Læsetid: 5 min.

Måske kan en ny flygtningekrise åbne for nyt asylsystem i EU

Hvis Tyrkiet åbner grænsen for flygtninge, er EU nødt til at nytænke asylsystemet og indføre en effektiv fordelingsmekanisme for flygtninge, mener to eksperter
Migranter bærer en såret mand væk fra sammenstødene ved grænsen mellem Tyrkiet og Grækenland nær Erdine. Den nye flygtningestrøm kan tvinge EU-landene til at tage stilling til det overordnede problem, mener Martin Lemberg-Pedersen, migrationsekspert ved Aalborg Universitet: ’EU og Danmark må gentænke, hvad vi mener med solidaritet. Det er nødvendigt at tage tyren ved hornene og indse, at aftalen med Tyrkiet har været en måde at sende den svære, interne diskussion om fordeling af flygtninge mellem medlemslandene i EU til hjørnespark.’

Migranter bærer en såret mand væk fra sammenstødene ved grænsen mellem Tyrkiet og Grækenland nær Erdine. Den nye flygtningestrøm kan tvinge EU-landene til at tage stilling til det overordnede problem, mener Martin Lemberg-Pedersen, migrationsekspert ved Aalborg Universitet: ’EU og Danmark må gentænke, hvad vi mener med solidaritet. Det er nødvendigt at tage tyren ved hornene og indse, at aftalen med Tyrkiet har været en måde at sende den svære, interne diskussion om fordeling af flygtninge mellem medlemslandene i EU til hjørnespark.’

Huseyin Aldemir

5. marts 2020

På trods af pressebilleder af gummibåde med flygtninge i Middelhavet og menneskemasser med kurs mod den bulgarske grænse står Europa ikke i en situation, der kan sammenlignes med efteråret 2015. Ikke endnu i hvert fald.

Det vurderer Thomas Gammeltoft-Hansen, professor i flygtningeret på Københavns Universitet.

»Vi er meget langt fra situationen i 2015, selv om der er ankommet omkring 20.000 flygtninge på et par dage,« siger han.

Han tror ikke, at det trods en voldsomt udbygget overvågning og mere effektiv bevogtning langs EU’s ydre grænser reelt vil være muligt at holde større menneskemasser ude af EU.

»EU’s vandgrænse er omkring ti gange så lang som landegrænserne. De mange små græske øer udgør EU’s bløde bug, og dertil kommer, at grænsen mellem Tyrkiet og Bulgarien går gennem bjerge og skove og derfor er svær at kontrollere 100 procent.«

Thomas Gammeltoft-Hansen peger på, at Tyrkiet er det land i verden, der huser flest flygtninge.

»Så det kan ikke undgå at få konsekvenser, hvis Tyrkiet åbner grænserne,« tilføjer han.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Britta Hansen
Eva Schwanenflügel og Britta Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jacob Nielsen

Hvis vi skulle tage imod alle der ønsker at flygte til Europa, fra død, nød, krig, fattigdom osv. så ville Europa kollapse. Derfor er jeg helt enig i at vi må gennemtænke vores asylsystem, for det nuværende duer ikke. Vi må også erkende at hvis vi vælger at Europa skal være for det europæiske folk, og ikke folk fra Afrika og Mellemøsten, og hvis vi ønsker at bevare det nuværende velfærdsniveau, så er antallet som kommer til Europa afgørende. Vi kan ikke tage imod alle og enhver, og samtidig have råd til at finansiere hospitaler, pensioner osv.

Flemming Olsen, Karsten Lundsby, Henrik Andersen, Claus E. Petersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Bent Jensen, Bent Nørgaard, Morten Simonsen og Georg Kallehauge anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Ulrik Dahlin

Al det gylle må de andre 26 selv rode med.

Vi har takket være Holger K's fremsynethed vores gode retsforbehold .... så fuck 'em.

Nike Forsander Lorentsen

Man taler om menneskemasser/unge mænd, og nyt asylsystem, når det ende kloge er at få slut på den krig i Syrien. Men man kan jo undres hvorhen er en bred folkelig opbakning før fred, er de unge ligeglade eller hvad? Krige kostar også miljøet ikke så lidt, så miljø og krige burde jo kobles sammen.

Lars-Bo Abdullah Jensen

Hvis man kan sende penge med flygtninge til Tyrkiet, hvorfor kan man så ikke sende pengene med flygtningene til EU landene, kunne det være fordi det fantastiske store beløb, egentligt er peppernøder?.

Lad os kikke på tallene, 3.500.000 - til 3.800.000 syriske registreret flygtninge i Tyrkiet, 45.000.000.000 dkr fra EU, hvis alle lovede penge er betalt,. Det er 12.000 kr pr. flygtning. Hvor meget sundhedsvæsenet og skole giver det, når det også skal fordeles ud på ekstra kyst og grænse sikring. Tyrkiet har afholdt 50% af flygtningenes sundhedsudgifter, og det er vel ikke urimeligt at forestille sig at der i en gruppe af flygtninge, findes en god portion med behandlingsbehov. Da 3.500.000 eller med de uregistrerede formodentligt 6-7 mill. Santidig udgør en god portion lavtløns arbejdere, der presser arbejdsmarked kraftigt, En økonomi der ikke har rejst sig efter USA pressede den grundet præsten, en Tyrkish lira er nu på omkring 1.15 mod 2.25 tidligere. Når man så samtidig ikke er kommet nærmere de visum fri rejser til EU, som man lovede, ja så er det måske ikke helt uforståelig at man står med en trussel om åbne grænser.

Hvad man skal gøre, muligvis se lidt mere på de 30 km konfliktfri zoner som Tyrkiet forsøger at opnå. Hjælpe Tyrkiet med at lægge pres på Assad og Rusland om at stoppe kampene.
Samtidig aflaste Tyrkiet med flygtninge, som start at overholde aftalen om 1 for 1.
Få lavet en fordelingsnøgle internt i EU, så det ikke er frontlandene alene der står med problemet.

Søren Kramer

Det er svært at lave en "fordelingsmekanisme" når ikke et eneste land vil tage imod en eneste flygtning eller migrant mere. Døren er i praksis lukket. Rettigheder eller ej. Det ændres ikke.
Der er ret enkelt men svært at erkende, melde ud og handle efter, men bagefter findes forhåbentligt en vilje til at støtte op om resten af verden på en skala, der ikke er set før.

Jeg tror faktisk, at dette problem kan være en mulighed for at skabe et rimeligt asylsystem i EU.

- Der er faktisk EU-lande, der godt vil tage flere flygtninge, men som også forlanger, at andre EU-lande gør det samme.
- Og antallet af flygtning i forhold til EU´s befolkning, gør, at det absolut ikke er umuligt.
- Samtidig står en række EU-lande med et problem omkring aldrende befolkning og arbejdsmarkedet.

- Videre er flygtninges rettigheder underlagt FN-konventioner, og man skal jo nok være lidt naiv, hvis man tror, at 4-7 EU-lande kan ændre disse.
- Endelig er der jo dette faktum, at vi faktisk selv kan få brug for flygtningestatus og beskyttelse.

Lars-Bo Abdullah Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Karsten Lundsby, susanne christensen og Elise Berg anbefalede denne kommentar