Læsetid: 9 min.

Ingen modeller kan præcist forudsige coronas udvikling. Men de er det bedste redskab, vi har

I denne uge udgav et førende britisk forskerhold en meget omtalt rapport, som forudsiger, at coronavirussen kommer til at koste hundredtusinder af menneskeliv. Et andet forskerhold kommer nu med kritik af studiet. Spørgsmålet er, hvor stor lid man kan sætte til de modeller, som forsøger at spå om pandemiens udvikling
Grafen viser udviklingen i coronapandemien afhængig af forskellige tiltag. Den sorte linje viser, hvad der vil ske, hvis vi ingenting gør. Den grå viser, hvad der vil ske, hvis vi lukker skoler og universiteter. Den gule viser resultatet af at isolere smittede, og den røde viser kapaciteten af intensive pladser.

Grafen viser udviklingen i coronapandemien afhængig af forskellige tiltag. Den sorte linje viser, hvad der vil ske, hvis vi ingenting gør. Den grå viser, hvad der vil ske, hvis vi lukker skoler og universiteter. Den gule viser resultatet af at isolere smittede, og den røde viser kapaciteten af intensive pladser.

Grafik: Jesse Jacob

21. marts 2020

Videnskab har ikke altid vist sig at være det mest effektive middel, hvis man vil overbevise Donald Trump om at handle.

Men da en førende forskergruppe fra Imperial College London i begyndelsen af denne uge publicerede et studie om scenarier for coronavirussens udbredelse og dødelighed, gjorde det indtryk på verdens mest magtfulde mand.

Studiet konkluderer, at hvis ikke man forsøger at inddæmme spredningen af corona gennem social isolation, kan virussen koste 500.000 menneskeliv i Storbritannien og mere end to millioner i USA. Overført til danske forhold svarer det til 50.000 coronadødsfald.

De voldsomme fremskrivninger skulle angiveligt have været medvirkende til, at både Donald Trump og hans kollega, den britiske premierminister Boris Johnson, i denne uge har indført en række foranstaltninger, der skal holde folk på afstand af hinanden.

Men de britisike forskere fandt også, at hvis man gennemfører en total nedlukning af samfundet nu, vil der komme en ny voldsom bølge af smittede omkring årsskiftet. Det skyldes, at for få mennesker når at blive immune i denne omgang.

Et par dage senere udgav en anden prominent forskergruppe fra New England Complex Systems Institute et review, altså en bedømmelse, af det opsigtsvækkende studie. Her lød vurderingen, at forskerne fra Imperial College Londons arbejde er »vigtigt« og »bør informere beslutningstagere«.

Men der var også substantielle indvendinger mod de dramatiske konklusioner.

Studiets modeller tager nemlig ikke højde for de initiativer, det er muligt at tage for at kontrollere smitten, når man lige så stille åbner samfundet op igen, påpeger forskerne fra New England Complex Systems Institute.

»Udbruddet kan stoppes fuldstændigt uden genopblussen ligesom i Kina, hvor antallet af nye tilfælde faldt til én i går (den 16. marts 2020, red.),« skriver de.

Modellen i studiet fra Imperial College London er altså omdiskuteret. Alligevel er forskere, myndigheder og politikere nødt til at støtte sig til den slags fremskrivninger, når de skal prøve at forudsige smitteudbredelse, dødelighed, og om hospitalerne kan følge med, så vi undgår italienske tilstande.

For corona er en ny pandemivirus, og der er derfor ingen direkte sammenlignelige fortilfælde at trække på. Forskere kan til genæld bruge erfaringen fra 100 år med pandemiinfluenza.

Spørgsmålet er, i hvor høj grad vi kan stole på de kurver, der udlægger coronas fremtid.

Den danske strategi

Modellen i studiet fra Imperial College London forsøger at forudsige forskellige scenarier for antal smittede, behandlingskrævende og døde patienter, alt efter hvilke tiltag vi som samfund iværksætter for at bremse coronapandemien.

Først og fremmest påstår studiet, at det vil have store menneskelige omkostninger, hvis man slet ikke iværksætter tiltag, der sætter samfundet i stå i en periode. Det vil sige lukker skoler, institutioner, restauranter og lignende for at holde folk fra hinanden. Uden de tiltag vil flere blive smittet og efterspørgslen på intensiv behandling blive høj.

Studiet viser samtidig, at det kan være effektivt at lukke samfundet totalt ned nu for at holde antallet af smittede nede og dermed forhindre, at der kommer et for stort pres på sundhedsvæsenet.

Det er også mere eller mindre den strategi, Danmark har valgt. Men studiet fra Imperial College London forudsiger som beskrevet også, at hvis vi lukker fuldstændigt ned for aktiviteten i samfundet nu, vil der komme en ny, stor bølge af smittede omkring årsskiftet.

Man kan sige, at modellen viser, at en nedlukningsstrategi, som har store omkostninger for samfundsøkonomien, kan være spildt, hvis vi slækker på den sociale isolation, når vi har knækket smittekurven. Altså skubber den strategi problemet ud i fremtiden, indikerer modellen.

Men her er det, at forskerholdet fra New England Complex Systems Institute kommer ind i billedet.

De mener, at modellen fra Imperial College London er fejlbehæftet. Forskerne påpeger, at den såkaldte anden bølge af smittede kan mindskes, hvis regeringerne – så snart smittekurven er knækket, og de åbner samfundet op igen – begynder at teste og overvåge nye smittede, som så fra begyndelsen bliver sat i karantæne.

Usikre mørketal

Lone Simonsen, der er epidemiolog og professor på Roskilde Universitet, mener også, at studiet fra Imperial College London har sine svagheder. Hun er især kritisk over for de dramatiske dødstal, som studiet forudsiger.

»De er i gang med at forestille sig et noget mere katastrofalt scenarie, end vi arbejder med herhjemme,« siger hun.

Forskellen ligger i de antagelser, man lægger til grund, forklarer Lone Simonsen. Ifølge hende har de britiske forskere fra Imperial College London baseret deres model på et for lavt mørketal for antal smittede i alt.

Et nyligt modelstudie på kinesiske data fandt, at næsten ni ud af ti COVID-19-patienter ikke var talt med i statistikkerne.

»Hvis man ikke tæller alle de mange smittede, der ikke har symptomer eller ikke er testet, med, får man den høje dødelighedsprocent (en procent af patienterne, red.), som studiet fra Imperial College London bruger. Jeg tror, at studiet med kinesiske data viser, hvad vi længe har vidst – nemlig at de fleste får et mildt forløb. Det har de britiske modeller ikke taget højde for, og det kan forklare, hvorfor forudsigelserne om dødsfald bliver så dramatiske,« siger hun.

Der er stadig rigtig mange ting, forskerne ikke ved om corona. Og det gør det ifølge Lone Simonsen »enormt vanskeligt« at lave en model, der forudsiger pandemiens udvikling over lange tidsperioder.

I 2009 nåede nogle af de samme britiske forskere at udgive et modelstudie om den daværende influenzaepidemi, der foreslog, at den ville blive lige så dødelig som en moderat influenzapandemi, og at worst case-scenariet var så slemt som den spanske syge, fortæller Lone Simonsen.

Det viste sig at være en stor overdrivelse, som alle indså i løbet af sommeren 2009 efter en forståelse af, at dødeligheden i de første datasæt var overvurderet.

»Det er nogle af verdens førende epidemiologer, når det kommer til epidemimodeller, og jeg vil nødigt sige noget dårligt om dem. Det viser bare, hvor mange usikkerheder der er, når vi står over for en ny pandemi. I forhold til corona er der stor usikkerhed om dødeligheden pga. mørketallet, og vi ved heller ikke med sikkerhed, om børn smitter. Det er alt sammen potentielle fejlkilder, når man bygger en model,« siger hun.

Men modeller er ifølge professoren gode på den korte bane.

De bruges i vid udstrækning til at forudsige behovet for intensivbehandling over de næste uger i mange lande, også i Danmark. Imens bruges andre modeller til at forstå de betydelige økonomiske og menneskelige konsekvenser af de tiltag, vi laver for at flade smittekurven ud.

I øjeblikket er Lone Simonsen sammen med kolleger fra Roskilde Universitet, Statens Seruminstitut og forskere fra DTU og Københavns Universitet ved at bygge et sæt modeller for at gøre rede for coronas udbredelse og den forventede effekt af kontrolforanstaltninger i Danmark.

Den eneste anden mulighed for at forsøge at forudsige fremtidsscenarier for virussen er at se på erfaringer med historiske epidemier. Eksempelvis de statististiske modelstudier, der blev lavet ved brug af forskellige amerikanske byers håndtering af den spanske syge i 1918. De studier viser ligesom de nye modeller for corona, at man kan forsinke og betydeligt flade smittekurven og nedsætte dødeligheden ved at lukke skoler og aflyse sociale begivenheder.

Men modellerne med opdaterede kontaktmønstre er helt essentielle for at tage højde for de anderledes sociale dynamikker i dag, godt 100 år senere, påpeger Lone Simonsen.

»Vi flyver, sender vores børn i institution og har andre arbejdsmønstre. Folk mødes og spreder sygdommen på helt andre måder i dag. Det er kun nye modeller, der kan tage højde for det. Men man må acceptere, at de er teoretiske og har deres svagheder.«

Kvalificeret gætværk

Kritikken og diskussionen af modeller, som den i Imperial College-Studiet, er en naturlig del af epidemiologers forskning og nærmest umulig at undgå. For de antagelser, modellerne er baseret på, vil altid være behæftet med usikkerhed – især når de omhandler ny og ukendt virus som corona.

Og det er altså også tilfældet, når man skal forsøge at regne ud, hvornår en epidemi som coronaepidemien ebber ud, understreger Claus Thorn Ekstrøm, der er statistikprofessor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

»Der vil altid være mere eller mindre kvalificeret gætværk. Man ved eksempelvis ikke, hvor stor folks kontaktflade er, når skoler og den offentlige sektor lukker. Ligesom vi først kender den præcise smitterate, når epidemien er overstået,« siger han.

I deres simpleste form kaldes de modeller, der ofte bruges til at forudsige epidemier som corona, for SIR-modeller. Det er en forkortelse for Susceptible, Infected, Recovered. Altså modtagelige, syge og raske – og dermed også immune.

Alle i en given befolkning befinder sig i en af de tre kategorier, fortæller Claus Thorn Ekstrøm.

»Fordi corona er en ny virus, starter alle i den modtagelige kategorier. Man prøver så at modellere, hvor hurtigt, og hvor mange der ryger over i sygekategorien.«

Det sker ved at regne på sygdommens smittegrad, betegnet R0, som angiver, hvor mange en sygdomsramt forventes at smitte, hvis hele populationen er modtagelig over for smitten. Hvis R0 er mindre end én, går epidemien langsomt i sig selv, og hvis den er større end én, vokser epidemien. Og det skaber en meget stejl smittekurve med høj dødelighed til følge. Ligesom den i studiet fra Imperial College London.

De modeller, som forskerne anvender, er typisk mere avancerede og har flere kategorier end S, I og R, understreger Claus Thorn Ekstrøm. ’Karantæne’ og ’smittede uden symptomer’ eksempelvis. Men princippet er det samme.

Når forskerholdet fra New England kritiserer Imperial College London-studiet for at være fejlbehæftet, handler det ifølge Arthur Hjorth, postdoc ved Institut for Datalogi på Aarhus Universitet, især om de kategorier, der ikke er med i modellen. 

En af de interventioner, som ifølge New England-forskerne mangler, handler om muligheden for at sætte folk i karantæne, inden de har symptomer, fordi man ved, de har været i kontakt med nogen, der er smittet med corona.

Videnskabelige artikler peger nemlig på, at hvis et udbrud af smitte er tilstrækkelig lille, så er det muligt at lukke ned for udbruddet med effektive interventioner såsom overvågning og testning af potentielt syge, der kan føre til hjemmekarantæne og isolation. 

»I modellen i studiet fra Imperial College London er det slet ikke muligt at undgå en anden bølge. Det er blandt andet den præmis, det andet forskerhold sætter spørgsmålstegn ved,« forklarer Arthur Hjorth.

Ikke spådomme

Men uanset hvor mange variable, man tager højde for i en model for coronas smittespredning, vil der altid være en indbygget usikkerhed, understreger Arthur Hjorth.

»Alt er antagelser. Så spørgsmålet er, i hvor høj grad data underbygger antagelserne. Noget af det, forskellige forskergrupper kigger på nu, er, hvordan folk reagerer på tiltagene omkring social isolation. Overholder de reglerne? Hvor meget indskrænker det de sociale kontaktflader?« siger han.

Arthur Hjorth er i øjeblikket selv med i et forskningssamarbejde, der indsamler dansk adfærdsdata.

»Så vi kan udfylde de huller, der er i studiet fra Imperial College London. Og lave mere præcise modeller, specifikt til Danmark,« siger han.

Selv om det britiske studie har mangler, er det for nemt bare at kritisere det for noget for hurtigt produceret »makværk«, mener Arthur Hjort.

»Det er bare vigtigt at være opmærksom på, hvor det kommer til kort, og hvad det ikke kan sige noget om.«

Men selv om der er usikkerheder og uenigheder om modellerne for corona, har menneskeligheden ikke andet valg end at støtte sig op ad dem. Det mener Jens Suedekum, der er professor i international økonomi på Düsseldorf Institute for Competition Economics i Tyskland.

»Den videnskabelige diskussion og scenarierne kvalificerer debatten. Den er nødt til at eksistere. For vi har brug for de her modeller, og at de bliver så præcise som muligt.«

Arthur Hjorth mener, at modellerne også kan være med til at vise folk konsekvenserne af deres handlinger.

»Hvis man eksempelvis springer én kaffeaftale over, er det muligt at lave et relativt godt estimat over, hvilken effekt det vil have på sygdomsspredningen. Det kan altså forklare folk, hvor stor en effekt selv små ændringer i adfærd kan have på en epidemi.« 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Gert Romme
  • Finn Jakobsen
  • Jørgen Mathiasen
Kurt Nielsen, Gert Romme, Finn Jakobsen og Jørgen Mathiasen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Madsen

“ Jeg tror, at studiet med kinesiske data viser, hvad vi længe har vidst – nemlig at de fleste får et mildt forløb. Det har de britiske modeller ikke taget højde for, og det kan forklare, hvorfor forudsigelserne om dødsfald bliver så dramatiske,« siger hun.” .... Det lyder både opmuntrende og MEGET sandsynligt i mine ører!

” Alt er antagelser. Så spørgsmålet er, i hvor høj grad data underbygger antagelserne.”

Jo bedre, talentfulde antagelser, jo hurtigere går det med at omsætte data til den berømte ”evidens”.

Og dermed værktøj til at bekæmpe epidemien.

Bare klø på :-)

Evidens er som at sælge elastik i metermål.
HPV-vaccinen er ALDRIG testet op mod saltvand. Alligevel siger SST at den er sikker.
Pandemrix - mod influenza - forsagede narkolepsi, alligevel sagde SST at den var sikker.
Fordi der var evidens.

Estermarie Mandelquist, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Finn Jakobsen

Det er naturligvis rigtigt, at de kinesiske oplysninger om antal smittede, forbigår et højt mørketal - men professoren skulle nok også overveje, at antallet af døde i Kina kan være stærkt undervurderet, blandt andet er der frem til midten af januar forekommet mange dødsfald, som ikke blev corona-relateret, fordi det ikke blev testet.
Under alle omstændigheder bør de videnskabelige overvejelser medføre et langt skarpere testprogram og karantænesystem, hvis vi skal møde 2. fase bedre, end vi har været i stand til at håndtere den nuværende 1. fase.

Claus Nielsen, Inger Jensen, Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Finn Jakobsen

Det er naturligvis rigtigt, at de kinesiske oplysninger om antal smittede, forbigår et højt mørketal - men professoren skulle nok også overveje, at antallet af døde i Kina kan være stærkt undervurderet, blandt andet er der frem til midten af januar forekommet mange dødsfald, som ikke blev corona-relateret, fordi det ikke blev testet.
Under alle omstændigheder bør de videnskabelige overvejelser medføre et langt skarpere testprogram og karantænesystem, hvis vi skal møde 2. fase bedre, end vi har været i stand til at håndtere den nuværende 1. fase.

Niki Dan Berthelsen

Modeller af virkeligheden skal ses som kvalificerede gæt, som man systematisk kan forbedre for at blive bedre til at gætte. Men "evidens" bliver det aldrig, det kan allerhøjest blive verificeret og valideret - men det er altid ud fra at nogle antagelser er opfyldt for modellen.

Ofte, når man skal tage en hurtig beslutning, så bruger selv garvede fagfolk disse gæt som "evidens" - det sker i ske brancher.

Man bliver træt ....

Claus Nielsen, Erik Lang, Lillian Larsen og René Arestrup anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

Rigtig rigtig god artikel. Jeg er meget enig i at London College er alt alt for pessimistiske i deres model.
Jeg tog deres model og brugte den på Danmark, altså den danske demografi, og det var meget tydeligt at der fra noget galt. Så korrigere jeg den for det danske smittede billede, altså hvor mange er smittede i hver aldersgruppe. Og antallet af indlagte, folk på intensiv og døde passer overraskende godt. Der har de ramt overraskende godt. Man skal så også lige huske at modellen er en summen og ikke et øjebliksbillede.. men det der var åbenlyst var, at antallet af smittede, som lå til grund for forudsigelserne ikke holdt vand.
For at opnå det billede vi havde i går skulle det reelle antallet smittede i Danmark være 2250. set i forhold til at der var 1200 der var testet positive, og at man var holdt op med at teste andre end dem der var var syge og man skulle vide om de var smittet med covid-19.Og at en meget stor del ikke udvikler symptomer overhovedet. Så mit take er at den imperial Londons College’s model er en faktor 5-10 for pessimistisk, fordi den, som der også står i artiklen, ikke kan være bedre end de tal den bliver fodret med. Og at tallene fra Kina i starten var politisk vaskede..

//Jesper
Det holder jo slet ikke

René Arestrup

Der skal i princippet kun én forkert antagelse til at korrumpere en hel model. Og i dette tilfælde opererer forskerne med et stort og komplekst sæt af antagelser. Derfor må man nødvendigvis tage modellerne med et stort gran salt.

Claus Nielsen, Henning Kjær, Jesper Frimann Ljungberg og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

Lad os dog slå fast, at på dette område, altså corona-virus, udbredelse, udbredelses-hastighed og smitte-risiko og farlighed, er vi alle lægmænd - også politiske beslutningstagere.

Efter min mening er matematiske modeller på baggrund af tidligere vira derfor det bedste værktøj man har. Så kan man selvfølgelig, - alt efter egen erfaring og kompetence, være lidt kritisk til nogle af modellernes differentiering. Men i virkeligheden drejer det sig om datasættets numeriske størrelse og kalibreringens differentiering. Og endelig er der jo den statistiske sikkerhedsgrænse

Og der er altså også andre modeller end den britiske. Samt andre eksperter med andre modeller. Men som med alt andet, er dette værktøj, efter min mening, det eneste, man har at holde sig til. Men måske burde WHO forsøge at sammenskrive de forskellige modellers resultater i forsøg på at få et mere realistisk resultat.

Jeppe Lindholm

Videnskab her og videnskab der. ALLE er blevet taget med bukserne nede. Og sådan viser det sig igen og igen, når det virkelig tæller. Klimaændringer høre til i samme kategori.

- Og rettidig omhu??? Det findes ikke. Glem det.

Jesper Frimann Ljungberg

@Renè Arestrup
Det er jo 100% rigtigt, men hvorfor gør politikerne så ikke det, på trods af anbefalinger fra den hjemlige ekspertise ?

Hvorfor er 'default goto' at sætte fagligheden uden for indflydelse og sætte ministerier, der i alt for høj grad består af folk uden faglig indsigt i fagområdet i førersædet ?

// Jesper

Torben Ellegaard Lund, Flemming Berger og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Jeppe Lindholm

"Videnskab her og videnskab der. ALLE er blevet taget med bukserne nede. Og sådan viser det sig igen og igen, når det virkelig tæller. Klimaændringer høre til i samme kategori."

Du ved godt at Videnskaben har advaret om klimaændringer i årtier.. mange årtier...

// Jesper

Allan Stampe Kristiansen, Flemming Berger, Mikkel Zess, Carsten Munk, Erik Lang og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

En god grund til den høje dødelighed kan være, at havde modellen/modelellerne ikke givet høj dødetlighed van den aldrig kommet frem i medierne, og åbnet op for fremtidige sponsorbidrag.

I 1800 tallet anbefalede lægerne tobaksrygning i det man var af den opfattelse at det styrkede en svag lungefunktion.

Gad vide hvad de skriver om 200 år?

Gert Romme
Det vi ser er en grafisk fremstillet model. Der er ingen underliggende data tilgængelige, så vi ved ikke ret meget om modellens troværdighed.

Jeppe Lindholm

"Du ved godt at Videnskaben har advaret om klimaændringer i årtier.. mange årtier..."

Lige præcis Jesper Frimann Ljungberg.

Heri lægger hele pointen...

Jesper
Tak for link
Inden jeg bevæger mig for langt ned i teksten, undrer det mig, at artiklens første tabel bygger på ikke verificerede resultater. tabellen har fodnote 12

Udgivers bemærkning til https://www.medrxiv.org/content/10.1101/2020.03.09.20033357v1
"Denne artikel er et fortryk og er ikke peer review [hvad betyder det?]. Det rapporterer om ny medicinsk forskning, der endnu ikke er evalueret, og som derfor ikke bør bruges til at guide klinisk praksis."

Det betyder naturligvis ikke at artiklen ikke har en vis sandhedsværdi, men jeg vil gerne se om den bliver genstand for yderligere undersøgelser.

Mikkel Zess og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Klaus Brusgaard

#Jeppe Lindholm,
Ang. rettidig omhu; Ebola, HIV,Svine influenza,Fugle influenxa; H5N1, SAR, H7N9, H5N8, Spanske syge
alm. Influenza,MERS,CCHF,RVF,AHF,Hentavirus,WNV,Heste influenza virus, Corona er alle zonotiske vira der skyldtes menneskers indtag af nært beslægtede arter. Hertil kan man så som kuriositet lægge prion sygdomme. Dertil alle de zonotiske bacterielt deriverede og dermed totalt omk. 60% af al sygdom.

Jeppe Lindholm

Klaus Brusgaard,

Der er mange muligheder. Men det hele kan koges ned til én ting: Beredskab.

At en situation som den vi nu befinder os i kan opstår viste vi godt. Senest den spanske syge. Det er kun et spørgsmål om tid. Og denne gang bliver ikke en sidste gang.

@ Erik Lang,

Nu berørte jeg ikke en enkelt model for dette, for der er faktisk flere modeller i gang.

Men vær helt sikker på, at der er datasæt bag grafikken. Og uden at kende nærmere til disse datasæt, tror jeg, at de er lige så komplekse, som en matematisk samfundsmodel. Her har man en lang række input til en kompliceret matematisk funktion, der tilsvarende har en lang række output. Og hver gang man har foretaget en tabulering, sætter man disse output ind i modellen som input, og tabulerer igen. Det kan man gøre et stort antal gange, men det gør også modellen svær at visualisere i en artikel.

I mange sammenhænge tager man resultatet af en række undersøgelser, og sammenskriver dem. Dette giver ikke i sig selv et præcist resultatet, men giver ofte måske et mere realistisk billed af den fremtidige situation.

Klaus Brusgaard

#Jeppe Lindholm
Rettidig omhu er vel ligeså meget at undgå opståen som at helbrede når fanden først er løs? Det ligger da lige for i forhold til dit indspark omk. klima; undgå f.eks. at spise svin, undgå dermed også en stor del af vor kvælstofs- og sprøjtemiddelforurening, regnskovsødelæggelse plus disse zoonotiske sygdomme (og selvfølgeligt dyremishandlingen ikke at forglemme). Analog betragtning til andre husdyr er implicit.

Jesper Frimann Ljungberg

@erik Lang
Peer review betyder at den ikke er QA’ed af andre forskere, typisk kollegaer. Den har ikke gennemgået en normal videnskablig kvalitetskontrol, men smidt ud hurtigt. Det er sådan set ok... set situationen vi er i, men det betyder også at den skal tages med et Gran salt. Det forstår andre forskere. Og de specifikke forbehold forskere inden for samme felt.
Problemet er når embedsmænd læser ‘executive summeries’ og tager paperen som fakta......og der ikke er en specifik sundhedsfaglig kapacitet med formelt magt/indflydelse, der kan sige hør nu....lige..
En faglig stemme der kan ignoreres, overtrumfes, tromles... især når man bare kan suspendere demokratiet med et pennestrøg, af et enigt folketing.

// Jesper

Sådanne modeller kan jo være nyttige nok. De efterlader i alle tilfælde i vores bevidsthed et aftryk af, at der også kommer en anden bølge af epidemien, og at Corona formentlig ikke er et overstået kapitel med det forår. Men det er også fremskrivning af biologi og matematik der efterlader mange ubekendte som f.eks. effekten af intervention.

Lige nu synes det ikke en god option ikke, at gribe regulerende ind. En vaccine har måske en horisont på mere end et år. Restriktionerne der er indført vil givet have en effekt, men der ligger jo en overvejelse i hvornår man skal lempe igen, og hvad man skal gøre fremadrettet.

I det hele taget har vi et stort rum af det ikke observerede dvs. at bare de mørketal, som alle regner på bevirker, at vi ikke rigtigt kan gøre status nu.

Der er en koefficienten for smitteudbredelse og et forløb af en virus der breder sig, hvor vi i stadig større grad bliver begrænset til, at måle på hospitalsindlæggelser og dødsfald

Noget afhænger af hvad det lykkes politisk og sætte i værk og i hvilket omfang myndighedernes anvisninger bliver efterlevet. Det kan godt lade sig gøre, at begrænse udbredelsen af smitte

Men samtidig må der være bekymring i forhold til, at hvad der sker når smitten rammer områder med dårligt sundhedsvæsen og dårlig sanitet etc.

Vi befinder os i området af gætteri, som alle naturligvis gerne vil vide noget om konsekvensen af det her. Og matematiske modeller kan være en del af beslutningsgrundlaget

Det kan jo udvikle sig fra alt mellem best case scenario og worst case scenario. Vi står over for en ny pandemi, hvor vi som Wammen vist udtrykte, at vi skal køre på vejen, mens vi asfalterer den.

Uanset diverse modeller kan der vel ikke være tvivl om, at vi skal nå frem til at tilstrækkeligt mange af os er immune, sådan at virus ikke kan trives.
Det forudsætter jo, at de fleste af os bliver smittede og overvinder sygdommen - bliver immune (eller dør) - alternativt at vi bliver vaccinerede.
Gør vi virkelig ALT, hvad der kan gøres for hurtigt at få en brugbar vaccine?

Ja - man kunne også bare sige - giv los. Smittekurven vil have en stejlt opgående forløb. Og når Ko koefficienten når under 1 dvs. når en smittet som gennemsnit smitter under 1 ny, så vil den begynde, at falde.

Mortaliteten vil dog alt lige stige voldsomt, når hospitalerne ikke kan følge med. I Italien skal læger vælge mellem liv og død

Det allerbedste ville selvfølgelige være, at man kunne vaccinere. Men det har en tidshorisont

I Kina er de jo begyndt, at lempe nu. Der synes det værste overstået.'

Man kan sige, at der hersker en mærkelig form for omvendt logik, for lige nu handler det om, at undgå, at blive smittet, men omvendt vil der jo være resistens i befolkningen i forhold til hvor mange der allerede har været smittet. Men da ingen - eller næsten ingen pt. er resistente truer udviklingen med, at eksplodere.

Jesper Frimann Ljungberg

@Jan Boisen
Lige nøjagtigt. Hvis vi skal tro på tallene fra Italien om at 99%+ af dem der får alvorlige følger er folk der enten er gamle eller syge i forvejen. Så er det vist på tide med at skifte strategi.

Lige nu er alle isolerede, også dem hvor sygdommen vil være nem for deres immunforsvar at besejre, de normale raske. Det betyder at med den nuværende kurs så opbygger vi ikke en resistens i befolkningen generelt, sagt med andre ord hvis vi bliver ved.. på nuværende kurs så får vi endnu en bølge der er mindst lige så slem til efteråret. Det vil IMHO knække økonomien, vi har ikke de midler til den tid, som vi har nu.
Hvis vi derimod lægger strategien om og beskytter (isolerer de svage indtil sommer), og så lader sygdomme rase ud blandt de unge friske stærke, så slipper vi måske for bølge 2.. simpelt hen fordi virus ikke kan få fat i nok af befolkningen fordi en meget stor del er imune.

// Jesper

Jesper Frimann Lindbjerg: Nej det er bestemt et issue hvorvidt økonomien kan holde til en langvarig lock down. Men det er jo også et issue i hvilket omfang man kan skærme udsatte befolkningsgrupper i det omfang epidemien bliver meget udbredt.

Standse epidemien kan man i alle tilfælde ikke. Corona er så vidt jeg har læst ganske smitsomt. Men heldigt er det dog, at den ikke er endnu mere dødelig end tilfældet er

Der er måske også lige tidligt nok,, at skue ind i anden og tredje bølge af epidemien. Langt de fleste vil jo overleve det her: Og med tiden vil det måske blive en influenza på linje med andre influenzaer. Men lige nu er det en pandemi, som lægger sundhedsvæsnet ned i række lande

Man kan naturligvis kun i et vist mål kontrollere sig ud af en epidemi. Uanset hvad vi gør, så vil mange blive smittet. Og en del af dem vil dø. Men lige nu synes det god strategi, dog, at bevare en vis kontrol, således at dødstallet dog forbliver inden for det "acceptable" i første bølge.

Finn Sander og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Klaus Jespersen

Til sammenligning: Der dør 2 millioner om året af Alzheimer og andre former for demens. De 60 millioner patienter kræver ekstremt meget pleje og omsorg. De er svært at forstå, at 200.000 globale tilfælde, hvoraf de fleste allerede Diabetes dræber knap 2 millioner om året. Begge sygdomme dræber altså ca. 160.000 mennesker om måneden, eller godt 5000 om dagen. De er nummer 4 og 6 dødsårsager ifølge WHO (2016). I toppen ligger hjertekarsygdomme med over 9 millioner døde om året. Lungekræft, demens osv er næsten det samme som en dødsdom da der er ekstrem høj dødelighed.

Af andre vigtige dødsårsager kunne 20-40% forhindres med rette indsats, selv uden kurerende medicin tilstede for mange af dem. https://www.cdc.gov/media/releases/2014/p0501-preventable-deaths.html hvis pengene blev brugt rigtigt, og findes, fordi økonomien er sund og sygdomme prioriteres efter deres alvorlighed målt på menneskeskæbner.

Ud af de 240.000 der har covid-19, er kun ca. 130.000 aktivt syge, og dødeligheden tyder på at blive 1-2%, nærmere 1% i Danmark. 12000 er døde af covid-19, og mange af disse (99% ifølge en rapport fra Italien) led også af andre sygdomme, så dødeligheden er måske meget mindre hvis man kunne frasortere andre almindelige dødsårsager. Uanset hvad skal vi ikke have 12,000, men 2 millioner døde i år, hvis vi skal nærme os f.eks. demens, som er 6. største dødsårsag.

I værste fald (fuld epidemi, ½ million smittede ) regner Sundhedsstyrelsen med 5000 døde danskere, fordi dødeligheden formentlig ender omkring 1%. Til sammenligning dør næsten 4000 af lungekræft og 2000 af demens – hvert år. Og disse sygdomme er stort set uhelbredelige.

I værste fald bliver covid-19 altså en af de værste, måske marginalt værste, dødsårsag i eet år. Hvor sandsynligt dette scenarie er er ukendt, men det er worst case.

For at forhindre dette har politikerne netop skabt en af historiens største recessioner, med udsigt til at blive en depression. Selv hvis al politik tilbagerulles nu vil der stadig komme en stor recession pga. lukningen af trafik, institutioner, butikker, barer og landegrænser. Antallet af arbejdsløse vokser eksplosivt. Aktiemarkederne demonstrerer den begyndende depression som følge af de politiske beslutninger.

De menneskelige omkostninger ved en økonomisk depression skal ikke tælles i titusinder, men i millioner af arbejdsløse, massiv vækst i fattigdommen, millioner af menneske risikerer at miste levestandard og råd til medicin og sund tilværelse, især i lande hvor sundhedsforsikringer er delvist private. De færre ressourcer vil føre til nedprioritering af andre problemer, både sygdomme og f.eks. klima/forurening. De penge der tabes i samfundet, mange procent af bruttonationalproduktet, vil skulle tælles i mange milliarder og atter milliarder af kroner, (aktiemarkederne, som vurderer de økonomiske krises størrelse, har allerede tabt billioner fordi de forstår omfanget af de politiske indgreb og den depression der er skabt af politikerne) der kunne redde mange menneskeliv og forbedre menneskeskæbner.

Både den tidligere og nuværende direktør for sundhedsstyrelsen konstaterer da også enstemmigt, at der ikke er sundhedsfagligt belæg for flere af de politiske indgreb. Så de pågældende beslutninger og deres enorme menneskelige omkostninger er altså delvist politisk drevet.

Derudover har politikerne også, fordi covid-19 i absolut værste fald kan blive en dødsårsag på linje med lungekræft, sat civilsamfundet og hele demokratiet ud ad kraft og benyttet retorik og skabt præcedens for tvangsmedicinering, ransagelser uden dommerkendelser, forsamlingsforbud, og spontane lukninger af butikker og foreninger. Terrorlovgivningen, der fulgte et lignende mønster også overalt på samme måde i vesten, findes stort set stadig og vi må forvente, at man igen vil foretrække en permanent ny normal, en slags ”krig mod virus”. Dermed vil de totalitære love blive permanente (i praksis fornyelige på årsbasis), hvorved demokratiet er tabt.

Vore samfund bliver i så fald aldrig det samme igen. Med den nye baggrund, med det enkeltes menneskes potentielle status som smittebærer som kontrolvirkemiddel, kan man opnå alt (forsamlingsforbud, eliminering af civilsamfundet, totalovervågning af både samfund og det enkelt menneskes tilstand).

De menneskelige omkostninger og dødsfald som følge af en økonomisk depression i vesten er ikke gennemregnede og p.t. uoverskuelige.

Hele tankeprocessen, at vi som mennesker potentielt skal betragtes som smittebærere midt i den reneste og sundhedsmæssigt stærkeste periode i menneskehedens historie, er grotesk, men er den ultimative totalitære kontrolmekanisme og er noget af det mest umenneskelige, der endnu er frembragt i vores politiske kultur.

Mens Sydkorea har klaret sig både uden demokratiske og væsentlige økonomiske tab, er det allerede nu tydeligt, at der er noget helt råddent i de vestlige lande, lige præcis i Vesteuropa og USA, som har det samme medico-industrielle kompleks, og som tilsyneladende har valgt sin helt egen måde at løse krisen på, en måde, som allerede nu tegner til at få historisk negative konsekvenser.

Finn Sander, Claus Nielsen, Estermarie Mandelquist, Torben Ellegaard Lund og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Klaus Jespersen

En rettelse til første paragraf så det bliver således:

Der dør 2 millioner om året af Alzheimer og andre former for demens. De 60 millioner patienter med næsten sikker dødelig udgang kræver ekstremt meget pleje og omsorg. Det er svært at forstå, at 300.000 globale tilfælde af covid-19, hvoraf 80,000 allerede er raskmeldte, skulle lægge vore sundhedssystemer ned ift. f.eks. en sygdom som Alzheimer (200 gange flere meget ressourcekrævende patienter). Disse perspektiver er helt fraværende i en panikskabende og ensidig presse, hvorfor?

Diabetes dræber knap 2 millioner om året. Begge sygdomme dræber altså ca. 160.000 mennesker om måneden, eller godt 5000 om dagen. De er nummer 4 og 6 dødsårsager ifølge WHO (2016). I toppen ligger hjertekarsygdomme med over 9 millioner døde om året. Lungekræft, demens osv er næsten det samme som en dødsdom da der er ekstrem høj dødelighed.

Af andre vigtige dødsårsager kunne 20-40% forhindres med rette indsats, selv uden kurerende medicin tilstede for mange af dem. https://www.cdc.gov/media/releases/2014/p0501-preventable-deaths.html hvis pengene blev brugt rigtigt.

Ud af de 240.000 der har covid-19, er kun ca. 130.000 aktivt syge, og dødeligheden tyder på at blive 1-2%.

I værste fald (fuld epidemi, ½ million smittede ) regner Sundhedsstyrelsen med 5000 døde danskere, fordi dødeligheden formentlig ender omkring 1%. Til sammenligning dør næsten 4000 af lungekræft og 2000 af demens – hvert år. Og disse sygdomme er stort set uhelbredelige.

I værste fald bliver covid-19 altså en af de værste, måske marginalt værste, dødsårsag i eet år.

For at forhindre dette har politikerne netop skabt en af historiens største recessioner, med udsigt til at blive en depression. Selv hvis al politik tilbagerulles nu vil der stadig komme en stor recession pga. lukningen af trafik, institutioner, butikker, barer og landegrænser. Antallet af arbejdsløse vokser eksplosivt. Aktiemarkederne demonstrerer den begyndende depression som følge af de politiske beslutninger.

De menneskelige omkostninger ved en økonomisk depression skal ikke tælles i titusinder, men i millioner af arbejdsløse, massiv vækst i fattigdommen, millioner af menneske risikerer at miste levestandard og råd til medicin og sund tilværelse, især i lande hvor sundhedsforsikringer er delvist private. De færre ressourcer vil føre til nedprioritering af andre problemer, både sygdomme og f.eks. klima/forurening. De penge der tabes i samfundet, mange procent af bruttonationalproduktet, vil skulle tælles i mange milliarder og atter milliarder af kroner, (aktiemarkederne, som vurderer de økonomiske krises størrelse, har allerede tabt billioner fordi de forstår omfanget af de politiske indgreb og den depression der er skabt af politikerne) der kunne redde mange menneskeliv og forbedre menneskeskæbner.

Både den tidligere og nuværende direktør for sundhedsstyrelsen konstaterer da også enstemmigt, at der ikke er sundhedsfagligt belæg for flere af de politiske indgreb. Så de pågældende beslutninger og deres enorme menneskelige omkostninger er altså delvist politisk drevet.

Derudover har politikerne også, fordi covid-19 i absolut værste fald kan blive en dødsårsag på linje med lungekræft, sat civilsamfundet og hele demokratiet ud ad kraft og benyttet retorik og skabt præcedens for tvangsmedicinering, ransagelser uden dommerkendelser, forsamlingsforbud, og spontane lukninger af butikker og foreninger. Terrorlovgivningen, der fulgte et lignende mønster også overalt på samme måde i vesten, findes stort set stadig og vi må forvente, at man igen vil foretrække en permanent ny normal, en slags ”krig mod virus”. Dermed vil de totalitære love blive permanente (i praksis fornyelige på årsbasis), hvorved demokratiet er tabt.

Vore samfund bliver i så fald aldrig det samme igen. Med den nye baggrund, med det enkeltes menneskes potentielle status som smittebærer som kontrolvirkemiddel, kan man opnå alt (forsamlingsforbud, eliminering af civilsamfundet, totalovervågning af både samfund og det enkelt menneskes tilstand).

De menneskelige omkostninger og dødsfald som følge af en økonomisk depression i vesten er ikke gennemregnede og p.t. uoverskuelige.

Hele tankeprocessen, at vi som mennesker potentielt skal betragtes som smittebærere midt i den reneste og sundhedsmæssigt stærkeste periode i menneskehedens historie, er grotesk, men er den ultimative totalitære kontrolmekanisme og er noget af det mest umenneskelige, der endnu er frembragt i vores politiske kultur.

Mens Sydkorea har klaret sig både uden demokratiske og væsentlige økonomiske tab, er det allerede nu tydeligt, at der er noget helt råddent i de vestlige lande, lige præcis i Vesteuropa og USA, som har det samme medico-industrielle kompleks, og som tilsyneladende har valgt sin helt egen måde at løse krisen på, en måde, som allerede nu tegner til at få historisk negative konsekvenser.

Klaus Jespersen: Jeg har kun skimmet hele din opremsning af andre lidelser lidt igennem. Den simple betragtning er, at man ikke kan stille det op relativt på den måde. Fordi dødstallet grundet Alzheimers måske ligger på 2 millioner worldwide på årsplan hvilken mening giver det det for Corona.

Den slags sammenligninger giver mening når vi skal forstå, at vi må prioritere vores ressourcer - men ellers ikke.

Det kunne også siges på en anden måde: Hvad udbytte har man af, at ligge med ilt med Corona på hospitalet velvidende, at patienten i seng ved siden af led af cancer? Nej vel

Corona epidemien har potentiale til, at slå millioner af mennesker ihjel worldwide. Du kan jo selv regne på tallene 7 millarder mennesker og en estimeret dødelighed på 3 % som kan blive meget lavere eller meget højere alt efter hvad sundhedssystemerne kan kapere

Relative sammenligninger har kun så og så meget værdi, ligesom det ville være en ringe trøst for dig, at komme til lægen, med en forstuvning i betragtning af, at du alternativt kunne have et alvorligt benbrud.

Klaus Jespersen

Kære Jan
Du har ganske rigtigt ikke læst og forstået mit indlæg. Kan du ikke give det en chance før du skriver?
Mange tak og venlige hilsener
Klaus

@Klaus Jespersen
” I værste fald (fuld epidemi, ½ million smittede ) regner Sundhedsstyrelsen med 5000 døde danskere, fordi dødeligheden formentlig ender omkring 1%. Til sammenligning dør næsten 4000 af lungekræft og 2000 af demens – hvert år. Og disse sygdomme er stort set uhelbredelige.”

793 døde i Italien i det sidste døgn.

Så gå bare i gang med lommeregneren; når den løber tør for batteri, så har du sikker regnet ud, hvad den afdøde forhandler af batterier, døde af.....

Jesper Frimann Ljungberg

@jan Boisen
3,4% er ikke længere ‘tallet’ de sidste tal jeg så, fra WHO tror jeg det var, min ipad er elendig til at søge i PDF dokumenter.. og jeg skal putte unger så link må komme senere.. var 0,3 - 1 procent. Og fra Italien ved vi at 99.2% af dødsfald var folk der i forvejen var syge (typisk kroniske). Og vi ender nok i den lave ende..
Så vi er snart der hvor vi har viden nok til at skifte gear. Men gi dog hjemmearbejde Mv, en uge mere.. og så er det tid....

// Jesper

Klaus Jespersen

Kære John

Der bor 60 millioner i Italien, knap 6 millioner i Danmark. Fordelingen af dødsårsager er nogenlunde den samme i de vestlige lande.

Italien betragtes som det værste eksempel hvor inddæmning er fejlet og sygehusvæsenet er overbelastet. Med en befolkning på 60 millioner har Italien 600,000 dødsfald om året, hvoraf 1/3, ca. 200.000 dør af hjertekarsygdomme. En stor del af disse dødstilfælde kunne forebygges. Vi skal altså have ca. 50 gange flere corona-dødsfald i Italien før virussen bliver et større sundhedsproblem end hjertekarsygdomme, set fra et dødsårsagssynspunkt. Og der er jo mange andre dødsårsager....

Mere væsentligt: Italien har en ekstremt høj postuleret dødsrate i forhold til andre lande (ca. 10%). Et nyt studie estimerer dødeligheden til 1,4%. i Danmark under 1%), formentlig pga. usikker afklaring af dødsårsagen. Således led i Italien 99% af de, der døde med positive covid-19 tests, af andre sygdomme. Desuden må dødsraten forventes at falde over tid både med adaption af virussen til sin human vært og ved bedre håndtering af virussen i sundhedssystemerne.

Tallene fra Italien er derfor helt enestående og ikke repræsentative for resten af verden.

Jesper Frimann Ljungberg: Nej vi er enige om, at dødeligheden formentlig må ligger langt under de 3%. Mørketallene altså det forhold, at hopitalerne kun registrerer de mest alvorlige tilfælde og at rigtigt mange jo sikkert kommer igennem det her må betyde, at det reelle dødstal ligger på et langt lavere nivieau

Jeg er offentlig ansat der er sendt hjem. Hvornår man skal lempe på restriktionerne er jo en overvejelse. For lemper man for hurtigt blusser det her jo givet op.

Man køber sig tid mht. til virus udbredelsen - anderledes kan det vist ikke udtrykkes

Men du er vel ligesom jeg lidt skræmt af beretningerne fra Norditalien?

Jeg regner ikke med, at skulle på arbejde efter den 30/3, som det ligger i kortene nu

Men at alt hurtigt skal vende tilbage til det normale - det ønsker du som jeg :-)

Jesper Frimann Ljungberg og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

Eller er 793 italienere efter din logik døde af: alzheimer, lungekræft, brok osv.;
altså ikke af virus, og det altså bare er en helt almindelig dag i nord Italien....

Jesper

Jeg anfægter sådan set ikke undersøgelsen, men derimod den skråsikkerhed den markedsføres med.

Hvis man havde dyppet fjeren i blæk og ud fra en mavefornemmelse havde tilkendegivet en formodning, havde det været mere ærligt.
Gert Romme:
"Men vær helt sikker på, at der er datasæt bag grafikken"
Jeg har set vaccinationsprotokoller hvor der direkte er svindlet med data, så jeg er forsigtig med at tro på alt hvad jeg ser.
I øvrigt:
Mit citat var en direkte oversættelse af redaktionens meddelelse.
Men som jeg skrev er det da interessant at følge udviklingen.

Jesper Frimann Ljungberg

@Jan Boisen
Samme her, jeg arbejder i en ‘styrelse’, jeg har dog hjemmearbejde nok til 2 måneder.
Selv om det nok bliver hårdt at være pædagog, hjemmelærer og IT arkitekt på samme tid.

Jeg er ikke så nervøs, jeg har to ledende sygeplejesker, med mange mange års akut erfaring i den nærmeste familie. Den ene sidder nede i stuen med den ældste mens jeg putter.
Det der gør dem nervøse er, hvis dem der ryger på akut er yngre stærke. Derfor var de rimelige urolige, sådan virkelig nervøse, da de så de første tal kom i Danmark. Da demografien var anderledes end ‘normalt’. Der var rigtig stor % del mænd i 30-50 års alderen (igen en lille størrelse i antal) , som normalt ikke skal på akut eller i respirator. Da det så kom frem at der var hovedsaglig tale om skiferie gæster, der var blevet smittet i overfyldte afterski barer, var de roligere. Store mængder alkohol og store koncentrationer af virus i Små rum er en rigtig dårlig cocktail. Det kan gøre at normalt selv stærke sunde individer bliver overvældet.
Men som tiden går og man ser et mønster der minder mere om en slem .. rigtig slem influenza.. er det lidt som .. ja det er jo business as usual i et overbebyrdet sundhedsvæsen. Og de har jo stået med overfyldte akut modtagelser, med folk der ligger og dør på gangene.. så attituden er lidt ja..det er meget godt.. men hvor var den ekstra hjælp under sidste grimme influenza epidemi. Hvis den her epidemi blir 2-3 gange så slem som feks 2018 hvor der dødede 1644 i dk af influenza, hvorfor brugte man så ikke bare 1 milliard ekstra det år, nu hvor man smider hundredevis af milliarder efter den her epidemi.

// Jesper

Finn Thøgersen

@Jan Boisen,

Jeg ved ikke lige hvor du finder en 3% mortalitet fra, men der godt nok mange der spreder løse tal pt.

Ser vi på de danske tal (lørdag middag) er der 13 døde ud af 1326 der er testet positriv, dvs 1%
Nu er der jo rigtigt mange flere smittede end der er testet positive, og ingen ved om det er 5, 10, 25 eller for den sags skyld 100 gange flere.
Men hvis vi forsigtigt holder os til 10 smittede for hver der er testet positiv, så lander vi på en mortalitet på 0.1%, dvs standard influenza range som vi ser det hver vinter.
Det forudsætter selfølgelig at sundhedssystemet (og samfundet i øvrigt) ikke bukker under.

Dybest set er der 3 prioriteter:
1) Undgå at sundhedssystemet drukner i en pludselig pukkel, især inden det er kommet op i gear med testudstyr, ekstra sengepladser, krydstræning af personale osv osv
2) Beskyt de svageste mod smitte så vidt muligt, da det er der det virkeligt kan gå galt
3) (på lidt længere sigt - men INDEN sommer) Få smittet flest muligt af den normale, raske befolkning, så vi opbygger en rimelig flokimmunitet inden næste runde

Vi har allerede opgivet en strategi (Inddæmning) fordi SST var alt for længe om at opdage at der faktisk var et problem der kunne ramme Danmark og tage de nødvendige foranstaltninger mod tilrejsende fra Italien/Østrig

Den nuværende strategi (Mitigation) går mest på at vinde tid til 1) ved at sinke udbredelsen, men betyder så at 3) bringes i fare (og dermed reelt også 2), samt at skaden på økonomien øges

Der må jeg nok give Jesper Frimann Ljungberg ret, at næste skridt bør være at satse på 3) så snart 1) og 2) er sikret så godt som muligt

At lukke adgangen til plejehjemmene er let nok, det svære er at få afgrænset de særligt udsatte grupper (lungesyge, nedsat immunforsvar osv osv) så det ikke omfatter alle dem med alm høfeber/stress induceret asthma og andre små skavanker

Men jeg frygter at man blot er ved at forberede en forlængelse af "undtagelsestilstanden" uden nogen reel plan

Jesper Frimann Ljungberg

@Erik Lang.
Jeg tror man skal se den i den sundhedsfaglige kontekst den er skrevet. Den er ikke skrevet til lægmænd, som dig og mig. Men til andre forskere. Jeg havde også godt set den være mere kritisk over for sine kilder. Men jeg tror at deres model brugt med data af den rigtige kvalitet, nok vil være rimelig god.

Igen jeg prøvede at tage tallene fra tabel 1 og bruge dem på Danmark i torsdags, og de rammer godt, i forhold til hvad vi faktisk ser i Danmark. Og jeg prøvede at korrigere for den danske demografi og den smitteprofil vi havde på det tidspunkt, og set passer stadig meget godt. Men det er dog små populationer vi regner på. Det eneste de misser efter min mening er antal smittede og hvor de nok er en faktor 3-10 gal på den. For at få noget der passede med hvad vi ser i Danmark skal der kun være cirka 2250 smittede... det holder bare slet slet ikke.

// Jesper

Finn Thøgersen: De 3 % i mortalitet er hvad jeg har skimmet op i læsning på de forskellige medier de sidste dage. Der er absolut ingen evidens for, at tallet er holdbart. Givet manglende mulighed for behandling som i Norditalien - eller det tilsvarende danske tal, kan det output der kommer ud være ganske anderledes.

Tallet kan man kun tage som en meget grov tommel finger regel af hvad der har vist sig hidtil. Ydermere viser erfaringerne jo, at tallet kan variere stærk efter hvad hospitalsvæsnet kan kapere jf. Norditalien.

Sören Tolsgaard

Kalus Jespersen: "at vi som mennesker potentielt skal betragtes som smittebærere midt i den reneste og sundhedsmæssigt stærkeste periode i menneskehedens historie, er grotesk, men er den ultimative totalitære kontrolmekanisme og er noget af det mest umenneskelige, der endnu er frembragt i vores politiske kultur"

Overfladen er pæn og ren, men skinnet bedrager. Asiatiske kødmarkeder såvel som kødproduktion mange andre steder, udgør en konstant trussel mod menneskeheden, hvilket Covid-19 varsler dramatisk om.

KJ: "Mens Sydkorea har klaret sig både uden demokratiske og væsentlige økonomiske tab, er det allerede nu tydeligt, at der er noget helt råddent i de vestlige lande"

Sydkorea og Kina har vistnok klaret situationen netop i kraft af mere diktatoriske styreformer end i de vestlige lande. Udgangsforbud og overvågning i en grad, som kinesiske læger nu også råder Europa til at indføre.

Læg mærke til at Kina kun havde ét epicenter, hvor Covid-19 både opstod og kom ud af kontrol. I Kinas øvrige provinser - samt i sidste ende også Hubai - lykkedes det via benhård kontrol at inddæmme smitten, så de eneste tilfælde, som i de senere uger er fundet, skyldes indrejsende fra andre lande. Tilsvarende havde Sydkorea især ét problematisk epicenter, mens de øvrige udbrud var relativt lette at indkredse.

I Europa har vi nu talrige alvorlige epicentre, som er fuldstændig ude af kontrol, idet vi ikke reagerede hurtigt nok med inddæmning. Vi blev taget på sengen, ikke mindst fordi vi igennem årtier har vænnet os til, at fjerne epidemier inddæmmes, længe før de bliver en trussel i vores del af verden.

Givet frit spil vil Covid-19 nok smitte omkring halvdelen af befolkningen i tættere beboede områder indenfor nogle få måneder. Dødeligheden er måske ikke særlig høj, især hvis børn og unge medregnes og behandlingen er optimal, men de mere udsatte grupper vil i høj grad bukke under. Lokalt vil døden florere intensivt nogle uger i et koncentreret og makabert forløb.

Så en opbremsning via notorisk afstand i det offentlige rum synes at være den sidste mulighed for at undgå et sammenbrud i sundhedssektoren. Og såfremt alle borgere inddrages, bliver det naturligvis aktuelt at udøve magt i de situationer, hvor enkelte borgere saboterer den strategi, som er vedtaget med bred poitisk konsensus. I en nødssituation er frihedsrettighederne beskåret, men hvis demokratiet fungerer, normaliseres situationen, når faren er overstået.

Det ultraliberale eller anarkistiske alternativ er mere eller mindre åbenlyst at lade epidemien gå sin skæve gang. Få de mange dødsfald overstået og hurtigst muligt være på forkant igen. Det vil blive en brutal affære, og sundhedspersonalet vil næppe svigte ofrene, så infektion og død vil i så fald også ramme dette personale hårdt.

Så den tid, vi lever i, er langtfra så ren og sund, som vi længe har foregøglet os. Der ligger en tikkende bombe under hverdagen i form af epidemier, som florerer, hvor vores forhold til dyrene endnu er brutalt og primitivt. Kombineret med moderne transport vil pandemier fra tid til anden sprede sig med stor fart i alle afkroge af de menneskelige samfund. Vi forsøger at gardere os med hermestisk hygiejne, vacciner og antibiotika, men grundlaget er skrøbeligt og usundt.

Når denne storm blæses af, når boomerne er revet bort, og vi atter konfronteres med reklamebrølet, opfordres til krydstogter, eksotiske rejser og eksorbitante restaurantbesøg, vil vi måske for alvor være begyndt at indstille os på en mere afslappet livsstil i det nære miljø. Det er tid til den grønne omstilling!

Finn Jakobsen, Eva Schwanenflügel, Jesper Frimann Ljungberg og Jan Boisen anbefalede denne kommentar

Jesper Frimann Ljungberg : Nej - du har da sikkert ret i, at for de fleste så svarer det til en slem influenza. For de alle fleste taler vi ikke om høj risiko.

Men de tal jeg så fra Norditalien i går var, at 14 læger også var døde under epidemien. Så man kan altså godt dø af Corona, forudsat det udvikler sig til lunge infektion, og senere andre infektioner.

Men i første omgang, så er det mennesker med svækket immun system - eller mennesker oppe i alderen der bør bekymre sig.

I første omgang bør vi bekymre os om smitte, for selv om man står distance ud er det ikke givet, at andre i smittekæden gør det.

Jesper Frimann Ljungberg og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

Jeg må indrømme, at jeg er rimelig chokeret over at sidde og se tv2news, med formanden for almen medicin, og en rimelig agressiv journalist i spørg om corona. Sidde og sige at folk der mener at Sveriges model nok er bedre end den danske, Burde censureres og næsten smides i fængsel for deres meninger.
Især når man nu har igang i at rose den læge der foreslog malaria medicin mod corona, en læge man, var på samme kanal var ved at korsfæste for bare et par dage siden. Og når man så snakker om ‘anden bølge’, så er det eneste man kan snakke om som løsning er en mulig vaccine.. en bølge 2 der er lukker samfundet i måneder vil vi som samfund, som vi ser i dag, nok ikke klare os igennem..

Så lad os blive hjemme .. FaceTime med bedsteforældrene.. undgå for tæt kontakt i hverdagen med fremmede. Så vi kan få lortet under kontrol, og få fred og ro til at komme op med også en langsigtet løsning.

// Jesper

Jesper Frimann Ljungberg

@Jan Boisen
Enig. Det er vigtigt at forstå, at grunden til, at jeg ikke er skræmt over Italien scenariet i forhold til Danmark, er at vi nok har reageret hurtigt nok. Det er vigtigt at forstå at den her virus smitter hurtigt, så derfor kan det godt være at dødsraten ikke mange gange større end influenza.. men det går hurtigt.. derfor en højere spidsbelastning med flere smittede .. derfor kan spidsbelastningen sagtens knække ryggen på sundhedssystemet. Men igen derfor mener jeg at det er vigtigst at beskytte højrisiko grupperne, vi kan ikke opretholde det vi gør lige nu i måneds eller årevis.

Og ja. Der kommer også yngre mennesker ind, men de er stort set alle folk med andre sygdomme, det påstår data fra Italien i det mindste.

Jeg personlig kunne også godt komme i en risiko gruppe, jeg er multi-allergiker og har måtte først komme mig over borrelia, og så to Gange opereret tænder ud og derfor taget på Med tilsvarende konsekvens for blodtrykket. Så når vi når til starten af juli (pollen sessionen slutter for mig), så healer jeg ikke specielt godt.

Ja.. men jeg synes det er på tide med en lidt mere langsigtet strategi. For lige nu går (mange men ikke alle) medierne i selvsving

// Jesper

Sider