Læsetid: 11 min.

Mens Danmark lukker ned, fortsætter hverdagen i Sverige: Hvorfor reagerer de to lande så forskelligt?

Sverige og Danmark står i samme situation, men har valgt helt forskellige tilgange til coronapandemien. De svenske myndigheder antyder, at der er tale om en overreaktion fra Mette Frederiksens regering, der fredag aften yderligere optrappede indsatsen imod smittespredning ved at annoncere lukning af de danske grænser
I Malmø flokkes advokater, revisorer og andre med beskæftigelse i de høje glasbygninger i byens nybyggede havnekvarter til Saluhallen for at spise frokost.

I Malmø flokkes advokater, revisorer og andre med beskæftigelse i de høje glasbygninger i byens nybyggede havnekvarter til Saluhallen for at spise frokost.

Sarah Hartvigsen Juncker

14. marts 2020

KØBENHAVN/MALMØ - Der sidder fire mennesker i det S-tog, som forlader perronen på Hellerup station fredag morgen kl. 08.54 i retning mod København.

»På grund af coronavirus anbefaler myndighederne, at du udviser forsigtighed. Hold afstand og rejs uden for myldretiden,« lyder det fra højttalerne på perronen.

Men der er slet ikke nogen myldretid. Alle perroner, S-toget passerer, er nærmest helt mennesketomme. Nordhavn, Nørreport, Københavns Hovedbanegård. De trafikale knudepunkter ligger stort set øde hen.

35-årige Palle Jensen er en af de få rejsende. Han er på vej på arbejde i en B&O-butik i indre København. Palle alene i verden i en ellers tom S-togsvogn.

»Der er ingen kunder i butikken. Sådan har det været et stykke tid, for turisterne er blevet væk længe. Men jeg tager på arbejde, så længe jeg får besked på det,« siger han.

Anderledes ser det ud på den anden side af Øresund, bare 40 minutters togtur væk. Der er færre passagerer end normalt, fortæller en konduktør. Men togene er langtfra tomme. I Sverige er der ingen officielle anbefalinger om at holde sig væk i myldretiden.

På en bænk på Malmø Centralstation sidder 80-årige Leif Hjärre i sin grønne tweedjakke og sorte fløjlsbukser og læser avis. Han er på vej hjem til Simrishamn efter at have holdt foredrag med dertilhørende middag for 33 personer i går. Og er ikke specielt bekymret for at skulle med toget.

»Jeg har læst, at gennemsnitsalderen for dem, der er døde, er 81, og så gammel er jeg jo ikke,« siger han og griner.

Han er netop i gang med at læse en artikel om corona i Svenska Dagbladet. Den beskriver, hvordan mange mennesker mener, at de svenske myndigheder gør alt for lidt. Der er endda nogle, som kræver, at der må rulle hoveder på Folkhälsomyndigheten, fortæller Leif Hjärre.

Sarah Hartvigsen Juncker

Én sygdom, to strategier

I disse dage konfronterer de svenske journalister igen og igen myndigheden med, at de er ude af trit med deres naboland, hvor regeringen har lukket skoler, indført hastelovgivning for at give sundhedsminiseren vidtgående beføjelser til at sætte ind mod coronasmitten og senest fredag aften annonceret, at grænserne nu vil blive lukket for alle andre end danskere og udlændinge med »anerkendelsesværdige formål«.

Hvorfor lukker I ikke skolerne, spørger de svenske journalister. Hvorfor sender I ikke de offentligt ansatte hjem? Hvorfor fraråder I ikke at bruge den kollektive trafik i myldretiden?

Kort sagt: Hvorfor gør I ikke som Danmark?

Mens den danske statsminister Mette Frederiksens har forklaret, at regeringen hellere vil gå et skridt for langt end at gøre for lidt for at modvirke smitten, holder hendes svenske modpart, Stefan Löfven, sig i baggrunden og overlader det til eksperterne på Folkhälsomyndigheten at træffe beslutningerne.

De har foreløbig været langt mere afdæmpede, end dem vi ser i Danmark.

De svenske myndigheder kører store informationskampagner om vigtigheden af at vaske hænder og blive hjemme fra arbejde, hvis man føler sig sløj. Og i denne uge valgte de at aflyse alle begivenheder med 500 eller flere deltagere og opfordre til at undgå »unødvendige« besøg på plejehjem. Men mere vidtgående tiltag er der foreløbig ikke tale om.

Der er ellers ikke umiddelbart nogen afgørende forskelle på den situation, de to lande står i.

»Jeg tror, Danmark og Sverige har samme sårbarhed og et lige avanceret sygehussystem,« som Johan von Schreeb, professor i katastrofemedicin ved Karolinska Institutet i Stockholm, siger.

»Vi har grundlæggende den samme værktøjskasse, men Danmark har tydeligvis valgt at tage den store hammer i brug allerede nu, mens Sverige er lidt mere tilbageholdende.«

Ekspertstyre vs. politikerstyre

Da Mette Frederiksen onsdag aften annoncerede, at offentligt ansatte ville blive sendt hjem og skoler og daginstitutioner lukket, var Anders Tegnell direkte igennem på svensk TV4. Han er statsepidemiolog ved Folkhälsomyndigheten og manden, der tegner den svenske linje i coronakrisen. Manden, hvis hoved nogle kræver på et fad.

Han reagerede med overraskelse på nyheden fra Danmark:

»Medmindre man oplever noget i Danmark, man ikke har oplyst os om i Sverige, så virker det, som om man gør det her alt for tidligt.«

En usædvanligt direkte kritik af et andet lands myndigheder. Men der er også meget på spil. I de kommende dage, uger og måneder vil landene blive målt op mod hinanden af journalister og forskere, og groft sagt kan der være to konklusioner:

Enten undervurderer de svenske myndigheder situationen og risikerer dermed unødvendige dødsfald. Eller også overreagerer Mette Frederiksen og risikerer dermed at forårsage stor økonomisk skade til ingen verdens nytte.

Over for Information forklarer Anders Tegnell forskellene i de to landes coronahåndtering med, at »Sverige har mere fokus på at holde os til indsatser, hvor vi har en solid videnskabelig grund«.

Som han ser det, udspringer de forskellige tilgange af, at beslutningerne i Sverige er overladt til eksperter, mens det i Danmark er mere politisk præget.

»Man bliver mere videnskabelig, når det foregår på myndighedsniveau, og mere holdningsstyret, når det foregår på politisk niveau, hvor man er påvirket af befolkningen. Det er bare en konstatering.«

Samme analyse har Johan von Schreeb fra Karolinska Institutet. »Sverige er ekspertstyret, hvor det andre steder er politisk styret,« siger han.

I den svenske debat har mange udtrykt ønske om tydeligere politisk lederskab. »En landsfader, som man ser det i Danmark,« som Johan von Schreeb formulerer det.

»Men sådan en model medfører også et pres for, at statsministeren hele tiden skal gøre noget nyt. Og til sidst er alle værktøjer taget i brug, og så kan man ikke gøre mere,« siger han.

Selv har Johan von Schreeb tillid til Folkhälsomyndighetens vurderinger. Men om den danske eller svenske tilgang er mest fornuftig i den nuværende situation, tør han ikke udtale sig om. Det kan kun tiden – og dødstallene – afgøre.

»Det bliver interessant at se tilbage på, hvad der var rigtigt. Vi kommer til at lære meget,« som han siger.

Undervisning fortsætter i Lund

Normalt er det gamle kommunehospital, som huser Det Statsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, fyldt med studerende på vej til forelæsning eller fredagsbar. Men denne fredag formiddag er portene ind til campusområdet lukket. Der er ikke opsat nogen skilte, som forklarer hvorfor. Alle ved vist, hvad det handler om.

På N. Zahles Seminarieskole et par hundrede meter derfra er skoleleder Sus Emmery ved at sende de sidste elever hjem. Gangene er tomme, da klokken ringer ind fra formiddagsfrikvarter. Skolen lukker helt ned fra på mandag, men i dag har eleverne mulighed for at hente de bøger, de får brug for til de næste ugers hjemmeundervisning.

Sus Emmery mener, at det er »helt rettidigt«, at regeringen har valgt at lukke alle landets uddannelsesinstitutioner.

»Alle her er enige om, at det er det rigtige at gøre,« siger hun.

En lyshåret teenagepige er ved at tømme sit skab for skolebøger, hæfter, lommeregner og andre hjælpemidler.

»Det er megamærkeligt. At man ikke kommer til at se sine venner og sådan. Men det er okay. Vi skal jo lave det samme, som vi plejer i skolen, bare foran en computer,« siger hun.

Udenfor hilser hun på sine veninder med albuen først.

Omkring 60 kilometer derfra er en forelæsning i psykologi i fuld gang på Lunds Universitet. Lokalet ser dog ikke meget mere end halvfyldt ud, og ved bordene uden for auditoriet er billedet det samme. Nogle håndfulde studerende sidder og laver gruppearbejde.

»Det er fredag,« siger Robert Holmberg, der er præfekt ved Institutionen for Psykologi og ansvarlig for de studerendes arbejdsmiljø – og lyder nærmest lidt undskyldende. Formentlig bidrager coronaudbruddet også til fraværsprocenten.

Enkelte undervisere har valgt at aflyse, men i det store hele kører undervisningen videre som normalt, fortæller Robert Holmberg.

De seneste dage har han fået fire-fem henvendelser fra studerende, der pendler fra København. De har svært ved at forstå, hvorfor de stadig skal gå til undervisning, når det åbenbart ikke er forsvarligt for deres jævnaldrende i Danmark.

»Det skaber en usikkerhed, og den usikkerhed bidrager til uro og utryghed,« siger Robert Holmberg.

»Vi kan kun sige til dem, at vi følger de svenske myndigheders anvisninger.«

Dyre, ineffektive skolelukninger

Den danske beslutning om at lukke alle skoler, er den svenske statsepidemiolog Anders Tegnell temmelig kritisk over for. Det er et tiltag, hvis effekt han selv har forsket i.

»Der er meget videnskabelig litteratur om skolelukninger under pandemier, og du kan let finde artikler, som peger i mange forskellige retninger. Det taler for, at ekspertkundskaben ikke er solid. Der er nogle få studier, som viser, at det har stor effekt, men mange viser ingen effekt, og en del viser negative effekter,« siger Anders Tegnell.

Faldgruberne er mange, mener han. Eksempelvis kan skolelukninger bidrage til personalemangel på sygehusene, hvis ikke læger og sygeplejersker kan få deres børn passet. Det er noget, mange chefer i det svenske sundhedsvæsen i øjeblikket udtrykker bekymring for, fortæller han.

Skolelukninger kan desuden føre til en »fuldstændig katastrofe«, hvis bedsteforældre ender med at tage sig af børnene, påpeger han.

»Det er jo ikke børnene, der er i risikozonen her, det er de ældre,« siger Anders Tegnell.

Derudover er det usikkert, hvordan børn reagerer på at blive sendt hjem. I Storbritannien har der været eksempler på, at børn og unge tog på netcafé eller i spillehaller, og så nytter tiltaget ikke, påpeger han.

Samtidig er prisen for tiltaget formentlig meget høj, siger Anders Tegnell.

»Jeg har ikke set nogen, der har undersøgt de økonomiske omkostninger i moderne tid. Men at de ville blive store, er åbenbart. Vi skal huske, at lige nu er de største konsekvenser af pandemien – med al respekt – de økonomiske,« siger han.

– Kan man ikke løse personalemangel i sundhedsvæsenet ved at holde en lille del af børnehaver og skoler åbne for børn af forældre med kritiske funktioner?

»Det kan lade sig gøre, men ikke fra en dag til en anden. Det er et stort apparat – i hvert i Sverige, hvor vi har lokalt selvstyre. Det skal forberedes grundigt.«

– Den danske regering vil måske mene, at I bare ikke har forstået alvoren?

»Alle forstår alvoren, når man ser på situationen i Italien. Men man skal også huske, at det ikke er alle lande i Europa, som lukker skoler. Sverige er faktisk en del af majoriteten i Europa, mens Danmark er en minoritet,« siger Anders Tegnell.

»Man kan ikke have skoler lukket for længe. Hvis man gør det, skal det ske på det rette tidspunkt. Det samme gælder større arrangementer. Det er ikke godt for et samfund, at de er lukket for længe. Derfor handler det om at gøre det, når man har rimelige videnskabelige grunde for det.«

Lone Simonsen, der er professor i sundhedsvidenskab på Roskilde Universitet og ekspert i epidemier, mener, det er svært at sammenligne den nuværende situation med tidligere skolelukninger.

»Der er så mange ubekendte. Det er første gang, vi har en pandemi med coronavirus, og der er nogle ting, som vi ikke ved om den, som ville være rigtigt rart at vide,« siger hun og peger blandt andet på, at det stadig er uklart, om der er smittefare fra børn.

Lone Simonsen fremhæver i stedet et studie af den spanske syge i 1918, hvor man sammenlignede byer, der hurtigt indførte skrappe restriktioner, og byer, der ikke gjorde det eller gjorde det senere. Her så man en forsinket og mere flad epidemikurve med færre dødsfald i de byer, der skred hårdt ind hurtigt.

»Det er det, der er hele grundlaget for den her idé om, at vi skal tage drastiske tiltag som at aflyse større forsamlinger og skolelukninger,« siger hun.

– Er det et fornuftigt skridt at lukke skoler?

»Som med alle tiltagene er der en afvejning imellem, hvad vi kan gøre teknisk set, og hvad omkostningerne er ved det. Som forsker kan jeg sige, at epidemien kan forsinkes og mindskes, hvis vi nedbringer kontakten mellem mennesker,« siger hun.

»Men prisen er selvsagt stor for samfundet og økonomien. Beslutningen om, hvilke tiltag vi bruger, er derfor en afvejning af, hvad man kan opnå, og hvor meget samfundet kan bære. Så jeg har det godt med, at det er de folkevalgte, der har hørt viruseksperter, økonomer og andre og så truffet en beslutning.«

En politisk beslutning

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke sagde på et pressemøde fredag, at beslutningen om at lukke skoler og sende folk hjem fra arbejde er blevet taget efter rådgivning fra Sundhedsstyrelsen og Statens Seruminstitut.

»Men det er først og sidst en politisk beslutning,« tilføjede ministeren.

»Derfor er det også Folketinget, der har besluttet at vedtage det her, og det er regeringen, der lægger de her ting frem. Det ansvar påtager vi os. Det ansvar er jeg helt tryg ved og helt rolig ved at påtage mig.«

Han sagde også:

»Når vi på et tidspunkt evaluerer det her, og hvis det viser sig, vi indførte det her fire dage for tidligt, det ville jeg have det langt, langt, langt bedre med, end at vi gjorde noget for sent.«

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm sagde ved samme pressemøde, at styrelsen løbende har vejledt regeringen om, hvilke tiltag den kan tage i brug.

»Men fuldstændig som sundheds- og ældreministeren siger, er der ingen tvivl om, at når man tager de ting op af værktøjskassen, så skal det være en politisk beslutning og afvejning, fordi det har betydelig indflydelse på hele samfundets drift,« sagde Brostrøm.

– Men er det lidt tidligt, vi gør det her?

»Som sundheds- og ældreministeren siger, det vi eftertiden vise. Det er en politisk beslutning.«

Magnus Heunicke sluttede af med at sige, at han er i tæt dialog med den svenske sundhedsminister, og at de »drøfter meget nøje«.

»Men vi er ikke helt i takt i den her situation, det må vi også være ærlige at sige.«

Tomme torvehaller

Ved indgangen til madmarkedet Torvehallerne er der opsat automat med håndsprit og coronavejledning. I »Københavns spisekammer«, som hallerne selv betegner sig, sælger små butikker alt fra te og kager til fisk og friske grøntsager. Montrerne bugner. Men i dag kan kunderne tælles på én hånd.

»Hvis vi små erhvervsdrivende ikke får økonomisk hjælp, kan den her nedlukning ramme os hårdt,« siger Stefan Viano, der står bag disken i Brioche Dorée, som sælger baguettes og franske kager.

»For lige nu er der ingen fortjeneste. Nul.«

I Malmø, kort derfra, flokkes advokater, revisorer og andre med beskæftigelse i de høje glasbygninger i byens nybyggede havnekvarter derimod stadig til Saluhallen for at spise frokost. Langs disken ved Pink Head Noodle Bar sidder folk og slurper ramensuppe i sig, og ved højbordene indtages falafel og pizza med hænderne.

Ved et vindue sidder 59-årige Thomas Lundeslöf sammen med to kolleger og fordøjer maden. Coronaudbruddet har fået deres arbejdsplads, et konsulentfirma inden for byggebranchen, til at indføre restriktioner på møder og rejser, fortæller han. Men han kan ikke se noget problem i at befinde sig i Saluhallen i frokostpausen.

»Der plejer jo at være mere fyldt, men som det er nu, kan man godt holde afstand til hinanden,« siger Thomas Lundeslöf.

Han har godt lagt mærke til, at der er forskel på anbefalingerne fra myndighederne i Danmark og Sverige.

»Det er lidt mærkeligt. Men hvad der er rigtigt, kan man nok først sige noget om bagefter.«

Sarah Hartvigsen Juncker

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • erik pedersen
  • Ejvind Larsen
  • Jakob Trägårdh
  • Toke Kåre Wagener
  • David Zennaro
  • Ervin Lazar
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Olaf Tehrani
  • ulrik mortensen
  • Marianne Stockmarr
  • Tommy Clausen
  • Bjarne Jensen
  • Kim Øverup
  • Gert Romme
erik pedersen, Ejvind Larsen, Jakob Trägårdh, Toke Kåre Wagener, David Zennaro, Ervin Lazar, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Olaf Tehrani, ulrik mortensen, Marianne Stockmarr, Tommy Clausen, Bjarne Jensen, Kim Øverup og Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kramer

Så gør de det igen.
Når den Italienske sundhedsminister lægger sig på knæ og bønfalder sine kollegaer om at skride til handling nu, har svenskerne deres egne eksperter.
Det er bare vejen fremad.
Den selvfede, bedrevidende tilgang.

Søren Jensen, Kristian Jensen, Inger Jensen, Helle Walther, Peter Hansen, Hans Aagaard, Georg Kallehauge, Henrik Madsen, Marianne Stockmarr, Thomas Bindesbøll, Kim Houmøller og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Det her er jo et vidnesbyrd om at ingen rigtig ved, hvad vi har med at gøre. Men det er helt sikkert, at tiden vil efterlade nogle på øretævernes holdeplads.

Claus Nielsen, Lillian Larsen, Rolf Andersen, Inger Jensen, David Zennaro, Helle Walther, John Andersen, Tommy Clausen, Olaf Tehrani, Steen K Petersen, Steffen Gliese og Thomas Bindesbøll anbefalede denne kommentar
Thomas Bindesbøll

Synes også svenskerne, som ellers altid er på vagt, halter voldsomt bagefter her. Det kan kun undre stærkt!

Måske er der en for stor lidt kulturel tysk-svensk "autoritetstro" også internt i den svenske regering. Når "Staaaatsepedimiologen" har sagt sit, så er det bare at følge ham. Hm?

Dog tilsidst tilsat et lille vigtigt OBS for en gl. Sveriges-farer som mig:
Det heldige for Sverige er jo landets størrelse og kæmpe yderområder, især i Nord. Her er der heldigvis ingen Corona, nogen steder. Derfor ses ingen grund til at lukke skoler, etc, ned her. Måske også virus klarer sig rigtigt dårligt, i både minus 30 grader og plus 30 grader. At tænke over.
(Desværre tyder det forekløbig på, at Corona desværre klarer sig udmærket, helt op til 48 timer udenfor en vært, også i lande med over 20 grader, så det er et rigtigt bæst vi har med at gøre).

Omvendt ligger den mest befolkede del af Sverige jo sydpå. I Stockholmsområdet sker den hurtigste smittespredning. Men også i Skåne.

Desværre sker også dét der ikke "må" ske: Så sent som i i går blev 5 ansatte ved Varberg Sjukhus (i Halland) testet positive for Corona. En masse "åtgjärder" (tiltag) derfor sat i værk, men skaden ER sket..

Det er nok kodeordet for meget af det vi fremover vil se: At der selv i sundhedssektoren og på pleje hjem først nu vil blive opfanget smitte, som længe har været skjult i "mørketallet".

Ikke optimistiske toner, men der er jo omvendt ikke andet for end at vi alle bekæmper "bæstet", Corona-Covid-19, alle de steder hvor vi kan !

Pas godt på jer selv - undgå nærmere fysisk kontakt - selv med venner, og lad os dermed i sidste ende udsulte og besejre dette virus. Men det bliver en meget lang og sej kamp. Sammen kan vi komme igennem det, ved al god og fornuftig opførsel.

Men der er allerde - og bliver fortsat -desværre en høj pris - også for dumhed, og manglende respekt for "Forsigtighedsprincippet", allerede måneder tilbage.

Dagens bedste budskab kom fra Udenrigsministeren: Så STOP dog alle disse unødvendige rejser, og ellers rejs hjem igen.

Havde der været flyfrie uger, ligesom der var bilfrie dage, tilbage under oliekrisen 1973, ja, så havde vi ikke siddet i den nuværende sump.

Kort sagt: After allerførste rapport fra den modige og nu døde kinesiske læge i Wuhan, PLUS modige græsrødder på samme tidsuuknkt i Kina, december 1019, burde der ikke være afgået blot eet(!) eenste fly fra Wuhan.området, uanset hvortil de fløj.

Dét gjorde man ikke, og dermed var den onde ånd ude af flasken, endda båret med fly direkte lige ned i alle mulige andre kontinenter. I dag ser vi konsekvenserne af denne dumhed og slendrian. Gentager: TRODS lægefaglige advarsler. De døde kinesiske pionér-læger her bør ikke glemmes. De forsøgte ALT de kunne fro at råber vreden op, men blev direkte modarbejdet af de kinesiske "myndigheder"
Evig respekt for disse tapre læger! Deres død bør ikke have været forgæves.
Det er op til os alle.

Hannibal Knudsen, Theodoros Intzilakis, Nette Skov, Rikke Nielsen, Mogens Holme, Helga Westergaard, René Arestrup, Lillian Larsen, Oluf Husted, olivier goulin, Rolf Andersen, Inger Jensen, Helle Walther, Maj-Britt Kent Hansen, Anne-Marie Krogsbøll, hannah bro, Erik Fuglsang, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Tommy Clausen, Steen K Petersen, Henrik Madsen, Steffen Gliese og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Thomas Bindesbøll

Sigende rettelse :-)
2019 og ikke 1019. Naturligvis. Havde det været et sidste årstal, var et nyt virus aldrig nået globalt rundt, som nu, og på kun 48 timer...

Maj-Britt Kent Hansen, Erik Fuglsang, Tommy Clausen, Steffen Gliese og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Henrik Madsen

“Enten undervurderer de svenske myndigheder situationen og risikerer dermed unødvendige dødsfald. Eller også overreagerer Mette Frederiksen og risikerer dermed at forårsage stor økonomisk skade til ingen verdens nytte”.

Det lyder umiddelbart rigtigt med denne enkle dikotomi. Men det er forkert. Man har glemt at MÅLSÆTNINGERNE kan være forskellige. To fakta danner grundlaget: 1. Smittetilbøjelighed, og 2. Dødelighed

Men målsætningen = Må der eksempelvis dø under en traditionel influenza?

Ved en normal influenzaepidemin i Danmark er der cirka 2.000 personer der dør. Hvis smittetilbørljgheden for Corona er den samme, så vil der dø 4.000 personer hvis vi INTET gjorde. Spørgsmålet er: Hvor meget skal vi gøre for at tallet ikke kommer til at overstige 2.000

Claus Nielsen, olivier goulin, Inger Jensen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar

Jeg ved selvfølgelig ikke, hvad der er rigtigt at gøre i denne situation, og det ved vel ingen. Men måske har specialister i epidemi mere omfattende ekspert-viden end politikere. Og ser man på forskellen i de administrative styreformer, så er der faktisk væsentlig forskel på Danmark og Sverige.

I Danmark, med 801 hvoraf de 111 er nye tilfælde, er det de folkevalgte politikere, der har ansvar og myndighed, og derfor reagerer ud fra deres subjektive opfattelse.

I Sverige, med 814 smittede hvoraf de 127 er nye tilfælde, er politikerne af rent demokratiske grunde udelukket fra indflydelse på en række vigtige samfundsfunktioner. For netop at undgå politisk indflydelse og måske misbrug, er disse vigtige opgaver overladt til politisk uafhængige "styrelser", der kaldes "verker". Disse styrelser ledes af eksperter, og politikernes eneste indflydelser er, at et massivt politisk flertal vil kunne afskedige ledelsen.

Men denne afskedigelse skal politikerne altså, på tværs af politiske partier, være ret enig om. Desuden skal afskedigelsen være velbegrundet, og begrundelsen behandles efterfølgende i en slags forfatningsdomstol, hvor politikerne heller ikke har indflydelse. Og der er faktisk eksempler i ret ny tid, hvor afskedigede ledelser af "verker", er blevet genindsat efter en domstolsbeslutning. Men der er også 1 eksempel på, at en genindsat leder, ikke har ønsket at genindtræde i jobbet, da hun ikke mener at have de regerende politikeres tillid.

Men der er altså også flere andre måderat reagere på. Vi sidder i et land, tæt på Italien, der har 15 corona-tilfælde (1 er raskmeldt), men som egentlig ikke har mærkbare restriktioner. Her har man fra start testet alle ved grænsen, der kommer ind fra andre lande. Og de tilfælde man har, dog minus 1,, har man fundet på personer, der er kommet med færge fra Italien.

Claus Nielsen, erik pedersen, Steffen Gliese, Poul Simonsen, Jakob Trägårdh, Estermarie Mandelquist, Sören Tolsgaard og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Hvis der skal gøres noget, så er det jo nu det skal gøres om en uge eller bare få dage kan det være for sent. Så udmærket med en hurtig og konsekvent reaktion fra regeringens side.

Nu mangler der bare, at verden reagere lige så resolut på klima pandemien - Her hænger bremsene uhyggelig hårdt fast.

erik pedersen, Steffen Gliese, Lillian Larsen, Mogens Holme, Rolf Andersen, Lasse Nielsen, Eva Schwanenflügel, Sören Tolsgaard og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Man må bare håbe for svenskerne, at deres eksperter ikke tager fejl.
For Sverige har den laveste sengekapacitet på sygehusene i 23 europæiske lande.
Danmark har kun lidt flere, og ligger også i bunden.

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-03-12-professor-kalder-det-en-krig-d...

Claus Nielsen, Søren Jensen, Nette Skov, Steffen Gliese, Mogens Holme, Nille Torsen, Inger Jensen, Carsten Hansen, Maj-Britt Kent Hansen, Anne-Marie Krogsbøll og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Søren Kramer

Det er ikke kinesere eller folk der har siddet udenfor i en skilift der har bragt smitten smitten til dk i stor stil. Det er folk der har været på bar i tyrol eller nord italien, været helt tæt, og råbt hinanden ind ind i hovedet for fuld musik. Og når de stærke kommer hjem er de om sig og de unge går videre på bar. Det er det, der giver den stejle kurve.
Jeg er sikker på at dk har haft forholdsmæssigt flere i Østrig og Italien end se, og det vil give hurtig opstart af epidimien, og derfor virker det måske heller ikke tosset at der er forskel i agressiviteten i reponset.

Man kan ærgre sig over de barer ikke bliver lukket i dk. Det er smittemaskiner. Hvorfor ældre skal handle ind og fx gå på tætpakkede apoteker, kan også virke idiotisk, alt den stund det er dem der belaster kapaciteten. Det ville være mere logisk at lukke for det, så vi kan fx åbne vuggestuer og daginstitutioner, og 0-3 klasse tidligere. Måske allerede om 2-3 uger.

olivier goulin, Thorkel Hyllested og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar

Sporene fra Italien skræmmer. Men befolkningens egen indstilling til de risici der er forbundet med udbrudet og deres deraf følgende adfærd er nok heller ikke uden betydning.

UK har i denne opgørelse 590 tilfælde men allerede 10 døde. Jeg ved ikke om det afspejler at deres sundhedssystem er så elendigt at det kan være lige meget. Det er i det hele taget vanskeligt at vurdere tallene.

Distribution of COVID-19 cases by continent (except China), as of 13 March 2020 (according to the applied case definition in the countries):
Det ser ud til at nye tilfælde er stagneret i Asien minus Kina.
Her handler befolkningerne muligvis udfra deres erfariung med SARS som de har haft tættere på.
I Italien har smitten kunne sprede sig ubemærket en tid - lidt som i Wuhan inden den blev taget alvorligt.

https://www.ecdc.europa.eu/en/geographical-distribution-2019-ncov-cases

Nette Skov, Steffen Gliese, Lillian Larsen, Anne-Marie Krogsbøll, Sören Tolsgaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Prøv at læse denne artikel, der meget sagligt redegør for hvorfor vores myndigheder gør det eneste rigtige.
https://medium.com/@tomaspueyo/coronavirus-act-today-or-people-will-die-...
Jeg er for første gang meget, meget længe rigtig glad for en minister, vores sundhedsminister, der har modet til at risikere at blive skammet ud for at have overreageret og potentielt være færdig i politik, men sætter det hensyn til side. Det er sandt format. Tak.

Anders Reinholdt, Steffen Gliese, Jens Kofoed, Rolf Andersen, Klaus Brusgaard, Inger Jensen, Carsten Hansen, Maj-Britt Kent Hansen, Anne-Marie Krogsbøll, Sören Tolsgaard, Eva Schwanenflügel og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar

Den del af befolkningen der tilhører risikogrupperne skulle man under alle omstændigheder yde en særlig beskyttelse.

Hanne Utoft, Steffen Gliese, Nille Torsen, Lillian Larsen, Maj-Britt Kent Hansen, Anne-Marie Krogsbøll og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Måske man skulle indføre et point-system for en mere nøgtern opregning af trusselsbilledet når det gælder pandemier (Coronatallet):

"Raske" under 80 år = 1 point
"Svækkede" (kunne fx. være lungecanserpatienter) eller personer over 80 år = ½ point.

Er sådan en tabel foragt for alderdommen eller de svage? Nej, det er bare en konstatering af at mange over 80 år, statistisk set og ligesom fx. mange rygere, allerede er godt igang med at dø af alle mulige andre årsager, pga. generel svækkelse. Derfor giver det ingen mening at tale i generelle vendinger om en evt. høj dødelighed som følge af Corona, med mindre det preciseres hvilken sundhedsgruppe eller aldersgruppe der er tale om. Disse detaljer har vi, mig bekendt, ikke fået noget at vide om endnu.

Skal vi så også inddele ynger i stærke og svage? Nej, for det er ikke almindeligt at være svagelig når man er tredive år, det er det derimod når man runder de firs og dermed nærmer sig middelevealderen.
Indtil videre har det være svært at blive klog på trusselsbilledet, når det kommer til Corona, af flere årsager, herunder et stort mørketal. Men klarheden bliver ikke bedre af at skære alle over én kam.

Sören Tolsgaard

Gert Romme: Du udtrykker dig desværre uklart - "vi sidder i et land, tæt på Italien, der har 15 corona-tilfælde" - hvorfor ikke fortælle os, hvilket land? - Kroatien muligvis?

Udgangspunkt og strategi er naturligvis forskellig fra land til land. Kroatien - m.fl. østlande - har haft langt færre skiturister og bl.a. derfor færre smittede. Effektiv grænsekontrol mod Italien har naturligvis også betydning. Her har Østrig - trods store udbrud i Norditalien - sovet i timen og blev dermed storleverandør af smitte til DK m.fl. Mon dog ikke, der er lukket for after-skiing nu?

Englænderne har kun testet meget få. Derfor det forholdsvis høje dødstal, mens mørketallet er enormt. De regner selv med 5-10000 smittede i øjeblikket. Om 2-3 uger begynder det for alvor at vise sig, hvem der har udvist mere eller mindre rettidig omhu i Nordeuropa.

Claus Nielsen, Steffen Gliese, Per Torbensen, Rolf Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvad med de omkring 100.000 danskere, regeringen har opfordret til at vende hjem hurtigst muligt, skal de i tvungen karantæne, når de træder ud af flyet eller færgen?
Eller vil det være op til dem selv, hvad de vælger at gøre?

Per Torbensen, Hanne Utoft, Jens Christensen, Nina Sokol, Lillian Larsen, Oluf Husted, Nille Torsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Jeg tænker også, at pilen på et tidspunkt vil pege på Anders Tegnell som den, der har trådt farligt længe på bremsen ift. nødevendige tiltag.

Det er godt, at Danmark lige nu er et skridt foran mange andre lande med tiltag, tak til regeringen for det - men vi mangler stadig at lukke ned for unødvendige butikker, barer, cafeer osv. - og at få sat tvungen desinfektion af smittebomber som offentlige trafik og butikker i værk.

Nå - det kommer nok en af dagene. Så kan det desværre bare risikere at være for sent.

Sören Tolsgaard, Mogens Holme, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

De bør sættes i karantæne, Eva Schwanenflügel. Det er jo helt usandsynligt, at en del af dem ikke skulle være smittede. Men der var ikke noget på pressemødet, der tydede på, at man vil kræve det - desværre.

Tvært imod begrundede man beslutningen om ikke simpelthen at sætte hele verden i rød med, at så skulle alle jo i karantæne. I mine øjne ikke et sagligt argument.

Men det kan være, at kravet kommer i morgen - så er det bare lidt for sent.

Sören Tolsgaard, Jens Christensen, Lillian Larsen, P.G. Olsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Thorkel Hyllested

Bare nu ikke den meget dyre nedlukning blir en undskyldning for en blød landing på klimaforhandlingerne. Og husk at evalueringen af forløbet tidligst kan gøres op, når 2. omgang til efteråret er med. Focus i DK er på respirator kapaciteten, men mon ikke udviklingen i Italien først og fremmest skyldes generel dårlig sundhedstilstand i ældregruppen og manglende evne til at teste og udskille den gruppe, der har været i kontakt med smittede.

Anne-Marie Krogsbøll

At tro, at Danmark bare er meget bedre end andre lande, og at vi derfor ikke vil blive så hårdt ramt, har vist sig at være en farlige strategi, Thorhel Hyllested. Se, hvor vi er nu.

Mogens Holme, Lillian Larsen, Nille Torsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Anne-Marie Krogsbøll
14. marts, 2020 - 08:55

Godt link, tak for det.
Ja, man så ikke lige støtten komme fra den side..

Eva Schwanenflügel

Vi har overhovedet ikke noget at prale af på sundhedsområdet overfor Norditalien.

"Herhjemme har vi 2,5 hospitalsseng per 1000 indbygger, og dermed er det kun Sverige, der har en mindre kapacitet på sin sygehuse.

Til sammenligning topper Tyskland listen med 8,0 senge per 1000 indbygger, mens Italien, der er i øjeblikket er hårdest ramt af coronavirussen i Europa, har 3,18 senge per 1000 indbygger."

(Fra linket jeg bragte 6:37)

Dennis Tomsen, H Nyboe, Maj-Britt Kent Hansen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"Til sammenligning topper Tyskland listen med 8,0 senge per 1000 indbygger, "

Det kan være, at det er derfor, Merkel tager det lidt mere afslappet..

Og derfor, man ikke kan bruge globale estimater for dødelighed, baseret på influenza-epidemier, til så meget. For det vil komme helt an på de enkelte landes sundhedsvæsner - og evne til at holde epidemien i skak, så eksplosionen i tilfælde undgås så læne som muligt.

Steffen Gliese, H Nyboe, Maj-Britt Kent Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Fra en ren epidemologisk synsvinkel - altså fraset de økonmiske konsekvenser - er der nogle tungtvejende grunde til at handle hurtigt og kontant.

De scenarier der opstod i Hubei og Norditalien, grundet sen reaktion - er absolut ikke ønskværdige.
Uanset hvor meget Corona måtte ligne almindelig Influenza, så er smitte- og sygdomsmønsteret af en sådan karakter, at det vil bringe sundhedssystemet i knæ i løbet af få uger, hvis ikke det inddæmmes. Det er læren fra de to omtalte områder. Og begge steder tog man - omend for sent - endnu mere vidtgående skridt end vi nu har gjort i Danmark.

Man kan hælde nok så meget til ekspertvurderinger og fortidens videnskabelige literatur- men det bedste og mest aktuelle og relevante sammenligningsrundlag er nu engang de lande, Coronaen har hærget, hvor man reagerede for sent- og som derfor er blevet hårdest ramt.

Derfor tror jeg den danske regering har handlet korrekt her. Selvom det bliver dyrt

Man skal i øvrigt, når man taler om de økonomiske konsekvenser, huske på at en hel del af dem var kommet uanset hvordan Danmark havde reageret. F.eks. er flybranchen jo indlysende afhængig af alle destinationslandenes tiltag. Hvis de lukker grænser og lufthavne - så rammer det den danske fly- og rejsebranche under alle omstændigheder

Og sådan kunne man fortsætte. Det rammer hele fødekæden - især indenfor serviceerhvervene.

Konsekvenserne af en globaliseret verden

/O

Sören Tolsgaard, Anders Reinholdt, Kristian Jensen, Steffen Gliese, Jens Christensen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Hvorfor reagere Svenske, (Norske) og Danske myndigheder så forskelligt?

Det gør de fordi landene er MEGET forskellige geografisk og erhversmæssigt/erhvervstruktur.
Danmark har ting til fælles med de andre Nordiske lande, men der er også store forskelle, og kun Danmark deler fysisk grænse med Tyskland/EU.
Der var nok heller ikke så mange svenske og norske skiturister i Italien/Østrig?

Anders Reinholdt, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Troels Myhlenberg, politisk redaktør på TV2 News, sagde det egentlig meget rammende:

"Det er ligesom på et førstehjælpskursus; her lærer man, at det gælder om først og fremmest at stoppe ulykken. Så må man rydde op i konsekvenserne bagefter. Det er det, Mette Frederiksen forsøger."

Claus Nielsen, Sören Tolsgaard, Kim Houmøller, Kristian Jensen, Steffen Gliese, Rikke Nielsen, Mogens Holme og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

langt de fleste initiativer imod spredningen af covid er fornuftige og vil have en virkning, men lukningen af grænsen er ren symbolpolitik og tæt på stupid, smittede med et legitimt ærinde bliver jo lukket ind og det samme gælder alle danske statsborgere smitte eller ej,
det man kunne gøre og som ville have en vis virkning er at måle indrejsendes temperatur som man gør i det meste af asien i lufthavne, men det gør man slet ikke i danmark,
jeg ved godt man sagtens kan smitte inden man bliver syg, men en temperaturmåling ville altså alligevel stoppe flere smittede end den kontrol man nu har indført, som jo overhovedet ikke er målrettet smittebærere på nogen måde, næh det handler udelukkende om at sende et signal om at man gør alt hvad man kan, altså lige bortset fra det man undlader at gøre som et måle temperatur ved indrejse,

Henning Kjær

At måle folks temperatur som i Asien, er symbolpolitik for folk kan sagtens smitte uden feber, og de erfarne siger nu, at 10.000 danskere allerede er smittet. At måle temperatur kan fange tydeligt syge, men langt fra alle smittebærere.
Selvflgelig lukker de kan an ikke lukke grænserne 1005 og slet ikke for danske statsborgere

Kristian Jensen

Som læge synes jeg det er fuldstændig vanvittig at Sverige ikke gør mere for at forsinke smittespredningen mest muligt. Hvis ikke svenskerne gør alt hvad de kan for at bremse udviklingen af Covid-19, kommer de til at blive rendt over ende af alvorligt syge patienter med Covid-19 i tal så ufatteligt høje, at mennesker som ellers kunne have overlevet, vil dø på grund af ressourcemangel.
Folk med andre sygdomme, som vi normalt også kan redde, vil komme til at dø, på grund af at der ikke er personale eller faciliteter til behandle så mange patienter på en gang.
Hvis de tal vi har hørt ind til videre er rigtige, altså at 15% af de smittede bliver indlagt og hver 3. af de indlagte har brug for intensiv behandling, så kommer det til at vælte, hvis ikke man får bragt smitteraten under kontrol.
Tager vi fx DK og forestiller os at 100.000 mennesker bliver syge på samme tid med Covid-19, så vil det være 15.000 hospitalssenge, heraf 5000 i respirator. Vi har 875 respiratorer.
Hvis man er så dårlig at man kommer i respirator eller ECMO, så er man altså så dårlig, at man ikke kan trække vejret selv.
I Italien oplyser de at gennemsnitsalderen på de som døde i starten var 81 år, samtidig fortæller de at median alderen på de som kommer i respirator er 65 år. Så kan man jo godt regne ud at anæstesiologerne har været nødt til at vælge benhårdt, hvem de ville satse på.
Det ser ud til at de svenske myndigheder slet ikke lytter til vore italienske kollegaers advarsler. Det kommer til at koste liv, da vi lukkede skoler i DK, havde vi flere registrere Covid-19 patienter end Sverige havde. Sverige har også skiftet strategi fra inddæmning til afbødning, men de tager det ikke seriøst nok. De har overhalet os i antal registrere smittede, nu 961. Vi har 827.
De kommer til at koste unødig mange liv i Sverige, at de ikke sætte alt ind på at begrænse smitte nu.
Jeg forstår ikke at de kan være så uansvarlige. Det er jo deres bedsteforældre, de ofrer med den strategi. Det kan koste flere tusinde mennesker livet.

Sören Tolsgaard, Kim Houmøller, Dennis Tomsen, Lillian Larsen, ulrik mortensen, Per Torbensen, Per Langholz, Theodoros Intzilakis, Anne-Marie Krogsbøll, Mogens Holme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Dejligt at høre en læge, der tør tage bladet fra munden. Man har lidt kunnet have en fornemmelse af, at en del eksperter har været bange for at modsige holdningen på bjerget, som jo har været, at vi har styr på det, det skal nok gå, bare overlad styringen til os, så er det helt usandsynligt, at der kommer tilfælde i Danmark, eller at det kommer til at udvikle sig dramatisk.

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-03-12-myndighederne-forventede-ikke-...

Sören Tolsgaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

henning Kjær, læg mærke til at jeg siger at måling af temperatur kan virke, jeg siger ikke det er en foolproof metode, men det giver altså mindre smittepres når selv nogle få smittebærere undgås, som det er nu er det 100% tilfældigt om nogen afviste er smittebærere, og nogle smittebærere kan altså uden videre rejse ind, selv dem som kunne stoppes ved en temperaturmåling, så det er noget vrøvl at temperaturmåling er symbolpolitik, det har en virkning om end begrænset.
og da de jo netop ikke lukker grænsen for folk med et lovligt ærinde vil lukningen stort set ikke formindske smittetrykket, for man er jo naiv hvis man mener at tyskere feks. med job i DK selvfølgelig er smittefri.

John Fredsted

@Kristian Jensen: "Hvis de tal vi har hørt ind til videre er rigtige, altså at 15% af de smittede bliver indlagt ...". Hvor har du det tal fra? Hvis det er rigtigt, så er vi selvsagt på vej mod en katastrofe, nedlukning af Danmark eller ej. Ifølge https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/3073-lynoverblik-dagens-ta..., er 28 af 864 (registreret) smittede indlagt i skrivende stund, svarende til godt 3% (og med et mørketal på antal smittede, vil tallet være mindre).

UK som intet har gjort - Her er dødstallet nu oppe på 35. For et par dage siden var det på 8. I går vistnok på 20.
Sundhedsministeren fortæller her om at man kommer til at bede folk over 70 om at gå i selvbestaltet karentæne i måske op til 4 måneder.

https://www.bbc.co.uk/news/uk-51895873

Sören Tolsgaard, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

" "Hvis de tal vi har hørt ind til videre er rigtige, altså at 15% af de smittede bliver indlagt ...". Hvor har du det tal fra? Hvis det er rigtigt, så er vi selvsagt på vej mod en katastrofe, nedlukning af Danmark eller ej."

Det er faktisk de tal, der huserer internationalt - det burde være let at finde, men jeg har ikke lige tid. Men man forklarer den lavere indlæggelsesprocent i Danmark med, at det lige nu er de unge, sunde skiturister, der først er blevet syge - procenten vil stige, efterhånden som det er de sårbare grupper, som bliver syge.

Så jo - der nævnes typisk et sted mellem 10 og 20 % af de konstateret smittede (et svævende begreb), som vil kræve indlæggelse. Og jo - vi er fucked - derfor er det så vigtigt, at vi får jævnet epidemien ud over lang tid.

Sören Tolsgaard, John Fredsted og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
John Fredsted

@Jørn og Anne-Marie: Tak for links. Ja, så er sygdommen værre, end jeg lige gik rundt og forestillede mig.

Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Ja, desværre, John Fredsted. Den er faktisk helt forfærdelig. Men det er nok det, mange ikke helt er klare over endnu.

Kristian Jensen

@ John Fredsted og andre. Om de 15% forventet indlagte. Det var de første tal der kom ud.

WHO publisher en guide til klinisk håndtering af Covid-19. Udgaven af 13. marts, side 2
Remark 1. Siger nu 81% får milde symptomer og et ukompliceret forløb. 14 % udvikler alvorlig sygdom og behøver iltterapi og 5 % får brug for intensivbehandling, de fleste heraf mekanisk ventilation.

Den er offentligt tilgængelig her:
https://www.who.int/publications-detail/clinical-management-of-severe-ac...(ncov)-infection-is-suspected

John Fredsted, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Kristian Jensen:

Et forståelsesspørgsmål: Så må det vel være sådan, at der er tale om 14% med alvorlig sygdom, OG derudover 5% der får brug for intensivbehandling? Dvs. ialt 19%, som bliver alvorligt syge i en eller anden grad?

Vi må da håbe, at der her er tale om procenter af konstaterede tilfælde, dvs. testede, for hvis det er procenter af det samlede smittetal, inkl. mørketallet, så er det jo helt ufatteligt slemt.

Sider