Nyhed
Læsetid: 3 min.

Justitsminister: Ikke tilfredsstillende, at PET overså faresignaler før terrorangreb

Det er ’selvfølgelig ikke tilfredsstillende’, at PET og Kriminalforsorgen overså faresignalerne forud for Omar Abdel Hamid El-Husseins angreb på Krudttønden og synagogen i Krystalgade. Det konstaterer justitsminister Nick Hækkerup i et folketingssvar
Hele forløbet var »et klassisk systemsvigt«, vurderede den norske politiekspert Ivar Fahsing over for Information i forbindelse med tv-dokumentaren om Omar El-Husseins angreb på Krudttønden og synagogen i Krystalgade – og nu kalder justitsminister Nick Hækkerup i et svar til Folketinget også forløbet for utilfredsstillende.

Hele forløbet var »et klassisk systemsvigt«, vurderede den norske politiekspert Ivar Fahsing over for Information i forbindelse med tv-dokumentaren om Omar El-Husseins angreb på Krudttønden og synagogen i Krystalgade – og nu kalder justitsminister Nick Hækkerup i et svar til Folketinget også forløbet for utilfredsstillende.

udleveret af politiet

Indland
21. marts 2020

Justitsminister Nick Hækkerup (S) er ikke tilfreds med, at Politiets Efterretningstjeneste, PET, overså afgørende signaler om, at gerningsmanden Omar El-Hussein var blevet radikaliseret inden terrorangrebet i 2015 på Krudttønden og synagogen i Krystalgade i København, hvor to uskyldige personer mistede livet. Det har justitsministeren gjort klart i et opsigtsvækkende svar til Folketinget:

»Nej, det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, at myndighederne ikke var opmærksomme på de faresignaler, der var,« lyder svaret fra Nick Hækkerup.

Det kommer, efter at Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, har spurgt ministeren, om han finder det »tilfredsstillende«, at Kriminalforsorgen og PET »tilsyneladende overså en række tydelige faresignaler fra terroristen, mens han var i myndighedernes varetægt og efter hans løsladelser«.

Peter Skaarup stillede spørgsmålet som reaktion på dokumentarfilmen Angrebet – Omars vej til Krudttønden, hvor flere eksperter kritiserer, at særligt PET overså tegn på Omar El-Husseins radikalisering.

Retsordføreren glæder sig over svaret fra justitsminister Nick Hækkerup:

»Det er rene ord for pengene. Det har vi også brug for i stedet for alle mulige undskyldninger for ting, der ikke har fungeret optimalt. I forbindelse med det, der ligger forud for terrorangrebet i 2015, gælder det om at melde rent ud, at selvfølgelig har der været nogle svigt,« siger Peter Skaarup.

»Ikke sådan at forstå, at terroristen ikke har skylden for det, der skete, for det er hans skyld og ugerning, men der er helt klart ting, der kunne være gjort bedre fra myndighedernes side. Det er et vigtigt signal fra justitsministeren, synes jeg.«

Inden terrorangrebet sad den 22-årige Omar El-Hussein i fængsel sigtet for et drabsforsøg.

Mens han var fængslet, blev der fra Slagelse Arrest sendt tre indberetninger til kriminalforsorgen om, at der var tegn på, at han var ved at blive radikaliseret. Først den tredje indberetning blev sendt videre til PET.

Men selv om efterretningstjenesten derefter satte Omar El-Hussein på en såkaldt »boblerliste« over potentielle syrienkrigere, vendte efterretningstjenesten ikke tilbage til arresten for at få yderligere oplysninger i sagen. På det tidspunkt lå man i Slagelse Arrest inde med en mobiltelefon, der var blevet konfiskeret hos Omar El-Hussein, og som senere viste sig at indeholde jihadistisk propaganda og terrormanualer.

Denne mobiltelefon og et memorystick med islamistiske hymner blev først undersøgt efter terrorangrebet i februar 2015.

PET var heller ikke opmærksom på, at Omar El-Hussein blev løsladt fra arresten få dage før terrorangrebet.

Hele forløbet er »et klassisk systemsvigt«, vurderede den internationalt anerkendte norske politiekspert og forsker ved den norske politihøjskole Ivar Fahsing over for Information i forbindelse med tv-dokumentaren.

»Den manglende indsats omkring Omar førte til denne katastrofe, både angrebet på Krudttønden og den jødiske synagoge. Det kostede menneskeliv, flere blev skadet, og det endte med, at Omar selv blev skudt i politiaktionen. Der er så mange ting, der er gået galt i denne sag, og der er så mange tragiske hændelser, der kunne have været forhindret,« sagde Ivar Fahsing.

Det er Ivar Fahsings vurdering, at angrebet højst sandsynligt kunne have været undgået, hvis ikke det var for en række afgørende fejl, inden terrorangrebet fandt sted.

Også den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp har i forbindelse med tv-dokumentaren kritiseret, at Omar El-Hussein ikke blev prioriteret som et efterretningsmål:

»Den grundlæggende fejl er, at man ikke kiggede grundigt på ham, da han sad i et kontrolleret miljø, i fængselsmiljøet, og at man ikke tog de første, tidlige indikationer alvorligt,« sagde Magnus Ranstorp.

I sit svar til Folketinget skriver justitsminister Nick Hækkerup videre, at myndighederne har taget ved lære af erfaringerne efter terrorangrebet og blandt andet nu har »øget fokus på processer for deling af oplysninger mellem myndigheder«.

Justitsministeriet meddeler, at justitsministeren på grund af travlhed ikke kan kommentere sagen yderligere over for Information lige nu.

Informations journalister Bo Elkjær og Sebastian Gjerding har samarbejdet med instruktør og journalist Nils Giversen, der står bag filmen ’Angrebet – Omars vej til Krudttønden’, om denne artikel

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Finn Thøgersen

Det jeg egentligt mest mangler for at vurdere evt fejlgreb/mangle i indsatsen fra PET osv, er en forståelig vurdering af hvor mange personer der var indberetninger om i samme generelle alvorsgrad/tyngde i den pågældende periode.

Der er naturligvis ikke 2 sager der er ens, da det vil være en sær blanding af rygter, von Hören Sagen og meget andet godt fra havet af vafrierende intensitet og seriøsitet.

Men jeg mistænker lidt at der er som det blev afsløret ifb med angrebet på Charlie Hebdo mfl, at de franske sikkerhedsstyrker (der efter europæisk niveau ikke ligefrem er underdimensionerede) havde kapacitet til - in extremis - at nærovervåge ca 500 personer, men at listen med personer der BURDE overvåges tæt forlængst var vokset til langt over 5.000