Feature
Læsetid: 13 min.

Et land under vand: »Det eneste, jeg kan gøre, er at bede til Vorherre«

I ugevis er vandet væltet ind over Jylland. Veje og marker er oversvømmede, og husejere kæmper desperat mod vandmasserne. Information har besøgt tre jyske byer, hvor de lokale på nærmeste hold ser konsekvenserne af klimaforandringerne
John Mikkelsen tramper igennem vandmasserne på sin terrasse. Han og hustruens gule murstenshus ligger som en ø omringet af vand til alle sider. De har haft oversvømmelser siden september.
	 

John Mikkelsen tramper igennem vandmasserne på sin terrasse. Han og hustruens gule murstenshus ligger som en ø omringet af vand til alle sider. De har haft oversvømmelser siden september.
 

Indland
2. marts 2020

Anette Mouritsen tramper igennem vandmasserne for at finde sin mand, John Mikkelsen, som er i færd med at bygge en mur af sandsække bagved huset. Hun har travlt.

»Vi har et kæmpe akut problem,« siger hun og peger mod hoveddøren.

Ægteparrets gule murstenshus ligger som en ø omringet af vand til alle sider. De har allerede lagt omkring 1.000 sandsække ud, men lige nu er det ikke nok. Foran huset er vandet faretruende tæt på at løbe over, og pumpen har svært ved at følge med.

Klokken er 11 lørdag formiddag, og hverken Anette Mouritsen eller John Mikkelsen har fået meget søvn den seneste uges tid. Deres hus på Lysåvej i Silkeborg ligger klos op ad Lyså, som er svulmet langt over sine bredder. Det regner og blæser, og i baghaven har vandstanden nået over en meter. Det er umuligt at se, hvor haven ender, og åen begynder.

Familie, venner og naboer er troppet op i waders for at hjælpe til. Halvdelen fylder sandsække, mens den anden halvdel skubber trillebøre gennem indkørslen, hvor vandet går til under knæene.

Området ligner en mindre naturkatastrofe. Hele gaden er ramt af oversvømmelser på den ene eller anden måde, men hos Anette Mouritsen og John Mikkelsen er det særlig slemt. De har boet her i knap ti år og mindes ikke at have oplevet noget lignende.

»Det har aldrig stået så højt. Som i aldrig. Vi har haft problemer med vandet siden september,« siger John Mikkelsen

Normalt er her dejligt. Huset ligger midt mellem å og skov, og parret kan tage på kajaktur direkte fra baghaven. Men i disse dage gennemlever de et mareridt.

Anette Mouritsen og John Mikkelsen har allerede lagt omkring 1.000 sandsække ud på matriklen. Men det er stadig ikke nok. Vandet er ved at løbe over i det ene hjørne af haven.

Anette Mouritsen og John Mikkelsen har allerede lagt omkring 1.000 sandsække ud på matriklen. Men det er stadig ikke nok. Vandet er ved at løbe over i det ene hjørne af haven.

Sarah Hartvigsen Juncker

Der tales ofte om de katastrofer, som klimaforandringerne medfører ude i den store verden. Om ekstreme vejrfænomener som tørke, orkaner, oversvømmelser og hedebølger, om smeltende permafrost, naturbrande og havstigninger, om udbredelsen af visse sygdomme og øgede risici for menneskers sundhed – særligt i udviklingslande.

Men de seneste uger har medierne rapporteret fra et Jylland, der er ved at drukne som følge af blæst og historiske mængder nedbør. Og danskerne har kunnet se, hvordan det kan blive for mange at bo og leve i Danmark i en fremtid med varmere klima.

Oversvømmelserne kommer, efter at det ifølge DMI har været den varmeste vinter nogensinde målt. De seneste tre måneder er der faldet omkring et halvt års regn, og aldrig har man registreret en så regnfuld februar som i år.

»Det ligner århundredets længste efterår,« som det meteorologiske institut skrev for nylig.

Rundt om i landet er jorden så mættet med vand, at nedbøren ikke kan synke. I stedet strømmer vandet mod åer og søer, som mange steder for længst er overfyldte. Det er årsagen til de store oversvømmelser i byer som Silkeborg, Ribe, Holstebro, Kolding, Vejle, Haderslev, Billund og Aarhus.

Niels Bering Ovesen, som er hydrolog ved Aarhus Universitet, mindes ikke, at der har været lige så omfattende oversvømmelser i Danmark før.

»Det er ekstremt. Det er den begivenhed, som jeg kan huske i min tid, hvor der har været de mest udbredte oversvømmelser,« siger han.

Større ekstremer end hidtil

Klimamodeller viser, at oversvømmelserne er kommet for at blive, og at de kun vil blive mere udbredte. Hvor mange områder i verden vil blive tørrere som følge af det varmere klima, vil Danmark opleve mere regn og flere vinteroversvømmelser.

Denne vinter har Jylland ifølge DMI fået omtrent dobbelt så meget regn som Sjælland. I Silkeborg står vandet nu højere end under en såkaldt 100 årshændelse, altså en hændelse, der statistisk set finder sted én gang hvert hundrede år.

Vandstanden har brudt alle tænkelige grænser, som biolog Anders Åhave fra vandløbsteamet i Silkeborg Kommune har sagt til DR:

»Den er over en 100 årshændelse, men hvad det næste på skalaen hedder, ved jeg faktisk ikke. Det er helt ekstremt, og vi har aldrig oplevet noget lignende. Det er virkelig voldsomt at se på.«

Spørgsmålet er så, hvor meget vi kan bruge de nuværende skalaer til fremover. Svaret er »ikke særlig meget«, vurderer Henrik Vejre, professor i landskabsforvaltning på Københavns Universitet. Han mener derfor, tiden er inde til at skrive skalaerne om.

»Det er der ikke nogen tvivl om. Det er simpel statistik, at oversvømmelser forekommer hyppigere. At det, vi tidligere kaldte 100 årshændelser, nu snarere er 10 årshændelser,« siger han.

Flere af de begivenheder, som store dele af Jylland nu er vidne til, er blevet kaldt 20 årshændelser. Fremover vil de dog opstå noget hyppigere som følge af det varmere klima, forklarer Henrik Vejre.

»Vi er nødt til at indrette verden til nogle større ekstremer, end vi har set hidtil,« siger han.

Det er den virkelighed, Anette Mouritsen og John Mikkelsen befinder sig i. I deres knap ti år i huset har de oplevet vandet komme oftere og oftere. Og denne lørdag er parret og deres hjælpere ved at løbe tør for sand og sandsække.

Anette Mouritsen farer ud igennem den oversvømmede indkørsel.

»Jeg har prøvet at ringe til kommunen. Der er ikke nogen, der tager telefonen. Heller ikke hos Brand og Redning,« siger hun

En nabo træder frem: »Det kan da ikke passe. Det er de da nødt til,« svarer hun.

»Ja, for hvis vi ikke får flere sække, så ved jeg ikke, hvad vi gør.«

»Det skal du ikke tænke på. Jeg har nummeret til én, vi kan ringe til,« siger naboen.

Anette Mouritsen vender sig mod os.

»Har I nogensinde set noget lignende,« spørger hun: »Det er jo håbløst.«

Skaden er allerede sket i ægteparrets skur, som står i indkørslen. Her har vandet næsten samme højde som kanten af en høj gummistøvle.

Skaden er allerede sket i ægteparrets skur, som står i indkørslen. Her har vandet næsten samme højde som kanten af en høj gummistøvle.

Sarah Hartvigsen Juncker

Kun Vorherre kan hjælpe

Oversvømmelserne er langtfra kun håbløse for parcelhusejere. Dagen inden mødes vi med landmand Niels Laursen i Ribe, som står i høje gummistøvler og spejder ud over sine oversvømmede marker. En stor del af hans i alt 420 hektar jord har stået under vand siden oktober. Der er deciderede søer flere steder på markerne, og jorden, som han burde være i gang med at dyrke, ligger og rådner under vandmasserne.

Landmand Niels Laursen må hoppe for at komme rundt på sine marker. På den her tid af året plejer han at kunne køre på cirka 100 ud af sine i alt 420 hektar jord. Men i disse dage kan han ikke køre på en eneste mark.

Landmand Niels Laursen må hoppe for at komme rundt på sine marker. På den her tid af året plejer han at kunne køre på cirka 100 ud af sine i alt 420 hektar jord. Men i disse dage kan han ikke køre på en eneste mark.

Sarah Hartvigsen Juncker

»Det plejer at være så tørt, at hvis du tisser og drejer om dig selv, så kan du ikke se, hvor du har gjort det,« fortæller Niels Laursen. »Men nu er der så meget vand, at der ikke er én hektar, vi kan køre på. Hvor vi normalt ville kunne køre på omkring 100 hektar på nuværende tidspunkt.«

I den sydvestjyske by er det almindeligt for landmændene, at nogle af deres lavtliggende jorder kan stå under vand i dage, måske endda uger. Men at også de højtliggende marker nu står under vand, har Niels Laursen ikke set før.

Det er anden gang inden for tre år, at danske landbrug oplever lange perioder med oversvømmelser.

»Vi er vant til det. Bare ikke så lang tid af gangen og så meget vand, som der er nu,« siger Niels Laursen.

Han vurderer, at han allerede har mistet omkring 150.000 kroner på grund af oversvømmelserne, fordi efterårets majshøst blev vanskeligere og dermed dyrere. Samtidig er vandet ved at kvæle hans vinterafgrøder og smadre forårsarbejdet. Man kan ikke pløje og tromle en mark, som nærmere ligner en sø.

Vi sætter os ind i hans mudrede varevogn og kører i retning af Vadehavet. Vinden har taget til, og på flere af markerne er der bølger og hvidt skum. En svanefamilie kommer svømmende forbi langs vejkanten, hvor der burde være en græsmark. På den anden side af vejen er en død majsmark druknet i vand.

Niels Laursen vil helst ikke tænke for meget over konsekvenserne. Det er alligevel begrænset, hvad han kan stille op, når nedbøren falder i så store mængder. Han kan dog ikke se sig fri for bekymringen for, at det her blot er en forsmag på, hvad fremtiden bringer. At klimaforandringerne udgør en stor trussel mod hans majsmarker og malkekvægbrug, hans levebrød.

Niels Laursen kigger ud på en af sine marker gennem sideruden.

»Jeg går normalt ikke i kirke,« siger han så: »Men det kunne være, jeg skulle gøre det. Det eneste, jeg kan gøre, er at bede til Vorherre. Vi kan absolut intet gøre, det er fysisk umuligt. Jeg kan kun se til, mens markerne rådner op.«

Landmænd og klimaforandringer

Vi fortsætter længere ud langs Ribes Kongeåsluse og det 15 kilometer lange dige, der beskytter byen og marsken mod oversvømmelser fra Vadehavet. De seneste uger har der været vestenvind, og slusen er derfor været lukket, så byen ikke bliver oversvømmet af vand fra havet. Det har så omvendt betydet, at vandmasserne ikke kan løbe ud i havet, som det plejer. I stedet løber det ud over veje og marker.

I Ribe har vandet oversvømmet asfalterede veje og omdannet græsmarker til enorme søer. Vandet står så højt, at der flere steder både er bølger og hvidt skum.

I Ribe har vandet oversvømmet asfalterede veje og omdannet græsmarker til enorme søer. Vandet står så højt, at der flere steder både er bølger og hvidt skum.

Sarah Hartvigsen Juncker

For enden af vejen ligger Jørn Andersens landbrug, et af de hårdest ramte i området. Omkring en tredjedel af hans 140 hektar jord er forvandlet til regulære søer med vanddybder på op til en meter. I gården taler de to vestjyske landmænd om klimaforandringer og deres indvirkning på oversvømmelserne. De kender udmærket forskernes klimamodeller og DMI’s scenarier for vandstigninger.

»Ja, det bliver jo kun værre og værre. Det er et problem for os alle,« siger Jørn Andersen.

Hjemme på Niels Laursens gård smider han et stort papir op på spisebordet og begynder at tegne. En del af problemet handler om manglende vedligeholdelse af både private og kommunale vandløb. Vandløbene er ikke blevet renset godt nok, og derfor løber vandet ikke ordentligt igennem. Det kan ikke forklare, hvorfor markerne visse steder ligner en badesø, men det kunne hjælpe på situationen, vurderer han.

»Det, der virkelig er brug for, er en større klimatilpasning. En infrastruktur, som passer til 2020.«

Emnet var også på dagsordenen, da Landbrug & Fødevarer forleden holdt stormøde om oversvømmelser i østjyske Brædstrup. Organisationen mener, at løsningen på problemet blandt andet skal findes i dybere og bredere vandløb.

Men det vil formentlig ikke have særlig stor effekt, mener hydrolog Niels Bering Ovesen fra Aarhus Universitet. Vandet vil stadig svulme over, forklarer han.

»Der er helt sikkert nogle vandløb, som godt kunne være bedre. Men det er ikke den generelle løsning. Vandmængderne er simpelthen for store,« siger Niels Bering Ovesen.

»Når landmændene kigger ud over søer på markerne, så siver vandet ikke ned, fordi jorden er vandmættet. Det vil alligevel ikke løbe ud i vandløbene, selv om de var større,« siger han.

Det mest effektive vil ifølge professor Henrik Vejre fra Københavns Universitet være at udtage omkring fem-ti procent af landbrugsarealet fra drift. De lavtliggende jorder kan herefter omdannes til vådområder, som man kan lade oversvømme med henblik på at parkere vandet. Det kan være med til at sikre, at vandet ikke strømmer mod byerne. 

»De arealer skal vi simpelthen have ud. Det er sådan set en hastesag. Når vi parkerer vand på den måde, så løser vi også andre klimaproblemer. Det binder CO2 i jorden og hjælper også på vores biodiversitet, fordi vi kan få nogle spændende naturområder,« siger Henrik Vejre.

En forladt spøgelsesby

Tilbage i Silkeborg har kommunen sendt en stor lastbil med sand forbi huset på Lysåvej. Regnen er stilnet af, men vandet stiger stadig. I venstre hjørne af baghaven har det snart nået samme højde som muren af sandsække, der endnu engang må bygges højere. Venner og naboer skubber trillebøre gennem vandmasserne, mens to kaster mørkegrønne sække op på barrikaden.

»Hvis ikke det her holder, så er det hele lige meget,« siger John Mikkelsen.

Et par minutter senere trækker parret sig tilbage for at få frokost. På vejen passerer John Mikkelsen skuret i indkørslen. Han åbner døren og konstaterer, hvor højt vandet står derinde, ryster opgivende på hovedet og fortsætter gennem vandet.

Anette Mouritsen og John Mikkelsen har efterhånden taget alle de forholdsregler, som de kan. Alligevel oplever de, at de stadig oftere må bruge dagevis på at holde vand ude af deres hjem. At det er en kamp, som de ikke kan slippe ud af. Det er kommet så vidt, at de ikke ved, om de kan beholde huset.

»Der skal ikke meget til, før man går i panik. Hvis man testede os for stress, så tror jeg, at vi ville bone rigtig meget ud,« siger Anette Mouritsen.

Umiddelbart ser de kun to mulige udveje. Enten må kommunen ekspropriere ejendommen, eller også skal huset væltes og genopbygges på en højere sokkel.

»Vi kan ikke holde til det meget mere for at sige det, som det er. Vi kan ikke bo sådan her,« siger John Mikkelsen.

En lang dag lakker mod enden for Anette Mouritsen og John Mikkelsen. De udnytter aftenen til at lade kræfterne op. For det er ikke slut endnu. DMI har lovet mere nedbør og yderligere vandstigninger.

En lang dag lakker mod enden for Anette Mouritsen og John Mikkelsen. De udnytter aftenen til at lade kræfterne op. For det er ikke slut endnu. DMI har lovet mere nedbør og yderligere vandstigninger.

Sarah Hartvigsen Juncker

Klokken er lidt over 22, da vi parkerer foran kolonihaveforeningen Storåen, der ligger ned til åen af samme navn, som løber igennem Holstebro centrum. Det er flere dage siden, at vandmasserne ramte området og satte omkring 60-70 huse under vand. Denne aften ligner haveforeningen en forladt spøgelsesby, og de små veje er omdannet til kanaler. Af samme årsag er det svært at finde beboere.

For enden af vejen går en mand gennem vandet og lyser med en lommelygte. Det er haveforeningens formand, Kurt Thrue, som har haft hus her i 15 år. Han viser rundt og fortæller om lignende oversvømmelser i 2007, 2011 og 2015.

»Så det er jo mere normalt her,« siger han: »Men vi er nok alligevel nødt til at revurdere, hvordan vi vedligeholder området, når vi ved, at det både bliver værre og hyppigere.«

Mere robust landskab

Men hvordan undgår vi så, at mennesker i Ribe, Silkeborg, Holstebro og andre steder står i vand til knæene, hver gang der kommer store nedbørsmængder i Danmark?

Ifølge professor Henrik Vejre handler det om klimatilpasning. Der er brug for at bygge et mere »robust« landskab i Danmark, og det haster.

»Vi står med en lang række menneskeskæbner, der skal have hjælp. Det er jo ikke deres skyld, at de har jord udsatte steder. Samfundet har en pligt til at gå ind og sørge for, at det bliver løst,« siger han.

På kort sigt handler det måske om terrænregulering og dæmninger, men vi kommer ikke uden om opmagasinering af vand i vådområder. Der brug for at forsinke vandet på dets vej fra marker til vandløb og fra vandløb ud i havet. Det kan man gøre ved simpelthen at sløjfe en del af drænene på markerne, så vandet i stedet ophobes i ådale og engområder, forklarer han.

Haveforeningen Storåen i Holstebro ligner en forladt spøgelsesby, og de små stier er forvandlet til kanaler. Kurt Thrue er en af få tilbageværende beboere. Han frygter, at oversvømmelserne vil blive værre og hyppigere fremover.

Haveforeningen Storåen i Holstebro ligner en forladt spøgelsesby, og de små stier er forvandlet til kanaler. Kurt Thrue er en af få tilbageværende beboere. Han frygter, at oversvømmelserne vil blive værre og hyppigere fremover.

Henrik Vejre fortæller, at Danmark fra naturens hånd er »et meget, meget vådt land«, som vi de seneste 150-170 år har gjort »meget tørt« som en del af den moderne landbrugsdrift, der skabte det industrialiserede landbrug. Det er sket ved at lægge dræn i marken, som er designet til at få vand så hurtigt som muligt væk fra markerne, ud i vandløbene og videre ud i havet. Men på den måde har vi indrettet landet på en måde, som er uhensigtsmæssig i forhold til dagens virkelighed.

»Det giver nu problemer i byer som Holstebro. Det går ikke, at et stort vandløb skal igennem et snævert løb gennem en by og transportere vand fra et kæmpestort opland. For så er det, at vandet svulmer over,« siger han.

»En del af landskabet omkring vandløbet er sådan set åernes områder. Det har vi opdyrket og bygget sommerhuse, byer og kolonihavehuse på. Og så har vi glemt, at vi har bygget på åens område. Og så bliver vi overraskede over, at naturen en gang imellem kræver sit,« siger Henrik Vejre.

Han understreger, at byerne også har et stort ansvar. Når byerne asfalterer og brolægger, er de med til at sende vandet hurtigere ud i kloakker og vandløb. Kommunerne bør derfor fokusere på at forsinke vandet ved at sørge for områder med vegetation i byerne, hvor vandet kan sive ned i jorden uden at ryge i kloakken. Det har eksempelvis København og Frederiksberg gjort efter det store skybrud i 2011, fortæller Henrik Vejre.

»Det burde alle byer tænke meget på nu. De er ikke uskyldige i det her regnskab. Meget af det vand, som forlader landskabet, kommer fra større eller mindre byer. Der kan man arbejde med, at regnvandet ikke ryger i kloakken og direkte ud i vandløb, søer og hav,« siger han.

Klaveret på paller

I Silkeborg har både blæst og regn efterhånden lagt sig. Anette Mouritsen og John Mikkelsen bruger aftenen på at lade op. Vejrudsigterne lover mere nedbør over de næste dage, og DMI forventer fortsat pres på de jyske søer og åer. Derudover vil vandet begynde at strømme til fra opland og marker.

»Vi har nogle hårde døgn foran os. Det er ikke overstået endnu,« siger John Mikkelsen, der er begyndt at blive bekymret for, om vandet pludselig kunne komme ind i huset nedefra.

»Hvis det sprøjter op af kloakken klokken tre i nat, så kan jeg ikke nå at løfte klaveret,« siger han.

Parret har derfor klodset alle møbler i huset op, så sofaen nu står på grønne malerspande, mens klaveret hviler på et par paller.

Deres stue ender med at holde tørt natten over. Andre områder af Silkeborg er knap så heldige. Et boligområde ikke langt derfra får oversvømmede kældre, og byens historiske kro, Svostrup, må pumpe vand ud af brudesuiten.

Et par dage senere sender Anette Mouritsen en sms om, at vandet er steget omkring ti centimeter, siden vi besøgte dem.

»Vi har igen fyldt 800 sandsække siden kl. 8 i morges. Vi kæmper som mange andre i Silkeborg lige nu. Det er fuldstændig ude af kontrol,« skriver hun.

Rettelse: Det fremgik af denne artikel, at John Mikkelsen og Anette Mouritsens hus ligger ned til Gudenåen. De bor i virkeligheden ned til Lyså. Information beklager fejlen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kent Nørregaard

Dele af vores land bliver ubeboeligt inden for en overskuelig fremtid. Har politikerne en plan for hvor disse mennesker skal bo og hvordan afviklingen af lavtliggende områder skal finansieres?

jørgen djørup, Ejvind Larsen, Claus Nielsen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Jaaa, det kommer jo pludselig med de her klimaforandringer. For bare et par år siden blev Alternativet og Uffe Elbæk erklæret for utopiske tossehoveder af den etablerede politik og klasse. Og nu...

Ja, hva nu?

Benedicte Andersen, Dorte Haun Nielsen, Ejvind Larsen, Estermarie Mandelquist, Peter Knap, Hans Larsen, erik pedersen, Liselotte Paulsen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

Det ville måske være en ide, at vente lidt med at demolerer de såkaldte "Ghettoer".

Nanna Winther, Randi Christiansen, Flemming Berger, Christel Gruner-Olesen, Dorte Haun Nielsen, Ejvind Larsen, Ete Forchhammer , Carsten Mortensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Estermarie Mandelquist, Ellen Jeppesen, Peter Knap, Lise Lotte Rahbek, jørgen djørup, Hans Larsen, Poul Erik Riis, Poul Anker Sørensen, Palle Bendsen, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Den eneste løsning vil være den hollandske med diger og pumper drevet af vindmøller samtidig med at staten overtager landbrugets gæld i de udsatte lavere dele af Danmark og giver landmænd licens til at drive giftfri økologisk landbrug - staten står for investeringer,vedligeholdelse af den nødvendige infrastruktur i de områder der kommer på tale - med mulighed for udvidelser alt efter hvordan vejret tér sig i fremtiden. Danskere kan godt lide danske økoprodukter også selv om de bliver dyrere.

Ejvind Larsen, Søren Bro, Lillian Larsen og Liselotte Paulsen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Når man bosætter sig på lavtliggende jorde, beder man selv om problemer. Usandsynligt at det regner med de mængder næste år.

Vi har stadig ikke forstået alvoren af den situation, vi mennesker har bragt os selv i. Et sted har vi en tyrkertro på, at der på ethvert problem findes en løsning, der er til fordel for menneskeheden. Det er åbenbart en meget tung indsigt at nå, at vore problemer er meget komplekse, og vi kan ikke undlade at betragte helheden.
Oversvømmelserne er ikke et uventet problem. De er ikke et særskilt problem, men en del af den samlede problemstilling med klimaændringer, overforbrug af jorden resurser, ødelæggelse af biotoper, monokulturer både i vores samfund, hvor stor arts forskellighed er erstattet af nogle få masseforekomster af mennesker, rotter og nogle få kæledyrs arter.
Vores landskaber er ligeledes præget af monokulturer i plante, fugle og dyre tilstedeværelse.
Vi kan ikke løse nedbørs problemer særskilt. Et hvert tiltag til at håndtere nedbøren vil blot være en flytning af problemet til et andet måske mere livstruende område. Den største massedød i livets historie står for døren. Enhver ødelæggelse af livets muligheder, som en massiv dræning og digebygning vil være, vil få uanede konsekvenser for de kommende år.
Et løsningsforsøg kunne være omgående at stoppe afbrænding af fossile brændsler og begrænse produktionen til ikke at forbruge mere, end der af kan genskabes.
Opgiv grøfter som løsning. De kommer blot til at ligge på bunden af en sø inden for en generation.

Flemming Berger, Kjeld Jensen, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen, Dina Hald, Freddie Vindberg og Rune Stilling anbefalede denne kommentar
Inge ambrosius

Claus E. Petersen. Vejret er den aktuelle situation, klimaet er det "gennemsnitlige vejr". Det måles over 30 års perioder. OG ja, det var koldt i 1987 - og sommeren regnede væk, men gennemsnitligt set var vejret / klimaet i perioden 1961 - 1991 karakteriseret af lavere temperaturer og mindre nedbør end nu. Og da svenskerne gik over isen befandt Europa sig i " den lille istid". Der findes naturlige forklaringer på klimaændringer. (ændringer i jordens bane omkring solen, ændringer i solpletaktivitet, vulkanudbrud, metornedslag. Det globale klima er komplekst så der også sker afledede effekter. En opvarmning påvirker mængden af is, der påvirker saltniveauet i havet, der påvirker havstrømme fx. MEN de klimaændringer der ses nu er unikke og meget hurtige og vil påvirke vores levevilkår.

Nanna Winther, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Nej, vi vil næppe opleve så ekstreme nedbørsmængder igen om et års tid. Men der går heller ikke 59 år før det sker igen. Og det er det, der er problemet: Frekvensen af ekstreme vejrhændelser har ændret sig radikalt. Dermed er det også blevet et vilkår, vi er nødt til at indrette os efter.

På den baggrund virker det næsten komisk, når en eller anden forbenet klimabenægter vælger at slå ned på fuldstændig arbitrære punkter i tiden, hvor klimaet har udvist ekstreme udsving - og bruger det som argument for, at alt er som det plejer at være.

Elementær statistik hører helt åbenbart ikke til klimabenægteres fremmeste kompetence.

Nanna Winther, Flemming Berger, Christel Gruner-Olesen, Eva Schwanenflügel, Michael Friis og Niels østergård anbefalede denne kommentar
Jens Mose Pedersen

@Claus E. Petersen.
Vejr er det du kigger ud på. Klima er statistik.
Så når statistikken siger at de 5 varmeste år målt er indefor de sidste 10 år, så er det klima.
Prøv at forestille dig du er et forsikringsselskab der skal forsikre mod vejr/klima skader. Ville du så begynde at kræve højere præmier på baggrund af de seneste års statistik?

Mandatar Torben Wilken

Nu behøver den danske befolkning ikke at flyve ned til Venedig for at sejle mellem husene. Det kan de nu i Danmark og så giver flytrafikken ikke ekstra vand til kloden. En liter brændstof giver ved forbrænding 9,2 liter vand. Det kunne være en god ide,´om den danske befolkning ændrede vaner og ikke valgte flyet frem for andre transport formerer.
Hvem flyver så mest samlet set ? Det gør politikkerne især dem der sidder i EU parlamentet og det er gratis for Dem. Vores eget parlament flyver også ret meget. Tankevækkende !!!
Torben Wilken Gentofte

Ete Forchhammer , Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Vores evige konflikt: Alle menneskeliv skal reddes men der er for mange mennesker.
https://www.worldometers.info/world-population/
Det ender galt.
Men for nu er det lidt ligegyldigt og derfor lever flertallet et uforandreat liv.
Der er mange muligheder
1: Stop samhandel med lande der har for stor befolkningstilvækst
2: Max end to børn per kvinde
3: Egen betaling ved sygdom for alle over 80
osv
Men nej det er umuligt at gennemføre eller bare foreslå, så vi må se flere katastrofer

Søren Kristensen

Herligt ord: klimabenægter. Som om klimaet er noget der kan benægtes.

Nanna Winther, Ete Forchhammer , Minna Rasmussen og Michael Friis anbefalede denne kommentar
René Arestrup

'menneskelig-indflydelse-på-klimaforandringer-benægter' ville være lidt tung at danse med :-)

Michael Friis

René Arestrup,
Evidensen for at der er klimaforandringer er betydelig. Jeg tror, at et stort flertal er enig heri. Muligvis ikke graden, men lad det ligge.

Hvad der skal/kan gøres er en hel anden og meget vigtigere sag.
Personligt har jeg sympati for Lomborgs strategi, da det desværre nok er mest realistik.
Jeg er bekymret for hovsa løsninger (Greta style), da konsekvensen er meget store omkostninger (som vandmiljøhandlingsplanen, hvor det havde været fornuftigt at se bort fra spildvandet fra småøer etc)
Vi skal huske, at regningen altid ender hos forbrugerne.

Grundlæggende finder jeg, at det er ukonstuktivt at kalde folk med andre synspunkter øgenavne, inkl klimafornægter - ok et sjovt ord :)
Det kan være friskende og smart for at dræbe modpartens troværdighed, men det er meget bedre at komme med modargumenter.

René Arestrup

@Michael Friis
Men så længe, der findes mennesker, som 1)afviser at vi overhovedet oplever klimaforandringer, 2)pure afviser at menneskelig aktivitet har noget som helst med klimaforandringerne at gøre og 3)anerkender at klimaforandringerne skyldes menneskelige aktiviteter, men nægter at lave om på noget som helst, er vi for mig at se ilde stedt. Eller rettere, kommende generationer er ilde stedt.

Og den der forestilling om, at grøn omstilling kun er en farbar vej såfremt den er tilnærmelsesvis omkostningsfri, er ikke blot naiv på den bekvemme måde, men også farlig.

Vi står over for et gigantisk paradigmeskifte. Spørgsmålet er blot om vi selv skal sidde i førersædet eller om vi skal slås med ryggen mod muren.

Claus E. Petersen

@Peter Knap

Jeg læste dit indlæg lige indtil ordet "menneskeheden".
Er det seriøst? Menneskeheden har eksisteret i 70.000 år, igennem værre klima omskiftninger og med langt værre forudsætninger end nu.
Hvis en asteroide på en kvart størrelse af månen var på vej, ville jeg gå i panik, men at vejret ændrer sig gradvist fra år til år kan jeg ikke hidse mig op over, og slet ikke når jeg ser at "klima-panikken" er et politisk redskab... så hvorfpr denne panik?

Claus E. Petersen

@René Arestrup

"Vi står over for et gigantisk paradigmeskifte. Spørgsmålet er blot om vi selv skal sidde i førersædet eller om vi skal slås med ryggen mod muren."

Der er ikke et "paradigme skifte". Blot en ny religiøs vækkelse.