Analyse
Læsetid: 8 min.

Heunicke burde vide, at det er uklogt at hænge en topembedsmand ud i medierne på forkert grundlag

Sundhedsministeren og flere medier har hævdet, at Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm skulle have påstået, at WHO’s anbefaling om at teste aggressivt for coronavirus ikke gjaldt Danmark. Virkeligheden er en anden, og meget tyder på, at ministeren er ude i en ufin manøvre
I flere medier er det blevet udlagt, at Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm (tv.), skulle have sagt, at WHO’s anbefalinger om at teste mere for corona ikke var møntet på Danmark. Men det har han aldrig sagt, faktisk det modsatte. Alligevel fik det sundhedsminister Magnus Heunicke (S) (mf.) til at gå i rette med Brostrøm, om end Heunicke siden har forsøgt at nedtone uenigheden.

I flere medier er det blevet udlagt, at Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm (tv.), skulle have sagt, at WHO’s anbefalinger om at teste mere for corona ikke var møntet på Danmark. Men det har han aldrig sagt, faktisk det modsatte. Alligevel fik det sundhedsminister Magnus Heunicke (S) (mf.) til at gå i rette med Brostrøm, om end Heunicke siden har forsøgt at nedtone uenigheden.

Ida Marie Odgaard

Indland
28. marts 2020

Midt i den eskalerende coronakrise kastede sundhedsminister Magnus Heunicke (S) sig i denne uge ud i en konfrontation med en af sine absolut vigtigste embedsmænd, direktøren for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm.

I usædvanligt direkte vendinger kritiserede ministeren sin styrelsesdirektør. Medierne viderebragte den opsigtsvækkende kritik i et utal af artikler og radio- og tv-indslag. Men ser man nærmere på sagens substans, viser det sig, at væsentlige nuancer ikke er kommet frem.

Og det viser sig, at det måske ikke kun er Søren Brostrøm, men også Magnus Heunicke selv, der er grund til at kritisere.

Centralt i sagen står en strid om den teststrategi, som Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har anbefalet.

I et interview i P1 Morgen tirsdag gik Magnus Heunicke i rette med Søren Brostrøms udlægning af WHO’s anbefalinger. Ministeren var med egne ord »ikke tilfreds« med styrelsens hidtidige strategi om fortrinsvis at teste alvorligt syge. Han påpegede, at WHO’s generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus har opfordret til at teste »aggressivt« for coronavirus og karakteriserede det som en fejl, at Søren Brostrøm har sagt, at budskabet ikke var møntet på Danmark.

»Det er ikke korrekt,« sagde ministeren med henvisning til Søren Brostrøms udtalelser.

»Jeg har været direkte i dialog med WHO’s generaldirektør. Han sagde ALLE lande. Alle lande skal teste aggressivt. Der måtte jeg derfor sige, at vi skal være foran. Jeg måtte påtage mig det politiske ansvar.«

Der er bare ét problem: Søren Brostrøm har ikke påstået, at WHO’s anbefaling ikke gælder Danmark.

Søren Brostrøm udtalte sig om WHO’s anbefalinger i et interview i Berlingske den 18. marts. I artiklens underrubrik opsummerede avisen det sådan, at »når WHO understreger, at alle lande skal teste alle med symptomer på coronavirus, så gælder det ifølge Sundhedsstyrelsen ikke Danmark«.

Siden er Søren Brostrøms udtalelser blevet refereret i en række medier, hvor det er blevet udlagt, som om han har sagt, at udtalelserne »slet ikke« var »møntet på Danmark«, som eksempelvis Ekstra Bladet har formuleret det.

Også nyhedsbureauet Ritzau har taget Søren Brostrøm til indtægt for at have sagt, at opfordringen ikke var »møntet på Danmark«. Og det var ligeledes præmissen i P1 Morgens interview med Magnus Heunicke, hvor studieværten foreholdt ministeren, at Brostrøm har hævdet, at WHO’s opfordring »ikke var møntet på Danmark«.

Men hvis man læser interviewet i Berlingske fra den 18. marts, var det ikke helt det, Søren Brostrøm sagde. Tværtimod sagde han faktisk:

»Nej, det gælder alle lande. Også Danmark. Selvfølgelig skal vi teste, og selvfølgelig skal vi teste mere. Vi kan sikkert gøre det bedre.«

Blæst op?

Brostrøms budskab var et andet. Nemlig at medierne havde »blæst generaldirektørens citater for meget op«.

»Den udtalelse gik ikke på, at Danmark skulle teste alle, der kunne tænkes at have corona. Det er ikke det, WHO mener, og det ville heller ikke være hensigtsmæssigt. Det er den misforståelse, jeg gerne vil udrydde,« sagde Søren Brostrøm til Berlingske.

Hvad Brostrøm præcis mente med det, har formentlig stået uklart for mange. Umiddelbart lyder opfordringen fra WHO’s generaldirektør jo klar:

»Test, test, test. Test alle personer, der er mistænkt for at have coronavirus.«

Men djævlen ligger i detaljen, og kodeordet er i denne sammenhæng »mistænkt«. WHO har nemlig en officiel definition af »mistænkte tilfælde«.

Begrebet dækker for det første over patienter, som har befundet sig i et område med konstateret coronasmitte de seneste 14 dage, og som har »akut luftvejssygdom« – hvilket WHO nærmere bestemt definerer som »feber og mindst et tegn/symptom på luftvejssygdom, for eksempel hoste eller åndenød«.

For det andet patienter med akut luftvejssygdom, som har været i kontakt med en person, der er bekræftet eller formodet smittet med coronavirus inden for de seneste 14 dage. Og for det tredje patienter, som har »alvorlig« akut luftvejssygdom, som ikke fuldt ud kan forklares med en anden diagnose. »Alvorlig« betyder i den sammenhæng, at patienten er så hårdt ramt, at vedkommende har behov for at blive indlagt.

WHO’s udgangspunkt er, at alle patienter, der lever op til disse kriterier, skal testes. Men der er undtagelser. Når der er smittespredning i samfundet, og testkapaciteten er »utilstrækkelig«, bør man i stedet indføre »prioriteret« testning i sammenhæng med tiltag som isolation, der kan reducere smittespredningen, fremgår det af WHO’s officielle vejledning.

Ifølge organisationen bør man i den situation blandt andet prioritere at teste »folk, der er i risiko for at udvikle alvorlig sygdom og sårbare befolkningsgrupper« samt medarbejdere i sundhedssektoren, der udviser symptomer.

Det er netop en sådan prioritering, der har været den danske teststrategi, efter at sundhedsmyndighederne den 12. marts skiftede strategi fra inddæmning til afbødning.

På den ene side kan man altså kritisere, at strategien ikke lever op til udgangspunktet i WHO’s anbefaling. Men på den anden side har Søren Brostrøm en pointe, når han anfører, at WHO’s anbefaling er mindre sort-hvid, end den umiddelbart kan lyde.

Citerer selektivt

Når det i den danske offentlighed er blevet udlagt, som om Brostrøm påstod, at WHO’s anbefaling ikke var møntet på Danmark, skyldes det formentlig, at nogle af hans andre citater kan misforstås i den retning. I interviewet i Berlingske understregede Brostrøm nemlig, at udtalelserne fra WHO’s generaldirektør ikke var specifikt møntet på Danmark.

»Man skal ikke tolke det som, at det helt konkret gælder Danmark. Dr. Tedros (WHO’s generaldirektør, red.) adresserer en lang række lande i verden, som tester betydeligt mindre, end man bør gøre, og end vi gør i Danmark,« sagde han til Berlingske.

Isoleret set kan det godt komme til at lyde som en påstand om, at WHO’s anbefaling ikke gjaldt Danmark. Tilsyneladende var det også en risiko, Søren Brostrøm var bevidst om. I hvert fald gentog han over for Berlingske, at WHO’s anbefaling selvfølgelig også gælder Danmark.

»Jeg vil gerne gentage det for en sikkerheds skyld. Når WHO’s generaldirektør udtaler sig, så gælder det samtlige medlemslande i WHO – også Danmark,« sagde Søren Brostrøm, der selv er formand for WHO’s regionalkomité for Europa.

Det er altså kun ved at citere selektivt, man kan få det til at fremstå, som om Sundhedsstyrelsens direktør har hævdet, at WHO’s anbefaling ikke gjaldt Danmark.

Dermed er sagen selvsagt problematisk for medierne. Særligt i en tid, hvor WHO taler om en »infodemi« af misinformation og falske nyheder, og de traditionelle medier slår sig op på at have en højere troværdighed end alternative og sociale medier.

Sagen rejser også spørgsmål ved sundhedsminister Magnus Heunickes ageren. Det er muligt, at han bare er blevet forledt af mediernes udlægning af Søren Brostrøms udtalelser. Og efterfølgende har ministeren da også forsøgt at nedtone uenigheden, som han ved et pressemøde tirsdag kaldte »søgt«.

Men i så fald kan det undre, at ministeren ikke talte med sin styrelsesdirektør og fik misforståelsen udredt, inden han begyndte at undsige ham i medierne.

Gemt i bilag

I det hele taget kunne det se ud, som om Magnus Heunicke har ønsket at opskalere konflikten i offentligheden snarere end at nedtone den. I P1 Morgen uddelte Magnus Heunicke blandt andet også ris til Sundhedsstyrelsen for at have været imod det lovforslag, som blev hastevedtaget i sidste uge, og som giver ham som minister vidtgående beføjelser til egenhændigt at gribe ind i folks frihedsrettigheder for at minimere coronasmitten.

Sundhedsmyndighederne mente »ikke, at der var evidens, og at det var nødvendigt at gå så vidt på det tidspunkt«, forklarede ministeren.

»Men der er jeg da meget meget glad for, at vi havde is i maven og havde det mod, der skulle til for at handle. Netop fordi tid er en kritisk faktor, og at handle på forkant er så afgørende. Men det havde da været langt nemmere at træffe de beslutninger, hvis der var en entydig indstilling fra sundhedsmyndighederne om at gøre det.«

Bemærkelsesværdigt er det, at Magnus Heunicke her valgte at bruge en uoverensstemmelse mellem Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen imod styrelsen, efter at hans ministerium i første omgang havde forsøgt at undgå opmærksomhed omkring styrelsens indsigelser.

Som Information og Berlingske har afdækket, havde ministeriet nemlig ikke af egen drift oversendt den mail til Folketinget, hvor Søren Brostrøm kom med indsigelser imod lovforslaget. Og da tre Venstre-medlemmer efterspurgte Sundhedsstyrelsens vurdering, blev mailen af Sundhedsministeriet placeret i et længere bilag og sendt over til Folketinget kl 22.30, ganske kort før vedtagelsen af lovforslaget samme aften.

Resultatet var, at folketingsmedlemmerne ikke opdagede mailen fra Søren Brostrøm, før de et par dage senere blev gjort opmærksom på den af Information – hvorfor det for øvrigt også er en sandhed med modifikationer, når Magnus Heunicke i P1 Morgen lagde vægt på, at det var »et enigt Folketing plus regering«, der valgte at gå længere, end Sundhedsstyrelsen anbefalede.

Tilliden til myndigheder

Magnus Heunickes ageren efterlader rum for spekulation om hans motiver. Som sundhedsminister har han ansvaret for de danske sundhedsmyndigheders indsats i kampen mod coronavirus. Han modtager rådgivning fra sine styrelser, blandt andre Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed. Men det ændrer ikke på, at han som minister bærer ansvaret for de beslutninger, der træffes.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har gjort klart, at myndighederne nødvendigvis vil begå fejl, når de i al hast skal foretage drastiske skridt for at minimere smitten med coronavirus. Og efter alt at dømme er der begået fejl. Sundhedsmyndighederne var for længe om at indse, i hvor stort omfang virussen ville ramme Danmark, og mange mener, at langt flere bør testes for COVID-19, end man hidtil har gjort.

Søren Brostrøm har ubestrideligt en del af ansvaret for den danske indsats og de fejl, der måtte være begået, og det har han også påtaget sig. »Når jeg kigger tilbage på det, er der mange ting, hvor jeg ikke har været skarp nok og måske har undervurderet risikoen. Det indrømmer jeg ærligt og tager ved lære af,« sagde han eksempelvis ved myndighedernes daglige pressebriefing tirsdag.

Men Magnus Heunickes har ligeledes et ansvar – principielt større end Søren Brostrøm – for den danske indsats indtil videre. Og man kunne godt få den mistanke, at han er i gang med en manøvre, der har til formål at skyde også hans del af ansvaret over på Søren Brostrøm.

I så fald ville man kunne kritisere Magnus Heunicke for at udnytte den situation, at der i det danske embedsværk er en rodfæstet tradition for, at embedsmænd alene udtaler sig om deres fagområde og aldrig går imod deres minister. Selv hvis Søren Brostrøm måtte mene, at han har gode argumenter imod angrebet fra ministeren, ville det således være uhørt, hvis han indledte et modangreb.

For Magnus Heunicke er der i hvert fald to farer forbundet med en sådan manøvre.

For det første kan det hurtigt skabe problemer for en minister at lægge sig ud med sine embedsmænd. Det svækker naturligt nok deres loyalitet, som han er særligt afhængig af i en krisesituation som den aktuelle. Og det gælder selvfølgelig i særdeleshed, hvis ministeren hænger dem ud i offentligheden på et forkert grundlag.

For det andet risikerer han at rokke ved den store tillid til myndighedernes ageren under coronakrisen, som undersøgelser viser, at danskerne har. Og på et tidspunkt, hvor det er afgørende, at befolkningen følger anbefalingerne fra myndighederne, er det en stor risiko at løbe.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anne-Marie Krogsbøll

Du bliver ved med at ignorere, at der er delte meninger blandt eksperterne, Jesper.
MHt. "Men spørgsmålet er så, om vi skal lade folk, der ved hvad de snakker om, som har brugt hele deres professionelle liv på at studere ’spillet’, og som spiller det til hverdag. "

Det er disse eksperter, som groft undervurderede epidemien fra start, og som ikke kunne se det indlysende, som en stor del af os andre kunne se lysende klart: At vi var på vej med fuld fart mod katastrofen. De stirrede sig blinde på deres fine regnemodeller (sikkert med indbyggede økonomiske kalkuler - inkl. privatøkonomiske), de var ikke i stand til at tænke logisk ud af boksen, og se, hvad der var lige for næsen af dem, og var ikke i stand til at se, at corona havde egenskaber, som ikke passer i disse modeller for influenza. Det kunne vi andre tidligt se - ganske som Klods Hans.
https://www.berlingske.dk/samfund/hun-blev-kritiseret-for-sin-holdning-t...

Nu må SST så til også at rulle udmeldinger baglæns også mht. mundbind og masker. Igen svigtede sund fornuft og ærlighed overfor befolkningen. Der kommer flere og flere ekspertstemmer, som mener, at det kan være en god idé - hvis der altså var masker nok.

Jesper Frimann Ljungberg

@Anne-Marie Krogsbøll
"Jo, det er lykkedes i Kina at få det ned på et niveau, hvor man kan følge med. Hvorfor gør vi ikke det? Forslaget om at åbne op efter påske er idiotisk - vi taber det hele på gulvet. "

Men der er vi jo … I går var første dag, hvor 'døde+raske' oversteg antallet af nye indlagte. Det vil sige at antallet af indlagte lige nu ser ud som om den har nået i det mindste en midlertidig top.

Sundhedsstyrelsens udmelding er at vi ikke kan udrydde COVID 19, som man kunne med f.eks. SARS. Det er ikke dødelig nok, der er for mange der ikke bliver syge, men stadig smitter og vores immunforsvar kender den ikke, så vi bliver alle potentielt smittede, og vi har Det er sådan en mellemvare virus, med irriterende evner.
Så hvis man bruger Kina modellen.. så ja.. er det bare at sikre stilhed før stormen.. og ja.. så er der lige det med, at de metoder man bruger i Kina.. som at svejse dørene til folks hjem til, få læger og forskere, der siger regeringen imod til at forsvinde.

Så ja.. jeg foretrækker den Nordiske model, med en lods der fører skibet Danmark sikkert gennem de farlige farvand. Så kan det godt være du hellere vil have den Totalitære tilgang med en enerådig stærk diktator ved roret, der kun lytter til dem, der siger noget der falder sammen med vedkommendes interesser. Men det er ikke mig.

// Jesper

Anne-Marie Krogsbøll

Ja, det er SST's udmelding - andre mener noget andet, og SST har i mine øjne mistet troværdigheden.

Nu orker jeg ikke mere...

Jesper Frimann Ljungberg

@Anne-Marie Krogsbøll
Fint at du ikke stoler på SST, og man skal da også være kritisk, og ja de ramte ikke rigtigt med om COVID 19 kom til Danmark. Det gjorde en anden SARS jo f.eks. ikke, og på det tidspunkt var det nok bedste bud. Men der er skibarer i Østrig og man blev klogere på, at den her virus ikke er som dens søskende.
Men lige nu siger tallene altså at SST havde ret. Og regeringens panik nedlukning har, om end det så er en dyr fornøjelse, da også skubbet i den rigtige retning.

// Jesper

Anne-Marie Krogsbøll

Jeg forstår slet ikke din logik, Jesper. Du ignorerer jo fuldstændigt effekten af f.eks. grænselukningen, som SST ikke gik ind for. Du lader SST tage æren for de stærkt dæmpende effekter af denne. Hvordan kan du vide, at vi ville have disse positive effekter nu, hvis vi KUN havde gjort, hvad SST anbefalede? Og hvordan kan du vide, at vi ikke ville være endnu bedre stillet, hvis regeringen havde handlet noget før (det bebrejder jeg dem, at de ikke gjorde)?

HVIS regeringens tiltag trods alt har "skubbet i den rigtige retning", så har de vel været rigtige at gøre? Og vi ville have været meget værre stillede, hvis de IKKE havde gjort det?

Jo, man kunne sagtens have forudset skikatastrofen, ganske som vi var rigtigt mange, som gjordem og som vi højlydt forsøgte at advare imod. Et eksempel:
https://www.berlingske.dk/samfund/hun-blev-kritiseret-for-sin-holdning-t...

Jeg og andre skrev på et lige så tidligt tidspunkt hundredevis af desperate kommentarer om præcist dette. Hvorfor ingen rejserestriktioner? Hvorfor ikke obligatorisk karantæne, når man kom fra risikoområder? Hvorfor det tåbelige tiltag med, at man kun smitter, når man har symptomer? Hvorfor er der hverken hoved eller hale i de trufne foranstaltninger, når man ser på denne virus's skræmmende egenskaber? Ren idioti, hvad man eksperter da også siger.

Så spørgsmålet er, hvorfor SST IKKE kunne se det? Inkompetence eller bagtanker, vi ikke hører noget om (endnu)? Jeg kan ikke se, at der kan være andre forklaringer.

Anne-Marie Krogsbøll

https://politiken.dk/indland/art7735949/Jeg-ville-%C3%B8nske-at-vi-havde...

Kæmpe svigt fra myndighederne, at det arrangement fik lov at løbe af staplen.

Jesper Frimann Ljungberg

"Du ignorerer jo fuldstændigt effekten af f.eks. grænselukningen, som SST ikke gik ind for. Du lader SST tage æren for de stærkt dæmpende effekter af denne. Hvordan kan du vide, at vi ville have disse positive effekter nu, hvis vi KUN havde gjort, hvad SST anbefalede? "

Men grænserne er jo ikke lukkede.... det man har gjort er jo at lave en masse, fysisk interaktion mellem en kritisk samfunds ressource (politiet), og så folk der har for langt langt størstedelen har et valid indrejse hjemmel.
Det hedder symbolpolitik, der formodentlig fører til mere smitte.

https://www.tvsyd.dk/covid-19/29-personer-afvist-ved-soenderjysk-graense

Så 'grænselukningen' fører til øget fysisk interaction mellem en kritisk ressource i vores beredskab, politiet, som så skal have hansker, masker mv. som man mangler andre steder.
Og igen der er ingen videnskabelig evidens for at det virker, snarere tvært imod, som burde være klart ud fra ovenstående artikel.

"Og hvordan kan du vide, at vi ikke ville være endnu bedre stillet, hvis regeringen havde handlet noget før (det bebrejder jeg dem, at de ikke gjorde)? "

Hvad ville du så gøre ? Holde landet lukket ned i ekstra tid, så vi havde haft lukket samfundet i 2 måneder eller ? Så vi bruger samfunds ressourcerne før det er nødvendigt ?

Og du siger starten af februar, burde man have lukket grænserne, men smitten i Danmark kommer jo ikke fra Kina, den kommer fra Østrig og Italien og der var der ingen registrerede tilfælde før starten af Marts. Skal vi lukke grænserne hvergang der er et virus udbud nogen steder i verden ?

"HVIS regeringens tiltag trods alt har "skubbet i den rigtige retning", så har de vel været rigtige at gøre? Og vi ville have været meget værre stillede, hvis de IKKE havde gjort det?"

Men det koster jo ressourcer... alting har en pris.. vi er to i vores hustand, hvor jeg har en semi kritisk funktion, min kone har en kritisk. Det betyder at jeg må tage vare på ungerne, og derfor ikke er 100% på, hvilket koster på mit arbejde. Jeg skal agerer lærer, pædagog og arbejde og ... jeg falder i søvn når jeg putter. Og sådan er det lige nu for rigtig mange folk rundt omkring, man kører i et gear, som ikke holder i længden. Og samfundet er begyndt at knirke, folk er ved at være brugte, rundt omkring.

Der er helt sikkert ting der kunne have været gjort bedre, det er der altid. Men …. ja..

// Jesper

Anne-Marie Krogsbøll

Ja, jeg ville holde samfundet lukket, så længe det er nødvendigt.

Lige nu accelererer situationen i Sverige - 59 døde det seneste døgn. Tror du virkeligt, at det vil ende med at være billigere for samfundet i det lange løb, hvis de brænder helt sammen?

Hvad laver du privat?

Selvfølgelig er det rigtigt hårdt for mange nu - men har du ikke nogen sårbare/ældre/svage famliemedlemmer/venner/kollegaer, som potentielt dødsdømmes, hvis man slækker på bekæmpelsen?

Som jeg ser situationen kommer vi fra asken i ilden, hvis vi slapper af - det er ønsketænkning, at det kan lade sig gøre. Det kan det ikke foreløbig.

Hvad kan være vigtigere at bruge vore mange penge og meget velstand på end at redde så mange liv som muligt, Jesper? Hvad kan være vigtigere ned at beholde vore kære? Direktørlønninger i halv-milliard-klassen? Firhjulstrækkere? 4 årlige rejser? Samtalekøkkener i sidste skrig? Kæmpevillaer? Sommerhuse? Lystbåde? Hvad?????

Anne-Marie Krogsbøll

"Hvad laver du privat?"
Klodset formuleret - jeg mener, hvad det er for kritiske funktioner, du arbejder med?

Jesper Frimann Ljungberg

"Lige nu accelererer situationen i Sverige - 59 døde det seneste døgn. Tror du virkeligt, at det vil ende med at være billigere for samfundet i det lange løb, hvis de brænder helt sammen?
"
Så absolut ikke så absolut ikke, hele strategien (som jeg læser SST's strategi) er jo netop, at sikre at tingene IKKE brænder sammen. At vi har nok menneskelige, faglige og økonomiske ressourcer til at komme igennem det her. Jeg synes faktisk (med den erfaring jeg har fra 'kritiske situationer'), at de gør det rimeligt ok.)

Jeg arbejder med IT. Jeg kan arbejde hjemme fra 100%, hvilket også gør at vi har ungerne hjemme. Fruen derimod er derimod en af dem, der vil træde ind og være en af de kritiske brikker, ved en escalation.

Jeg selv er i risikogruppen, mine forældre er, sviger familien, nogle kollegaer og venner er, 10 stykker af de nærmeste. Vi har haft en Vira herhjemme hele familien, symptomerne var et match til corona, så ja..

"Som jeg ser situationen kommer vi fra asken i ilden, hvis vi slapper af - det er ønsketænkning, at det kan lade sig gøre. Det kan det ikke foreløbig. "
Men vi er jo i den nye normal. Vi er ikke i asken.. vi er i ilden. Og som jeg bliver ved med at sige.. Vi kan som samfund tåle 'økonomisk og menneskeligt', at beskytte de udsatte.
Men at tro at vi kan køre videre på den måde, hvor vi isolerer hele samfundet, i årevis.. er naivt ..
og hvis man ser på det med en risikovurderings briller, så er det (selv med en lille risiko appetit) unødvendigt.
Folk der har været syge og er immune kan sagtens arbejde. Folk der ikke er i en højrisiko gruppe, kan også arbejde. Igen vi går jo på arbejde under en influenza epidemi. Basalt burde folk under 60 år, der ikke har sundhedsproblemer kunne gå på arbejde. Ja der er en risiko, men hvis vi holder de sårbare sikre.. så vil der være kapacitet nok til at dem der bliver syge vil vi kunne gi' de bedste chancer.
Igen .. du udsætter dig også for en risiko når du bevæger dig i trafikken.

Og jeg vil sku' skide bestseller milliardærer en lang march, men jeg synes det ville være fedt hvis folk stadig kunne få deres folkepension, og der var penge til hospitaler mv.

Og der stoler jeg mere på SST end på politikerne.

// Jesper

Anne-Marie Krogsbøll

https://www.berlingske.dk/globalt/markant-stigning-i-coronadoedsfald-i-s...
Man forventer, at stockholm løøber tør for intensivpladser om en uges tid, og der er mangel på værnemidler.

Ja, hvis I HAR haft en virus, som I mener er corona, så kan I jo være ret afslappede - i hvert fald den dag, man begynder at åbne for bred testning af immunitet. Og den dag kan man selvfølgelig begynde at sende immune ud i samfundet (tror jeg) - men der er vi langt fra endnu. Og ingen har på nuværende tidspunkt snakket om "årevis".

Når vital infrastruktur, skoler, folkepensioner og den slags er betalt, hvad kan så være vigtigere end at redde liv? Direktørlønninger i halv-milliard-klassen? Firhjulstrækkere? 2 biler? 4 årlige rejser? Samtalekøkkener i sidste skrig? Kæmpevillaer? Sommerhuse? Lystbåde? Hvad?????

DEN slags har vi ikke råd til!!!! At redde liv HAR vi råd til!!!

Anne-Marie Krogsbøll
Anne-Marie Krogsbøll

Du anbefales at se Lippert på TV2 lige nu med overvismand Dahlgaard, Jesper. Særdeles fornuftig og sympatisk mand, hvis konklusion er:
- smittebegrænsning bør gå forud for økonomi - for økonomiens skyld
- der er råd til flere hjælpepakker, også selv om vi fortsat lukker ned et godt stykke tid
- der er råd til fortsat velfærd, også selv om vi fortsat lukker ned et godt stykke tid
- der er råd til fortsat klimakamp, også selv om vi fortsat lukker ned et godt stykke tid
- der er ingen grund til økonomipanik

Anne-Marie Krogsbøll

Det kniber for Sverige at beskytte sine svage borgere:
https://www.svt.se/nyheter/lokalt/stockholm/smittade-pa-boende-for-aldre...

Jesper Frimann Ljungberg

@Anne-Marie Krogsbøll
"Det kniber for Sverige at beskytte sine svage borgere"
Se der er jeg enig. Jeg mener faktisk, at man burde have gjort/gøre mere i Danmark også. Igen, så var oplevelsen af at se REMA 1000 forleden fyldt med Pensionister, der alle stod tæt og jappede, som om at de ikke rigtig forstod alvoren.

Som igen går til min pointe med, at gøre mere for dem der har behov, og mindre for dem der ikke har.

// Jesper

Anne-Marie Krogsbøll

Jeg er enig i, at vi skal gøre mere for disse grupper, Jesper. Men det skal komme oven i de øvrige tiltag - ikke erstatte dem.

Jeg undrer mig over, hvorfor begrundede mistænkte grupper (som hjemvendte skiturs-turister) ikke straks blev testede ang. corona virurus.
https://www.bt.dk/samfund/regering-og-myndigheder-var-uenige-om-coronavi...

Sider