Nyhed
Læsetid: 5 min.

Måske kan en ny flygtningekrise åbne for nyt asylsystem i EU

Hvis Tyrkiet åbner grænsen for flygtninge, er EU nødt til at nytænke asylsystemet og indføre en effektiv fordelingsmekanisme for flygtninge, mener to eksperter
Migranter bærer en såret mand væk fra sammenstødene ved grænsen mellem Tyrkiet og Grækenland nær Erdine. Den nye flygtningestrøm kan tvinge EU-landene til at tage stilling til det overordnede problem, mener Martin Lemberg-Pedersen, migrationsekspert ved Aalborg Universitet: ’EU og Danmark må gentænke, hvad vi mener med solidaritet. Det er nødvendigt at tage tyren ved hornene og indse, at aftalen med Tyrkiet har været en måde at sende den svære, interne diskussion om fordeling af flygtninge mellem medlemslandene i EU til hjørnespark.’

Migranter bærer en såret mand væk fra sammenstødene ved grænsen mellem Tyrkiet og Grækenland nær Erdine. Den nye flygtningestrøm kan tvinge EU-landene til at tage stilling til det overordnede problem, mener Martin Lemberg-Pedersen, migrationsekspert ved Aalborg Universitet: ’EU og Danmark må gentænke, hvad vi mener med solidaritet. Det er nødvendigt at tage tyren ved hornene og indse, at aftalen med Tyrkiet har været en måde at sende den svære, interne diskussion om fordeling af flygtninge mellem medlemslandene i EU til hjørnespark.’

Huseyin Aldemir

Indland
5. marts 2020

På trods af pressebilleder af gummibåde med flygtninge i Middelhavet og menneskemasser med kurs mod den bulgarske grænse står Europa ikke i en situation, der kan sammenlignes med efteråret 2015. Ikke endnu i hvert fald.

Det vurderer Thomas Gammeltoft-Hansen, professor i flygtningeret på Københavns Universitet.

»Vi er meget langt fra situationen i 2015, selv om der er ankommet omkring 20.000 flygtninge på et par dage,« siger han.

Han tror ikke, at det trods en voldsomt udbygget overvågning og mere effektiv bevogtning langs EU’s ydre grænser reelt vil være muligt at holde større menneskemasser ude af EU.

»EU’s vandgrænse er omkring ti gange så lang som landegrænserne. De mange små græske øer udgør EU’s bløde bug, og dertil kommer, at grænsen mellem Tyrkiet og Bulgarien går gennem bjerge og skove og derfor er svær at kontrollere 100 procent.«

Thomas Gammeltoft-Hansen peger på, at Tyrkiet er det land i verden, der huser flest flygtninge.

»Så det kan ikke undgå at få konsekvenser, hvis Tyrkiet åbner grænserne,« tilføjer han.

EU ligger, som man har redt

Martin Lemberg-Pedersen, migrationsekspert og adjunkt ved Aalborg Universitet, mener, at såvel EU som den danske regering må skifte kurs. For EU ligger, som man har redt, hvis Tyrkiets præsident Erdogan gør alvor af sine trusler om at åbne grænsen til EU.

»I aftalen mellem EU og Tyrkiet fra foråret 2016 var et af problemerne, at den kun handlede om syrere, selv om der også kommer en masse flygtninge fra blandt andet Afghanistan.«

Det er ifølge Martin Lemberg-Pedersen mange af dem, der nu sidder på de græske øer. Og årsagerne til deres flugt har EU-Tyrkiet-aftalen ikke gjort noget ved.

»Og hvis man fortsætter med at lave aftaler, hvor man giver køb på fundamentale europæiske principper til fordel for at lade for eksempel Erdogan udnytte situationen udenrigspolitisk, vil man fortsat falde ned i det samme hul. Når man har udformet aftalen sådan, har den placeret EU i en afhængighed af Erdogan,« siger han og tilføjer, at i hans optik gav aftalen på den anden side Erdogan rygdækning til at slå ned på sine indenrigspolitiske modstandere.

»Erdogan var i historisk store indenrigspolitiske problemer, da aftalen blev indgået: Han stod midt i et omvalg, fordi han i første ombæring ikke havde fået nok stemmer til sin revision af forfatningen, der ville give ham mere magt,« siger Martin Lemberg-Pedersen og fortsætter:

»Der var en lang række ngo’er og eksperter, der forudså den situation og de problemer, som vi ser nu. Kort fortalt har EU givet køb på sin egen udenrigspolitik for at undgå en stigende flygtningestrøm. Så skyklapperne skal væk, når det drejer sig om samarbejde med partnere uden for EU om flygtninge og emigranter.«

Thomas Gammeltoft-Hansen er ikke i tvivl om, at aftaler med tredjelande om flygtninge er nødvendige for EU, selv om aftalen med EU nu truer med at løbe ud i sandet.

»Men vi kommer til at ændre præmisserne for de aftaler. Det nytter ikke at basere dem entydigt på kontroltiltag. I stedet må vi indtænke nogle kriterier, så de kan holde, selv om der kommer flere end oprindelig forventet. Men aftalerne skal ikke bare være bæredygtige for landene. De skal også være det for flygtningene,« siger han.

Både EU og den danske regering er nødt til at gå væk fra kun at handle ud fra kortsigtede politiske rammer, mener Martin Lemberg-Pedersen.

»Men det er ikke det, jeg ser, når jeg hører den danske regering tale om at aktivere den såkaldte asylnødbremse.«

Også Thomas Gammeltoft-Hansen kan konstatere, at EU ikke har opfyldt de forventninger, som Tyrkiet havde til aftalen om at holde syriske flygtninge uden for EU. Selv om EU har givet penge til Tyrkiet, har unionen blandt andet ikke levet op til kravet om at modtage en kvoteflygtning for hver syrisk flygtning, som EU kunne sende retur til Tyrkiet. Heller ikke i forhold til at åbne for forhandlinger om tyrkisk medlemskab af EU.

»Men det er ikke nyt, at Erdogan truer med at åbne grænsen. Hensigten er at tvinge EU til forhandlingsbordet. Der er lidt cubakrise over det: Hvem blinker først? Åbning af grænser er diplomatisk magtsprog,« siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

Og der er faktisk også en god forklaring på, at EU ikke har kunnet indfri Tyrkiets forventninger om optagelsessamtaler, siger han.

»Den udvikling, der var i Tyrkiet efter det mislykkede kupforsøg mod Erdogan i sommeren 2016, var gennemgribende illiberal. Myndighederne slog ned på retssikkerheden, domstolene, embedsværket og uafhængig forskning. Så er det klart, at du ikke kan tage det næste skridt i forhold til optagelsesforhandlinger med EU.«

Tag Tyrkiet ved hornene

For Martin Lemberg-Pedersen bør debatten i langt højere grad dreje sig om årsagerne til, at folk flygter – i stedet for bare at fokusere på en enkelt grænseovergang.

»EU og Danmark må gentænke, hvad vi mener med solidaritet. Det er nødvendigt at tage tyren ved hornene og indse, at aftalen med Tyrkiet har været en måde at sende den svære, interne diskussion om fordeling af flygtninge mellem medlemslandene i EU til hjørnespark. Hvorfor? Fordi alt for få af EU-landenes regeringer reelt har været interesseret i at få en sådan aftale.«

Ifølge Thomas Gammeltoft-Hansen viser de mislykkede forhandlinger om en fælles fordelingsmekanisme i EU, at medlemslandene ikke er villige til at afgive national suverænitet på dette spørgsmål.

»På den ene side har vi Visegradlandene (Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn, red.), der aktivt kæmper for at afvikle EU’s kompetence på området. På den anden side ser vi planer fra EU-Kommissionen om at lave overstatslige kvoter og asylbehandling. Det rigtige må være et sted midtimellem,« siger han.

– Hvad er et sted midtimellem?

»Man skal ramme et kompromis hurtigt, som sikrer en basal fordelingsmekanisme landene imellem. Den kan sagtens indebære en differentiering af ansvaret, så nogle lande står for den indledende procedure, andre kan rumme og huse flygtningene, og andre igen betale.«

Tiden er også inde til at gøre op med den såkaldte Dublinforordning, hvorefter flygtninge kan sendes retur til det EU-land, hvor de først blev registreret.

»EU har holdt krampagtigt fast i ordningen de seneste 20 år. Men det er grundlæggende et uretfærdigt system, fordi det favoriserer landene længst væk fra Middelhavet. Dublinforordningen er ikke fair. Den er heller ikke effektiv, når det er under fem procent af alle Dublin-anmodninger om at sende en flygtning retur til det første modtageland, der faktisk bliver effektueret,« siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

»Selv om landene er meget langt fra hinanden, så kan en krise også af og til indebære, at der åbnes for et mulighedsrum, fordi en fastfrossen forhandlingssituation pludselig kan ændre sig. Måske kan selv de mest skeptiske EU-lande indse, at det er begrænset, hvad de kan, hvis de står helt alene,« tilføjer han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jacob Nielsen

Hvis vi skulle tage imod alle der ønsker at flygte til Europa, fra død, nød, krig, fattigdom osv. så ville Europa kollapse. Derfor er jeg helt enig i at vi må gennemtænke vores asylsystem, for det nuværende duer ikke. Vi må også erkende at hvis vi vælger at Europa skal være for det europæiske folk, og ikke folk fra Afrika og Mellemøsten, og hvis vi ønsker at bevare det nuværende velfærdsniveau, så er antallet som kommer til Europa afgørende. Vi kan ikke tage imod alle og enhver, og samtidig have råd til at finansiere hospitaler, pensioner osv.

Flemming Olsen, Karsten Lundsby, Henrik Andersen, Claus E. Petersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Bent Jensen, Bent Nørgaard, Morten Simonsen og Georg Kallehauge anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Ulrik Dahlin

Al det gylle må de andre 26 selv rode med.

Vi har takket være Holger K's fremsynethed vores gode retsforbehold .... så fuck 'em.

Nike Forsander Lorentsen

Man taler om menneskemasser/unge mænd, og nyt asylsystem, når det ende kloge er at få slut på den krig i Syrien. Men man kan jo undres hvorhen er en bred folkelig opbakning før fred, er de unge ligeglade eller hvad? Krige kostar også miljøet ikke så lidt, så miljø og krige burde jo kobles sammen.

Lars-Bo Abdullah Jensen

Hvis man kan sende penge med flygtninge til Tyrkiet, hvorfor kan man så ikke sende pengene med flygtningene til EU landene, kunne det være fordi det fantastiske store beløb, egentligt er peppernøder?.

Lad os kikke på tallene, 3.500.000 - til 3.800.000 syriske registreret flygtninge i Tyrkiet, 45.000.000.000 dkr fra EU, hvis alle lovede penge er betalt,. Det er 12.000 kr pr. flygtning. Hvor meget sundhedsvæsenet og skole giver det, når det også skal fordeles ud på ekstra kyst og grænse sikring. Tyrkiet har afholdt 50% af flygtningenes sundhedsudgifter, og det er vel ikke urimeligt at forestille sig at der i en gruppe af flygtninge, findes en god portion med behandlingsbehov. Da 3.500.000 eller med de uregistrerede formodentligt 6-7 mill. Santidig udgør en god portion lavtløns arbejdere, der presser arbejdsmarked kraftigt, En økonomi der ikke har rejst sig efter USA pressede den grundet præsten, en Tyrkish lira er nu på omkring 1.15 mod 2.25 tidligere. Når man så samtidig ikke er kommet nærmere de visum fri rejser til EU, som man lovede, ja så er det måske ikke helt uforståelig at man står med en trussel om åbne grænser.

Hvad man skal gøre, muligvis se lidt mere på de 30 km konfliktfri zoner som Tyrkiet forsøger at opnå. Hjælpe Tyrkiet med at lægge pres på Assad og Rusland om at stoppe kampene.
Samtidig aflaste Tyrkiet med flygtninge, som start at overholde aftalen om 1 for 1.
Få lavet en fordelingsnøgle internt i EU, så det ikke er frontlandene alene der står med problemet.

Søren Kramer

Det er svært at lave en "fordelingsmekanisme" når ikke et eneste land vil tage imod en eneste flygtning eller migrant mere. Døren er i praksis lukket. Rettigheder eller ej. Det ændres ikke.
Der er ret enkelt men svært at erkende, melde ud og handle efter, men bagefter findes forhåbentligt en vilje til at støtte op om resten af verden på en skala, der ikke er set før.

Jeg tror faktisk, at dette problem kan være en mulighed for at skabe et rimeligt asylsystem i EU.

- Der er faktisk EU-lande, der godt vil tage flere flygtninge, men som også forlanger, at andre EU-lande gør det samme.
- Og antallet af flygtning i forhold til EU´s befolkning, gør, at det absolut ikke er umuligt.
- Samtidig står en række EU-lande med et problem omkring aldrende befolkning og arbejdsmarkedet.

- Videre er flygtninges rettigheder underlagt FN-konventioner, og man skal jo nok være lidt naiv, hvis man tror, at 4-7 EU-lande kan ændre disse.
- Endelig er der jo dette faktum, at vi faktisk selv kan få brug for flygtningestatus og beskyttelse.

Lars-Bo Abdullah Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Karsten Lundsby, susanne christensen og Elise Berg anbefalede denne kommentar