Læsetid: 8 min.

Klimaudfordringen klares kun, hvis politikerne giver befolkningen et medansvar

En ny grøn fond, lokal forankring, plads til uenigheder og fokus på konkret problemløsning er vejen frem, siger erfarne stemmer om borgerinddragelse i klimakampen
Bedsteforældre under en tidligere klimademonstration i København. I den politiske aftale om en klimahandlingsplan står der blandt andet, at borgerne skal inddrages i den grønne omstilling, men indvil videre er det ikke indarbejdet i regeringens forslag til en klimalov.

Bedsteforældre under en tidligere klimademonstration i København. I den politiske aftale om en klimahandlingsplan står der blandt andet, at borgerne skal inddrages i den grønne omstilling, men indvil videre er det ikke indarbejdet i regeringens forslag til en klimalov.

Sigrid Nygaard

4. marts 2020

I det forslag til lov om klima, som netop har været i høring og nu skal vedtages af Folketinget, står der ikke noget om inddragelse af borgerne i den forestående proces med at sikre de ambitiøse klimamål og realisere den grønne omstilling.

Borgerinddragelsen er til gengæld nævnt i den politiske aftale fra december, som ligger til grund for lovforslaget.

»Klimahandlingsplanen skal endvidere indeholde tiltag målrettet inddragelse af borgere, erhvervsliv og civilsamfund,« hedder det i aftalen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Mondrup
  • Thomas Tanghus
  • Eva Schwanenflügel
  • Niels-Simon Larsen
  • Peter Knap
Christian Mondrup, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Niels-Simon Larsen og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det får de hver eneste gang der er valg. Og befolkningen kan individuelt vælge hver eneste dag om hvad de vil.

Og borgerne kan ikke inddrages mere. Det vil være håbløst udemokratisk at borgerne skulle til at bestemme over folketingets medlemmer.

Niels-Simon Larsen

Tænk hvis man kunne måle, hvor megen skade AFR havde gjort.

Ete Forchhammer , Kim Øverup, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel og Lars Myrthu-Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Der er vist ingen borgere, der ikke vil tages med på råd. Det ligger i vores natur, at vi gerne vil give en hånd med. Er folk passive, er det noget, de er blevet gjort til.

Lars Myrthu-Nielsen

Hurtigt overblik over de enkelte Regeringer, siden Rio-topmødet (1992), og deres støtte til civilsamfundets miljø-aktiviteter:
Poul Nyrup-Rasmussen Regeringen – 50 millioner om året i Den Grønne Fond, der blev suppleret med ordningen for Grønne Guider og Den Grønne Jobpulje (under Miljø- minister Svend Auken)

Anders Fogh Regeringen – 0 millioner til civilsamfundet – men stor støtte til Bjørn Lomborgs Institut for Miljøvur- dering. To år efter valgsejren udtalte Anders Fogh Rasmus- sen de ord, som de fleste aktører på miljøområdet vil huske ham for: ”Der er ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk der har fået det ringere som følge af regeringens miljøpolitik. Den eneste, der har fået det ringere, er nok Svend Auken,” sagde Fogh på Venstres landsmøde i 2003.

Lars Løkke Rasmussen Regeringen I – 20 millioner, én- gangsbeløb, op til og under, Klimatopmødet COP15 i 2009.

Helle Thorning-Schmidt Regeringen – 15 millioner om året til Puljen for Ildsjæle (under Miljøminister Ida Auken). Puljen blev siden sat op til 20 millioner under miljøminister Kirsten Brosbøl.

Lars Løkke Rasmussen Regeringen II – 0 millioner i perioden.

Mette Frederiksen Regeringen – !!! ???

Ete Forchhammer , Kim Øverup, Niels-Simon Larsen, Thomas Tanghus og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lars Myrthu-Nielsen

Mette Frederiksen Regeringen har en arv at varetage fra Svend Auken tiden, og tiden er inde til en ny grøn fond – og den kan jo passende få navnet Den Grønne Fond igen. Det er tid til et fornyet samarbejde mellem top og bund – Regering og civilsamfundet.

Og man kan roligt gange fondens midler fra Svend Auken-tiden med mindst en faktor 10 - ja eller 100!!!.

De grønne guider kunne genetableres, og måske kunne man endda koble en sådan udvikling med etablering af en række grønne borgerløns-job. For der skal nytænkning til for at få gang i en praktisk, grøn og folkelig omstilling. Der er masser af unge, der er parate – for næste skridt er handling efter klimastrejke!

Skulle jeg komme med et helt personligt ønske, som jeg tror ville sætte gang i omstillingen, så ville det være at etablere 10.000 grønne borgerløns-pladser, som bl.a. kunne bruges til at sikre naturforvaltning, selvforsyning og lokal fødevareproduktion. En slags opbakning til at genbosætte landet, i tiny huse og på bæredygtig maner.
Men vi kommer nok heller ikke uden om en jordbrugsreform, der gentænker landet, lukker og slukker et underskudgivende svine/industrilandbrug, og lancere en plan for naturforvaltning/naturgenetablering og en økologisk lokal forankret fødevareproduktion.
Det ville være en god idé, og en stor opgave, der kun kan etableres med et medansvar fra befolkningen. Det vil kræve oplysning og uddannelse.

I Øko-net, hvor jeg arbejder med folkeoplysning, kalder vi det Lev & Lær - og om det kan man læse her og på Sydfyn har vi skabt det første Lev & Lær Husmandssted, der også er et møde sted for græsrødder og miljøforkæmpere:
http://www.eco-net.dk/25-kronik

Ete Forchhammer , Kim Øverup og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Ja, det er ret afgørende, at der bliver afsat et klækkeligt beløb til en grøn fond. Bedst ville det dog være, at begynde at skabe grønne job, som Lars Myrthu er inde på.
Der er ikke noget, der hedder fossiljob, men med al den snyd og bedrag der er i olieindustrien, burde man stille grønne job og job in fossilindustrien op over for hinanden.

"Bedst ville det dog være, at begynde at skabe grønne job, "

Så må hellere se at komme i gang med at skabe de jobs.