup Thomsen fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet.

»Coronavirus er kendt som en virus, der kan mutere rimelig heftigt. Vi har set rapporter om varianter fra Kina allerede. På den måde passer det godt med, hvad man vil forvente,« siger han.

DeCodes gensekventering har kortlagt tre smittegrupperinger, fortæller Kári Stefánsson fra DeCode Genetics:

»Vi har generne fra mere end 400 infektioner. Det interessante ved den sekventering er, at vi kan spore, hvor virus kom fra. Nogle kom fra Østrig. Der er en anden type fra folk, der blev inficeret i Italien. Og der er en tredje type virus fundet i personer, der blev inficeret i England. Syv personer havde været til en fodboldkamp i England.«

I alt er der fundet 473 smittede personer på Island siden den 28. februar, hvor det første tilfælde blev opdaget. En enkelt person er død, og 12 er indlagt.

De islandske sundhedsmyndigheder har testet samtlige af de personer, der enten udviste symptomer, var syge eller var i risikogruppen for coronavirus.

Derudover har DeCode Genetics testet 5.571 personer, der ikke udviste symptomer på sygdommen, og som ikke var i risikogruppen, men som meldte sig frivilligt til at blive testet. Genetikfirmaet har fundet 48 tilfælde af coronavirus, hvor den testede person ikke udviste symptomer af nogen art.

Firmaet forventer at offentliggøre resultaterne af deres undersøgelser af coronavirus og dele data om gensekventeringerne.

»Vi har delt alle resultater løbende med de islandske sundhedsmyndigheder og vil lægge alle sekventeringerne i en international database hurtigst muligt,« siger Kári Stefánsson.

Professor Allan Randrup Thomsen har endnu ikke selv haft adgang til at se de islandske data, men vurderer, at resultaterne som beskrevet »giver god mening«.

»Det er interessant med de 40 specifikke varianter, der falder i tre clusters, der kan føres tilbage til specifikke smittekilder. Som virolog er det jo meget spændende, at man kan begynde at se, hvilke smitteveje der er. Det er også noget, som vi efterfølgende i epidemien vil komme til at se meget mere til – den slags studier – fordi vi gerne vil se, hvordan virus udvikler sig,« siger Allan Randrup Thomsen.

Virologen forklarer, at det er helt efter bogen, at coronavirus muterer. Han forventer, at virussen på den lange bane vil udvikle sig til at være mere smitsom, men mindre sygdomsfremkaldende.

»Det ligner det mønster, som vi ser med influenza, og det kan vi jo godt leve med. Jeg siger ikke, at det er sådan, alle varianter bliver, men der er en tendens til, at det udvikler sig sådan. Det betyder, at virus kan smitte mere, fordi den er bedre tilpasset, men det er ikke de sygdomsfremkaldende virusvarianter, der overlever. Det er de varianter, der giver mindre sygdom.«

Professor Allan Randrup Thomsen forventer, at der vil komme flere lignende studier, efterhånden som pandemien udvikler sig. Han kender til firmaet bag undersøgelsen og hæfter sig ved, at undersøgelsen er sket i samarbejde med de islandske sundhedsmyndigheder:

»Islændingene har i mange år levet højt på, at de har en lille velkarakteriseret population. Det har de brugt til at lave genetiske analyser af mange forskellige sygdomme, så jeg er sikker på, at det er kvalitetsarbejde.«

Chefepidemiolog på Island Thorolfur Gudnason forventer, at forskningsresultaterne kan vise sig overordentligt gavnlige over hele verden.

»Vi forventer, at hele arbejdet med at teste store dele af befolkningen vil give viden, der kan bidrage til verdens indsats mod denne pandemi,« sagde han fredag ved et pressemøde i Reykjavik.

Også María Mjöll Jónsdóttir fra det islandske udenrigsministerium forklarer, at det er meningen, at de islandske resultater skal bruges internationalt:

»Data, der er indsamlet ved screeningen, har allerede vist sig uvurderlig i risikohåndteringen og beslutningerne i forhold til epidemien. Vi mener, at disse data kan være nyttige for andre lande, der har problemer med at estimere niveauet for spredningen i samfundet,« skriver María Mjöll Jónsdóttir til Information.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Flemming Berger
  • Katrine Damm
  • Christian Mondrup
  • Alvin Jensen
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Erik Karlsen
  • Finn Jakobsen
  • David Zennaro
  • Anker Heegaard
  • Tommy Clausen
  • Jakob Trägårdh
  • Gert Romme
  • Gunna Hölludottir
  • Steffen Gliese
Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Katrine Damm, Christian Mondrup, Alvin Jensen, Maj-Britt Kent Hansen, Erik Karlsen, Finn Jakobsen, David Zennaro, Anker Heegaard, Tommy Clausen, Jakob Trägårdh, Gert Romme, Gunna Hölludottir og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Gunna Hölludottir

deCODE hedder også Íslensk Erfðargreining.

Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Gitte Loeyche og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar

Jeg har fået det indtryk, at islændingene foretrækker "i Island" fremfor "på Island,“ antageligvis fordi Island i de fleste sammenhænge omtales som et land, snarere end en ø.

Rolf Andersen

Ja, og Lolland, Jylland, Grønland, Sjælland ... og alle mulige andre 'lande'.

"-land" er bare en betegnelse for et område, det betegner ikke en stat, republik eller et fyrstendømme.

Og 'Island' er altså et temmelig præcist afgrænset geografisk område - som tilfældigvis også er en selvstændig stat siden 1944.

Så 'på' eller ''i' må afhænge af, om man henviser til det geografiske område eller staten. 'På' Sjælland (fordi det er en ø). 'I' Jylland (fordi det er en del af kontinental-europa). 'På' Bornholm og 'i' Sverige ...

Og så er vi ikke engang begyndt at tale om begrebet 'nation'. Bare tænk på det amerikanske 'The Indian Nation'. Og nej, det er ikke den Indiske stat, vi taler om ;)

Anne-Marie Krogsbøll

Nogen bud på, om man så bliver immun for alle disse 40 varianter, når man har haft én af dem?

I øvrigt tankevækkende: Denne historie er på forsiden rubriceret under "Indland"....

Eva Schwanenflügel, Ete Forchhammer og Søren Kristensen anbefalede denne kommentar
Gunna Hölludottir

Det er grammatisk korrekt at skrive, i Storbritannien, i Irland, i Island etc., fordi landene er selvstændige stater, selv om de er øer.