Læsetid: 3 min.

Myndigheder bør styre datanarkomanien og fokusere på det, der virker

Myndighederne er selv ude om, at folk tager sølvpapirshatten på, når de melder så uklart ud om, hvad de ønsker at bruge teledata til i kampen mod corona. Det virker naivt at tro, at teledata rummer en nøgle til at forstå effekterne af deres tiltag. I stedet bør de fokusere på det, de ved, der virker
Da statsminister Mette Frederiksen (S) blev spurgt til initiativet på et pressemøde mandag, svarede hun helt overordnet: »Det er oplagt at søge empiri, så vi bliver klogere, og så vi kommer til at kende den her epidemi på bedst mulig vis, også så vi – når vi er på den anden side af det her – kan tilrettelægge vores indsats klogt.«

Da statsminister Mette Frederiksen (S) blev spurgt til initiativet på et pressemøde mandag, svarede hun helt overordnet: »Det er oplagt at søge empiri, så vi bliver klogere, og så vi kommer til at kende den her epidemi på bedst mulig vis, også så vi – når vi er på den anden side af det her – kan tilrettelægge vores indsats klogt.«

Philip Davali/Ritzau Scanpix

26. marts 2020

Det vakte forståeligt opsigt, da DR forleden kunne fortælle, at Statens Serum Institut ønsker adgang til oplysninger om befolkningens bevægelsesmønstre via registreringer fra deres mobiltelefoner.

Det var Statens Serum Institut, der i 2016 sendte et brev med to cd-rom’er med oplysninger om danskeres sygdomsforløb, psykiske lidelser og fem millioner danske cpr-numre. Brevet skulle være endt hos Danmarks Statistik, men blev ved en fejl leveret til et kinesisk visafirma. Oplysningerne var ikke krypteret.

Nu vil denne myndighed have adgang til oplysninger om potentielt hele befolkningens bevægelsesmønstre i kampen mod coronapandemien.

Indtil videre står det ikke klart, hvad det præcis er, myndighederne ønsker adgang til, hvordan det skal bruges, og hvor de juridiske grænser går.

Teleindustriens brancheorganisation har meldt ud, at de gerne bidrager med data, men at de vil have klarhed over det juridiske grundlag, og hvilke oplysninger det drejer sig om.

Derudover er særligt spørgsmålet om anonymisering centralt at få afklaret, da det vil være stærkt indgribende for privatlivet, hvis man kan udlede oplysninger om bevægelsesmønstre på individniveau.

De principielle spørgsmål er ikke noget, som Statens Serum Institut foreløbigt har villet bidrage med klarhed over, og da statsminister Mette Frederiksen (S) blev spurgt til initiativet på et pressemøde mandag, svarede hun helt overordnet:

»Det er oplagt at søge empiri, så vi bliver klogere, og så vi kommer til at kende den her epidemi på bedst mulig vis, også så vi – når vi er på den anden side af det her – kan tilrettelægge vores indsats klogt,« sagde hun.

At få indsigt i, hvordan myndighedernes tiltag virker i den nuværende sundhedskrise, er grundlæggende et anerkendelsesværdigt formål.

De fleste tænker nok på, hvad der kommer til at ske, når de nuværende indskrænkninger bliver løsnet, og økonomien åbner op igen.

Og man kan forestille sig, at netop hvordan befolkningens bevægelsesmønstre påvirkes af forskellige typer af indskrænkninger, er noget af det, myndighederne håber på, at teledata kan give dem indsigt i.

Men det er svært at se, hvordan teledata på et overordnet plan kan bidrage med de oplysninger. Coronavirus smitter ved tæt kontakt, og oplysninger fra mobiltelefoners forbindelse til telemaster har en præcision fra 50-100 meter i byerne og op flere kilometer på landet.

Samtidigt sker registreringerne kun ved aktivitet på telefonen, så datamønstrene risikerer altså hverken at være tilstrækkeligt præcise eller komplette til at kunne bruges til at vurdere effekter.

Vil myndighederne gerne vide, om folk helt overordnet bevæger sig mindre nu end før nedlukningen? Tag et kig ud ad vinduet eller flyv over byen med en drone.

Mastedata risikerer at være mindst lige så upræcise – og vil nok bare bekræfte det billede, som man allerede kan se med mere simple observationer. Og når det er så overordnet – og myndighederne samtidigt på grund af teststrategien ikke har nogen som helst anelse om, hvor mange smittede der er i samfundet – er det svært at se det kan være et centralt redskab.

Har høj tillid

Ønsket om at bruge teledata stammer sandsynligvis fra, at myndigheder i en lang række lande er begyndt at bruge netop de data til analyse af bevægelsesmønstre i kampen mod corona. Når de gør det i udlandet, må vi da også kunne gøre det herhjemme, virker rationalet til at være.

Samtidigt er der i flere asiatiske lande en forhåbning om, at de med en blanding af overvågning og test kan begynde at åbne deres samfund op, uden at det vil føre til, at epidemien bare spreder sig med samme hast igen.

Men i dansk kontekst er det vigtigt, at myndighederne har tålmodighed til at se på præcis, hvilken slags overvågning der kan være effektiv til at hindre smittespredning. De skal ikke bare skyde med spredehagl efter alle mulige tiltag, nu hvor befolkningen virker villig til at acceptere det meste.

Befolkningen har lige nu en høj grad af tillid til de danske myndighederne og den kamp, de er i gang med at føre. Virussen er en fælles fjende, og et samlet Folketinget har i al hast givet vide beføjelser til befolkningskontrol, indgreb i den personlige frihed og begrænsninger over for virksomheder.

Hvis myndighederne fortsat skal gøre sig fortjent til den tillid, kræver det, at deres initiativer virker velbegrundede og som noget. der vil have en reel effekt.

Så en opfordring til myndighederne bør være: Styr jeres datanarkomani og fokuser på de tiltag, som det er mere sandsynligt, rent faktisk vil komme til at virke.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Rune Palm
  • Jens Kofoed
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Torben K L Jensen
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Ejvind Larsen
  • Alvin Jensen
  • Finn Jakobsen
  • Dorte Sørensen
  • Ole Frank
  • Erik Lang
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Carsten Mortensen
  • Hanne Utoft
  • Hans Larsen
  • Bjarne Andersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Frank Borchorst
  • Lillian Larsen
Rune Palm, Jens Kofoed, Peter Beck-Lauritzen, Torben K L Jensen, Maj-Britt Kent Hansen, Klaus Lundahl Engelholt, Ejvind Larsen, Alvin Jensen, Finn Jakobsen, Dorte Sørensen, Ole Frank, Erik Lang, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Mortensen, Hanne Utoft, Hans Larsen, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Frank Borchorst og Lillian Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Vel talt, Sebastian Gjerding.

Højt at flyve - dybt at falde.
Det bør regeringen, samt Statens Serum Institut, skrive sig bag øret.
Jo højere tilliden er, jo mere ondt gør det, når den bliver snigløbet.

Vi har stadig politiets teleskandale i erindring, eller det burde vi ihvertfald have.

Og Serum Instituttets lemfældige omgang med borgernes data ved fejlleverancen hos det kinesiske firma var ikke en enlig svipser.

Trods henvendelse fra Datatilsynet fortsatte Statens Serum Institut med ulovlig deling af sundhedsdata i næsten et år.

I juli 2017 modtog Statens Serum Institut en mail fra Datatilsynet, der ville vide, hvilket juridisk grundlag der var for at sende 2.000 kvinders data til USA, men Statens Serum Institut svarede aldrig på mailen og fortsatte de ulovlige dataoverførsler.

Gennem næsten to og et halvt år i perioden 1. januar 2016 til 22. maj 2018 fremsendte Statens Serum Institut data fra blodprøver og andre biologiske materialeprøver fra ca. 2.000 kvinder til Statens Serum Instituts amerikanske samarbejdspartnere ved National Institute of Child Health and Human Development (NICHD).

Sundheds- og Ældreministeriet bad i december Kammeradvokaten om at starte en undersøgelse af, om Statens Serum Institut havde styr på, om det var lovligt at overføre de mange oplysninger, og om Statens Serum Institut reelt førte tilsyn med leverandører af samarbejdspartnere.

Det havde Statens Serum Institut ikke, konkluderede undersøgelsen.

https://www.version2.dk/artikel/trods-henvendelse-datatilsynet-fortsatte...

Så hvad i hede hule h..... skal SSI med endnu en omgang big data, når de gentagne gange har bevist, at de ikke evner at passe ordentligt på dem?

Eller det helt relevante spørgsmål: hvad skal de oplysninger bruges til, som ikke er suspekt, når SSI/regeringen ikke engang kan angive et tydeligt formål med denne masseovervågning af hele Danmark?

Det er også ulovligt.
Men det kan jo åbenbart laves om..
Bigmother træder nu atter i karakter.

Hvor lang tid går der, før vi skal til at gå med biometriske armbånd..?

Det kan man læse en lille, opbyggelig essay om her:

"Yuval Noah Harari : The World After Coronavirus"
https://www.ft.com/content/19d90308-6858-11ea-a3c9-1fe6fedcca75

Christian Schönbeck, Flemming Berger, Jens Winther, Torben K L Jensen, Carsten Svendsen, Martin Rønnow Klarlund, Ejvind Larsen, Klaus Lundahl Engelholt, Carsten Munk, P.G. Olsen, Jan Jensen, Ebbe Overbye, Ditte Rose Andersen, Rolf Andersen, Alvin Jensen, Finn Jakobsen, Hasse Poulsen, Ib Christensen, Dorte Sørensen, Ete Forchhammer , Ole Frank, Bjarne Bisgaard Jensen, Erik Lang, Carsten Mortensen, Lone Nielsen, Gert Romme, Hanne Utoft og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

"analyse af bevægelsesmønstre i kampen mod corona" !!!
....og hvad havde man tænkt sig at holde det sammen med?
De ikke udførte tests?
At der er mere smitte hvor der er flere? - Det er da børnelærdom, måske lige undtaget for forsvaret!
Nu er det jo sådan at de fleste af os kommer sig, så måske det havde været billigere at isolere "de udsatte"?
Det lugter fælt af noget større er under opsejling.

Peter Beck-Lauritzen, Martin Rønnow Klarlund, Klaus Lundahl Engelholt, Rolf Andersen, Alvin Jensen, Mogens Holme, Ole Frank og Erik Lang anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Erik Lang, prisværdigt at ville stoppe medløberi - idoldyrkelse - korttidshukommelsen hærgen. Men vil der være stemmer i at gøre det? Hvor realistisk er det?

Carsten Mortensen, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Rolf Andersen og Erik Lang anbefalede denne kommentar

Ete
Det kan såmænd have ret i.

Mit ærinde er blot at nu må danskerne ikke miste deres sunde fornuft. I ly mørket risikerer vi at der regeres via dekreter.
Derfor må vi, selvom vi er i krise,være kritiske overfor alle tiltag der undergraver frihedsrettighederne.
Vi har ingen garanti for at det bliver rullet tilbage.
Jeg gentager hvad jeg tidligere har skrevet i Inf, at uden Burkaloven, gav det ikke mening at gennemføre fru Frederiksens våde drøm om øget videoovervågning, fordi det egentlig ønske var ansigtsgenkendelse. Der var ca. 100 "Burkister" i DK da loven blev vedtaget.

Carsten Mortensen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Ditte Rose Andersen

Hvis håndteringen af krisen bliver ved med at tiltage os handlekraft og prioritere effektivitet og kontrol over frihed og accepten af risiko, vil mange af os opleve manglende handlekraft og fornemmelse af indflydelse. Så arbejder vi for at redde et samfund, det er svært at opfatte som frit.

Det er klart, at vi har brug for retningslinjer for at kunne bidrage;vi kan ikke alle være eksperter på, hvordan man bremser en pandemi. Men hvis vores bidrag til at løse krisen kommer til at bestå af den information, der kan opstøves og overdrages til myndighederne uden vores aktive deltagelse, accept eller villighed, er det ikke frie mennesker, der bidrager. Det bliver mennesker reduceret til datasæt.

Edward Snowden-interviewet på CPH:DOX var meget oplysende i den forbindelse. Link her:

https://www.cphdox.dk/video/hvad-betyder-kunstig-intelligens-for-den-gen...

Carsten Mortensen, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen og Erik Lang anbefalede denne kommentar

I en mindre overvågningscentral i De andres liv sidder Gerd Wiesler, en dedikeret politiofficer i Stasi, og lytter med på modstandere af det østtyske system.

I USA sidder Biden og lytter med på den tyske kansler Angela Merkel's telefon, mens han zomer ind på en skærm, der i realtid viser det seneste droneattentat.

og nu Statens Serum Institut?

Carsten Mortensen, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Klaus Lundahl Engelholt og Erik Lang anbefalede denne kommentar

ja nu skal de passe på tilliden for hvis de indfører flere ting der fratager vores rettigheder mister de manges tillid, det er lige skrapt nok at man kan tvangsmedicinere og tvangsvaccinere. Mange vil så undlade at bruge deres telefon meget af tiden, hvad effekt har det så?

Carsten Mortensen, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Klaus Lundahl Engelholt, Carsten Munk og Erik Lang anbefalede denne kommentar
Klaus Lundahl Engelholt

Og selv om data vil være anonymiseret, men stadig er henførbare til en telefon (som man altså bare ikke kender ejeren på): vis mig de telefoner der har været (1) hvor jeg bor, (2) hvor jeg arbejder og (3) et tredje sted jeg ofte kommer, og vupti, så ved vi hvem der er bruger af en given anonymiseret telefon.

NEJ TAK!!!

Carsten Mortensen, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen og Erik Lang anbefalede denne kommentar
Martin Rønnow Klarlund

1000 tak for dette vigtige indlæg og blandt andre Eva Schwanenflügels lige så relevante kommentar!

Det blev jeg underligt nok løftet i humøret af, fordi jeg ikke kan bære, hvis medierne lader regeringen handle her uden kritisk modspil.

Carsten Mortensen, Jens Winther, Ditte Rose Andersen, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen og Erik Lang anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Hvor bliver stoltheden over vores CPR-register sammenkoblet med vores sundhedsystem der giver en unik database for forskning i vores folkesundhed. Det er jo først hvis det bliver privatiseret og data bliver solgt til feks. forsikringsindustrien det bliver kritisabelt. Så Gjerding´s identitære "ulven kommer" er mildest talt både dumt og uansvarligt.

Torben K L Jensen

Sådan er det med et digitalt data-system - det skal være under statslig beskyttelse lige som al livsvigtig infrastruktur.

Peter Beck-Lauritzen

Med SSI's omgang med fortrolige oplysninger i mente og reaktionen på kritik, bør staten fare med lempe med yderligere overvågning ifm. corona'en. Der har desuden været andre lækager fra de offentlige myndigheder! Overvågningen vil, som beskrevet, være unøjagtig=ubrugelig! Så, hvorfor overvågning? En lovliggørelse af hvad PET/politi/andre myndigheder allerede foretager sig?

Carsten Mortensen, Eva Schwanenflügel og Erik Lang anbefalede denne kommentar

Hvis myndighederne havde noget mere fokus på at anvende data kunne man i langt højere grad vurdere hvor langt denne her kostbare pandemi varer, hvor stort trækket er på de forskellige hospitalsafdelinger, gennemsnitlige liggetider, hvor stor en del er udskrevet osv. Istedet for bruges vores journaliseringssystemer kun i alt for begrænset omfang til udelukkende direkte patientbehandling og overlader store sundhedsfaglige og økonomiske vurderinger til fakta-fattige gætterier og fornemmelser.

Eva Schwanenflügel

@ Erik Lang
26. marts, 2020 - 07:59

Tak for linket.

Det bliver spændende, hvad der kommer ud af den undersøgelse af suspenderet direktør for SSI, Mads Melbye.

Håber Information følger op, for det interesserer mig unægteligt ret meget mere end Britta-sagen, hvor mange borgeres data der er blevet udnyttet af Big Pharma og ansatte i SSI for profit.

Og en sådan sag på bedding burde være direkte rødt-lys-stop for regeringen, når det gælder adgang til den danske befolknings masteoplysninger.

Kunne man da håbe.

Carsten Mortensen, Ditte Rose Andersen, Torben K L Jensen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar