Nyhed
Læsetid: 4 min.

Ny klimataskforce får finansminister Nicolai Wammen som formand – ikke klimaministeren

Finansminister Nicolai Wammen skal stå i spidsen for arbejdet med at udforme regeringens udspil til en klimahandlingsplan. Klimaminister Dan Jørgensen afviser, at Klimaministeriet og regeringens grønne udvalg får mindre indflydelse. Men grønne organisationer frygter, at finanspolitik får forrang for klimapolitik
Det er jo ikke sådan, at vi kæmper imod hinanden, mit ministerium og Finansministeriet,« siger klimaminister Dan Jørgensen (S).

Det er jo ikke sådan, at vi kæmper imod hinanden, mit ministerium og Finansministeriet,« siger klimaminister Dan Jørgensen (S).

Jens Dresling

Indland
12. marts 2020

Det bliver finansminister Nicolai Wammen (S), ikke klimaminister Dan Jørgensen (S), der sidder for bordenden, når regeringen på de indre linjer skal udforme og koordinere sit udspil til den kommende klimahandlingsplan. Det bliver ligeledes finansministeren, der sidder for bordenden i forhandlingerne med Folketingets partier om de tunge områder i handlingsplanen.

Det fremgår af et internt regeringsnotat om en ny klimataskforce, som Information er i besiddelse af. Og det vækker dyb bekymring hos grønne organisationer, der frygter, at finanspolitiske målsætninger vil blive prioriteret over klimapolitiske.

»Man forstod ved regeringens tiltræden, at der var et grønt systemskifte på vej, og at det ikke længere altid skulle være Finansministeriet, der satte rammen for den politiske samtale,« siger klima- og miljøpolitisk leder hos Greenpeace, Helene Hagel. 

»Derfor er det meget bekymrende, hvis det nu alligevel er Finansministeriet, der skal lede slagets gang.«

I den grønne tænketank Concito frygter direktør Christian Ibsen, at »det i sidste ende kan risikere at være finanspolitik snarere end klimapolitik, der får førsteprioritet«.

Og hos støttepartiet Enhedslisten udtaler klimaordfører Mai Villadsen:

»Klimaet skal komme i første række, og det skal afspejles i måden, vi forhandler på. Jeg er dybt bekymret for, at man rykker det her ud af Klimaministeriet. Det er der, fagligheden er, og det er nok en anden faglighed, der kommer i højsædet, hvis man rykker det over i Finansministeriet.«

I det interne regeringsnotat fremgår det, at der »nedsættes en taskforce for det videre arbejde med klimahandlingsplanen bestående af FM (formand), KEFM, SKM og STM«.  Forkortelserne står for henholdsvis Finansministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Skatteministeriet og Statsministeriet.

Taskforcen skal mødes på ministerniveau hver eller hver anden uge frem til maj, fremgår det. Første ministermøde med klimaindsatsen inden for affald og genanvendelse som dagsordenspunkt skal finde sted torsdag ifølge den foreløbige mødeplan, som Information har kendskab til.

»Centrale forhandlinger forankres i Finansministeriet med deltagelse af relevante ministre, mens decentrale forhandlingsforløb forankres i ressortministerier,« hedder det.

Blandt de centrale områder, der altså skal forankres hos finansministeren, er planerne for klimaindsatsen i energi- og industrisektor, transportsektor og landbrugssektor. Det fremgår, at også rammen for den samlede klimahandlingsplan skal forankres hos finansminister Nicolai Wammen. Regeringens udspil til den samlede plan skal lanceres i det tidlige efterår og derefter forhandles med partierne, fortæller notatet.

Det grønne udvalgs rolle

Klimaminister Dan Jørgensen ønsker ikke at kommentere interne dokumenter, men siger, at arbejdet med den kommende handlingsplan foregår ad mange spor i flere regeringsfora.

»Klimahandlingsplanen er så stor en opgave, at den kommer til at involvere rigtig store dele af regeringen. Den bliver selvfølgelig behandlet i regeringens grønne udvalg, også i økonomiudvalget og koordinationsudvalget. Derudover mødes vi i andre forskellige konstellationer, hvor det nogle gange er finansministeren, der sidder for bordenden, andre gange er det statsministeren og atter andre gange mig,« siger klimaminister Dan Jørgensen.

»I forhold til nogle af de største og vigtigste spor, så koordineres de af Finansministeriet. Når det for eksempel gælder affald, er det mig og miljøministeren. Men fælles for alle områder er, at jeg er med til dem alle.«

Regeringen etablerede ved sin tiltræden et helt nyt grønt udvalg som et nyt permanent ministerudvalg på linje med de hidtidige, magtfulde koordinationsudvalg og økonomiudvalg. Dan Jørgensen blev formand for det grønne udvalg, om hvilket det på Statsministeriets hjemmeside hedder, at »udvalget for grøn omstilling behandler initiativer og sager på tværs af politikområder med betydning for den grønne omstilling, herunder blandt andet større regeringsudspil og lovforslag«.

Det var med synlig stolthed, at Dan Jørgensen på en energipolitisk konference hos Dansk Industri i oktober kunne forklare, at »det bliver sådan i fremtiden, at man ikke kan forestille sig en beslutning, der har betydning for det grønne bredt betragtet, (…) uden at den er sanktioneret og koordineret i regeringens grønne udvalg«.

Dan Jørgensen siger i dag, at det grønne udvalg ikke får ændret status eller indflydelse.

»Det grønne udvalg arbejder på fuldt drøn, men det grønne udvalg er jo ikke altid nok. Jeg kan godt bekræfte, at Finansministeriet kommer til at spille en vigtig rolle i forhold til alle spor i forhandlingerne, fordi der er et stort finansieringselement i dem alle.«

Klimaministeren påpeger, at det nuværende finansministerium »er betragteligt grønnere, end det var for et år siden«.

»Og det er jo ikke sådan, at vi kæmper imod hinanden, mit ministerium og Finansministeriet,« siger han.

Bekymring hos de grønne

Men ikke desto mindre bør det være klimaministeren og ikke finansministeren, der sidder som tovholder i en taskforce, der handler om klima, mener Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling.

»Jeg bliver særlig bekymret, når jeg får at vide, at forhandlinger om blandt andet de tunge temaer i klimasammenhæng – energi og industri – også skal forankres i Finansministeriet. Det bør være i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,« siger Claus Ekman.

Christian Ibsen fra Concito påpeger, at hvis indholdet i regeringsnotatet står til troende, så er der tale om en »væsentlig anderledes strukturering af regeringens arbejde på klimaområdet, hvor vi vender tilbage til en verden, hvor Finansministeriet sidder for bordenden ved forhandlingerne«.

»Det afgørende bliver, om den nødvendige klimafaglighed og klimaambition bliver båret med ind,« tilføjer Christian Ibsen.

Folketingets partier var tirsdag til såkaldte sættemøder hos Dan Jørgensen, hvor de fremførte deres ønsker og krav til de forestående forhandlinger om klimahandlingsplanen. Her blev man ikke orienteret om den nye klimataskforce, siger Enhedslistens klimaordfører Mai Villadsen, som altså er dybt kritisk over for rollefordelingen mellem finansministeren og klimaministeren. 

– Er det ikke en sejr for det grønne, at det nu trænger helt ind i Finansministeriet med denne taskforce?

»Jeg er bange for, at det er en måde at sætte Klimaministeriets faglighed ud af spil og et udtryk for, at man lytter rigtig meget til de økonomiske særinteresser, der i disse dage protesterer over blandt andet Klimarådets anbefalinger om forhøjede CO2-afgifter,« siger Mai Villadsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hegemoniet har ingen planer om hverken overgivelse eller ændringer.

Carsten Svendsen

Så er prioriteterne lagt fast...

Randi Christiansen

Selvfølgelig er man da nødt til at koordinere økonomien.

Jeg kan have store ambitioner, men hvis lommen er tom, er det lige meget.

Så må vi efterfølgende se på prioriteringerne. Giver de mening? F.eks. er nuværende klimastrategi båret af løgne om co2. Tjek bl.a. patrick moore, medstifter af green peace.

Randi Christiansen

Selvfølgelig er man da nødt til at koordinere økonomien.

Jeg kan have store ambitioner, men hvis lommen er tom, er det lige meget.

Så må vi efterfølgende se på prioriteringerne. Giver de mening? F.eks. er nuværende klimastrategi båret af løgne om co2. Tjek bl.a. patrick moore, medstifter af green peace.

Niels østergård

Patrick Moore? Seriøst?
Her er han som lobbyist for Monsanto. Det er helt ufarligt at drikke RoundUp.
https://www.youtube.com/watch?v=9HzSOrbvNUQ&t=172s

Ole Svendsen, Mikkel Zess, søren ploug og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

@niels østergård, tak for den.

Hvad jeg savner fra moore er selvfølgelig, at han klargør, at det handler om dosis.

Så kan man efterfølgende diskutere, i hvilket omfang dosis er acceptabel. Men grundlæggende ønsker vi naturligvis en ren og funktionel miljøøkonomi. Nu er vi som kollektiv rodet ud i et værre morads ifht varetagelsen af planetens miljø-og socioøkonomi, hvilket betyder, at en nøgtern vurdering og ditto handleplan er meget vigtig.

Når jeg derfor søger at indkredse magtens centrum, bliver det straks vanskeligere. Hvad derimod er helt klart, er konsekvenserne af magtens forvaltning. Som er langt fra at være acceptabel. Hvorfor den må være villig til at afgive magten med formålet at tilgodese folket og almenvellet.

Ud fra den bevidsthed bør omstillingen foretages. Og i krisesituationer er det selvfølgelig særlig vigtigt at bevare roen.

Randi Christiansen

Fra interview i bladet kosmos med rupert sheldrake, britisk biolog, ph.d. og tidligere forsker ved Cambridge Universitet i England :

"Spørgsmål : Hvorfor har vi overhovedet brug for et nyt verdensbillede? Vil det gøre nogen praktisk forskel for os?

Rupert sheldrake : At bryde ud af det materialistiske dogmatiske trossystem tror jeg er meget, meget vigtigt for videnskaben. Det er det trossystem, der ultimativt ligger bag den økologiske krise. Det er ikke blot et akademisk spørgsmål. Måden vi relaterer til verden på og til vores omgivelser på er et spørgsmål om vores overlevelse som menneskehed. Vi behandler naturen som intet andet end en samling råmaterialer, som vi kan udnytte økonomisk. Verden er intet andet end et mekanisk system af bevidstløs materie, som er hele det moderne verdensbillede, og som er udtrykt af alle regeringer i verden gennem ideologien om økonomisk vækst og udvikling. Dette er en selvdestruktiv kurs for menneskeheden. Vi har brug for at vågne op og komme til fornuft. Det er ikke bare en akademisk luksus. Det er et spørgsmål om nødvendighed."

Palle Bendsen

@ Randi Christensen
Patrick Moore - længere væk fra enhvert fornuftigt miljøstandpunkt er det svært at komme. Bjørn Lomborg har også rejst rundt og sagt, han har været med i Greenpeace. Det giver ingen af dem en særlig sanhedsværdi eller etos. Det siger blot, at de har vendt på en tallerken.
Og Sheldrake: ja hvis man har svært ved at se verden i øjnene, kan man altid søge tilflugt i New Age-spekulationer.

Randi Christiansen

Her et interessant indlæg i debatten om hvad der kom først : opvarmning eller co2. Så istedet for smart ass bemærkninger kunne I måske forholde jer til nogle fakta

https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=1042042392847065&id=10001123...

Ole Svendsen

Hvis Nicolai Wammen vitterligt ønsker at blive en "Grøn finansminister". Så er det vigtigt, at finansministeriet opruster - særdeles kraftigt - på fagligheden indenfor det grønne område og flere andre områder. Pt. er det en økonomisk faglighed, der er overrepræsenteret i FM, og det betyder risiko for snæversyn. En langt bredere faglighed i Finans ministeret vil kunne styrke evnen til at tænke på tværs.

Den grønne omstilling kan blive langt billigere, hvis man tager det hele med. Men det kræver at man tænker på tværs for at få et mere retvisende billede i regnemodellerne.

F.eks. viser et helt nyt studie, at det vil give særdeles store besparelser på sundhedsområdet, at nå målet om 70 % reduktion i 2030 og 100 % CO2 reduktion i 2050. Årsagen er at reduktionen i udledninger samtidig vil betyde væsentlig mindre luftforurening og dermed bedre sundhed.

At regeringen tilsyneladende er så bange for høje CO2 udgifter virker meget spøjst, da det af Klimarådet og en række forskellige eksperter fremføres som et nødvendigt og effektivt virkemiddel til at nå 70 % reduktionsmålet og samtidig tænke på tværs.