De vindmølleparker, solcelleanlæg og elbilnet, der i disse år bliver opført som en del af den grønne omstilling, har en ting til fælles: De er alle teknologiske og ingeniørvidenskabelige løsninger på klimakrisen. De såkaldte grå løsninger.
Men løsningspaletten har også grønne nuancer. Naturen omkring os rummer nemlig masser af muligheder i forhold til at håndtere og begrænse klimaforandringerne. Naturbaserede løsninger, kaldes de under én term.
Det fortæller seniorforsker Marianne Zandersen fra Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet i denne uges afsnit af Informations klimapodcast ’Den grønne løsning’.
»Det handler basalt set om at bruge økobaserede løsninger til at løse de samfundsmæssige problemer, vi i bund og grund selv har skabt. Det er i forholdet til klimaet, men også sundhed, forurening og fødevaresikkerhed,« siger hun.
»Klimaforandringerne er en af de største trusler mod biodiversiteten og naturen, men naturen kan også være en vigtig løsning, både i forhold til at optage drivhusgasser fra atmosfæren, men især i forhold til at mindske effekterne af klimaændringerne.«
Teknologien kan ikke fjerne vand
En af de ting, klimaforandringerne har medført, er større vandmængder. Det viser sig allerede som store oversvømmelser, både i Danmark og mange andre steder i verden. Med store omkostninger til følge.
Teknologien kan ikke få vandet til at forsvinde, men naturen har unikke muligheder for at håndtere det, fortæller Marianne Zandersen, der også er koordinator på EU’s forskningsprojekt REGREEN om bæredygtig byudvikling.
»Man kan lade landskabet få plads til de ekstra vandmængder. Vand har brug for plads. Her kan søer være en bufferkapacitet, hvor man sænker vandstanden om sommeren, så den kan hæves, når der er brug for det. Og så kan man inddrage landbrugsjorde og tage dem ud af dyrkning, så de oversvømmede åer kan brede sig kontrolleret her.«
Og i byerne kan grønne tage, byhaver og mere fri natur både gavne klimaet og den enkelte bybo.
»Byerne er skabt ved at skubbe naturen væk. Men vi har brug for den for vores velvære. Forskning viser, at naturen ikke overstimulerer og kan sænke stress- og angstniveau, man får mere ro på. Den er en del af et mere bæredygtigt samfund, hvor vi alle har det bedre,« siger Marianne Zandersen.
»Herudover kan de regulerende økosystemtjenester, som naturen giver, hjælpe byerne ved eksempelvis at sænke temperaturen under hedebølger, optage CO2 og også håndtere vandmængder.«
Naturens store potentiale
Ifølge Marianne Zandersen kan teknologien »på ingen måde« klare alle de udfordringer, vi står over for. Vi har brug for naturen og dens avancerede evolution, der er foregået her over millioner af år.
»Man kan bare se på noget så basalt som vores fødevareforsyning. Der er vi ikke kommet væk fra en landbaseret produktion. Men det handler jo netop om at gøre den bæredygtig og modstandsdygtig over for de klimaforandringer, der er, samtidig med at produktionen ikke i sig selv belaster klimaet,« siger hun og fortæller, at der eksempelvis i flere lande i udlandet arbejdes med skovlandbrug – altså at integrere træer i markerne.
Det er ikke det samme som, at det er forkert også at satse på teknologien i den omstilling, vores samfund skal gennemgå, understreger Marianne Zandersen.
»De grå teknologiske løsninger kan mange ting. Men ofte kan det være en fordel at kombinere de grå og naturbaserede løsninger. I dag er vi måske lidt for fastlåst på den teknologi, vi kender. Der er brug for i endnu højere grad at få øjnene op for naturens store potentiale i klimakrisen.«
Bliv klogere på naturbaserede løsninger og andre løsninger på klimakrisen i Informations ugentlige klimapodcast ’Den grønne løsning’. Du kan lytte til podcasten her eller ved at søge på ’Den grønne løsning’ i din foretrukne podcastafspiller.

Den grønne løsning
Klimakrisen kræver en massiv omstilling af vores samfund. Heldigvis har videnskaben mange bud på grønne løsninger. I Informations podcast om klima taler vi hver uge med en forsker, der har en del af svaret på, hvordan vi løser klimaudfordringerne, eller kan komme med et videnskabeligt perspektiv på en aktuel klimadebat. Dine værter er Louise Schou Drivsholm og Martin Bahn.
Lyt og abonnér
Seneste podcasts
Podcast: Skal universiteterne tage del i kampen mod klimakrisen?
20. april 2021I sæsonens sidste afsnit af klimapodcasten fortæller Syddansk Universitets prorektor Sebastian Mernild om, hvorfor han mener, at universiteterne i deres forskning, uddannelse og drift bør være en aktiv spiller i den grønne omstillingPodcast: Skyttegravskrig har i årtier hærget debatten om vækst. Corona kan få folk op af hullerne
12. april 2021Siden Anden Verdenskrig har økonomisk vækst været synonymt med samfundsmæssige fremskridt. Men næsten lige så længe er der blevet advaret om at bruge BNP som økonomisk pejlemærke. For den grænseløse vækst hænger dårligt sammen med tidens store klimakamp, lyder kritikken. Historiker Bo Fritzbøger fra Københavns Universitet udlægger skyttegravskrigen og en stigende erkendelse af vækstens konsekvenserPodcast: Forsker har med egne øjne set indlandsisen trække sig flere hundrede meter tilbage
6. april 2021Statsgeolog Signe Bech Andersen har i flere årtier besøgt Grønland for at overvåge indlandsisen og har med egne øjne set, hvordan klimaforandringerne får den til at smelte bort. Det handler denne uges afsnit af klimapodcasten om
Hej.
Podcasten slutter meget brat efter omkring 10 minutter. Er det muligt at rette op på det?
Det er jo synd, når det er så spændende.
Ja, podcasten er kun 10.52 lang? Jeg tænkte først at det var en meget lang og ambitøs intro til så kort et program, men det er så fordi I er kommet til at klippe slutningen af.