Læsetid: 9 min.

Hvordan genåbner vi samfundet uden at udløse et nyt coronaudbrud? Svaret er test, isolation og overvågning

Omfattende testning, overvågning og begrænset bevægelsesfrihed er ifølge eksperter afgørende for at undgå en ny smittebølge af coronavirus, når samfundet åbner op igen. Spørgsmålet er, i hvilken grad det kan realiseres i et frit demokrati som Danmark
Omfattende testning, overvågning og begrænset bevægelsesfrihed er ifølge eksperter afgørende for at undgå en ny smittebølge af coronavirus, når samfundet åbner op igen. Spørgsmålet er, i hvilken grad det kan realiseres i et frit demokrati som Danmark

Jesse Jacob

25. marts 2020

Da den spanske syge hærgede i sommeren 1918, mistede danskerne hurtigt tålmodigheden med at holde sig på afstand af hinanden for ikke at sprede smitten.

Da sygdommen stilnede af i august efter 300 dødsfald, genoptog folk hurtigt deres hverdagsliv. Børnene startede i skole, deres forældre på arbejde, og de små bysamfund stimlede igen sammen i forsamlingshusene. Også myndighederne manede til besindighed og neddyssede bekymringen.

Men pludselig begyndte folk at blive syge igen. Langt flere end i første omgang og med større dødelighed. Det kom helt bag på et samfund, som troede, at virussen var midlertidig. Men den anden bølge af den spanske syge blev klart den mest dødelige.

Spørgsmålet er, hvordan vi undgår, at det samme sker med coronavirussen, i dag godt 100 år senere.

Den nedlukning af samfund over hele verden, som har sat meget socialt liv såvel som store dele af økonomien i stå, er næppe holdbar i længden. På et tidspunkt er politikere og myndigheder nødt til at ophæve de restriktioner, der skal holde os fra hinanden – også selv om virussen formentlig stadig lever blandt os. Det er de fleste eksperter enige om.

Men hvornår og hvordan genåbner man samfundet uden at gentage den spanske syges anden bølge?

Exitstrategi

For at lykkedes med det er det ifølge flere eksperter afgørende, at myndigheder og politikere allerede nu, i pandemiens tidlige fase, fastlægger en såkaldt exitstrategi. Sådan en har hverken Danmark eller andre europæiske lande fremlagt endnu.

Exitstrategien bør ifølge den førende sydkoreanske epidemiolog og direktør i Korean Society for Laboratory Medicine Gye Cheol Kwon indebære, at regeringen holder skarpt øje med dem, der rejser ind i Danmark, samt de potentielt smittede danskere, som kan forårsage nye smittekæder.

»Fortsat social distance, en aktiv brug af test og karantæne er effektivt, og det tror jeg også, det vil være, når anden bølge rammer,« skriver han i en mail til Information.

En tilsvarende melding kommer fra Yaneer Bar-Yam, som forsker i pandemier ved det amerikanske forskningsinstitut og tænketank New England Complex Systems Institute.

»Smitteopsporing er essentielt for at forstå spredningen og begrænse, hvor hurtigt det går. Når folk er fuldstændig isolerede, er det relativt nemt at opspore smitten. Men med smitteopsporing er det også muligt at undgå en voldsom andenbølge, når restriktionerne på aktiviteterne i samfundet løsnes op,« skriver han i en mail til Information.

Flere scenarier

I sidste uge udgav en række førende forskere fra Imperial College London et meget omtalt studie, der viser, hvor store sundhedsmæssige konsekvenser det kan få, hvis nedlukningstiltagene bare rulles tilbage, når vi har fået bugt med smittekurven. Studiets model viste, at det vil resultere i en endnu større andenbølge af coronasmittede – ligesom under den spanske syge.

Årsagen til denne konklusion er, at der i dette scenarie langtfra er opnået flokimmunitet. Flokimmunitet opstår ved, at mindst 60 procent af befolkningen er immune over for coronavirussen, enten fordi de har været smittet, eller fordi de er vaccineret.

Ifølge hovedforfatteren på studiet fra Imperial College London, den verdensberømte epidemiolog Neil Ferguson, kan det tage flere år at opbygge flokimmunitet, hvis man samtidig forsøger at begrænse smittekurven ved social isolation.

»Hvis vi fortsatte den strategi i mere end to år, ville en passende andel af befolkningen måske have været syge, så det kunne give en form for flokimmunitet,« siger han til BBC.

Over for BBC understreger Mark Woolhouse, der er professor i epidemiologi på University of Edinburgh, at man heller ikke bør sætte sin lid til en vaccine.

»At vente på en vaccine bør ikke kaldes en strategi. Det er ikke en strategi,« siger han.

Årsagen er, at det har for store sociale og økonomiske omkostninger at lade samfundet være nedlukket på ubestemt tid.

Jens Suedekum, der er professor i international økonomi på Düsseldorf Institute for Competition Economics, fremhæver, at den strategi, de fleste lande har iværksat nu, herunder Danmark og Tyskland, primært handler om at nedbringe smitten og dermed undgå et overbelastet sundhedsvæsen, der fører til mange dødsfald. Men han understreger, at de økonomiske forhold også er afgørende for, hvilken exitstrategi man vælger, og hvornår den iværksættes.

»Det har væsentlige omkostninger for økonomien, som også er værd at have med. Når man læser konklusionerne i de foreløbige studier af coronas udvikling, virker det mest rigtigt, at vi laver en kortsigtet nedlukning af samfundet efterfulgt af en nøje planlagt exitstrategi,« siger han.

Nedlukningen fortsætter

Der er dog grænser for, hvor kortsigtet nedlukningen af samfundet kan blive. 

Sundhedsstyrelsens senere vurdering fra 23. marts lyder, at epidemibølgen forventes at løbe over 12 uger og toppe omkring uge seks til syv, hvilket svarer til midten af april i år. Den prognose er dog teoretisk og tager ikke højde for effekten af de mange tiltag, der er iværksat i Danmark for at forhindre smittespredning, og hvis effekt først forventes at slå fuldt igennem inden for de kommende uger. 

»Konsekvensen kan være en forlængelse af perioden for epidemien, og at epidemiens top vil blive mindre,« skriver Sundhedsstyrelsen.

Når epidemien har toppet, er det et vurderingsspørgsmål, hvornår man bør begynde at åbne op for aktiviteterne i samfundet igen. Det fortæller Søren Riis Paludan, der er professor i virusinfektioner ved Aarhus Universitet.

»Det er lidt elastik i metermål, alt efter hvilke kriterier man lægger ned over sit beslutningsgrundlag. Om man kun fokuserer på at minimere tabte menneskeliv, eller om man også tager hensyn til samfundsøkonomien, eksempelvis. Hvis den bliver en faktor, kan man godt forestille sig et scenarie, hvor samfundet åbnes op igen, selv om der stadig er smitterisiko,« siger han.

På et pressemøde mandag slog Mette Frederiksen fast, at de tiltag, regeringen har sat i værk for at bryde smittekæderne, indtil videre er forlænget til og med 2. påskedag, mandag 13. april 2020. Det gælder skolelukninger, hjemsendelse af offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, forsamlinger på maksimum ti personer og nedlukning af blandt andet restauranter, barer og storcentre. 

Og det er ikke utænkeligt, at nedlukningen af det danske samfund fortsætter endnu længere.

»Jeg har svært ved at forestille mig, at vi får en egentlig skolegang på denne side af sommerferien,« siger professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen fra Københavns Universitet til Politiken.

Hvis vi eksempelvis åbner skolerne for tidligt, risikerer vi ifølge ham en opblusning af coronaepidemien. Og det kan betyde, at vi skal begynde forfra med at stoppe smittespredningen.

Jesse Jacob

Test og massiv overvågning

Et forskerhold fra New England Complex Systems Institute, heriblandt Yaneer Bar-Yam, har et bud på, hvordan man kan få gang i samfundshjulene igen inden for en overskuelig fremtid og samtidig kontrollere smittekurven.

Ifølge dem er det afgørende, at regeringer i de smitteramte lande sætter en række tiltag i gang, når de begynder at genåbne samfundene. Dette indebærer blandt andet, at man konsekvent tester og overvåger potentielt smittede og hurtigt isolerer dem, samt at nogle lukkede grænser og rejserestriktioner opretholdes.

»Det er muligt at stoppe udbruddet fuldstændigt,« som forskerne skriver i en bedømmelse af studiet fra Imperial College London.

Forskerholdets anbefalinger til en exitstrategi minder om den strategi, flere asiatiske lande som Sydkorea, Singapore og Taiwan fra begyndelsen har haft i bekæmpelsen af corona.

Her bliver alle coronamistænkte testet og nøje overvåget. I Sydkorea er der opsat drive through-centre, hvor personale i beskyttelsestøj tester alle, der blot har milde symptomer eller er i særlig smittefare, eksempelvis efter et udlandsophold. Op til 20.000 sydkoreanere bliver testet dagligt. Og i Taiwan og Kina har borgerne installeret en app på telefonen, hvor de kan indrapportere deres symptomer, og regeringen kan holde styr på deres bevægemønstre, og om de overholder karantæner. 

Den sydkoreanske epidemiolog Gye Cheol Kwon understreger, at det ikke nødvendigvis er muligt at overføre alle asiatiske erfaringer direkte til Danmark.

»Forskellige lande har forskellige situationer, og deres handlinger bør være forskellige. Men hvad, der er sikkert, er, at tidlig diagnosticering med præcise test opfulgt af isolation er en effektiv måde at bekæmpe COVID-19-infektionen – også i anden bølge,« skriver han i en mail.

En anden ting, der ifølge Yaneer Bar-Yam er afgørende, når samfundet igen skal åbnes op, er at opdele landet i regioner med begrænset transport mellem dem. Det gør det muligt, at regioner, der er sygdomsfrie, kan vende tilbage til normale tilstande hurtigere, end dem hvor sygdommen stadig spreder sig.

»Disse områder kan genoptage økonomisk aktivitet, hvilket resulterer i hjælp både til dem, men også for de regioner, der stadig er meget begrænset,« siger han.

Yaneer Bar-Yam understreger også, at man bør åbne gradvist op for aktiviteterne i samfundet igen frem for at lempe alle restriktioner på én gang. Det kunne eksempelvis indebære, at nogle kulturelle tilbud genåbnes, at skoler åbner dørene op igen med begrænset antal personale og elever, samt at udvalgte virksomheder genoptager deres aktiviteter. Herefter skrues der langsomt op for aktiviteten.

»Dette kan gøres, mens man overholder rimelige forholdsregler og ikke straks genoptager alle aktiviteter. Og ligesom at det første, man gør under en epidemi, er at forbyde store forsamlinger, vil det også være det sidste, der genoptages,« siger Yaneer Bar-Yam.

Ifølge Søren Riis er der chance for, at der under en eventuel anden bølge vil være »en eller anden form for behandling« tilgængelig. For eksempel et antiviralt stof. Det kan åbne op for muligheden for at inddæmme på en mere effektiv måde. Eksempelvis ved at sætte risikogruppens kontakter i behandling.

»Så kan man lave en ring uden om de inficerede på en anden måde, end man kan nu,« siger han.

Privatlivets fred

En effektiv exitstrategi indebærer altså både en omfattende teststrategi, isolation af de potentielt smittede, overvågning af borgerne og begrænset bevægelsesfrihed. En sådan strategi vil være hensigtsmæssig for samfundsøkonomien, fordi det betyder, at man kan åbne samfundet op igen hurtigere, påpeger Jens Suedekum fra Düsseldorf Institute for Competition Economics.

Men han fremhæver samtidig, at det kan blive sværere at indføre et effektivt nationalt test- og overvågningssystem i liberale demokratier som Tyskland eller Danmark end i eksempelvis Taiwan.

Vi bor jo i lande, hvor man går meget op i den personlige frihed og privatlivets fred,« siger han.

Allerede nu bekræfter Statens Serum Institut (SSI) dog over for DR, at de har har bedt teleindustrien om adgang til data fra mobilmaster om mobiltelefoners lokation. 

Der har endnu ikke været udmeldinger om, hvad SSI vil bruge dataen til. Men teleindustrien har blandt andet data om, hvilke mobilmaster de enkelte mobiltelefoner bruger. På den måde kan dataet altså sige noget om folks bevægelsesmønstre.

Adspurgt om brugen af teledata på mandagens pressemøde svarede statsminister Mette Frederiksen: 

»Det er oplagt at søge empiri, så vi bliver klogere, og så vi kommer til at kende den her epidemi på bedst mulig vis, også så vi – når vi er på den anden side af det her – kan tilrettelægge vores indsats klogt.«

Søren Riis Paludan fra Aarhus Universitet er ikke i tvivl om, at hvis man kun taler om at begrænse smitten og undgå en andenbølge af pandemien, så er det meget effektivt at følge en model som den i Taiwan, hvor staten hele tiden ved, hvor folk er.

Hvis man bliver smittet, kan myndigheden således opspore den smittede persons færden og sætte alle dem, vedkommende har været i nærheden af, i karantæne.

Men det kan være svært, hvis man samtidig vil respektere individets rettigheder og privatlivets fred, understreger Søren Riis Paludan.

»Lige nu kan man overskride mange grænser, fordi vi vil bekæmpe denne virus, og at den blusser op igen på et senere tidspunkt. Men der kommer et punkt, hvor det ikke længere er okay at overskride de rettigheder, vi har kæmpet for i generationer.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Jørgen Mathiasen
  • Torben K L Jensen
  • Gert Romme
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Finn Jakobsen
  • Kurt Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Hanne Utoft
  • Mikael Aktor
Thomas Tanghus, Jørgen Mathiasen, Torben K L Jensen, Gert Romme, Bjarne Bisgaard Jensen, Finn Jakobsen, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Hanne Utoft og Mikael Aktor anbefalede denne artikel

Kommentarer

Arne Albatros Olsen

Kun ved intergrere de nye omgangsformer med afstand og mundbind, og ved at accceptere den langsommelighed, der uundgåeligt vil følge med her ,kan vi gradvist genåbne samfundet.

Kim Folke Knudsen, Anne-Marie Krogsbøll og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Exitstrategi: Ring hurtigst muligt til Taiwan og Syd Korea. De ved hvordan. Særligt Taiwan har været ekstrem succesrige.

Tre hensyn: sygdomsbekæmpelse, økonomi og frihedsrettigheder. Uanset hvad strategien bliver, vil der være (grund til) kritik, fordi ét af de tre hensyn tilsidesættes i en eller anden grad.

Kim Folke Knudsen, René Arestrup, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Regeringen og Folketinget har 'taget hånd' om Danmark, vist 'samfundssind' osv., selvom begge parter tidligere har demonstreret at det er de faktisk ikke i stand til. Den igangværende nedlukning er en stærkt diskutabel strategi, som tillige demonstrerer hvor relativt let det er at få danskene til at gå i takt og lade sig 'lede' af myndigheder og den politiske elite - og strategien er indtil videre uden en skitse for afvikling, hvilket ikke er hensigtsmæssigt for det danske samfund. WHO's anbefalinger om at teste det blege ud af øjnene på befolkningen har vi ikke fulgt, mulighederne for at undgå hjemmekarantæner og istedet samle smittede i isolerede behandlings- og overvågningsfaciliteter er ikke fremme i overvejelserne/afsøgt - og dialog med den danske befolkning er helt ude af billedet. Regeringen/Folketinget kunne (og burde) i allernærmeste fremtid genoverveje deres besluttede handlinger og inddrage befolkningen i formuleringen af en exit-strategi fra den nuværende nedlukning. I så fald ville Corona-komplekset måske kunne bibringe en smule demokratiudvikling, fremfor den igangværende afvikling.

Arne Albatros Olsen, Jens Illum, Peter Meyling, Flemming Berger, Kim Folke Knudsen, Karsten Lundsby, Erik Winberg, Kim Øverup, Gert Romme og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Man kunne forestille sig at man prøvede at lade de mindst udsatte sørge for flokimmuniteten. Så kunne man anbefale ældre, multisyge og andre sårbare at fortsætte den sociale isolation, men lempe restriktionerne for de, der tilsyneladende får få symptomer. Åbne skolerne, fx. Så ville en hel del blive smittede, men da de ikke blev alvorligt syge, ville trækket på sundhedsvæsenet ikke blive større end acceptabelt. Hvis - og det ved vi ikke nok om endnu - de blev immune bagefter, ville vi efterhånden opnå flokimmunitet. Så kunne de mest sårbare igen bevæge sig rundt i samfundet.
Men vi mangler stadig viden. Bliver man immun efter en infektion? Hvor længe varer immuniteten?

Karsten Lundsby, Rolf Andersen, Søren Kramer, Kurt Nielsen og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

SSI har stadig til gode at svare på, hvordan og med hvilket formål, de vil anvende masteoplysninger fra mobiltelefoner.

Som det måske vil være i erindring, er det ikke meget mere end et år siden, at politiet blev ramt af en kæmpe teleskandale, da det kom frem at de oplysninger, der blev brugt i retssager, kunne være fuldstændig fejlagtige.

Masteoplysninger er ikke blevet mere pålidelige efterfølgende.
Der er stadig usikkerhed om hvor folk egentlig opholder sig med op til 20 km afstand.

Så hvad skal disse oplysninger bruges til?
Og hvor længe?

Igår blev Styrelsen for Patientsikkerhed tvunget til at fjerne et corona-angiver skema fra deres hjemmeside.
Her blev folk opfordret til at anmelde andre, de mistænkte for at være smittede, og havde en 'bekymrende adfærd'.
Men det var alligevel for stærk tobak for flere politikere.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/styrelse-dropper-corona-angiverlinje-e...

Man må derfor håbe på, at SSI får samme tur med deres overvågningsagenda.

Kim Folke Knudsen, Carsten Munk, René Arestrup, Jørgen Mathiasen, Anne-Marie Krogsbøll, Ebbe Overbye, Steen K Petersen, Kim Øverup, Gert Romme og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Søren Kramer

Danmarks hellige køer - pensionisterne - skal holdes i mere stram snor.
Vi behandler ældre og børn og unge ens. Det er en katastrofe. Ved siden af en aktiv test og sporingsstrategi, er der behov for at konfrontere de hellige køer i Danmark. Pensionisterne. Mange af dem tror problemet er deres eget, og valget deres. Det er det ikke. Når en ældre udsætter sig for smitte ved at handle ind eller mødes til en gåtur med andre ældre, betyder det indirekte skade på deres egne børnebørn som skal holdes længere i isolation. Den mentale sundhed kolapser for en helt generation fordi frihedsrettighederne skal holdes for en skrøbelig gruppe. Det giver ingen rationel mening.
Der er brug for en politisk udmelding her. Dronnings formaninger om fødselsdage er ikke nok.

Eva Schwanenflügel

@ Ditte Trolle
(Og andre)

Det er desværre ikke videre hensigtsmæssigt at isolere såkaldt 'udsatte' borgere, og lade alle andre smitte.

For det første er det nemlig ikke kun de ældre, folk med kroniske lidelser, eller lavt immunforsvar, der er i risiko for at udvikle svære symptomer, der er behandlingskrævende.

I Danmark har omkring 30% af de indlagte patienter været mellem 40-60 år, og flere har været i fysisk topform forinden de blev smittede.

Vi ved heller ikke på nuværende tidspunkt, hvordan sygdommen kan angribe de gravide, eller de nyfødte og deres mødre.

Men der er også hele sundhedsvæsenet at tænke på.
Hvis de er smittede, hvem skal så tage sig af de andre?
Og de kan også risikere at dø, hvilket vi har set i bl.a. Kina og Italien.

Hjemmehjælpere kan fx ikke komme ind til de ældre, hvis de risikerer at udsætte dem for smitte.
Læger og sygeplejersker kan ikke behandle patienter, hvis de selv er syge.
I Spanien har soldater fundet ældre efterladt alene, så de er afgået ved døden på plejehjemmene.

Alle de andre i samfundet, der sørger for at det hele trods alt fungerer, kan heller ikke bare lægge sig på langs.
Det gælder fx politiet, renovationsarbejderne, fragtmændene, fødevareproducenterne, etc.

Vi har oplevet at virus er muteret, og at der findes aggressive stammer, der rammer meget hårdt.
Derfor er det først og fremmest helt essentielt at bremse udviklingen af sygdommen, inden den lægger hele samfundet på langs, med utallige døde og nedsmeltning til følge.

John Scheibelein, Arne Albatros Olsen, Mogens Holme, Kim Folke Knudsen, Carsten Munk, Anne-Marie Krogsbøll, arne tørsleff og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det skal dog her tilføjes, at Danmarks nuværende strategi med at lukke samfundet ned, kun er den ene halvdel af et vellykket arbejde mod at begrænse smitten - og længden på nedlukningen.

Professor i epidemiologi fra Statens Institut for Folkesundhed Janne Tolstrup, mener at vi bør teste, isolere og opspore massivt.

Her kan testning godt køre sideløbende med at samfundet er åbnet op igen, såfremt de der er testet positive kommer i isolation, og deres kontrakter i karantæne.

Det er måske især karantænen, det kniber med; for det har også vist sig, at man kan være corona-smittet, uden at have symptomer.
Man kan altså tro, man er helt rask, samtidig med at man smitter andre.

Det kan give os en hel masse vejledning; hvor mange går egentlig rundt og er smittede?
Hvor mange bliver smittet fra dag til dag?
Og er der 'klynger' af smittede?

På den måde kan man teste intelligent, og sætte mere målrettet ind i de områder, der er meget påvirkede.

Så ved vi også, hvordan smitten bevæger sig rundt i samfundet, og om der er nogen steder, man skal sætte ekstra ind, og på den måde være mere på forkant med udviklingen, så vi ved, hvornår det er sikkert at åbne mere op igen.
(TV2 News)

Kim Folke Knudsen, Thomas Tanghus, Karsten Lundsby, Kjeld Jensen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Søren Kramer.
"Pensionisterne. Mange af dem tror problemet er deres eget, og valget deres. Det er det ikke. Når en ældre udsætter sig for smitte ved at handle ind eller mødes til en gåtur med andre ældre, betyder det indirekte skade på deres egne børnebørn"

Hvor har du hentet dine fordomme fra, for den verden jeg ser og oplever, ser helt anderledes ud. Jeg regner ikke med at du ligefrem vil forbyde ældre at handle ind

Mogens Holme, Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Mads Bech Madsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

@Eva Schwanenflygel
Se nu lidt på tallene, i stedet for at svælge i enkelte cases.

Yderst få yngre raske får svære symptomer. Gennemsnitsalderen på døde i Italien er 81 år. Nye tal fra England viser, at under 5 % af de under 50, der får symptomer på coronainfektion, må indlægges. Og af de, der er så syge at de må indlægges: Under 5 % af de der er under 40 må have intensiv behandling, medens det gælder 43 % af de der er mellem 70 og 80.
Der er ikke påvist nogen øget risiko for gravide eller nyfødte (men tallene er små). Børn og unge får generelt meget lette symptomer.

Den inddæmningsstrategi du argumenterer for er forladt, fordi vi har indset at vi ikke kommer af med viruset, og vi derfor er nødt til at oparbejde flokimmunitet i samfundet. Jeg mener stadig en måde at gøre det på kunne være at lade de, der bliver mindst syge, stå for det. Ellers risikerer vi at få en anden bølge, der bliver meget værre.

Jeppe Lindholm

https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12033338/styrelse-opgiver-ny-angiv...

Uhyggelig, hvordan angiver mentaliteten har sat sig fast hos visse borgere i Danmark. Gad vist hvilket møde i Styrelsen for Patientsikkerhed denne syge ide blev vedtaget. Det er jo helt Jobcenter "kreativitet". Og demokratisk er det i hvert fald ikke. Det leder nærmere tankerne hen på stassi og SS og den slags tankegods.

Sjovt at der ellers gøres tanker om borgernes retssikkerhed når der tales om indsamling af mobilmast data, som ikke er nær så intimiderende som ovenstående.

Flemming Berger, Kim Folke Knudsen, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Det ene emne her er coronaudbruddet, det andet, som indlægget egentlig handler om, er reaktionerne fra myndigheder og politikere. Nedlukning, overvågning mv.
Om den lejlighed, katastrofer og andre store begivenheder giver de folkevalgte beslutningstagere til at samle magten hos sig, skrev Naomi Klein om i Chokdoktrinen. Om den igangværende tendens til at fremme samme formål ved hjælp af nationalisme, separatisme og misbrug af demokratiet, har Marlene Wind for nylig skrevet en bog om, sammendrag af et internationalt forskningssamarbejde. "Tribaliseringen af Europa". En anden vinkel end Snowdens, men i beslægtet ærinde. Læs den, så kan vi tales ved.

Tine Nørgaard

Foruroligende, hvor tilsyneladende friktionsløst SOCIAL DISTANCE er gledet ind i alm. sprogbrug, når der - forhåbentlig - menes FYSISK...

erik riiskjær, Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, Thomas Tanghus og Jørgen Mathiasen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Mht. modefænomenet "Lad de udsatte grupper gå i karantæne, og lad os andre være i fred" så vil jeg gerne vide, om det overhovedet har været afprøvet nogen steder? Er der såkaldt "evidens" for, at det vil fungere bedre end en kombination af det, vi gør nu, og så intensiveret testning, smitteopsporing og karantæne? Eller der det bare en smart idé, nogen med ondt i aktieporteføjen har fundet på?

Mogens Holme, Kim Folke Knudsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Mht. modefænomenet "Lad de udsatte grupper gå i karantæne, og lad os andre være i fred" så vil jeg gerne vide, om det overhovedet har været afprøvet nogen steder? Er der såkaldt "evidens" for, at det vil fungere bedre end en kombination af det, vi gør nu, og så intensiveret testning, smitteopsporing og karantæne? Eller der det bare en smart idé, nogen med ondt i aktieporteføjen har fundet på?

Hvorfor skriver ingen om Kina? Det forekommer mig, at de har håndteret deres epidemi på en måde, der virker. Og at de ovenikøbet nu kan afse ressourcer til at hjælpe andre lande i den fase, hvor nye tilfælde vokser eksplosivt. Syd Korea har også haft gode resultater – mon ikke det er med den kinesiske model?

Vil I se de nyeste forholdsvis officielle tal, så se: https://www.worldometers.info/coronavirus/#countries Tallene er udtryk både for landenes indsats for at diagnosticere cases, samt for forekomsten af smittede. De voldsomme stigninger, vi nu ser i vor del af verden, er udtryk for begge dele. Antal cases og antal døde per Million indbyggere ses i de to søjler til højre. Husk på, at der kan være underrapportering af dødsfald, hvor corona er medskyldig. Døden kan have mere end én årsag hos i forvejen svækkede mennesker.

Det er godt, at professor Janne Tolstrup og Inst. For Folkesundhed er kommet på banen. Sundhedsministren har brug for nye rådgivere. Når vi taler exitstrategi, kommer vi også til at tale om sund fornuft og om målgrupper for testning og isolation.

Kim Folke Knudsen, Anne-Marie Krogsbøll og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

De danske myndigheder sætter nu for første gang alder på de personer, der er døde af covid-19 i Danmark.

Det viser en ny overvågningsrapport fra Statens Serum Institut (SSI). Heraf fremgår, at den yngste døde var 50 år og den ældste 94 år.

Derudover oplyser SSI ikke specifikke tal for de døde i Danmark, men af en tabel i rapporten fremgår det, at:

1-5 personer i alderen 50-59 år er døde.
1-5 personer i alderen 60-69 år er døde.
10-14 personer i alderen 70-79 er døde.
17 personer over 80 år er døde.
34 personer er døde i Danmark, mens de var smittet.

torben - nielsen

Der bliver talt en del om flokimmunitet her.
Hvor der bruges naturlig smitte.
Og uden vaccine.
Det er det samme som at lade epidemierne hærge!!

Mogens Holme, Eva Schwanenflügel og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Hvorfor har vi ikke en statistik i Danmark over antal raskmeldte ?

Det må kunne lade sig gøre, at stable et regneark på benene, hvis fagsystemet ikke kan håndtere denne opgave.

Gruppen af raskmeldte er meget interessant. Er deres immunitet kortvarig, er den længerevarende eller er den varig ? Findes der i dag mennesker, som allerede har opbygget en immunitet, men vi ved det ikke, fordi de blev syge med en falsk diagnose som var en anden end COVID19 ?.
Udviklingen i antal raskmeldte i forhold til udviklingen i antal døde og antal syge er en indikator på hele COVID19 epidemiens omfang.

Det ser ud på tallene fra John Hopkins University, at vi kan drage nyttige erfaringer af Syd Korea og flere andre asiatiske lande, som nu ser ud til at inddæmme sygdommen bedre end i Europa og specielt USA.

John Hopkins University statistik COVID19
https://www.arcgis.com/apps/opsdashboard/index.html#/bda7594740fd4029942...

Harald Lesch om fortolkning af dødsrater for COVID19 i Europa og virus evne til at mutere:
https://www.youtube.com/watch?v=X9RKReLDjbM

Kim Folke Knudsen

Hvorfor har vi ikke en statistik i Danmark over antal raskmeldte ?

Det må kunne lade sig gøre, at stable et regneark på benene, hvis fagsystemet ikke kan håndtere denne opgave.

Gruppen af raskmeldte er meget interessant. Er deres immunitet kortvarig, er den længerevarende eller er den varig ? Findes der i dag mennesker, som allerede har opbygget en immunitet, men vi ved det ikke, fordi de blev syge med en falsk diagnose som var en anden end COVID19 ?.
Udviklingen i antal raskmeldte i forhold til udviklingen i antal døde og antal syge er en indikator på hele COVID19 epidemiens omfang.

Det ser ud på tallene fra John Hopkins University, at vi kan drage nyttige erfaringer af Syd Korea og flere andre asiatiske lande, som nu ser ud til at inddæmme sygdommen bedre end i Europa og specielt USA.

John Hopkins University statistik COVID19
https://www.arcgis.com/apps/opsdashboard/index.html#/bda7594740fd4029942...

Harald Lesch om fortolkning af dødsrater for COVID19 i Europa og virus evne til at mutere:
https://www.youtube.com/watch?v=X9RKReLDjbM

Eva Schwanenflügel

@ Kim Folke Knudsen:
"Hvorfor har vi ikke en statistik i Danmark over antal raskmeldte ?"

Det kommer sig såmænd af, at Sundhedsstyrelsen skiftede test-strategi efter 12. Marts, hvor man gik fra "inddæmning" (test af alle indrejste fra risikozonen i Italien - man anede intet om Ischgl i Østrig på dette tidspunkt), til "afbødning", (test af de mest syge, fordi der nu var smittespredning internt i det danske samfund) af hidtil uforklarlige - og uforklarede - grunde.

Med andre ord; siden da har man kun testet meget få, og aner ikke overhovedet hvor mange der egentlig er smittede.

WHO har ellers gentagne gange opfordret alle lande til test, test, test.
Men det havde Sundhedsstyrelsen altså forstået som henvendt til andre lande, end lige netop vort eget højtudviklede..

Det syntes vores sundhedsminister lød en kende for besynderligt, så han kontaktede selv WHO, hvor budskabet atter lød : test, test, test.
(OGSÅ i jeres højtudviklede land !!)

Derpå blev han flintrende gal, og gav Søren Brostrøm, den højtbesungne coronageneral, en opsang via P1 på DR.
For nu var der lige lovlig mange små fejltagelser fra den kant, syntes Magnus.

Derefter blev de to officielt forbrødret på TV, og nu ville Sundhedsstyrelsen så begynde at teste for alvor igen.
(Hvis man da ellers kunne skaffe sig det nødvendige udstyr)

Det mente alle landets universiteter så de kunne, og undrede sig over, at de ikke var blevet spurgt.

Sagaen fortsætter imorgen - eller rettere, idag ;-)

https://www.altinget.dk/artikel/borgfred-vakler-efter-kritik-af-embedsmaend

https://nyheder.tv2.dk/2020-03-25-who-advarer-nedlukningen-vil-traekke-u...

Thomas Østergaard

Uhm...jeg tror den generelle konsensus blandt sygdomsforskere er at det virus der forårsagede den spanske syge muterede til en langt mere dødelig version, og at årsagen til at Danmark slap forholdsvist billigt i DSS-sammenhæng var at de fleste havde var blevet smittet med den ufarlige version, og derfor havde udviklet fuld eller delvis resistens mod den farlige.

Jeg skal naturligvis ikke kunna afvise at konsensus er en anden i journaliststanden.

Nu er det vist stadig usikkert om de spilleregler for opbygning af immunitet som normalt gælder for influenza også gælder for covid, men hvis de gør, kunne det være at den bedste strategi indtil en egenlig vaccine kan testes og masseproduceres, at finde/udvikle en mutation af coronavirus der giver relativt milde symptomer, og så få den spredt mest muligt i befolkningen med vilje.

Ikke blot kunne det vise sig at være en god strategi, det ville også være ret spøjst at se antivaxx'erne kræve æresoprejsning efter al den udskamning de er blevet udsat for.

Jeppe Lindholm

For nu at slå en ting fast. Den her epidemi stopper ikke før 60-70% af en befolkning har opnået immunitet. Det kan ske gennem enten smitte eller vaccine. Der vil gå mellem 12 og 18 måneder før det kommer så vidt.

Det vi bl.a. har gang i lige nu i Danmark er en forhaling af den hastighed corona virusset breder sig med. Og før eller siden, før de 12 til 18 måneder er gået, vil vi blive nødt til at starte på en genåbning af samfundet på godt og ondt.