Klimarådet advarer: En del af Danmarks flotte ’grønne’ energi kan reelt være sort

Det er en hovedpine, som bliver ved med at dukke op, hver gang eksperter og andre ser nærmere på Danmarks energiforbrug. For selv om det på overfladen ser flot ud, at mere end en tredjedel af vores energiforbrug dækkes af vedvarende energi, så skyldes det langtfra kun vindmøller og solceller.

Hele 64 procent af Danmarks vedvarende energi i 2017 kom ifølge Energistyrelsen fra afbrænding af biomasse såsom træpiller og træflis. Det pynter på det danske klimaregnskab, fordi biomassens CO2-udledning ifølge internationale regler regnes som nul. Men som blandt andre FN’s klimapanel har fastslået, er afbrænding af biomasse ikke nødvendigvis klimavenligt.

Det problem bliver nu endnu en gang understreget i Klimarådets nye rapport, som udkom mandag, og som viser, hvordan Danmark når klimamålet om 70 procents reduktion i udledningen af drivhusgasser i 2030, set i forhold til 1990.

Det uvildige ekspertorgan, som er nedsat for at rådgive den danske regering, stiller spørgsmål ved, om biomassens CO2-udledning reelt er nul. Klimarådet gør samtidig klart, at brugen af biomasse kan have konsekvenser for indsatsen mod klimaforandringer, hvis ikke biomassen er fremstillet bæredygtigt.

Klimarådet har derfor anbefalet en strammere myndighedskontrol med Danmarks brug af biomasse. Ifølge formand Peter Møllgaard kan Danmarks klimabelastning på energiområdet nemlig være større end officielt antaget.

»Det er en reel udfordring, og det betyder, at inden for energi- og kraftvarmesektoren er udfordringen større, end hvad den umiddelbart ser ud til,« siger professor Peter Møllgaard, til daglig dekan ved Maastricht University School of Business and Economics.

– Er der efter jeres bedste vurdering tale om, at en ukendt andel af Danmarks biomasseforbrug reelt ikke er bæredygtigt?

»Ja. Det er vores bedste vurdering, at det ikke er al den biomasse, der bliver brugt i dag, som er klimabæredygtig. Vi ved ikke præcis hvor meget. For det ville kræve en mere tydelig undersøgelse, som vi ikke har foretaget,« siger Peter Møllgaard.

Hovedløs afbrænding

Om biomasse er bæredygtigt, afhænger blandt andet af, i hvor stort omfang man bruger det, hvilke råvarer det er fremstillet af, og hvilken type jord det bliver dyrket på. Som FN’s Klimapanel har understreget, kan ikkebæredygtig biomasse have »negative bivirkninger og risici for jordforringelse, fødevareusikkerhed, udledninger af drivhusgasser«.

Desuden kan det være usikkert, hvorvidt der reelt bliver plantet nye træer i de områder i blandt andet Rusland og Baltikum, hvor danske kraftvarmeværker importerer biomasse fra. Sker det ikke, kan brugen af biomasse ligefrem trække den forkerte vej i forhold til klimamålene, har Klimarådet tidligere konkluderet.

For at sikre bæredygtigheden har den danske energibranche lavet en brancheaftale, som baserer sig på internationale certificeringer. Men ifølge Klimarådet er det ikke »godtgjort, at de frivillige danske regler på området tager tilstrækkelig hånd om, at særligt importerede træpiller ikke har ført til en forværring af kulstofbalancen i de skove, hvor biomassen kommer fra«.

»Biomasse, der ikke lever op til kravene, bør regnes som et fossilt brændsel, der pålægges CO2-afgift ud fra et administrativt fastsat CO2-indhold og bør ikke kunne modtage tilskud,« skriver Klimarådet i rapporten.

Udfordringen med biomasse handler dog ifølge Peter Møllgaard ikke kun om klimabæredygtighed, men også om den bedst mulige udnyttelse af biomassen.

»Klimarådet mener, at den biomasse, vi bruger i langt størstedelen af tilfældene, vil have en langt højere værdi i anden anvendelse end afbrænding,« siger han.

»Man kan sagtens forestille sig at i stedet for at brænde biomassen lidt hovedløst af i et kraftvarmeværk, så bruger vi det til brændsler til at drive fly, lastbiler eller store industrianlæg. Og gøre det så lidt belastende som muligt.«

Klimarådet forventer, at Danmarks brug af biomasse til energiformål gradvist vil falde i takt med en elektrificering af samfundet med grøn el til varmepumper.

»Og der er vi nok nødt til at omstille kraftvarmesektoren endnu en gang. Og når vi nu gør det, så bliver det væk fra biomasse og over mod andre måder at få energi på,« siger Peter Møllgaard.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) har tidligere meddelt, at han i foråret vil indkalde til politiske forhandlinger om Danmarks brug af biomasse.