Læsetid: 9 min.

Skal vi isolere coronasmittede uden for hjemmet? WHO og danske eksperter er dybt uenige

WHO anbefaler, at man isolerer smittede uden for hjemmet og sætter massivt ind med test og kontaktopsporing i kampen mod corona. Danske myndigheder og eksperter tvivler på, at strategien på nuværende tidspunkt vil virke herhjemme. Det kan dog blive aktuelt i en exitstrategi, vurderer de
En familie fra New Jersey på syv personer blev alle smittet med coronavirus, og fire af familiemedlemmerne døde af det. Det vides dog ikke, om andre sygdomme i familien havde gjort dem særligt sårbare over for COVID-19. Her ses et næsten mennesketomt Brookfield Place center fra Manhatten.

En familie fra New Jersey på syv personer blev alle smittet med coronavirus, og fire af familiemedlemmerne døde af det. Det vides dog ikke, om andre sygdomme i familien havde gjort dem særligt sårbare over for COVID-19. Her ses et næsten mennesketomt Brookfield Place center fra Manhatten.

Spencer Platt

30. marts 2020

Forestil dig, at vi tømte Bella Center på Amager i København og omdannede det enorme konferencecenter til en form for midlertidigt sygehus med sovesal og førstehjælpsklinik. I stedet for at isolere coronasmittede personer i deres hjem, hvor de risikerer at smitte familiemedlemmer, kunne de indlogeres på det interimistiske hospital under observation fra sygeplejersker og andet plejepersonale.

Det er en voldsom tanke. At isolere mennesker uden for deres eget hjem er et stort indgreb i den personlige frihed. Men ifølge internationale eksperter har systemet været en succes i blandt andet kinesiske Wuhan, der var epicenter for udbredelsen af coronapandemien.

Isolationen har ifølge en rapport fra WHO været en effektiv årsag til at bremse smitten i Kina, som i 75-80 procent af tilfældene skete inden for såkaldte familieklynger. Far bliver smittet, han smitter datter, hun smitter mor, og så har vi balladen.

Kinas eksempel har fået en ekspertgruppe i WHO med blandt andre Bruce Aylward, assisterende generalsekretær og mangeårig virusekspert, til at anbefale vestlige byer at etablere faciliteter, hvor mennesker med mild eller moderat sygdom kan isoleres og behandles uden for deres hjem.

I et interview med mediet POV International har Bruce Aylward uddybet, at frem for store nedlukninger af samfundet bør lande gøre som Kina, Singapore og Sydkorea, der har arbejdet målrettet med at opspore de smittede og isolere dem, indtil de ikke længere smitter.

»Virus er i de syge og deres tætte kontakter. Ikke alle mulige andre steder. Test mennesker. Opspor de syge, og isolér dem. Find deres tætte kontakter, og test dem. Isolér om nødvendigt. Og de skal ikke isoleres derhjemme, for så smitter de bare resten af husstanden,« sagde Bruce Aylward til POV International og henviste til, at Kina havde skabt »isolationsstuer for de smittede, som ikke var så syge, at de skulle på hospital«.

»Så kunne de være sammen, for de kunne alligevel ikke smitte hinanden,« sagde han.

Spørgsmålet er selvfølgelig så, hvorfor vi ikke har gjort det samme i Danmark. Det er der flere gode grunde til, mener en række eksperter, som er uenige med WHO i, at isolation uden for hjemmet lige nu ville være en god idé.

’Mission impossible’

Man skal ikke lede længe, før uenighederne blandt eksperter begynder at boble frem. For kan det overhovedet lade sig gøre at fjerne smittede fra raske tilstrækkeligt hurtigt, når det handler om en virus, der smitter umiddelbart? Kan man overhovedet finde de, der er smittede, når vi langtfra tester alle og ikke ved, hvor stort mørketallet er? Og kan isolation uden for hjemmets fire vægge være en gangbar løsning i Danmark?

Svaret på alle tre spørgsmål er nej, mener Lone Simonsen, som er epidemiolog og professor i folkesundhedsvidenskab på Roskilde Universitet. I Danmark er den epidemiologiske fase allerede så fremskreden, at det ikke er realistisk at isolere smittede personer på den måde, vurderer hun.

»Det er mission impossible,« siger hun, da Information ringer og forstyrrer hendes forskningsarbejde.

»Dette er en sygdom, som har en masse mennesker, som er mildt syge, eller som ligefrem slet ikke har symptomer, men stadig smitter. Disse mennesker kan vi jo ikke lige gå ud og finde. Derfor er det en meget hullet strategi for den her type virus.«

Lone Simonsen forstår godt rationalet bag tanken. Og strategien passede også godt til både SARS-udbruddet i 2003 og ebolaudbruddet i 2014. Men den passer ikke til det nuværende coronaudbrud, og det er der tre årsager til, forklarer hun.

»SARS kunne inddæmmes, fordi den ikke har det her milde spektrum. De smittede havde symptomer nok til, at man kunne finde dem og teste dem. Derudover gik der seks dage, fra man blev smittet, til man begyndte at få symptomer. Det vil sige, at man havde en chance for at finde deres kontakter. Og oven i alt det, så gik der yderligere en uge, fra man fik symptomer, til man smittede andre. Så man havde altså endnu en uge til at finde folk,« siger Lone Simonsen.

»Så jeg synes simpelthen, det er en meget dårlig idé at gå tilbage til den strategi. Jeg mener, at vi er på en god kurs i Danmark med at rive plasteret langsomt af og nå til flokimmunitet i et tempo, så sundhedssektoren kan følge med,« siger hun.

Flokimmunitet kommer, når omkring 60 procent af en befolkning har været smittet og dermed bærer antistoffer mod sygdommen i kroppen. Det vil mindske spredningen, da der så er færre og færre, som rent faktisk kan smittes med COVID-19.

»Hele den her idé med at inddæmme er lidt problematisk, fordi vi ikke kommer til immunitet. Så vil populationen være lige så udsat, som den var før, næste gang virussen kommer,« siger Lone Simonsen.

Desuden har Kina og Sydkorea i deres strategi brugt ekstremt stringent sporing, som vi næppe ville acceptere herhjemme, mener hun. Borgernes adfærdsmønstre er blevet overvåget, og mobiltelefoner er blevet brugt som en slags adgangskort til fri færden i samfundet.

»Det er sådan noget med: ‘Vis mig din telefon, og jeg skal fortælle dig, om du må komme hjem’. Det ville jo aldrig gå her,« siger Lone Simonsen.

Kåre Mølbak, faglig direktør for infektionsberedskab ved Statens Serum Institut, er også stærkt kritisk over for, om WHO-strategien kunne fungere i Danmark i den nuværende situation. Det sagde han fredag i et interview med Politiken.

»Det kan man gøre i starten af en epidemi. Der kan man prøve at dæmme den ind, så længe der er meget begrænset smitte i samfundet, og man med sikkerhed kan finde de syge. Men dette er en sygdom, som ofte har milde og meget ukarakteristiske symptomer, og man kan ikke med sikkerhed se, at det er en patient, som har COVID-19, det kan lige så godt være alle mulige andre luftvejsinfektioner,« sagde han til Politiken.

»Den smitter også meget tidligt i sygdomsforløbet i modsætning til SARS, som smittede meget sent i sygdomsforløbet, så strategien med at finde alle cases og isolere dem, teste deres kontakter, sætte dem i karantæne og følge op på dem, den holder altså ikke i en sygdom, der er så udbredt i befolkningen, som vi må antage, at den er, også i Danmark,« fortsatte Kåre Mølbak.

På Rigshospitalet mener Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme, at diskussionen om yderligere isolation og opsøgning af smittekæder er meget teoretisk, når man i Danmark stadig slet ikke har fået et omfattende testsystem op at køre endnu.

»For overhovedet at komme videre med den tanke, er det første, der skal ske, at man skal kunne teste dem, som kommer hen sådan et sted,« siger Jens Lundgren.

»Det giver ikke særlig meget effekt på nuværende tidspunkt at opsøge smittekæder, fordi arbejdet vil være enormt stort at lave, og samfundet kan ikke levere varen.«

Fire døde i samme familie

I USA spøger imidlertid et eksempel, som ifølge New York Times blandt andet har fået New York til at overveje at omdanne Jacob K. Javits Convention Center, Westchester Convention Center og et par universiteter til midlertidige hospitaler, hvor smittede ville kunne isoleres på sikker afstand af familien.

En familie fra New Jersey på syv personer blev alle smittet med coronavirus, og fire af familiemedlemmerne døde af det. Det vides dog ikke, om andre sygdomme i familien havde gjort dem særligt sårbare over for COVID-19.

Ikke desto mindre viser den tragiske historie, at der kan være flere grunde til at tænke isolation fra familien i langt højere grad, end det, der er lagt op til i den nuværende danske strategi. Det mener Rudi GJ Westendorp, professor ved afdelingen for epidemiologi på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Han pointerer, at foreløbige tal tyder på, at meget af smittespredningen globalt sker i den tætte familie. Det er derfor bestemt heller ikke uproblematisk bare at bede folk med symptomer om at blive derhjemme.

»Majoriteten af de ekstra infektioner sker inden for den tætte husholdning. Så det er smitten i husholdningen, som er årsag til den store stigning i antal smittede. Hvis vi ignorerer det, så ignorerer vi en måde at stoppe spredningen af virus på. Det er derfor, vi råber op,« siger han.

Sammen med to andre forskere advarer han i en endnu upubliceret forskningsartikel omtalt på Videnskab.dk om, at det er afgørende at holde afstand til sin familie, når man bliver smittet.

Det skyldes indikationer på, at risikoen for, at sygdommen udvikler sig alvorligt, stiger i takt med, hvor intensivt man bliver eksponeret for virussen. Der er foreløbigt ikke sikker empiri at støtte sig op ad, men Rudi GJ Westendorp henviser blandt andet til familien fra New York, samt at sundhedspersonale er døde af virussen i flere af de lande, der har været hårdest ramt. Samtidigt er det ifølge forskerne også et kendetegn, der gælder ved sygdomme som mæslinger, skoldkopper og polio.

I Danmark har myndighederne i deres rådgivning først og fremmest lagt vægt på social distancering ude i samfundet, og, hvis man så alligevel fik symptomer, på at gå i karantæne i hjemmet. Derefter skal man »så vidt muligt« holde afstand til sin familie. Men myndighederne bør være mere klare i deres kommunikation om, at man bør isolere sig fra sin familie, mener Rudi GJ Westendorp.

»Fokus har været på at beskytte andre uden for husstanden. Der bør komme langt mere fokus på at beskytte personerne inden for husstanden også,« siger Rudi GJ Westendorp og tilføjer, at det mål både kan opnås ved total isolation som i flere asiatiske lande eller ved at indrette karantænen i hjemmet meget adskilt fra øvrige familiemedlemmer.

Mulig exitstrategi

I øjeblikket er manges øjne rettet mod Asien, som flere steder har formået at flade kurven ud og så småt åbne samfundene igen. Med hjælpepakker af historisk omfang og en statsgæld, der øges med store milliardbeløb, er diskussionen om prisen for indsatsen mod corona nu for alvor brudt ud i Danmark. Gør vi det rigtige? Er der andre veje at gå, som kan sikre hurtigere tilbagevenden til et samfund med mere normal økonomisk aktivitet?

Et centralt spørgsmål i den forbindelse er, hvordan vi bedst muligt genåbner samfundet uden at udløse et nyt coronaudbrud og ramponere økonomien yderligere. Som beskrevet i Information kan svaret ifølge flere eksperter være fortsat social distance, omfattende testning, smitteopsporing og karantæne.

Og her kan det netop også blive relevant i Danmark med isolation fra familie og aktiv opsporing af kontakter, vurderer professor Lone Simonsen. Selv om den strategi ikke giver mening nu, kan det altså godt være tilfældet om nogle uger eller måneder, når Danmark begynder at åbne samfundet igen.

»Så kunne man begynde at overveje det,« siger hun og peger blandt andet på Singapore, hvor man har formået at holde virusspredningen meget begrænset ved blandt andet test, overvågning og intensiv kontaktopsporing af alle dem, som smittede har været i kontakt med samt tvungne karantæner.

Isolationsstrategien er dog stadig vanskelig, eftersom det kræver, at man handler »lynhurtigt«, siger Lone Simonsen.

»Det er svært at få fat i dem med milde symptomer, fordi de ikke ser sig selv som syge. Så vidt jeg kan skønne, er cirka 50 procent af infektionerne nogle, som aldrig ville tænke, at de var syge. Og de vil så ikke blive testet. Det vil sige, at den her strategi fanger en del, men slet ikke alle dem, der faktisk smitter,« siger hun.

Jens Lundgren fra Rigshospitalet vurderer, at strategien med isolation vil være central, når samfundet begynder at blive åbnet.

»Når vi er ovre på den anden side af peaket, og udbruddet begynder at klinge af, men der stadig er smittekæder i gang, så bliver testning og isolation fuldstændig afgørende for at få stoppet udbruddet, så de smittekæder ikke får lov til at fortsætte,« siger han.

Til den tid vil der ifølge Jens Lundgren være brug for en »detaljeret indsigt« i, hvor smittekæderne er henne i landet. Og det kræver som sagt, at vi simpelthen begynder at teste meget mere, så man rent faktisk har mulighed for at forfølge smittekæderne.

»Det er også derfor, at der bliver arbejdet jernhårdt på at få opskaleret testningskapaciteten. Hvis vi ikke gør det, så ved vi ikke, hvor smittekæderne er henne. Og hvis vi så åbner samfundet, kan vi dybest set genstarte epidemien. Så det bliver helt afgørende, at vi får det instrument fintunet,« siger han.

Der går dog formentlig stadig noget tid, før Danmark skal tage stilling til, om smittede borgere i visse tilfælde skal isoleres uden for deres eget hjem.

»Det er ikke lige relevant her før påske, så der er stadig tid til at forberede sig på den situation, og det ved jeg, at der også bliver gjort,« siger Jens Lundgren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Mondrup
  • Lisbeth Glud
  • Ervin Lazar
  • Søren Kramer
  • Finn Jakobsen
  • Mikael Aktor
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
  • Lillian Larsen
Christian Mondrup, Lisbeth Glud, Ervin Lazar, Søren Kramer, Finn Jakobsen, Mikael Aktor, David Zennaro, Eva Schwanenflügel og Lillian Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Finn Jakobsen

Det er ikke nok med overvejelser - så går det som nu, hvor smittespredningen reelt set er ukontrolleret.
Selvfølgelig skal man have et beredskab og kapacitet til testning og isolation udenfor hjemmet - som man ser i mange asiatiske lande med langt mindre smittespredning end i Europa.

Eva Schwanenflügel, John Andersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Virus er i de syge og deres tætte kontakter. Ikke alle mulige andre steder. Test mennesker. Opspor de syge, og isolér dem. Find deres tætte kontakter, og test dem. Isolér om nødvendigt. Og de skal ikke isoleres derhjemme, for så smitter de bare resten af husstanden,« sagde Bruce Aylward til POV International og henviste til, at Kina havde skabt »isolationsstuer for de smittede, som ikke var så syge, at de skulle på hospital«.

»Så kunne de være sammen, for de kunne alligevel ikke smitte hinanden,« sagde han."

Og det er jo så noget værre vrøvl, når:

"Det skyldes indikationer på, at risikoen for, at sygdommen udvikler sig alvorligt, stiger i takt med, hvor intensivt man bliver eksponeret for virussen. Der er foreløbigt ikke sikker empiri at støtte sig op ad, men Rudi GJ Westendorp henviser blandt andet til familien fra New York, samt at sundhedspersonale er døde af virussen i flere af de lande, der har været hårdest ramt. Samtidigt er det ifølge forskerne også et kendetegn, der gælder ved sygdomme som mæslinger, skoldkopper og polio."

Det mener Rudi GJ Westendorp, professor ved afdelingen for epidemiologi på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Altså, de syge kan nok ikke smitte hinanden, men de kan forværre sygdommen hos hinanden - akkurat som i en tæt familie.

Så forestillingen om at isolere de syge sammen, er da dybt godnat.
De må isoleres hver for sig.

Og hvordan skal det indføres..
Ved frivillighed eller tvang?

I alle tilfælde bliver det meget dyrt og besværligt, og igen kommer det til at kræve mange sundhedspersonaler, værnemidler og test.

Spørgsmålet er, om en så omfattende operation overhovedet er mulig i det danske samfund..?

Kim Folke Knudsen, Karsten Aaen, Else Marie Arevad, Pia Nielsen, Torben Lindegaard, Birte Pedersen, Ervin Lazar, June Beltoft, Anne-Marie Krogsbøll, Bjarne Bisgaard Jensen, Mikael Aktor og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Finn Jakobsen

Ewa: du bliver nok nødt til at forholde dig til, at isolering af mistænkt syge er et middel, der ser meget effektivt ud, hvis du retter dine øjne mod en række nabolande til Kina.

Søren Kramer

Sundhedsstyrelsen har fejlet med at undervurdere smittespredningen fra Kina og ikke mindst lavet en eklatant fjelvurdering da man ikke i tide har opskalleret test kapaciteten både for virus og imunitet.

Det giver troværdighedsproblem. Udfordringen nu er, at vi har brug for der lyttes til eksperterne og ikke træffes beslutninger på følelser. Det bliver op ad bakke fordi fagsystemet har svigtet.

Vi har et effektivt top kriseberedskab i dk som er god til at håndtere alle slags kriser. Det er tydeligt lavet til at håndterer selv en krig og med en stærk Mette F i spidsen virker det dybt professionelt. På bagkant af den her krise er jeg sikker på at vi vinogså for et decideret kriseberedskab til håndtering af epidemier. Vi mangler ordentligt koordineret og stærk styring her. Det er eks nødvendigt at se Kåre Mølbak og Jakob Kjelberg arbejde tæt sammen fra dag nul - dvs start januar. Lige nu sider de stadig i hver sin side af universet og det virker helt idiotisk og uprofessionelt.

Finn - Ewa påpeger bare det selvmodsigende i at anbringe smittede sammen med hinanden, hvor de så kan gå rundt og eksponere hinanden for endnu mere virus, som jo så - i følge samme artikel - er med til at forværre sygdommen. Med øget pres på hospitalerne til følge...

Så kan man da lige så godt blive hjemme hos familien.

Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel og Else Marie Arevad anbefalede denne kommentar
Finn Jakobsen

Om vores kriseberedskab må man nok sige, at det i store træk har været ikke-eksisterende. Bare sig: værnemidler og testkapacitet. Ikke engang frontpersonalet i social- og sundhedssektoren har elementære værnemidler nok - og hvor er det lige almidelige borgere i dag kan skaffe sig håndsprit og mundbind? Og sammenlign lige med landene i Østasien.

Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, John Andersen, Aage Juhl Jørgensen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Eva Schwanenflügel 30. marts, 2020 - 01:47

Du har da helt ret i, at hvis der virkelig er evidens for, at "risikoen for, at sygdommen udvikler sig alvorligt, stiger i takt med, hvor intensivt man bliver eksponeret for virussen", så skal vi da ikke samle alle de inficerede i f. ex. Messecenter Herning eller Bella Centret - det vil være en dødsdom for alt for mange.

Så må det handle om, at myndighederne installerer de inficerede borgere i enkeltværelser på egnede lokaliteter. Der er sandsynligvis flere nu lukkede hoteller, der gerne stiller faciliteter til rådighed.

Kim Folke Knudsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

En af årsagerne til at det ikke gik galt i østasien er at smitten bredte sig i aldersgruppen under 60 mens den i Italien hurtigt fik fat i aldersgruppen over 60 - hvilket lagde grunden til sammenbrudet i sundhedsvæsenet. Hvilke aldersgrupper den har floreret i har derfor haft stor betydning for det senere forløb. Derfor er det også svært umiddelbart at tolke tallene mellem lande. Men det er klart at alle tiltag der er indført for at forsinke smitten har været nødvendige.

Vi er taget på sengen fordi vi ikke tidligere har været ude for noget lignende. Der burde være testet mere og vi burde have haft et beredskab klar og en egen produktion af testudstyr, værnemidler og håndsprit. Det ved vi fremasdrettet. Det interessante er nu hvornår vi topper og selvfølgelig vil det kræve en eller anden form for social afstand for risikogrupperne, hvordan de skal se ud afhænger af hvordan situationen udvikler sig. Når det er sagt så er der også unge raske mennesker blandt ofrene.

https://medium.com/@andreasbackhausab/coronavirus-why-its-so-deadly-in-i...

Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel og Lisbeth Glud anbefalede denne kommentar

Lad os sige smittede anbringes i de tomme hotelværelser eller haller- eller teatre for den sags skyld.
Hvem skal så sikre indkøb og bespisning?
I øvrigt er der vel noget som hedder psyke og en form for velvære- tror man at mennesker generelt overlever længere og bedreved at blive isoleret fra ens nærmeste?
Jeg har en kone med kol og astma og vi tænker da meget over det og skulle jeg blive ramt når jeg handler ind er vi da på den.
Vi må håbe det bedste og så bare passe på.

Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel og Else Marie Arevad anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Men uanset hvor lange forklaringer vi kommer med i Vesten, ser det ud til vi taber. Østen vandt på finanskrisen og nu vinder de en gang til.

Eva Schwanenflügel

@ Finn Jakobsen
30. marts, 2020 - 07:37

Finn, jeg forholder mig i høj grad til at mange asiatiske lande er lykkedes med (foreløbigt) at inddæmme smitten med test, isolation og karantæne.

Men som June Beltoft så præcist påpeger, var mit ærinde egentlig bare det selvmodsigende i budskabet om at isolere de syge sammen, når det allerede er påvist at sygdommen forværres ved såkaldt 'dosissmitte', dvs en mere langvarig eller bastant eksponering.

Som Viggo Okholm er inde på, er der masser af plads på de tomme hoteller.
Og dem bør staten vel også støtte?

Men hvis isolation skal ske under tvang og adskillelse fra den nære familie, tror jeg nok vi kan forvente megen murren i de ellers så samarbejdsvillige geledder.

Trods alt lever vi stadigvæk i et demokrati.

Eva Schwanenflügel

@ Pia Nielsen

Du har fuldstændig ret i, at unge, raske mennesker også bliver syge - endda virkelig syge.

Idag er overlæge og professor Lars Østergaard fra Aarhus Universitetshospital ude med en advarsel:

"De patienter, vi nu har indlagt i respirator på intensivafdelingen er fortrinsvis 'raske' yngre eller midaldrende personer i alderen 25 til 70 år, lyder det fra Lars Østergaard, overlæge og professor, Infektionssygdomme, Aarhus Universitetshospital, som deler sit budskab i en video på Aarhus Universitetshospitals Facebookside."

"Overlæge advarer: Vi har unge helt ned til 25 år i respirator"
https://nyheder.tv2.dk/lokalt/2020-03-30-overlaege-advarer-vi-har-unge-h...

Derfor bør det også være helt slut med at betegne Covid-19 som en eller anden afart af influenza, der 'kun' rammer gamle mennesker.

Vi aner heller intet om immuniteten endnu - ej heller den famøse 'flokimmunitet', som bl.a. Kåre Mølbak, direktør for Statens Seruminstitut, var ude og agitere for i fredags i Politiken.

Der kommer muligvis slet ingen '2. bølge' af Covid-19 til efteråret, ganske enkelt fordi sygdommen muligvis slet ikke har tænkt sig at holde sommerferie, og derfor blot fortsætter med at smitte til højre, venstre, nedad og opad.

Vi bliver afgjort nødt til at teste omfattende.
Hvordan vi så skal klare at isolere de syge, er et godt spørgsmål.

Kim Folke Knudsen

Jeg bryder mig overhovedet ikke om tanken,om at personer skal isoleres med tvang og indespærring. Det minder mig om behandlingen af de spedalske. Det er mig grundlæggende imod.

Men det er klart at smittefaren spiller en stor rolle. Hvis borgere skønnes at opføre sig uforsvarligt, så er det i orden at fællesskabet kan beslutte en form for tvangsisolation, men retsgarantier og retsgrundlaget skal være helt i orden ikke noget med rygter om at den og den skal spærres inde fordi. Det er især aktuelt hvis sygehuspersonale eller plejepersonale udsættes for en unødig stor smitterisiko fra personer, som ikke forstår alvoren i myndighedernes henstillinger.

Hold afstand
Vask hænder
Afsprit hvis muligt
Lad være med at gå unødigt ud.
Lad være med at tage på unødige og længere udflugter.
BEGRÆNS SMITTERISIKOEN VED AT BLIVE HJEMME

Der har været overvejelser fremme om at de ældre skal isoleres på deres plejehjems værelser uden mulighed for at komme ud. Jeg synes at det er en grusom overvejelse. Enhver ved, hvad der sker med et angst og isoleret menneske, som afskæres fra sine kære og dernæst spærres inde. Det er nærmest tortur. Vi må og skal behandle vores ældre borgere med et værdigt mål af anstændighed. Det må kunne lade sig gøre, at lukke de ældre ud i fællesrum men på en sådan måde, at de sidder med afstand til hinanden. Men bare det at du kan se en anden person vinke eller tale højt på afstand. Det er en kæmpe forskel, som kan give lidt afledning for angst og for den ukomfortable situation for beboerne og for personalet.

Jeg tror ikke at risikoen for smittespredning kommer fra ældre personer. Den kommer fra de personer, som har fysik og energi til at rejse rundt og tage rundt i landet og som tænker. Nu er jeg sikker nu er smitterisikoen for mig ovre. Det er en falsk problemstilling at gøre de udsatte grupper til dem som skal isoleres for så er hele samfundet bedre sikret. Nej det er samfundet ikke, for virus smitter alle og skelner ikke mellem gamle og yngre. Yngre personer kan sagtens blive meget syge ja dø af denne modbydelige virus.

Torben Lindegaard

@Kim Folke Knudsen

Jeg har det sådan, at man forbyder besøg på pleje- og alderdomshjem af hensyn til faren for at besøgende slæber Covid-19 in i institutionen, hvilket ville være en katastrofe for beboere og ansatte.

Torben Lindegaard

@Kim Folke Knudsen

Jeg har forstået det sådan, at man forbyder besøg på pleje- og alderdomshjem af hensyn til faren for at besøgende slæber Covid-19 in i institutionen, hvilket ville være en katastrofe for beboere og ansatte.