Læsetid: 2 min.

Mette Frederiksen om coronapandemien: Danmark lukker ned

På et pressemøde i Statsministeriet meddeler Statsministeren, at alle offentligt ansatte uden kritiske funktioner sendes hjem, uddannelsesinstitutioner og daginstitutioner lukker og forsamlinger med mere end 100 personer forbydes
Statsminister Mette Frederiksen orienterer om situationen i Danmark på et pressemøde i Statsministeriets spejlsal. Statsministeren appellerer til, at alle borgere viser samfundssind og hjælper hinanden med at mindske spredningen af coronavirus.

Statsminister Mette Frederiksen orienterer om situationen i Danmark på et pressemøde i Statsministeriets spejlsal. Statsministeren appellerer til, at alle borgere viser samfundssind og hjælper hinanden med at mindske spredningen af coronavirus.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

11. marts 2020

514 personer er smittet med coronavirus i Danmark, oplyser statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde.

»Vi har bevæget os videre til næste fase af, hvor smittede herhjemme også begynder at smitte hinanden,« siger hun.

Alles adfærd bliver helt afgørende for, at spredningen ikke bliver værre, siger statsministeren.

»Vi skal hellere handle i dag end i morgen,« siger hun.

Offentlige institutioner lukker ned

Alle offentlige uddannelsesinstitutioner og daginstitutioner lukker foreløbigt for at mindske spredning af coronavirus, siger statsminister Mette Frederiksen.

Elever og studerende på alle uddannelsesinstitutioner sendes hjem nu og foreløbig to uger fra fredag.

Offentlige folkeskoler og daginstitutioner lukker mandag.

Lukningen her gælder foreløbigt to uger frem fra mandag.

»Jeg vil opfordre alle familier, der allerede fra i morgen har mulighed for det at holde deres børn hjemme,« siger Mette Frederiksen.

Situationen er svær, så det betyder, at der i nogle tilfælde kan blive behov for at finde løsninger for de enkelte, lyder det fra statsministeren.

Hun understreger, at det er vigtigt, at borgerne ikke går i panik.

»Vi skal kunne købe varer i butikkerne, der skal produceres, transporteres, og der skal sælges.«

»Der er ingen grund til at hamstre rugbrød eller toiletpapir,« siger hun.

Yderligere tiltag går på, at alle indendørs kulturinstitutioner, biblioteker, fritidstilbud med videre lukker nu. Det gælder foreløbig også to uger fra fredag.

Offentligt ansatte uden kritiske funktioner sendes hjem

Alle offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, sendes hjem fredag.

Ansatte i ældresektor, sundhedssektor og politi bliver på jobbet.

»Jer har vi brug for,« siger statsministeren.

De ansatte i den offentlige sektor, som bliver sendt hjem, vil modtage løn undervejs. De sendes som udgangspunkt hjem i to uger.

Desuden opfordrer Mette Frederiksen alle private arbejdsgivere til at lade deres ansatte arbejde hjemmefra i det omfang, det er muligt.

»De sidste initiativer til at afbøde konsekvenserne og den fortsatte udbredelse af coronasmitten er endnu ikke set,« siger statsministeren.

Ingen forsamlinger på mere end 100

Regeringen forbyder forsamlinger på mere end 100 personer fra mandag.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag aften på et pressemøde.

»Vi skal undgå, at for mange danskere bliver smittet på en gang. Det går allerede hurtigt herhjemme. Det går for hurtigt. Derfor intensiverer myndighederne indsatsen,« siger hun.

I fredags blev der sat en grænse på maksimalt 1000 personer. Og det var alene en opfordring fra regeringen, at sådanne store arrangementer blev udskudt eller helt aflyst, men en lov bliver efter planen hastet igennem i denne uge.

»Vi har ikke hjemmel til at forbyde det ved lovgivning i dag, men vi kommer til at bede Folketinget håndtere hastelovgivning i morgen,« siger Mette Frederiksen.

Det ventes indført fra mandag.

Ti personer er indlagt på hospitalet, to er på intensivafdeling, oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

»Tallet er steget på en måde de seneste dage, hvor vi i Danmark ser den mest dramatiske stigning i antallet af smittede i Europa. Vi er ved foden af epidemien, coronavirus er sået i vores samfund. Det, vi gør nu, er afgørende for de kommende uger og måneder,« siger han.

Tidligere på dagen var meldingen, at 1303 personer er i karantæne.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeppe Lindholm

Det havde ingen vist lige set komme for bare 24 timer siden.

Dennis Tomsen, Karsten Lundsby og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar

Det virker lidt skræmmende at man ikke kan forsamle sig hvis man er mere end 100 personer. Jeg ville have troet at der var et brud på §79?

Finn Jakobsen

Sammenligning med Vietnam: 39 tilfælde pr dd i en befolking på over 90 mio. Danmark har 514 nu blandt ca 5,7 mio. Forskellen skyldes primært, at man i Vietnam var OBS på situationen allerede sidst i januar og derfor indførte restriktioner, bl.a. i form af skolelukninger og isolering af kontakter til positive tilfælde fra dag 1. Nu gør regeringen stort set det samme i DK - men først efter at vi allerede har konstateret over 500 tilfælde.

Alvin Jensen, Torben Bruhn Andersen, Carsten Mortensen, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll og Kenneth Krabat anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Jeppe Lindholm,

Vi med sølvpapirshat tjene havde sådan set regnet den ud. Jeg har haft mine bange anelser, siden jeg så hvordan man i Wuhan svejsede dørene til i beboelsesejendomme.
Hvor ville jeg ønske, vores myndigheder havde forberedt sig og skaffet masker og værnemidler til alle, men især til os som arbejder i sundhedssektoren.

Alvin Jensen, Jonna Jensen, Torben Bruhn Andersen, Denise Krogsbøll, Lillian Larsen, Pia Nielsen, Birte Pedersen, Rolf Andersen, Carsten Mortensen, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll, Allan Stampe Kristiansen, Kenneth Krabat, Karsten Lundsby, Erik Winberg, Maj-Britt Kent Hansen og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar

Det er en klog beslutning, under de forudsætninger der er. Der er over 500 smittede i Danmark og er omkring fordoblet hver dag over de sidste dage, det er tæt på halvt så mange som i Italien pr indbygger. Allerede nu står folk tæt i kø og hamstre, det er squ ikke samfunds sind. Håber alle står sammen istedet

Alvin Jensen, Torben Bruhn Andersen, Pia Nielsen, Rolf Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll, Janus Agerbo, søren ploug, Allan Stampe Kristiansen, Anders Reinholdt, Erik Winberg, Karsten Lundsby, Carsten Hansen og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar

Jeg kender en hjemmesygeplejerske. Hun er ikke blevet informeret om en skid og føler, at hun mere eller mindre skal improvisere og er ude af stand til at svare på alle de spørgsmål hendes patienter kommer med.
Det er dybt godnat det hele. :(

Alvin Jensen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

I sidste uge blev der stadig gjort lidt grin med det hele; Men i dag, på arbejdet, var der en betydelig ændring. Antallet af smittede steg drastisk.
Kun ignoranterne havde stadig ikke indset alvoren.
I morgen er der forhåbentlig kun få tosser tilbage.

Alvin Jensen, Lasse Nielsen, Torben Bruhn Andersen, Lillian Larsen, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll, Janus Agerbo, Søren Fosberg, Mikkel Zess, Dennis Tomsen, Jane Nielsen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Mikkel Zess,
Det værste er, at man lyver for os mht hvilke værnemidler, som er nødvendige. Hjemmesygeplejerske bør jo både have kittel og ffp3 maske på, når hun er hos borgeren.

Alvin Jensen, Lillian Larsen, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar
Finn Jakobsen

Vi har nok et problem, der er lidt større end eksperterne udtaler officielt. Italien har en dødelighed på over 5% - Kina ligger på omkring 3%. Alligevel siger man i Danmark, at man forventer en dødelighed på under 1% af de smittede. Det hænger ikke sammen i mine ører.

Alvin Jensen, Carsten Mortensen, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll, Mikkel Zess og Per Langholz anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

Jeg er bange for vi ikke får den fulde sandhed. Det handler om at sundhedssystemet er ved at kollapse, og al den snak m vi skal selv tage vare på os selv og mere snik snak er et tågehorn. Som dansker i Frankrig lige pt tør jeg ikke komme hjem.

Alvin Jensen, Carsten Mortensen, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Ole.
Fin beslutning.
Så bliver det ikke dig der får hospitalsystemet i DK til at kollapse .
Nyd foråret i La Fance :-)

Alvin Jensen, Klaus Riborg Andersen, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll og Flemming Olsen anbefalede denne kommentar
Finn Jakobsen

Bekymringer har vi nok alle. Og alle kan bagefter sige, at det er nemt at være bagklog.
Men jeg mener ikke desto mindre, at disse indgreb i Danmark kommer mindst en uge for sent - man skulle lang tidligere have lavet rejerestriktioner til og fra udsatte områder.

Alvin Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lillian Larsen, Søren Kristensen, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Finn Jakobsen (22:46) Jeg har også undret mig meget, når man skal beregne den endelige dødelighed, vil det være udfra antal døde mod antal smittede. Hvis man gjorde det for en uge siden ca, før det eksploderede i europa, var det ca 6% dødelighed globalt. Det blev sagt i aften, jeg husker ikke af hvem, at ikke alle syge ikke længere kan regne med at blive testet, kun kritisk syge. Der kommer dermed et stort mørke tal i Danmark, det samme må formodes at være sket i Kina og mange andre lande. De tal du har set er formentlig bekræftiget smittet, altså testet, på den måde kommer dødeligheden til at virke højere end den reelt er.

Lasse Nielsen, Nis Jørgensen, Klaus Lundahl Engelholt, Rikke Nielsen, Søren Fosberg og søren ploug anbefalede denne kommentar
Finn Jakobsen

Per: Måske har du ret, måsle ikke. Hvorfor skulle der mon ikke være et mørketal i Danmark? Hvad er det, der gør, at vi tror vi er bedre til at have styr på det end andre? I hvert fald må man være forbeholden for budskabet om, at det ikke er meget værre end en almidelig influenza. Det er nok heller ikke uden grund, at det vrimler med statsminiserielle pressemøder i disse dage.

Alvin Jensen, Christel Gruner-Olesen, Lillian Larsen, Erik Lang, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Carsten Nørgaard

»Vi skal hellere handle i dag end i morgen« er der vist mange, der har taget lidt for bogstaveligt. Der hamstres på livet løs på trods af, at både regeringen og supermarkedskæderne har frarådet det for ikke at gøre ondt værre.

Alvin Jensen, Lasse Nielsen, Lillian Larsen, Marie Jensen, Martin Sørensen, Rikke Nielsen, Carsten Mortensen, Søren Bro, Per Torbensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Heidi Larsen, Carsten Hansen, Anne-Marie Krogsbøll, Søren Rehhoff, Søren Fosberg, Jens Erik Starup, søren ploug, Allan Stampe Kristiansen, Martin Mortensen og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar
Anders Reinholdt

@Carsten Nørgaard
Ja, desværre viser der sig at være en række medborgere, der er fuldkommen idioter. De burde virkelig skamme sig. Nu kan alle der handler besindigt og viser samfundssind så ende med at spise suspekt dåsemad. Det er så ufattelig dumt, når der reelt er nok til alle.

Alvin Jensen, Christel Gruner-Olesen, Klaus Riborg Andersen, Martin Sørensen, Søren Bro, Per Torbensen, Nette Skov, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll, Carsten Nørgaard og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar

Det danske sygehussystem står midt i en enestående omlægning, der følges med stor international interesse. Færre men større sygehuse, som skal sikre hurtigere og mere målrettet og effektiv behandling. Prisen er større afstande til sygehusene, færre skal indlægges, og de skal være indlagt i kortere tid. Allerede nu er indlæggelsestiderne de korteste i Vesteuropa. Et brændende aktuelt spørgsmål kunne værre: Er dette specialiserede system særligt udfordret, i en situation der kræver en meget omfattende mængde behandlinger og masseindlæggelser?

Alvin Jensen, Carsten Mortensen, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll, Kim Houmøller, søren ploug og Dennis Tomsen anbefalede denne kommentar

Ingen sygehussystemer bliver opbygget udfra, at skulle håndterer en panepidimi.

Hvorvidt der er flere intensivsenge i det nuværende system eller i det gamle, ved jeg ikke.
Den teknologi man bruger i dag på intensivafdeligerne, var ikke til stede på de lokale sygehuse.

Så selv om man havde bevaret de lokale sygehuse rundt omkring, havde det ikke givet flere pladser til intensiv behandling.
Det derfor, man forsøger at lette presset på de eksisterende pladser, ved at flade smitte spredningen ud.
Så kapaciteten matcher behovet

Alvin Jensen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Carsten Hansen, Anne-Marie Krogsbøll og søren ploug anbefalede denne kommentar
Kent Nørregaard

Mørketallet må være enormt. Altså alle dem der render rundt med en mild forkølelse eller en krads hals men ingen andre symptomer. De kan alle smitte så mange personer som de kan komme i kontakt med.

Vores regering har fra starten lagt på den lade side. Enhver idiot kunne have forudset at langt fra alle tilfælde bliver opdaget. To uger er i øvrigt ikke nok. Der kan gå to uger inden syptomerne overhovedet viser sig og sygdomsforløbet kan være langstrakt. 2 måneder ville være mere realistisk. Man har lavet tiltag ja men den overordnede holdning er stadig at det går i sig selv. Det gør det ikke.

Efter hvad jeg kan læse mig til kan virus overleve på forskellige flader i en uge. Det gør selv vores supermarkeder og dem der arbejder der til en enorm risiko.

Lillian Larsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

DK burde i bagklogskabens klare lys have lukket for al trafik fra de værst ramte områder længe før det skete. Flere lande som gjorde det, bl.a. nogle af Kinas nabolande, har haft succes med at inddæmme epidemien.

Men vi lod skiløbere, skoleklasser og busrejsende valfarte til italien indtil for få dage siden, idet sandsynligheden for at hjembringe virus blev betegnet som ringe, og det var i øvrigt op til de dårligt informerede rejsende selv at vurdere sagen. Derfor er vi nu, ligesom alle de øvrige lande i Vesteuropa, der ikke ville undvære den italienske vinterferie, blandt de hårdest ramte lande, hvor epidemien ikke kan forhindres, men højest flades ud, for så vidt som borgerne udviser rettidig omhu.

En vis hamstring er uundgåelig og til dels blot et tegn på, at vi står i en usædvanlig situation: Fra nu af er det slut med småindkøb, for det er mindre risikabelt at købe stort ind ad gangen! Og butikkerne skal løbende efterfylde varelagerne, så følges hamstringsfasen af en roligere fase, for problemet er jo ikke, at leverandørerne mangler diverse fødevarer.

Og benzinprisen falder dag for dag, for rejseaktiviteten er i frit fald. Fra nu af vil der også blive pendlet betydeligt mindre, altsammen kedeligt for diverse aktiekurser, men i bedste fald får vi luget ud i det mindre gavnlige forbrug og vendt den globale klimakrise, i hvert fald for en tid.

For vi kan ikke løse klimakrisen ved at øge forbruget, rejse mere, spise mere, osv. Måske vil vi i sidste ende værdsætte den opbremsning, som det muterede corona-virus tvang os til.

Alvin Jensen, Christel Gruner-Olesen, Bjarne Bisgaard Jensen, Maike Andreasen, Lillian Larsen, Denise Krogsbøll, Espen Bøgh, Carsten Mortensen, John Fredsted, Per Torbensen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll og søren ploug anbefalede denne kommentar
Kent Nørregaard

Man burde sætte de folk fra grænsekontrollen til at lave noget mere produktivt fremover nu da udbruddet er totalt i Danmark. Hvorfor stå og kigge i pas når man kan hjælpe med den store opgave der foreligger?

Jens Ole Mortensen

At hamstre en en dårlig ide. Men jeg vil købe ind, så jeg ikke behøver at gå i supermarkedet eller andre butikker så ofte.
Nogle af os må bør prøve at undgå for meget menneskelig kontakt. Andre er nødt til at trodse smittefaren.

Lillian Larsen, Carsten Hansen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Finn Jakobsen

Overskriften fra statsministeren: ’Vi skal hellere handle i dag end i morgen’.
Ja tak - men vi skulle altså have handlet i går, for at blive i sproget. Se på Taiwan og Vietnam. De viste rettidig omhu, som det ser ud nu. Danske myndigheder bør lære af dette til næste gang, der dukker sådan en virus op - i denne omgang er det nok for sent

Alvin Jensen, Lillian Larsen, Carsten Mortensen, Anne-Marie Krogsbøll og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar

Tankevækkende ... at en flagermus, som bider et skældyr i Kina, kan sætte så meget i gang ...
måske rettere: i stå ?

Lillian Larsen, Per Torbensen, Lise Lotte Rahbek, Arne Lund, Anne-Marie Krogsbøll og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

Finn Jakobsen
Se på Taiwan og Vietnam. De viste rettidig omhu, som det ser ud nu.

Forklarer det hvorfor Afrika og Indien næsten ikke er ramt ?

Freddie Vindberg

Bravo, Mette Frederiksen.

Vi har en fornuftig og menneskelig statsminister.

Lasse Nielsen, Michael Gudnæs, Rikke Nielsen, Sören Tolsgaard, Henrik Brøndum, Nette Skov, Carsten Hansen og Per Christiansen anbefalede denne kommentar

"Vi skal hellere handle i dag end i morgen". Klart at folk skyndte sig i Netto inden lukketid.

Alvin Jensen, Lasse Nielsen, Jens Erik Starup, Kim Houmøller, Martin Sørensen, Henriette Bøhne, Eva Kjeldsen, Sören Tolsgaard, Lise Lotte Rahbek og Flemming Olsen anbefalede denne kommentar
Per Christiansen

Det er ikke nogen nem sag at lukke Danmark ned, at rette skytset mod Regeringen og statsministeren. Er at skyde helt forbi.
Hvorfra kommer smitten? Fra Italien og Østrig, Lige som den sorte død i middelalderen.
Bare dog folk vil fatte at de mundbind ikke virker mod virus.
Hvorfor er der ingen tilfælde i Afrika ?. Fordi de ikke offentliggør sådanne tal eller kan ikke, mange lande eksisterer kun på papiret, lidt krudt og kugler og med en kleptoman i spidsen.

Der er heller ikke ret mange tilfælde i Polen og Ungarn, hvorfor ikke?

En ledende læge fra Harvard foreslår at man bedst anslår dødeligheden ved at se hvad der skete på krydstogt-skibet Diamond Princess - for her blev alle testede, så der er ingen mørketal.

https://www.dailymail.co.uk/news/article-8076395/Leading-doctor-claims-c...

Tallene er:
Mennesker på skibet: 3711
Antal smittede: 705
Antal døde: 6

Dette giver en dødelighed på 0,85%. Alle døde var over 70 år gamle.

Måske det ville have givet mere mening at afskærme ældre og andre skrøbelige borgere, end at afskærme alle og lukke hele samfundet ned. Nu må vi bare vente og se...

I mellemtiden kan man så overveje hvor klogt det er at have et system hvor alting er så sammenfiltret og sårbart, økonomisk, produktionsmæssigt, og i det hele taget. Ser vi på naturen, så består alle levende systemer af små, mere eller mindre indbyrdes uafhængige enheder, som så indgår i større væv, organismer, mønstre, økosystemer - og alt er funderet lokalt - hvilket er en af årsagerne til at naturen er så imponerende hårdfør. Der er noget meget sygt og unaturligt, endda dødlignende, ved et system der er så centraliseret som denne moderne, globaliserede verden.

Alvin Jensen, Peter Høivang, Flemming Berger, Lillian Larsen, Nis Jørgensen, Klaus Lundahl Engelholt og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Muligvis kommer det ikke bag på alle kommentatorer her, men mig overraskede det; i Danmark har vi næstfærrest sengepladser pr. indbygger i 23 vesteuropæiske lande. Kun Sverige (Sverige !!) har færre..

"Herhjemme har vi 2,5 hospitalsseng per 1000 indbygger, og dermed er det kun Sverige, der har en mindre kapacitet på sin sygehuse.

Til sammenligning topper Tyskland listen med 8,0 senge per 1000 indbygger, mens Italien, der er i øjeblikket er hårdest ramt af coronavirussen i Europa, har 3,18 senge per 1000 indbygger."

"Professor kalder det for en krig; det er en ekstrem situation, og vi har ikke senge nok"
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-03-12-professor-kalder-det-en-krig-d...

Alvin Jensen, Lillian Larsen, Finn Jakobsen, Sören Tolsgaard, Anne-Marie Krogsbøll og Jens Ole Mortensen anbefalede denne kommentar

Jens Ole Mortensen - Måske fordi der her er masse af mørketal - dvs. at de ikke oplyser om problemets omfang og lokaliteter.
Men ellers - det var fint nok, at regeringen tolkede det sagte for døve - det er også på tide, at man lærer det, der har været gængs i mange af de lande vi sammenligner os med.
Men man "glemte" at informere en meget stor del af befolkningen, nemlig alle de, der med især ikke-vestlig-baggrund, og som ikke er lige stive i dansk.
Jeg ved godt, at Støjberg & Henriksen siger, at de da bare kan lære dansk, og det kan de fleste også, men mange forstår ikke altid betydningen af det sagte/skrevne, og i en situation som denne, kan regeringen ikke tillade sig at gå ud fra, at der nok er nogen, de vil fortælle dem hvad der skal ske.
Så vis nu, at også "de fremmede" er en del af samfundet, og at de skal imødekommes lige så godt som os blegansigter.

Alvin Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lillian Larsen, Rikke Nielsen, Anne-Marie Krogsbøll, Carsten Mortensen, Jens Ole Mortensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

Per Christensen
Måske undervurderer du dem lidt. Der er også moderne samfund i f.eks Nigeria og en oplyst middelklasse.
En årsag kan være at de fleste Afrikanere ikke er særligt globale. Smitten er spredt via folk som rejser meget.
En årsag kan også være at de har haft corona smitte, af denne type før. Men de har , da nok, ikke det samme system med at teste folk for smitte.
Jeg tror ikke på den med at der er fejlet fordi man, ikke straks, indførte skrappe karantæne foranstaltninger.
Jeg syntes det er kværulanteri . og hverken det´ eller politisk fnidder har vi brug for i denne alvorlige tid.
Corona kan ikke holdes ude. Mange af os vil , sandsynligvis blive smittet, men så er der gode chancer for at vores immunforsvar
kan læse den næste corona epidemi , som muligvis kan blive alvorligere, hvis vi ikke har noget forsvar mod den.

Jens Ole Mortensen

Arne Lund.
Vi kan sådanset ikke regne med nogle af det tal vi får over smittede.
Så jeg er enig i det du skriver. Sikke en ballade der ville blive hvis det blev tekstet på Arabisk. Hele højrefløjen og langt ind i Socialdemokratiet ville man skumme af raseri. og hvem har lyst til at høre på den debat i denne tid.

Alvin Jensen, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Thomas Faber:

Ja, det er interessante og trøstende tal, hvis de holder. Men vi kan jo ikke bare gå ud fra, at et cruiseskib er det samme som et land/samfund. Hvis det var tilfældet, ville situationen jo ikke se ud, som den gør i Italien.

Det afgørende for dødeligheden er, at sundhedsvæsnet ikke går i knæ, fordi alle bliver syge på en gang - det er jo faren. Men den fare var der jo ikke ift. Princess Diamond - de var så "heldige" at være nogen af de første smittede.

Vi skal jo også huske, at HVIS sundhedsvæsnet går i knæ, så er det ikke kun de corona-smittede, der dør - så er det også alle de andre alvorligt syge eller ulykkesofre, som der ikke er kapacitet til at behandle. Så overdødeligheden ved coronasmittede kommer ikke kun til at bestå af de direkte coronasmittede, men af det samlede antal "ofre" for pandemien - ofre af enhver slags.

Det er den situation, vi skal kæmpe af al magt for at undgå ved at forebygge smitte, alt hvad vi kan.

Alvin Jensen, Rikke Nielsen, Finn Jakobsen, Sören Tolsgaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Folk hamstrede - netop fordi de fik at vide, de ikke skulle gøre det - lyder én af begrundelserne for at supermarkederne igår aftes blev væltet over ende efter statsministerens tale på pressekonferencen.

Salling-direktør: - Hele den samlede detailhandel blev væltet i går aftes
http://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-03-12-salling-direktoer-hele-den-saml...

Lillian Larsen, Heidi Larsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Der testes mindre grundigt i Afrika og Østeuropa og epidemien udbreder sig givetvis også langsommere her. Afrikanere og Østeuropæere tager sjældent på skiferie i Alperne, mens det nu viser sig tydeligt, at smitten i Vesteuropa stort set kom fra hjemvendte turister:

"Det, der for alvor har været med til at vælte læsset herhjemme i kampen mod coronavirus, var 60 danskeres tur på skiferie i Iscgl i Østrig. Det oplyser direktøren for Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, til Berlingske. »Vi har udredt den store smittekæde med Ischgl i Østrig. Alene der har vi mere end 60 hjemvendte og så kontakterne til dem. Det er altså »Ischgl-udbruddet« som udgør en stor del af det,« sagde Kåre Mølbak om den store stigning i antallet af smittede danskere til mediet." (BTs live-blok 12/3, kl. 8.05)

Se også den norske statistik, som viser, at langt de fleste tilfælde i Norge skyldes smittespredning fra Italien og Østrig (ca. halvt nede i artiklen):

https://www.vg.no/spesial/2020/corona-viruset/?utm_source=vgfront&utm_co...

Det (trods givetvis høj middelalder ombord) relativt lave dødstal på Diamond Prinsess hænger sammen med, at der kunne foretages effektiv inddæmning (knap 20 pct. blev smittet) og at beredskabet var optimalt. Dette vil næppe være tilfældet, når epidemien topper på landjorden. Da vil smitten være så udbredt, at man er nødt til at isolere sig for at undgå den.

Alvin Jensen, Lillian Larsen, Maj-Britt Kent Hansen, Anne-Marie Krogsbøll og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Jeg tror, folk hamstrer fordi, de er bange for, at der ingen er til at købe ind til dem, hvis de bliver syge eller sat i karantæne. Det er egentligt forståeligt nok, selv om adfærden er uhensigtsmæssigt.

Hvis man ellers er rask og mobil, vil jeg da opfordre til at man kontakter Røde Kors, som vist er ved at organisere grupper, som hjælper syge og karantæneramte.

Det handler ikke kun om dødeligheden, men om, hvor mange som bliver alvorligt og kritisk syge og får brug for højteknologisk intensivbehandling. Det er det, som har potentiale til at få sundhedsvæsenet til at bryde sammen.

Alvin Jensen, Lillian Larsen, Maj-Britt Kent Hansen, Anne-Marie Krogsbøll, Sören Tolsgaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lars Steffensen

»Vi skal hellere handle i dag end i morgen«

Der er lang kø i Netto, så jeg tror jeg venter....

;)

Alvin Jensen, Thomas Andersen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Henriette Bøhne
12. marts, 2020 - 09:38
"Jeg tror, folk hamstrer fordi, de er bange for, at der ingen er til at købe ind til dem, hvis de bliver syge eller sat i karantæne. Det er egentligt forståeligt nok, selv om adfærden er uhensigtsmæssigt."

Du har nok delvist ret.
Men de fleste købte altså kæmpe ladninger af toiletpapir, somom de forventede at sidde på tønden i 14 dage.
(Se videoen fra mit link 8:49)

Alvin Jensen, Lillian Larsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Eva;

Vildt! Sådan går man fra et "frit land" til en teknokratisk politi-stat på under en uge.

Udmærket med den "solnedgangsklausul", men... historisk set har Stater, når de først en gang har fået større beføjelser, nærmest aldrig givet dem fra sig igen.

For en måned siden mente SST at der ikke var noget problem. Man lod derfor borgere rejse på skiferie uden at skele til risikoen. At Tyrol ikke var på listen, var en tydelig fejl-casting. Men hvad - retten til skiferie er vel efterhånden skrevet ind i EMRK.
Så lod man gudhjælpe mig fly fra Kina landet i CHP, på et tidspunkt hvor det stod klart at der var problemer. Men nej - vi har verdens bedste sygehussystem og der var oprettet centre både i øst og vest til at håndtere sagen.
PT er over 30 medarbejdere sendt hjem fra Vejle Sygehus, fordi en medarbejder blev blevet smittet i Tyrol.
Det er min opfattelse, at myndighederne selv har bragt r.... i klaphøjde, og derfor ikke er troværdige i deres udmeldinger.
Hvis befolkningen opfattede myndighederne som troværdige, hvorfor så hamstre?

Alvin Jensen, Mikkel Zess, Lillian Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Politi skal kunne trænge ind uden retskendelse...

Behandling skal kunne gennemtvinges...

For en, undskyld mig, forkølelsesvirus... Det er galskab.

Er det virkeligt bedre at fjerne vores lands demokratiske grundlag, og vores retssikkerhed, end at sætte de udsatte grupper i isolation?

Thomas Faber
Virussen kan være slem nok, men spørgsmålet om hvornår særlovene ophæves, bør nok være genstand for en juridisk diskussion.
Det er jo ikke ukendt at regeringer har brugt kriser til at skærpe lovgivningen generelt og dermed udhule retssikkerheden.
Og ret beset, så har både SST og regeringen sovet i timen.

Anne-Marie Krogsbøll

Thomas Faber:

Hvad er så forklaringen på, at det går så galt i Italien?

I øvrigt: Hvis jeg husker rigtigt (det er ikke sikkert), så blev syge fjernet fra båden - det har jo været med til at holde smittetallet nede. Og de øvrige fik besked på at blive i deres lukafer. Det kan man jo gøre langt mere effektivt på et afgrænset område som en båd - det har vi ingen mulighed for at gennemføre i Danmark, når smitten nu er løs i samfundet.

OG: Passagerer på et cruiseship vil typisk være ældre, men nogenlunde raske, velstående personer. Det er ikke den mest sårbare gruppe.

Eva Schwanenflügel og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar

Sider