Baggrund
Læsetid: 9 min.

Hvorfor er hjælpepakker for 285 milliarder ikke nok til at undgå fyringer?

På trods af regeringens historiske hjælpepakker har titusinder mistet deres job bare i marts. Det skal ikke fortsætte mange uger endnu, før den danske arbejdsløshed er lige så høj som under finanskrisen, vurderer Dansk Industri og AE-rådet. Janek Palsbo er blevet fyret fra sit job som optiker, og Susanne Palsbos høreklinik har været lukket i snart en måned
Janek og Susanne Palsbo bor i Helsingør. De har tre børn, og en enkelt hjemmeboende. Janek er blevet afskediget som optiker, og Susannes høreklinik er lukket som følge af coronakrisen. Her ses de i deres køkken, som de er igang med at renovere. 

Janek og Susanne Palsbo bor i Helsingør. De har tre børn, og en enkelt hjemmeboende. Janek er blevet afskediget som optiker, og Susannes høreklinik er lukket som følge af coronakrisen. Her ses de i deres køkken, som de er igang med at renovere. 

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
1. april 2020

Klokken er lidt over 11 torsdag formiddag, og på dette tidspunkt ville Janek og Susanne Palsbo normalt ikke sidde i deres sofa i Helsingør og drikke kaffe. Men de seneste uger, hvor coronapandemien har sat sit tydelige præg på landet, har intet været, som det plejer for ægteparret.

Dagen efter, at statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde for tre uger siden lukkede store dele af Danmark, dukkede Janek Palsbos distriktschef op med en trist nyhed i den forretning, hvor han var ansat som optiker.

Optikerkæden var usikker på fremtiden og vidste ikke, om den fortsat ville have plads til alle medarbejdere, når samfundet engang vender tilbage til normaltilstand, fortalte distriktschefen. Derfor var hun nødt til at fyre Janek Palsbo.

»Der var ingen forberedelse eller varsel om opsigelser. Det skete bare lige pludselig,« fortæller Janek Palsbo, efter at vi har sat os ved spisebordet i den hvide dagligstue.

Siden har han ikke hørt fra virksomheden, som han arbejdede for i to år.

»Mine kolleger har skrevet et pænt brev og sendt en kurv med noget chokolade og øl. Det er det,« siger han.

66-årige Janek Palsbo er blot en af mange, der den seneste måneds tid har mistet jobbet. Som en konsekvens af den nuværende sundhedskrise er ledigheden eksploderet, og både økonomer og politikere betegner situationen som meget alvorlig.

I mandags meldte 4.557 personer sig ledige, hvilket ifølge Beskæftigelsesministeriet er omkring 1.400 flere end på en normal mandag. Forrige mandag var tallet 5.815.

I alt var der i perioden 9. marts til 31. marts knap 60.000, der meldte sig ledige. Da nogle også er kommet i arbejde i samme periode, er antallet af ledige i alt steget med 37.063 – samtidig er der sket knap en halvering i antallet af jobopslag på Jobnet.

Når man ser på det nuværende mønster med daglige ledighedstal fra Beskæftigelsesministeriet, er det ikke utænkeligt, at arbejdsløsheden vil komme op på 160.000 arbejdsløse. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens erhversråd omtalt på finans.dk.

»Som jeg ser det, er vi i øjeblikket på vej imod de største stigninger i arbejdsløsheden siden finanskrisen, og de bliver nok også større end det. I hvert fald i de kommende måneder,« siger cheføkonom hos AE-Rådet Erik Bjørsted.

»Det viser, hvor voldsomme kræfter vi er oppe imod, at vi ser den her store tilstrømning af nytilmeldte ledige.«

Udviklingen sker på trods af, at regeringen har præsenteret historiske hjælpepakker for op mod 285 milliarder kroner for at undgå fyringer og virksomhedslukninger. Men hvorfor er det ikke nok til at sikre, at alle lønmodtagere kan beholde deres arbejde?

Ukendt farvand

På pressemøde efter pressemøde har Mette Frederiksen og finansminister Nicolai Wammen (S) opfordret virksomheder til ikke at fyre deres medarbejdere. De har understreget, at regeringen agter at holde hånden under både arbejdsgivere og lønmodtagere og dermed få dansk økonomi så skånsomt som muligt igennem krisen.

»Det betyder ikke, at alle går fri fra tab,« sagde Wammen den 18. marts:

»Der vil være mennesker, der mister deres arbejde, og virksomheder, der kommer til at lukke. Men vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at det påvirker så få som muligt.«

Der gik heller ikke længe, før regeringen havde en trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter klar om at kompensere lønninger med op til 75 procent – dog maksimalt 30.000 kroner om måneden. Samtidig har regeringen afsat en garantiramme på 60 milliarder kroner til virksomheder, som akut mangler likviditet. Og der er sat 40 milliarder kroner af til tilskud til virksomheders faste udgifter.

For blot at nævne et par af støtteordningerne.

Ifølge Erik Bjørsted fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er der ingen tvivl om, at situationen ville have været markant værre uden hjælpepakkerne. Men når det er sagt, befinder vi os stadig i »ukendt farvand«, hvor det er svært reelt at vurdere effekterne, forklarer han.

»Det er nogle pakker, som vi ikke har de store erfaringer med. Vi ved ikke, hvor mange job vi potentielt kan holde hånden under på den her måde,« siger Erik Bjørsted.

Han understreger, at mange virksomheder allerede er i gang med at gøre brug af hjælpepakkerne. Tirsdag oplyste Erhvervsministeriet, at knap 16.000 virksomheder har søgt om lønkompensation til deres medarbejdere for at undgå fyringer.

»Men hvis det skulle være målsætningen, at der slet ikke er nogen, der mister deres arbejde, er det klart, at så skal der mere til, end det vi har nu,« siger Erik Bjørsted.

Konkret er problemet, at der mangler likviditet i markedet. Mange virksomheder har ingen indtægt, og når store dele af samfundet er lukket ned, smuldrer forretningsgrundlaget. Hertil kommer bekymringen for, om krisen også vil bide sig fast på længere sigt.

En dramatisk forandring

I Dansk Industri er man enig i Arbejderbevægelsens Erhvervsråds vurdering af, at ledigheden kan stige til niveauet omkring finanskrisen. Men det er lige nu svært at lave kvalificerede estimater på, hvor stor effekten af coronakrisen bliver på arbejdsmarkedet.

»Det skal ikke fortsætte ret mange uger endnu, før vi begynder at nå derop omkring. Men det er virkelig svært at vide, hvor lang tid det kommer til at vare, og hvornår vi kan åbne samfundene op og bevæge os i en mere gunstig retning,« siger Steen Nielsen, underdirektør i Dansk Industri.

Situationen er, at »et fantastisk stærkt arbejdsmarked« er blevet vendt fuldstændig på hovedet i løbet af bare en måned.

»Det er en meget dramatisk forandring,« siger Steen Nielsen.

Turisterhverv, rejsebranche, lufthavne, hoteller og restauranter er dem, der er hårdest ramt i første omgang, men ifølge Steen Nielsen kan man allerede nu mærke, at det rammer langt bredere.

»Jeg har været overrasket over, at det har så omfattende konsekvenser også for de virksomheder, der ikke direkte er berørt af det,« siger han.

»Vi hører om en temmelig kraftig opbremsning hos industrivirksomheder. De kan tydeligt mærke, at der er sket noget i verdensøkonomien, og at samhandlen er bremset op. Så det er desværre ret bredt forankret«.

De politisk vedtagne hjælpepakker til erhvervslivet er ifølge Steen Nielsen et vigtigt bidrag til, at det ikke er gået langt værre.

»Det er et meget stærkt politisk ansvar, man har taget fra Folketingets side. Det har været med til at redde rigtig mange arbejdspladser, det er jeg slet ikke i tvivl om,« siger han.

Årsagen til, at mange virksomheder stadig fyrer medarbejdere, er, at hjælpepakkerne er midlertidige, og at nogle virksomheder vurderer, at deres problemer ikke er løst efter de tre måneder, som hjælpepakkerne løber.

Derudover er det kun en del af lønudgifterne – op til 75 procent af funktionærernes og 90 procent af de timelønnedes – som hjælpepakkerne dækker. Og de virksomheder, der vurderer, at de ikke kan betale det resterende, vil altså stadig være nødsaget til at afskedige medarbejdere, påpeger Steen Nielsen.

Passer på hver en krone

Tilbage i Helsingør er det ikke kun Janek Palsbos arbejdssituation, der er påvirket. Hans hustru, Susanne Palsbo, driver normalt sin egen høreklinik, hvor hun har én ansat. Den har været lukket de seneste par uger, og derfor har klinikken ikke en krone i omsætning.

»Den måned, der har været lukket, vil hele tiden mangle i systemet. De penge kan vi ikke tjene ind igen, og pengene skal stadig betales til huslejen. Så det vil uanset hvad gøre, at vi tjener mindre,« siger hun.

Susanne Palsbo er en af dem, der kan søge om at få del i en af regeringens støtteordninger, men indtil de penge en dag bliver udbetalt, må ægteparret leve af Janek Palsbos fratrædelsesordning.

Han kunne egentlig være gået på pension, men er frisk og havde tænkt sig at arbejde frem til, at han bliver 70. Nu er fremtiden usikker. Ægteparret har regnet sig frem til, at Janek Palsbo vil få 10-15.000 kroner mindre udbetalt om måneden, når den tre måneders opsigelse udløber, fordi han i kraft af sin alder kun kan modtage folkepension.

»Det er fandeme mange penge for os,« siger 50-årige Susanne Palsbo.

Ved siden af spisebordet er væggen fuld af billeder af deres tre børn. De to ældste er flyttet hjemmefra, men den yngste på 18 år bor stadig med forældrene på den stille villavej. Her har ægteparret gennem 20 år boet til leje i et parcelhus, og de har derfor ikke frygten for terminer hængende over hovedet. Selv om de forsøger at være positive, kan det dog snart vise sig svært at få økonomien til at hænge sammen.

»Vi ved jo ikke, hvornår vi kan komme i gang igen, og vi er nødt til at kunne bo her på dagpenge og folkepension,« siger Susanne Palsbo.

»Så lige nu passer vi bare på hver en krone, vi ejer og har.«

Anders Rye Skjoldjensen

Fra udbudskrise til efterspørgselskrise

Netop spørgsmålet om, i hvor høj grad forbrugerne holder igen med at bruge penge, er helt centralt for krisens længerevarende udvikling.

Den første fase er en udbudskrise, hvor mange virksomheder er lukket ned eller kører på lavt blus på grund af myndighedernes krav eller frygt for smittespredning. Men i den næste fase kan det udvikle sig til en efterspørgselskrise, hvor både forbrugere og virksomheder holder på pengene. Og denne usikkerhed påvirker i høj grad virksomhederne allerede nu.

»Selv når vi kan gå ud i offentligheden og forbruge, som vi plejer at gøre, og når der ikke længere er begrænsninger på produktionsapparatet, så er virksomhederne bekymrede for, om der overhovedet er nogen, der vil efterspørge noget,« siger Erik Bjørsted fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

»Virksomhederne vil kigge ud over landets grænser og se, at når det måske halter med den indenlandske efterspørgsel, så halter det nok også i udlandet, fordi her står man med de samme problemer. Så investerer de ikke i nye maskiner og teknologi, og så er det, at vi får en ond spiral, hvor krisen kan bide sig fast.«

Regeringen har allerede annonceret, at der sandsynligvis vil komme mere klassiske finanspolitiske stimuli på den anden side af nedlukningen. Men selv hvis man bruger mange penge i Danmark, er det stadig kun en del af efterspørgslen, det er muligt at påvirke.

Resten afhænger af andre landes håndtering af epidemien, og om der også i vores nabolande bliver ført en finanspolitik, der kan modvirke en længerevarende økonomisk krise. Det siger Steen Nielsen fra Dansk Industri.

»Vi er meget afhængige af, hvad der sker i de andre lande. En rigtig stor del af dansk erhvervsliv er dybt afhængig af, hvordan det går i resten af verden. Det er klart, at det er afgørende for os, at der sker en tilbagevenden til normalsituationen – også i landene omkring os,« siger han.

’Man tester solidariteten’

Ud over en økonomisk krise er coronakrisen også blevet udlagt som et socialt eksperiment. Vi er ved at teste sammenhængskraften samt unge og friske borgeres solidaritet med de svageste i samfundet. Der tales om prisen for et menneskeliv, og om regeringen mon har grebet for hårdt ind i kampen for at bremse smittespredningen – eller for let.

Hverken Janek eller Susanne Palsbo har været syge, men alligevel mærker de på nærmeste hold konsekvenserne af pandemien.

»Man kan da godt tænke, at det er de menneskeliv kontra dem, som økonomisk går konkurs og skaden på samfundet. Men det er sådan, det er. Det er vilkårene,« siger Susanne Palsbo.

»Det er jo svært at sige, hvad der ville være sket, hvis vi havde taget lettere på det.«

Janek Palsbo nikker.

»Man tester solidariteten. Der er nogen, som synes, det er for irriterende. Vi synes, at vores tiltag er fornuftige. Vi skal passe på hinanden, også selv om man ikke ved, om det er det rigtige, vi gør. Bare se på Sverige,« siger han og holder en pause.

»Jeg har i hvert fald fuld tillid til, at det er dygtige hjælpere og rådgivere, der sidder og siger, hvad vi som samfund bør gøre.«

Nedlukningen af Danmark har om ikke andet givet ægteparret tid til at få styr på lidt huslige hængepartier. Senest er de gået i gang med at renovere køkken.

»Det er, som om man er på ferie. Men bekymringerne følger bare med, så det er ikke ligefrem afslappende,« siger Susanne Palsbo.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Leif Tullberg

Her er noget af årsagen til at mange mister jobbet:
Kære medlem af folketinget..
Et lille opråb om hvad de små brumbasse virksomheder kæmper med, når man læser i pressen får man indtryk af at virksomheder nærmest bliver forgyldt,
Det er langtfra tilfældet, dette er ikke et surt opstød, men et forsøg på at vise hvad virksomhederne kæmper med, jeg håber at restauranten kan tilkomme
Lidt mere kompensationen en der nu er i kortene ,som jeg vurdere ,ikke rækker langt, jeg tror desværre er der er mange som denne restaurant.
CORONA

Restauranten er en selskabs restaurant med hovedvægt på kunder + 60 år og har et omsætnings budget for marts på kr. 417.000
Og for hele året på ca.4.8 million.

Den har opnået en omsætning marts på ca. kr. 156.000 indtil den 13 marts hvor der kom påbud om at lukke selskabsforretningen.
ca. kr. 50.000 efter den 13 marts på take away, stort set ude dækningsbidrag, men for at holde kontakten til kunderne,
og fastholde vore to dygtige Kokke.

Men omsætningen var allerede på vej ned i starten af marts,
Af bookninger tog fart da Dronningen meldte ud, at hun droppede festlighederne i forbindelse med hendes fødselsdag.
Så kom der 22 af bookninger.

Der er en løn udgift på 5 personer på kr. 192.000 kr. for marts,
Der er nu sendt en person hjem hvor der skal betales prorata 7.500 kr. pr måned,
Der er undladt at genansætte en,så sparet kr. 25.000

Der er faste omkostninger herudover for marts på ca. 130.000
(men uden vand, el, varme i i det medsendte budget )

April, maj, juni alle fester og engagementer aflyst ..
Bemærk venligst at der ikke er taget højde for en del af juni omsætningen måske også forsvinder..

Der kigges på muligheden for at bruge kompensations reglerne for faste omkostninger,
Men detail reglerne er ikke til gængelige endnu.

Men med det kendskab der er foreløbig, giver ikke tilnærmelsesvis dækning, for restaurantens tab .
Det er forstået at take awayen vil nedsætte kompensations beløbet med ekstra 20 %
Hvis omsætningen holder og man er i fuld gang igen, pr 1 juni ser man ind i et underskud på ca. kr. 800.000 når året slutter..
Selskabet har ingen egenkapital..
Som det ser ud nu, vil det billigste for ejer være at fyre alt personalet, og se hvad der kan blive i kompensation fra staten.-o

Selskabet er et A/S

Peter Beck-Lauritzen

Borgerne og virksomhederne taber svimlende summer. 300 mia kr er rigtig mange penge, ca 15% af BNP. Da DK har en gæld på ca 18% af BNP, så er der 66% eller 1400 mia tilbage af statens årsindtægt at gøre godt med! Hvor hurtigt eller hvordan får staten DK disse penge i kassen igen? DK kan gældsætte sig endnu mete, Frankrig har en gæld på 105% af BNP.
Alt andet lige, vil ovennævnte udgifter betyde ekstra skatter, flere år frem. Håber fokus også her kommer på skattely--penge og multi-selskaber, samt andre svindlere. Dog tvivler jeg på, at staten DK kan hjælpe alle mindre virksomheder med ex. 800.000 kr.

Søren Kristensen

Desværre har de seneste generationer af politikere og erhvervsledere bundet alt industriel varefremstilling og dermed økonomi op på et Kina, som indtil videre ikke har nævnt noget om for alvor at lukke de uhumske dyremarkeder hvorfra det hele stammer. Så til næste år kan vi være på den igen og næste år igen, indtil vi bukker under for vor egen idioti. Den gule fare var et slangudtryk i tresserne, som ingen rigtigt tog alvorligt. Nu er det måske allerede for sent.

Freddie Vindberg

Groft sagt, i krisetider:
Hvis man i et samfund, med ureguleret, kapitalistisk vækst;
i fællesskab og i solidaritet, IKKE formår, at holde hånden under virksomheder og ansatte;
sidst var det finanskrisen - og nu, coronakrisen...
Hvad er det hele så værd? Groft sagt. Og er der ikke noget alternativt?

Jens Mose Pedersen

Festen er forbi. Tænk på Corona krisen som en forvarsel om klima krisen som bliver meget værre. Meget. meget værre.

Hanne Niess, Mette Bulloch, Per Torbensen, Liselotte Paulsen, Flemming Berger, Bent Gregersen, Peter Beck-Lauritzen, Jens Ole Mortensen, Jens Nielsen og Bruger 264566 anbefalede denne kommentar

Korthusene falder sammen - og de skal ikke bygges op igen!

De krakkede hoteller skal omdannes til billige leje boliger.
Krydstogtbranchen skal afvikles.
Krisen skal bruges til at ændre vores livsstil så vores planet måske kan reddes.
Mangler virksomheder penge må ejerne skyde penge ind - eller låne.
Hvis man har et sundt forretningsgrundlag kan dette vel ikke være et problem?
Eller hvad med at åbne op for alle pengene i de utallige skattely. Der er penge nok til alle.

Hanne Niess, Liselotte Paulsen, Peter Beck-Lauritzen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

Hele ideen om at holde folk i arbejde for enhver pris. Syntes jeg er forfejlet. Jeg har set det i virksomheden hvor jeg har arbejdet gennem en årrække. En ældre herre er sendt i arbejde hos os fra jobcentret, med tilskud. Han kommer ud i en virksomhed, hvor alle er store eller mindre tandhjul i et velsmurt maskineri. Han må ikke slå et søm i, male en penselstreg, eller lappe et hul i væggen. Og med alderen er fysikken ikke til at kunne tage del i det tunge arbejde. Han har svært ved overhovedet at indgå i vores arbejdsgang og gøre sig nyttig. Jeg forstår udmærket, hvis han bare vil brænde timer af.
Jeg er selv oppe i alderen. jeg har set jævnaldrende nedbrydes psykisk af presset fra jobcentrene. Som har sendt, selv, kræftsyge i aktivering. Jobcentrene burde kun sende arbejdsløse i job, hvis et firma søger og man tror den arbejdsløse har det de søger.
Gi´familien Palsbo den økonomiske tryghed de har behov for. De virker som ressourcestærke mennesker og skal nok selv finde ud af at udnytte deres ressourcer.
Man får jo det indtryk at ansatte på jobcentrene selv er i en arbejdssituation, hvor de har svært ved at gøre sig selv nyttige.
Det fungerer ikke at sende eller bevare mennesker i , såkaldte, nyttejob, hvor de egentligt har svært ved at gøre sig nyttige.
Det handler om et trygt sikkerhedsnet . Man har ikke overskud til at overveje hvordan man bruger sine ressourcer bedst muligt, hvis man stresses og nedbrydes af et jobcenter.
En af grundpillerne i Adam Smith´s liberale tankegang var at mennesker fungerer sådan. At vi har noget at sælge eller bytte med. Og havde man, af en eller anden grund ikke noget at handle eller bytte med. Burde de som har bidrage til et sikkerhedsnet.
Men nu er der desværre ikke liberale i det politiske landskab. Der er kun neoliberalisme, Som er en fordrejet og forskruet fortolkning af den liberale ideologi.
Mindst 70 % af den danske økonomi er fra den finansielle sektor. Aktier, friværdi ol. Siden 70erne har aktiebeholdninger steget 1500 % . Hvor BNP og arbejdsstyrke kun er steget marginalt i forhold. Man prøver at sælge den´, at hele vores velstand udspringer fra vores mikroøkonomi. Selvom langt den overvejende del af økonomien ligger i den finansielle sektor. Det er åbentbart vigtigt for vores politikkere at fastholde folk i det bedrageriske billede , at vi er nødt til at sende kræftpatienter i nyttejob eller presse folk ud i arbejde, hvor de har svært ved at gøre nytte. Er det liberalt at lave et kontrolsystem for arbejdsløse, hvor man , næsten, kommer til at hoste Stassi når man møder op på jobcentret ?

Hanne Niess, Egon Stich, Eva Schwanenflügel, Bent Gregersen, Ebbe Overbye, Erik Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Steffen Gliese, Jeppe Lindholm og Jens Nielsen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Vise snedige virksomheder spekulere i startens hjælpepakke. Selv i tider som disse. Mere kynisk kan man ikke opfører sig - Men hvis starten vil kan de efterfølgende blive identificeret og kontrolleret med samme nidkær som de syge og ledige er blevet det gennem mange år. Ingen kontrol har her været udeladt. Helt ned til kontrol af elforbrug og optælling af tandbørster og forbrug af netflix. Bare et smil på facebook og den offentlige støtte er blevet fjernet me øjeblokkelig virkning fra syge og ledige mennesker i krise.

Så kontrol med virksomheder og deres ejere kan sagtens lade sig gøre. Alle værktøjer er klar - Bare ring til jobcenteret og kommunernes kontrolcentre mod snyd med overførelsesindkomster.

Hanne Niess, Liselotte Paulsen, Jens Erik Starup, Pia Nielsen, Eva Schwanenflügel, Bent Gregersen, Ebbe Overbye, Peter Beck-Lauritzen, Steffen Gliese, Jens Ole Mortensen og Jens Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Blikket på menneskelivet er blevet fattigt - hvad vi har fuldkommen enige om for 20 år siden: at den mindste andel af den ønskværdige aktivitet i samfundet vedrører arbejde, den største del alt det, vi gør indbyrdes i en mere pengeløs omgang med hinanden, er blevet til et bytte for de griske.
Det vender op og ned på alle ideer om livskvalitet og velstand, når det er pengene og ikke mulighederne i livet, der vurderes.
For pengene er stadig kun en infrastruktur til at flytte ressourcer indenfor en bestemt diskurs: i virkeligheden skal vi til at lære, at ting ikke kan udveksles overfor hinanden på et marked, men at de foregår uafhængigt af hinanden, fordi de er nødvendige, attraktive eller medfører en behovsopfyldelse.

Torben K L Jensen, Pia Nielsen, Eva Schwanenflügel, Jens Ole Mortensen, Bent Gregersen, Peter Beck-Lauritzen og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Det, vi ønsker at redde, når vi laver redningspakker, er virksomheden og dens produktion og arbejdspladser. Aktionærerne har vi til gengæld som samfund hverken gavn af eller grund til at redde. Det ligger i selve aktieinvesteringers natur, at aktionærerne løber en risiko, som de også belønnes gavmildt for i opgangstider.

Hvis redningspakker tager form af, at virksomheden udsteder nye aktier i bytte for statslige kapitalindskud, så udtyndes værdien af de eksisterende ejeres aktier. Dermed tager aktionærerne tabet, som de bør og skal.

Med en lånebaseret redningspakke holder man omvendt hånden under aktionærernes aktiekapital og tager tabet for dem."

Det skriver Pelle Dragsted blandt andet i artiklen
"Staten skal have aktieandele, når den laver lånepakker"
https://www.altinget.dk/artikel/pelle-dragsted-staten-skal-have-aktie-an...

Lige nu burde staten også komme med hjælpepakker til de der bliver fyrede, eller allerede er ledige.
Pengene bliver jo i samfundet, og kan medvirke til at folk bevarer deres boliger og optimere livskvaliteten.
Udover at det sikkert også vil hjælpe på efterspørgslen efter varer og tjenesteydelser.
Og når man er +50 vil ingengang staten ansætte én..

Og skulle vi så ikke gøre op med hele det uværdige og brutale jobcenter-cirkus?

Hanne Niess, Egon Stich, Anders Reinholdt, Torben K L Jensen, Steffen Gliese, Jens Ole Mortensen, Pia Nielsen, Thomas Tanghus og Jens Nielsen anbefalede denne kommentar