Nyhed
Læsetid: 3 min.

Jurister er skeptiske over for Heunickes forklaring om corona-hastelov

Sundhedsminister Magnus Heunicke burde have gjort Folketinget opmærksom på, at Sundhedsstyrelsen ikke fandt grundlag for det vidtrækkende lovforslag, han fik hastevedtaget torsdag. Det siger to eksperter
Magnus Heunicke har forklaret til Information, at han ikke føler sig ramt af kritikken fra de folketingsmedlemmer, der ikke nåede at se bilaget med Sundhedsstyrelsens vurdering. Ministeren har henholdt sig til, at mailen var modtaget i Folketinget før andenbehandlingen, og så er reglerne overholdt.

Magnus Heunicke har forklaret til Information, at han ikke føler sig ramt af kritikken fra de folketingsmedlemmer, der ikke nåede at se bilaget med Sundhedsstyrelsens vurdering. Ministeren har henholdt sig til, at mailen var modtaget i Folketinget før andenbehandlingen, og så er reglerne overholdt.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Indland
17. marts 2020

At et lovforslag skal hastebehandles, fritager ikke en minister for pligten til at give Folketinget fyldestgørende oplysninger. Tværtimod.

Det siger professor i statsret ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter som en kommentar til, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) undlod at henlede Folketingets opmærksomhed på, at Sundhedsstyrelsen ikke fandt grundlag for den vidtgående coronalov, som ministeren torsdag fik fremsat og vedtaget i løbet af et døgns tid.

Som Information afdækkede søndag, pegede styrelsens direktør Søren Brostrøm i stedet på, at det efter styrelsens umiddelbare vurdering ville være mere hensigtsmæssigt at forebygge coronasmitte med anden lovgivning.

Men selv om Magnus Heunickes ministerium havde kendt til Sundhedsstyrelsens mail allerede fra om onsdagen, havde ministeren ikke på eget initiativ sendt den videre til Folketinget. Som Information søndag kunne beskrive på avisens hjemmeside, var det først, da tre medlemmer af Venstre bad om at se Sundhedsstyrelsens vurdering, at den blev sendt til Folketinget.

Mailen blev placeret bagerst i et bilag, som de tre medlemmer af Venstre først modtog på mail cirka klokken 22.30 – en halv time før andenbehandlingen og fem kvarter før tredjebehandlingen. Resultatet var, at folketingsmedlemmerne ikke var bekendt med Sundhedsstyrelsens manglende opbakning, før de klokken 23.45 natten til fredag vedtog lovforslaget.

Pligt til ikke at fortie relevante oplysninger

Magnus Heunicke har forklaret til Information, at han ikke føler sig ramt af kritikken fra de folketingsmedlemmer, der ikke nåede at se bilaget med Sundhedsstyrelsens vurdering. Ministeren har henholdt sig til, at mailen var modtaget i Folketinget før andenbehandlingen, og så er reglerne overholdt. Men hvis Sundhedsstyrelsen derimod direkte havde frarådet Magnus Heunickes lovforslag, er han med på, at det havde været »en anden situation«.

Det er Jens Elo Rytter ikke enig med ministeren i.

»Det er under alle omstændigheder en relevant oplysning, at Sundhedsstyrelsens umiddelbare vurdering går i en anden retning end ministeriets,« siger han og peger på, at en minister har pligt til ikke at fortie relevante oplysninger over for Folketinget.

»Så meget desto mere når der er tale om en hastelov. Så ville det rigtige have været at gøre Folketinget tydeligt opmærksom på, hvordan Sundhedsstyrelsen så på sagen – og så kunne ministeren jo argumentere for, hvorfor man politisk ville vælge anderledes. Man kan ikke bare henvise til, at Folketinget formelt har fået oplysningen i 11. time,« siger Jens Elo Rytter.

Også professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet Michael Gøtze er skeptisk over for ministerens forklaring.

»Selv om det er en usædvanlig situation, vi står i, så skal tingene foregå på en ordentlig måde. Det er oplagt, at ministeren har pligt til at sige, hvad Sundhedsstyrelsen mener. Men omvendt er regeringen ikke forpligtet til at følge, hvad styrelsen mener,« siger Michael Gøtze. Han mener ikke, at mailen fra Søren Brostrøm er svær at forstå.

»Sundhedsstyrelsen siger klart, at de ikke kan støtte en så vidtgående lovgivning, og det er en væsentlig del af beslutningsgrundlaget.«

’Helt tryg og afklaret’

Magnus Heunicke sagde også til Information, at han var »helt tryg og afklaret« med at påtage sig ansvaret for lovforslaget. Men den forklaring giver Jens Elo Rytter ikke meget for.

»Det er en flot sætning, som vi også har hørt sundhedsministeren sige i tv. Men det er jo Folketinget, der har vedtaget loven, så det er også Folketinget, der har ansvaret, og de skal jo have et solidt og underbygget grundlag for deres behandlinger af lovforslag,« som Jens Elo Rytter siger det.

Enhedslistens sundhedsordfører Peder Hvelplund oplyser, at han flere gange har rejst sagen over for Magnus Heunicke.

»Ministeren har sagt, at han tog det politiske ansvar. Ja, men det ansvar deler han jo med os andre. Han burde af egen drift have delt sin viden, om hvad Sundhedsstyrelsen mener, med os andre. Og Magnus Heunicke har nu erkendt, at det ikke er noget, som kommer til at gentage sig,« siger Peder Hvelplund.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Magnus Heunicke eller fra Sundheds- og Ældreministeriet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Poul Simonsen

I Thornings regering havde Heunicke rollen som Komiske Ali (Saddam Husseins informationsminister). Men udover det komiske viser han her, at han er en dreven manipulator. Hele folketinget lod sig manipulere. Det skulle ikke være opdaget.

Sundhedsstyrelsen skriver selv at de ikke har haft tid til at sætte sig grundigt ind i sagen,
Alligevel konkluderer styrelsen, at de har betænkeligheder, men at det vil tage tid at revidere lovgivningen..osv efter svensk model....

Og nu kommer juraen, og siger, det er også for galt.
Her er proceduremæssige problemer, det går alt for hurtigt.

Og i mens bliver folk indlagt på intensivafdelinger.

Jo, jo, alt skal gå efter bogen, juridisk og videnskabeligt, selvfølgelig.
Og så det jo lige meget om deres forslæbende indvendinger, betyder forskellen på liv og død.

Magnus Larsen, Sonja Rosdahl, Karsten Lundsby, Bruger 203810, Anne-Marie Krogsbøll, Mogens Holme, Nette Skov, Eva Schwanenflügel og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

Nu sidder Heunicke nok og arbejder på et forslag om at nedlægge Sundhedsmyndighederne, så den slags ubehagelige fadæser ikke gentager sig. Politikkere ved jo alting bedre end fagfolk, bare tænk på Trump.

Eva Schwanenflügel

Sundhedsstyrelsen vurderede heller ikke, at coronavirus-epidemien ville nå til Danmark.
Istedet blev folk faktisk rådet til at afholde deres ferier i de ramte områder, hvorefter de ved hjemvendelsen smittede en masse mennesker.

Flere læger har også anbefalet at gå i fitness-center, fuldstændig uvidende om at virus spredes især i disse omgivelser, når man ånder tungt og sveder.

Senere blev det forsøgt at inddæmme smitten med 'anbefalinger' om ikke at forsamles, og at holde sig hjemme, hvis man var ramt.

Men stadig synes Sundhedsstyrelsen, at det er helt fint at forsamles i fx zoologiske have, bare man 'holder afstand'.

Det har også forlydt, at det ikke længere var nødvendigt at teste befolkningen for smitte, bl.a. ved stikprøver, fordi det nu gjaldt om kun at teste de virkeligt syge.
Det sagde Heunicke så var en 'misforståelse' på gårsdagens pressekonference; og nu havde man indkøbt tre nye testmaskiner.

Direktøren for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, var meget usædvanligt ikke tilstede på pressekonferencen.
Var han blevet bedt om at holde lav profil - eller var han ubehageligt bevidst om, at pressen ville stille skarpe spørgsmål som opfølgning på den kritik der har været?

Det er selvfølgelig rigtigt, at sundhedsministeren ikke burde putte med Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Men.. I dette tilfælde var de hverken for eller imod, og Søren Brostrøm sagde selv, at man faktisk ikke har forudsætninger for at 'vide' det ene eller det andet.

Heunicke og regeringen har villet handle hurtigt, og har haft dårlige erfaringer med at lytte til Sundhedsstyrelsen, da de jo gang på gang har taget fejl, og inddæmningen af smitten har mislykkedes.

Den meget ubehagelige sandhed er, at Danmark har det næstlaveste antal sengepladser sammenlignet med 23 andre europæiske lande, vores kapacitet på intensivpladser er ekstremt ringe med kun 450, ligesom der kun findes 750 respiratorer.

"Professor kalder det en krig: - Det er en ekstremsituation, og vi har ikke sengepladser nok"
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-03-12-professor-kalder-det-en-krig-d...

"Overlæge om sygehusenes intensivpladser: - De er jo fyldt op"
https://www.dr.dk/nyheder/indland/overlaege-om-sygehusenes-intensivplads...

Efter årtiers nedskæringer i sundhedsvæsenet, hvor læger, sygeplejersker, jordmødre, SOSU-assistenter, hjemmehjælpere mfl har råbt og skreget, at der var skåret helt ind i knoglerne, er hospitalerne overhovedet ikke forberedt på det massive rykind der uvægerligt vil komme.

Derfor må man tilgive sundhedsministeren, at han mente det var den eneste prioritering at handle hurtigt.
Når smitten spredes eksponentielt, kan selv timer være afgørende.

Har man så handlet hurtigt nok?
Sikkert ikke.
Det varer nok ikke længe, før hele landet for alvor lukker ned, igen for sent.

ingemaje lange, nils valla, Magnus Larsen, Erik Lang, Lillian Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Peder Bahne, P.G. Olsen, Karsten Lundsby, Anina Weber, Steffen Gliese, Kirsten Brocks, Bruger 203810, Ghita Bohn, Anne-Marie Krogsbøll, Nette Skov, Mogens Holme, jens peter hansen, Jens Flø og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Hasse Poulsen

Så argumentet for ikke at oplyse folketinget om sundhedsstyrelsens vurdering skyldes at sundhedsstyrelsen har taget fejl flere gange.
Det er altså et andet emne. (Og har sundhedsstyrelsen taget fejl?)
Hvis folketinget skal stemme om at lukke grænser og ministeren skjuler og fortier at sundhedsstyrelsen understreger at det i historien aldrig har virket, hvad har ministeren så gang i?
Hvis Korea har begrænset udbruddet uden at lukke landet og befolkningen af, mens Italien med store fagter har lukket alt ned og fået sygdommen til at eksplodere, hvad er så det rigtige at gøre?
Måske er danskere, italienere og franskmænd bare mere uhygiejniske end koreanere og svenskere og har generelt set brug for ministrenes tvangskursus.
... eller også nyder magthaverne bare at bruge deres magt.
Hvem ved?
Men vi ved at ministeren skjulte vigtige oplysninger og derfor også er upålidelig i andre situationer i fremtiden.

Jens Illum, Britta Hansen, Kai Birk Nielsen, Anders Reinholdt, Poul Simonsen og Birgitte Olsen anbefalede denne kommentar
Hasse Poulsen

Så argumentet for ikke at oplyse folketinget om sundhedsstyrelsens vurdering skyldes at sundhedsstyrelsen har taget fejl flere gange.
Det er altså et andet emne. (Og har sundhedsstyrelsen taget fejl?)
Hvis folketinget skal stemme om at lukke grænser og ministeren skjuler og fortier at sundhedsstyrelsen understreger at det i historien aldrig har virket, hvad har ministeren så gang i?
Hvis Korea har begrænset udbruddet uden at lukke landet og befolkningen af, mens Italien med store fagter har lukket alt ned og fået sygdommen til at eksplodere, hvad er så det rigtige at gøre?
Måske er danskere, italienere og franskmænd bare mere uhygiejniske end koreanere og svenskere og har generelt set brug for ministrenes tvangskursus.
... eller også nyder magthaverne bare at bruge deres magt.
Hvem ved?
Men vi ved at ministeren skjulte vigtige oplysninger og derfor også er upålidelig i andre situationer i fremtiden.

Henrik Forsberg

Den hurtige lov blev fremstillet som en nødvendighed for at der kunne ske noget. Lovændringerne handlede mest om magt blev flyttet til ministeriet fra styrelse, epidemikommisioner og regioner. Naturligvis skal Sundhedsstyrelsen qua dens formål protestere mod at få fagligt ansvar flyttet til politiske gadedrenge. Lige så naturligt skal ministeriet forhindre at Folketinget bliver opmærksom på lovforslagets tekst, da medlemmerne kun skal forholde sig til ministerielle sagsfremstillinger og ikke til love. Derfor skal sådanne protester selvfølgelig skjules så godt som muligt, så medlemmerne ikke kaster sig ud i at læse lovforslag - Det er hverken første eller sidste gang at ministerier manipulerer med Folketingets medlemmer.

Dorte Sørensen

Er det ikke vigtig for et demokrati at ALLE OPLYSNINGER kommer frem før love mv. skal vedtages.

Desværre er denne regering ikke de eneste, der ikke oplyser alt - men det gør det ikke bedre.
Den danske befolkning og Folketing osv. SKAL kunne stole på regeringens og dennes minister.

ALLE oplysninger skal op på bordet.

Hans Larsen, Jens Illum, P.G. Olsen, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Kai Birk Nielsen, Anders Reinholdt, Jon Mangerel, Poul Simonsen, Jan Fritsbøger og Birgitte Olsen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

måske er forklaringen på de store forskelle på smittespredning i forskellige lande slet ikke eller kun delvist er udtryk for den rigtige eller forkerte politik,
en rigtig stor faktor er nemlig tilfældet, altså idet en enkelt smittet men rask person jo har kunnet sprede smitte til temmelig mange som så igen kan sprede videre,
og niveauet af smitte afhænger dermed af hvor tidligt i forløbet den første smitte blev spredt, da væksten jo stiger eksplosivt vil bare et par dages forspring betyde en voldsom forskel, og det kan desuden tænkes at flere smittede men raske har startet spredningen hvilket jo klart vil føre til hastigere spredning i første omgang, men den dag hvor spredningen kulminerer vil antallet af smittede, syge, eller døde, give et hint om hvilken politik som har virket bedst, med forbehold for andre demografiske faktorer.

Jan Fritsbøger

og i øvrigt kan første smittebærer jo smitte få eller mange på grund af forskelle i adfærd, helt tilfældigt.

jens peter hansen

Nu starter flueknepperiet. Sundhedstyrelsen som for mindre end 3 uger siden manede til ro og sagde at der var fred og ingen farer bebrejder nu ministrene for at tage initiativer. Den tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen , Else Smith som blev fyret i 2015 pga. af sjuskeri og nu fyret som hospitalsdirektør, udtaler sig også. At en professor på KU udtaler at ministeren burde have etc etc. Lad os tage lukningen af grænserne. Hvilken helvedes storm ville regeringen ikke komme i når Tyskland og nu også Frankrig lukkede deres grænser, mens DK havde sine åbne ? Er der ud over nogle meget barske tiltag hvor der indgår tvang noget som Sundhedsstyrelsen ville have anbefalet og vigtigere er der noget Sundhedsstyrelsen HAR anbefalet som regeringen ikke har med ?

Erik Lang, Bjarne Bisgaard Jensen, Peder Bahne, Nette Skov, Karsten Lundsby, Helle Walther, Steffen Gliese, Anina Weber, Eva Schwanenflügel, Bruger 203810, Anne-Marie Krogsbøll og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

IGEN !!
Artikel SUNDHEDSPOLITISK TIDSSKRIFT D. 29.01. 2018
Angående HPV Vaccine
Citat: Søren Brostrøm
"”Vi skal ikke som Sundhedsstyrelse og lægestand tro, at vi har en autoritet, der gør, at man automatisk lytter til os. Det skal vi hele tiden arbejde for at gøre os fortjent til, og vi skal aldrig efterstræbe, at få et autoritetsmonopol. Vi lever i en ny tid, hvor der er mange forskellige stemmer, og folk søger viden mange steder, og det skal vi navigere i. Vi skal være meget mere proaktive og dagsordensættende, når sådan noget som dette rammer os,” Søren Brostrøm sagde ovenstående i 2018. Forhåbentligt gælder det stadigt !

Visdom skabes igennem erfaringer, ikke igennem formodninger. Regeringen har handlet effektivt og hurtigt med håbet om, at mindske yderligere spredning . SÅDAN !

Alle eksperter burde med ydmyghed erkende, at de lige nu ikke har nogen som helst viden d.v.s erfaring, som kan bruges til ret meget lige nu, idet de ikke kender til Corona Virus alvorlige fremfærd.

Stor respekt for de forskere som lig nu undersøger Corona Virus væsenet !!!

Lige nu handler det vel om at få styr på den ondartede Corona Virus - Kendskab til den nye art Jeg har oprigtigt respekt til vores modige regering - som sikkert ikke er helt galt afmarcheret idet de bliver efterfulgt af andre lande. Alt bør udforskes !!

Eksperterne må - som vi andre - afvente ny viden om en ny situation. Indtil videre tak til regeringen og til folketinget for bred opbakning. Det handler om at holde focus !! Glem al fnidder lige nu, det er tiden for kostbar til !

Magnus Larsen, Lillian Larsen, Peder Bahne, Karsten Lundsby, Steffen Gliese, Anina Weber, Eva Schwanenflügel, Bruger 203810, jens peter hansen, Helle Walther, Anne-Marie Krogsbøll og lone manicus anbefalede denne kommentar

*lige nu .....

Anne-Marie Krogsbøll

"Hvis Korea har begrænset udbruddet uden at lukke landet og befolkningen af, mens Italien med store fagter har lukket alt ned og fået sygdommen til at eksplodere, hvad er så det rigtige at gøre?"

Syd-Korea startede med gennemtænkte tiltag længe før Danmark overhovedet vågnede op, inden det var løbet helt løbsk, som det er herhjemme nu. Vi forpassede tidspunktet, desværre, på trods af utallige advarende stemmer og opfordringer. Nu må vi så tage hestekuren i stedet.
https://politiken.dk/viden/Tech/art7706160/S%C3%A5dan-fik-Sydkorea-bugt-...
https://www.berlingske.dk/globalt/sydkorea-knaekker-coronakurven-her-er-...

Mht. ikke at lytte til "eksperter": Jeg orker ikke at skrive hele min kommentar om dette igen, og der er sikkert heller ingen, der gider læse den alt for lange smøre - men her er linket:
https://www.information.dk/node/696662#comment-1423430

Mht. jura og nødlove: Jeg er ikke begejstret for en del af nødlovene - efter min opfattelse kunne en del af dem nok have ventet lidt, til det akutte behov pressede på - eller helt undværes. Og jeg er enig i, at alle fakta burde have været lagt frem. Men lige nu må det vente - dele af det, regeringen har sat i værk, er hårdt tiltrængt og bydende nødvendigt, det er i forvejen for sent - så oprydning og ansvarsklarlæggelse må vente til senere - det er ikke der, Folketinget skal lægge sin energi lige nu.

Lillian Larsen, Nette Skov, Karsten Lundsby, Steffen Gliese, Anina Weber, Eva Schwanenflügel og jens peter hansen anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Lige nu lukker de fleste lande ned, lukker deres grænser osv. Den mail fra Brostrøm var med til folketinget som tillæg, men den blev ikke læst af alle partier. Og alt gik så hastigt. Så mon ikke regeringen har handlet med rettidig omhu.
Og Heunicke har aldrig været den komiske Ali, han var en rigtig god transportminister, og jeg synes, han vokser som sundhedsminister. Han har hjertet på rette sted og er enorm ærlig. Det var vi ikke vant til under Løkke. Han klarer det flot. Der kommer en tid efter corona, men folk glemmer ikke, hvem der tog ansvar. Og alle må være med til at bære prisen bagefter. Klimaet skal nok komme op igen og Arne m.m. også Men drejebogen må nok ændres og tilpasses virkeligheden. Men mon ikke hun kan det også MF, ellers vedjeg ikke hvem der skulle kunne af de nuværende politikere i folketinget.

Sonja Rosdahl, Nette Skov, Karsten Lundsby, Steffen Gliese, Anina Weber, jens peter hansen, Eva Schwanenflügel og Bruger 203810 anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Har regeringen lavet indgreb der måske måske ikke har nogen virkning, sikkert. Har regeringen nægtet at foretage noget som Sundhedsstyrelsen har ønsket ? Nej. Kunne vedtagelsen have været afgjort smukkere, ja. Vil juristernes udsagn hjælpe på smiiterisikoen i DK ? Nej. Stop nu for forsøget på at finde fejlene, giv os gode råde i stedet. Regeringen håber på at kunne hjælpe med at slukke branden, mens nogle hyler op om en brækket negl. Lige nu går regeringen over for rødt lys fordi den har travlt. Tak for det.

Magnus Larsen, Lillian Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Nette Skov, Karsten Lundsby, Helle Walther, Steffen Gliese, Anina Weber og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll
Henrik Plaschke

De sydkoreanske erfaringer forekommer i hvert interessante. Denne artikel i Hong Kong dagbladet South China Morning Post er informativ:

https://www.scmp.com/week-asia/health-environment/article/3074469/corona...

Britta Hansen

Hasse, tak for din kommentar.

... og igen opblusser diskussionen om for eller imod de tiltag, som blev hastet igennem. Det er ikke det, der er spørgsmålet her! Spørgsmålet er, hvorvidt ministeren har overholdt sin oplysningspligt, om FT tog sin beslutning på det rigtige grundlag.

Hvis man endelig vil have et bedre grundlag for at kunne bedømme eller bare tale med om, hvorvidt fx lukning af grænser (især på nuværende tidspunkt inden for epidemiens forløb) er meningsfuld, kunne det evt. betale sig at lytte til nogle epimediologer.

Desværre er artiklen på tysk, men jeg kan sige så meget, at de er enige i, at lukning af grænserne på nuværende tidspunkt ikke var et nødvendigt/meningsfuldt tiltag, da der er tale om addition og multiplikation: Det er relativt ligegyldigt, om der adderes en del smittebærerer til et land. Det, der er afgørende, er multiplikationen, dvs., hvor mange den enkelte smittebærer smitter (nemlig mellem 2 og 3 personer)!

På et senere tidspunkt, mener mange eksperter ifølge artiklen, nemlig når antallet af smittede går tilbage, kunne det være meningsfuldt at lukke grænserne for ikke at tilføje nye smittebærere.

Den eneste meningsfulde forholdsregel lige nu er ifølge de adspurtge eksperter: Social distancing!

https://www.spiegel.de/wissenschaft/medizin/coronakrise-grenzschliessung...

Anne-Marie Krogsbøll

Andre eksperter er uenige, der er også eksperter, som forsvarer grænselukninger, Britta Hansen.

I øvrigt:
https://lakartidningen.se/Opinion/Debatt/2020/03/Man-kan-aldrig-vara-for...

jens peter hansen

Multiplikation: Kommen Kranke über offene Grenzen in ein Land, dann steigt dadurch natürlicherweise die Zahl der Fälle dort. Es findet eine Addition statt. Doch viel stärker ins Gewicht falle eine gleichzeitig stattfindende Multiplikation, sagt der Experte: Halte sich die Bevölkerung des Landes nicht an die Maßnahmen zur Senkung der sozialen Kontakte, kann jeder Erkrankte mehrere Menschen neu infizieren.
Siger en engelsk ekspert.

Jamen har fx tyskere ingen omgang med danskerne eller skal de sidde fast i på deres hotelværelser eller sommerhuse ? En tysker kan selvfølgelig smitte ligesom en dansker kan og derfor bidrager han selvfølgelig også til multiplikationseffekten. De fleste lande lukker for udrejse, så i virkeligheden er indbyggerne blevet bedt om blive hjemme. Ingen af eksperterne siger at det skader at lukke grænserne, så Britta Hansen stop nu den diskussion som ingen steder fører hen.

Britta Hansen

Stop selv, jens peter hansen.

Jeg kan næsten ikke rumme, at så mange åbenbart og uden at rødme taler for, at demokratiske spilleregler er ubetydelige bagateller. "Hensigten helliger midlet" "handlekraft" og "det virker" rummer uhyggelige perspektiver, men måske er vi nået dertil, hvor vi higer efter en stærk mand m/k?

Hasse Poulsen, Erik Lang, Jan Fritsbøger, Anders Reinholdt og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Nej ingen ønsker en stærk mand, men et handlekraftigt demokrati. Det står Folketinget faktisk bagved og er en garanti for.

Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Netop derfor er åbenhed og ordentlighed så vigtigt og ikke ligegyldige bagateller, der blot kan vige,når man har travlt.

Hasse Poulsen, Jan Fritsbøger og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar