Feature
Læsetid: 10 min.

Det nye parti Veganerpartiet er i fremgang: ’Hele vores samfund er gennemsyret af døde dyr’

Veganerpartiet er navnet på Danmarks nye grønne parti, der vokser med op mod tusind vælgererklæringer om måneden og med al sandsynlighed vil blive opstillingsberettiget til næste folketingsvalg. Information tegner et portræt af Danmarks nye grønne parti, som taler mere om at hjælpe dyrene end om at løse klimaudfordringen
På Blågårdsgade på Nørrebro i København forsøger medlemmer af Veganerpartiet at få folk overtalt til at give partiet en vælgererklæring. Bestyrelsesmedlem Mayanoa Kjærgaard har taget en lyserød grisedragt på, som partiet har lånt af Greenpeace.

På Blågårdsgade på Nørrebro i København forsøger medlemmer af Veganerpartiet at få folk overtalt til at give partiet en vælgererklæring. Bestyrelsesmedlem Mayanoa Kjærgaard har taget en lyserød grisedragt på, som partiet har lånt af Greenpeace.

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
11. marts 2020

Lisel Vad Olsson hælder ’Økologisk skumbar havredrik’ ned i sin kaffe i et kælderlokale i Ryesgade på Nørrebro.

»Vi kender en masse skraldere, som kommer og fylder op med varer,« fortæller hun.

 Skraldere er folk, der går i supermarkedernes containere for at finde udsmidte dagligvarer. 

Den 37-årige kvinde er næstforperson for Veganerpartiet, politisk ordfører og folketingskandidat. Hun er iklædt en grøn, halvlang sweater og har sit lange, lyse hår i en stram hestehale. Om halsen har hun en guldhalskæde med et vedhæng, der forestiller en elefant.

Hun sætter sig med sin kaffe ved et af kælderlokalets fem skriveborde, hvor hun er i gang med at skrive Veganerpartiets partiprogram.

I vindueskarmen er en af partiets to stiftere, Michael Monberg, portrætteret halvnøgen i en bunke hø med en majskolbe foran skridtet i færd med at læse veganerbogsklassikeren Strategic action for animals. Ved siden af står en digital tæller med røde tal. I dag viser den ’50’. Tallet indikerer, hvor mange mails med vælgerklæringer de har modtaget i dag.

»Det går fremad,« siger Lisel Vad Olsson. 

Mens Alternativet er gået mere eller mindre i opløsning, har Danmark med Veganerpartiet fået et nyt parti, som ligesom Å taler om en naturkrise og slår sig op på værdier som medfølelse, empati, kreativitet og mod.

Ud over hovedstaden har Veganerpartiet aktive medlemmer i Aarhus, Odense og Aalborg. Det vokser i øjeblikket med 1.000 nye vælgererklæringer om måneden og har i skrivende stund knap 13.000. Partiet nærmer sig altså hastigt grænsen på 20.000 vælgererklæringer for at kunne stille op til Folketinget.

Veganerpartiet er mest af alt kendt for dets aktivisme for dyrs rettigheder. Medlemmer stiller sig eksempelvis op foran landets slagterier med tårer i øjnene og kampråb for at protestere imod »masseslagtning«. Men ifølge partiets politiske ordfører handler veganisme ikke kun om dyrs rettigheder. Det handler om, hvordan vi ser og passer på naturen generelt.

’Jeg elsker bacon’

Det er på mange måder formand for Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensens (V) fortjeneste, at Veganerpartiet besluttede sig for at blive til et rigtigt parti.

Det hele begyndte i 2018, da to mænd mødte hinanden i dyrerettighedsbevægelsen. Michael Monberg og Henrik Vindfeldt havde begge læst den såkaldte dokumentationsserie ’Sådan ligger landet’ fra Danmarks Naturfredningsforening, som viser, hvordan det står til med natur, miljø og landbrug i Danmark baseret på tal og fakta fra offentlige kilder. 

I rapporten om dansk landbrug læste de blandt andet, at hangrise kast

reres uden bedøvelse, at hver anden slagtegris får mavesår, og at der i 2016 i gennemsnit døde 24.300 pattegrise om dagen.

De blev harme og besluttede sig for at lave videoer om kødproduktion i Danmark.

En af videoerne, som ligger på YouTube, viser grisetransporter og unge aktivister, der bærer skilte med slogans såsom »Vis medfølelse« og »Someone not something«. Det hele bevæger sig i slowmotion til dramatisk baggrundsmusik.

For at de skulle lyde seriøse, lagde de videoerne op under navnet »Veganerpartiet« og oprettede også en Facebookside. Det var ikke på det tidspunkt ideen, at det skulle være et politisk parti. Men i efteråret 2018 tog de med til Folketingets åbning for at stille daværende miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) en række spørgsmål.

»Jakob, nyt folketingsår, og det skal handle om dyrene. Er det rigtigt?« spurgte Henrik Vindfeldt, mens deres kamera rullede.

»Om dyrene?« svarede ministeren.

»Griseunger, der bliver slået ihjel i laderne, og hanekyllinger, der bliver blendet,« sagde Henrik Vindfeldt, indtil Jakob Ellemann-Jensen afbrød ham:

»Jeg kan simpelthen ikke udtrykke med ord, hvor vild jeg er med bacon.«

Og dét var et kontroversielt udsagn for dyrerettighedsforkæmperen Henrik Vindfeldt, som svarede: »Det er godt, jeg har kamera på, når du siger sådan noget lort!«

Jakob Ellemann-Jensen gik op ad trapperne til Slotskirken, vendte sig om og fastslog: »Jeg elsker bacon.«

Ordudvekslingen kom på YouTube og blev til en historie i medierne. Henrik Vindfeldt og Michael Monberg blev enige om at stifte Veganerpartiet. Det var også efter »bacongate«, at Lisel Vad Olsson fik øjnene op for det nye parti. Hun besluttede sig for at blive en del af bevægelsen.

»Jeg var egentlig ret stille i starten, men jeg blev mere og mere engageret i sagen. Der kom ligesom mere og mere … kød på, kan man sige.«

Mennesket eller grisen?

Lisel Vad Olsson er født på indre Nørrebro. I dag bor hun i Dragør med sin mand og to børn. Nytårsaften havde hun femårsdag som veganer. Det betyder, at hun hverken spiser eller forbruger produkter, der indeholder dyr.

»Det er det eneste nytårsforsæt, jeg nogensinde har kunnet holde,« siger hun.

I øjeblikket holder Lisel Vad Olsson pause fra sit antropologistudium for at være aktiv i Veganerpartiet på fuldtid. Hun kigger ned over partiets halvfærdige partiprogram på computerskærmen. Det fylder foreløbigt 60 sider.

Veganerpartiet bliver »hele tiden mødt med fordomme«, fortæller hun.

Blandt andet tror folk, at partiet vil forbyde kød og fjerne det frie valg for folk. Men det er ifølge hende ikke Veganerpartiets ærinde. Derfor er det vigtigt med et partiprogram.

»Vi har vores visioner. Men hvordan kommer vi derhen? Det er dét, partiprogrammet skal vise,« siger hun.

Mens partiets politik endnu ikke er konkretiseret, så er værdigrundlaget klart:

»Veganerpartiet er Danmarks nye grønne parti, funderet i den veganske tankegang, at alle arter har lige rettigheder med mennesker til at leve et liv i frihed,« som der står på deres hjemmeside.

I Veganerpartiets principerklæring står der, at »vi ønsker, at vores regering skal være til tjeneste for både mennesker og dyr«.

På væggen til venstre for Lisel Vad Olsson hænger der en plakat af en fritgående gris i løb med mudder op ad benene. Partiets medlemmer bliver ofte spurgt, om de sætter dyr over mennesker, og hvordan man kan kæmpe for dyrene, før de humanitære katastrofer i verden er løst. Det vakte også opsigt, da stifter Henrik Vindfeldt i et facebookopslag sammenlignede kødspisning med vold og overgreb mod børn.

Selv om Lisel Vad Olsson fandt sin partifælles opslag i overkanten, mener hun også, at det åbnede op for en vigtig diskussion om, hvem der kan være et offer.

»Alle dyr tænker og føler, og hvis alle dyr er sansende, følende og tænkende væsener, skal de så ikke også have basale rettigheder? Den debat er vigtig at have.«

– Hvis du står med en pose penge og skal beslutte dig for at vælge mellem at hjælpe en ung hjemløs eller en konventionel gris, hvad vælger du så?

»Vi er jo nok biologisk genereret til at hjælpe vores egne først. Det er der ikke noget i vejen med overhovedet. Imens er der nogen, der er meget sure på menneskeheden, og de har lyst til at hjælpe dyrene. Det kan jeg heller ikke have noget imod. Der skal være plads til det hele.«

– Som politiker skal man jo nogle gange prioritere mellem indsatser?

»Selvfølgelig, og så må man kigge på den konkrete situation. Jeg tror ikke, at man kommer så langt med tankeeksperimenter.«

Det nye alternativ

Lisel Vad Olsson er klar til at tage af sted fra kontoret for at deltage i dagens aktion og indsamling af flere vælgererklæringer i København. Hun tager en stor, knælang North Face-jakke på og smutter ud på gaden.

På vejen hen til aktionen går vi forbi en shawarmabar. Der dufter af mad helt ud på gaden.

»Når man begynder at tænke over det, finder man ud af, at hele vores samfund er gennemsyret af døde dyr,« funderer Lisel Vad Olsson.

Selv om meget af partiets retorik handler om dyrene, så vil næstforpersonen gerne slå fast, at det for Veganerpartiet handler om mere end dyrerettigheder.

Eksempelvis mener partiet, at den fortsatte økonomiske vækst er »en illusion i en verden af begrænsede ressourcer og begrænsede bæreevner for økosystemer«.

Derfor foreslår Veganerpartiet blandt andet at etablere et Bæredygtighedsministerium, som skal se på alle de lovforslag, der kommer ind, og vurdere deres indvirkning på eksempelvis naturen, præcis ligesom Finansministeriet vurderer lovforslag i henhold til økonomien.

»Ikke velstand, men velfærd og empati skal være vores fælles kompas,« lyder det på partiets hjemmeside.

Deres principper kan i høj grad minde om Alternativets, der også slår sig op på at beskytte natur og klima før økonomisk vækst. Der er også allerede flere folk fra Alternativet, der har givet dem vælgererklæringer og opfordret andre til at gøre det samme, herunder Uffe Elbæk. Men Lisel Vad Olsson afviser, at partierne minder for meget om hinanden, til at der er plads til dem begge i Folketinget.

»Veganerpartiet går jo ikke på valg i forhold til iværksætteri og kultur og at tale pænt til hinanden. Vi går til valg på, at vi er nødt til at redde vores natur og behandle vores medvæsener på jorden bedre,« siger hun.

Lisel Vad Olsson mener, at Danmark og Folketinget mangler et parti, som bliver ved med at påpege, at »man har ladet dyreproduktionsindustrien påvirke lovgivningen«.

»I dag har vi som borgere ikke et valg om ikke at støtte fabriksdyr,« siger hun med henvisning til, at hver dansker betaler 1.300 kr. til dansk landbrug hvert år igennem landbrugsstøtten.

Derfor kan hun også allerede nu sige klart, at for hende vil det vigtigste lovforslag for Veganerpartiet være at lukke al dyrefabriksproduktion i Danmark.

– Hvad så med de landmænd, som lige nu er afhængige af den produktion?

»Vi vil gerne tale med landmændene om, hvordan vi kan hjælpe dem med at overgå til en produktion, som ikke er til skade for dyr og miljø. For eksempel ved at erstatte kyllingerne på en kyllingefarm med alger, hamp eller andre planteprodukter,« siger hun.

’Bacon’, ’bacon’, ’bacon’

På Blågårdsgade er partimedlemmer i gang med at få folk overtalt til at give partiet en vælgererklæring. To medlemmer er i færd med at hænge et fire meter langt banner med påskriften Veganerpartiet op mellem to træer.

De har alle sammen blå huer på, hvor der står »Veganerpartiet«. En af de frivillige har også fem badgets på jakken med budskaber som »Bacon had a mom« og »I am not a nugget«. 

Tobias Kåre Christensen, en af de unge medlemmer, lægger en skummåtte på 0,6 kvadratmeter midt på gaden. Herefter placerer han tommelstokke hele vejen rundt for at vise, at den måler 80 cm på hver side.

Måtten indikerer, hvor meget plads en konventionel gris har til at udfolde sig på. Uffe Ildvedsen, en lidt ældre herre, som kommer helt fra Helsingør, hjælper Tobias Kåre Christensen med med at få en grisemaske ordentligt ned over ansigtet. Herefter sætter Tobias Kåre Christensen sig i skrædderstilling i den lille firkant midt på gaden. Bestyrelsesmedlem Mayanoa Kjærgaard har taget en lyserød grisedragt på, som Veganerpartiet har lånt af Greenpeace.

Lisel Vad Olsson fortæller, at nogle borgere udtrykker vrede, når de går forbi deres aktion, særligt når de står på Strøget i indre København.

»Vi har oplevet, at pæne, ældre kvinder går forbi os på gaden og råber ’bacon!’,« siger hun og tilføjer:

»Det at spise kød er en del af mange danskeres identitet. Enten fordi de har en vikingementalitet eller ud fra sådan en dansk landbrugstanke.«

– Er Veganerpartiet fordømmende over for folk, der spiser kød?

»Vi tænker ikke dårligt om mennesker. Vi tænker dårligt om den kollektive ikkebeslutning om at lade vores industri komme så langt ud. Så vores hurdle er strukturerne i samfundet og hele den industrielle del af det.«

Hvad med klimaet?

Selv om der på skiltet ved deres aktioner også står »Miljø og klima«, er der ikke mange ord fra partiets medlemmer om de klimaudfordringer, verden står over for. Men det er ikke, fordi det ikke optager Lisel Vad Olsson, skynder hun sig at sige.

»Jeg kalder det naturkrisen, og det gør jeg, fordi det handler om, hvordan vi generelt opfører os over for vores natur. Der er jo klima- og biodiversitetskrisen, men der er også problematikken omkring, at vi fjerner dyrenes naturlighed: At vi ændrer deres kroppe og genmanipulerer dem, så de giver mest muligt profit til os ‚« siger hun.

– Her er du heller ikke så konkret omkring CO2-udslip og global opvarmning?

»Den animalske produktion er bestemt en stor synder, når det gælder CO2-udslip og global opvarmning på grund af det enorme ressourceforbrug, som er nødvendigt for produktionen. Global opvarmning er også en kæmpe del af vores biodiversitetskrise. Så vi siger ikke, at noget er vigtigere end andet. Det er helheden – selve den måde, vi agerer i verden på,« siger hun.

Der er ikke mange folk på gaden, så Veganerpartiets frivillige beslutter sig for at gå op mod Dronning Louises Bro. En dame med en klirrende plastikpose går hen til Mayanoa Kjærgaard i grisekostumet.

»Hvad skal du ligne?« spørger hun.

»En stresset gris i et dansk landbrug,« svarer Mayanoa Kjærgaard tilføjer:

»De har det ikke så skægt.«

»Det er synd for dyrene,« siger damen og går videre. Hun har ikke lyst til at give dem en vælgererklæring.

– Er der ikke langt fra at anerkende jeres budskab om, at dyrene har det dårligt, og så til at stemme på et parti, som har det som gennemgående tema?

»Det er en helhedstanke. Vi har fjernet os fra den naturlige naturlighed, det gælder også, når det kommer til miljø og klima. Det vil sige, at vi ikke længere kan handle i balance med naturen. Det er den struktur, vi gerne vil ændre.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Christian Jensen

Velkommen til - selvom jeg er pænt træt at enkeltsags partier.

Jacob Schmidt og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar

Det er imponerende hvor hurtigt vi går gennem tiderne i dette årtusind, først var det informations tiden, så misinformation tiden, nu dumhedstiden, hvad bliver den næste tid mon.

Jacob Schmidt, Jacob Nielsen og Anina Weber anbefalede denne kommentar
Kent Nørregaard

Hele vores samfund er gennemsyret af døde planter. Vores møbler er brutalt opskårede træer og vi holder små planter som gidsler i vores vindueskarme.

Jacob Schmidt, Anders Reinholdt, Ditte Jensen, Rikke Nielsen, Runa Bejstrup, Thomas Andersen, Jacob Nielsen, Erik Karlsen, Markus Lund, Nike Forsander Lorentsen, Jens Kofoed og Lasse Nielsen anbefalede denne kommentar
Martin Kristensen

Jeg ville gerne støtte Veganerpartiet med en underskrift, men man kan vist kun støtte et parti af gangen og jeg er allerede støtter for "Feministisk Initiativ".

Jeg overvejer dog at skifte, for hvis FI ikke bliver opstillingsberettiget alligevel er der jo ingen stemmespild på dem.

Michael Gudnæs

Det vigtigste for dyr såvel som for mennesker er vel ikke hvordan deres død bliver, men hvordan deres liv bliver. Dø skal vi allesammen, men vore liv kan have vidt forskellige kvaliteter. Og det er da soleklart, at moderne dyrefabrikker med produktion af kyllinger og svin har store problemer med at give dyrene en tilfredsstillende livskvalitet. Men dyrevelfærd er måske lidt mere kompliceret end det, som Veganerpartiet vælger at forholde sig til. I naturen bliver dyr gennemblødte af regn og slud og udsat for isnende kolde vintre, de går sultne i ugevis eller månedsvis i perioder med mangel på mad, og de dør også af sult ind i mellem, hvis de da ikke bliver dræbt ved morderiske overgreb fra rovdyr eller -fugle.

Menneskene beskytter deres tamdyr mod alle disse ting, vi giver dem opvarmede stalde, faste måltider og dyrlægebehandling. Umiddelbart er dette i sig selv en kæmpegevinst for dyrenes livskvalitet, men der er selvfølgelig også en regning at betale. Og det er vel størrelsen og karakteren af den regning, som er udslagsgivende for, hvorvidt vi mennesker kan tillade os at holde tamdyr for at udnytte dem til vores fordel. Både svin og kyllinger er skabt til at rode i jorden, derfor er betongulve en MEGET høj pris at betale. Sammenstuvningen på alt for lidt plads og det at skulle give afkald på sexuallivet og en varieret kost er også en del af prisen. Vi kan som mennesker sagtens argumentere for, at den form for dyrehold ikke er acceptabelt.

Men det betyder vel ikke, at enhver form for dyrehold er uacceptabelt? Grisen på den lille gård, som har en rodegård hvor den selv kan gå ud, som bliver fodret med resterne af folkenes kost suppleret op med byg eller havre, som bliver løbet af en gæstende orne et par gange om året, og som bliver puttet hver aften, ved at Jeppe Aakjærs far kommer ud og gnider dens blanke skind, så den kan holde varmen - lever den i grunden ikke i den bedste af alle griseverdener? Ingen kamp, ingen sult, ingen kulde. Kun bekvemmelighed og mæthed livet igennem, og så en velrettet kugle for panden til sidst, så Jakob Ellemann kan få sin bacon. På den måde bliver selv døden mere bekvem end den naturlige død med dens sygdomme og langvarige lidelser.

»Veganerpartiet er Danmarks nye grønne parti, funderet i den veganske tankegang, at alle arter har lige rettigheder med mennesker til at leve et liv i frihed«

Sådan lyder Veganerpartiets credo altså. Men hvilken frihed taler vi om her? Friheden til at dø af sult, friheden til som lille at få sine øjne hakket ud af en krage, friheden til som handyr at skulle udkæmpe blodige slag med de andre hanner om retten til som den eneste i flokken at parre sig, friheden til at ende sit liv i lidelse og sygdom? Det lyder lidt som den amerikanske drøm, som nogen engang har defineret som 'friheden til at gå i hundene'. En frihed, som man i enhver amerikansk storby kan se realiseret under endeløse rækker af beboede papkasser. Men er veganerpartiet virkelig tilhænger af denne afstumpede, superkapitalistiske definition af det gode liv?

Nej, selvfølgelig ikke. I Danmark er vi socialdemokrater af hjertet, og passer på hinanden. Derfor skal vores diskussion i forhold til dyrevelfærd også hellere handle om, hvordan vi kan producere dyr til alles bedste, end hvordan vi får sparket alle dyrene ud af en verden, hvor det er menneskene som regerer og sidder med retten til at definere, om vi vil dele den med andre. Jeg vil personligt meget nødigt leve i en verden uden dyr, og det gælder både vilddyr og tamdyr. Kæledyr tæller ikke rigtig, de er jo bare vanavlede projektioner af vores egen psykologi.

David Zennaro, Jacob Schmidt, Anina Weber, Markus Lund, Randi Christiansen, Herdis Weins, Mette Eskelund, Ejvind Larsen, Rikke Nielsen og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar

Nu er jeg ikke stærk i ideologier og betegnelser omkring kød. Men det er i hvert fald en kendsgerning, at rundt omkring i Europa stiger antallet af mennesker, der forkaster kød forholdsvis stærkt i disse år fra stort set ingen ting for 8-10 år siden og frem til nu. - Dog mest Nordeuropa ( også i kødspiserlandet Tyskland) og formentlig mindst i Sydøsteuropa.

Hvis tendensen fortsætter, og netop nu hjælper klimadebatten til, så bliver disse vegetarer en magtfaktor om blot få år. Og de kødproducenter, der ikke formår at omstille sig , vil virkelig komme i problemer.

erik pedersen, Ole Frank, Arne Albatros Olsen, Kim Houmøller og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

De kan sikkert finde en sympatis kreds derover i det indre København, hvor mange Alternativister løber frustreret rundt - Men her i Jylland. Glem det.

Jacob Schmidt, Runa Bejstrup og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Jeg ser ikke et Veganerparti som en magtfaktor i fremtiden, mere end et Stop rygning parti eller et Mere motions parti. Derfor er det også lidt forfejlet at lave et parti med dette ene emne. Først og fremmest er der en religiøs hørm over det; det er for ufacetteret i sin tankegang, hvor Michael Gudnæs' indlæg bringer meget mere perspektiv ind over problemstillingen. For det andet er bevægelsen hos mod mere plantebaseret kost allerede godt i gang; det behøves der ikke et parti til at sikre. En veganerbevægelse som NGO ville give meget mere mening.

Jeppe Lindholm

Og hvis der kommer store klimaafgifter på oksekød, så vil der opstå et blomstrene sort marked for oksekød - I det mindste i Jylland. Men med Storebæltsbroen er det jo nemt nok at smutte en tur til Jylland i Teslaen.

Randi Christiansen

Det er vigtigt at forandre den modbydelige måde, som produktionsdyr især grise behandles på i dagens danmark.
Ufatteligt at landmænd har hjerte til at holde søer fangne i båse, hvor de ikke kan røre sig.

Jacob Schmidt, Ole Frank, Bina Seff og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar

Godt, at de er opstillingsberettigede. Sagen behøver fokus, hvis verden skal komme videre. Vi har ikke brug for flere kødfabrikker, men færre - helst ingen.

erik pedersen, Jacob Johansen, Lars Bækgaard og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Lars Bækgaard

Det er glædeligt, hvis der bruges flere planter og mindre kød i køkkenerne.
Vi skal tilsyneladende igennem en fase, hvor fødevareindustrien lokker med diverse former for forarbejdet køderstatning.
Fødevareindustrien har grund til at frygte den dag, hvor tilpas mange af os opdager, at vi "kun" har brug for en mangfoldighed af uforarbejdede planter for at tilberede en rigdom af lækker mad.

Ole Frank, erik pedersen og Jacob Johansen anbefalede denne kommentar
erik pedersen

Michael Gudnæs, hvis dyrene kunne vælge er jeg overbevist om de ville vælge et frit liv med de risici dertil forbundet

Jacob Schmidt

Erik Pedersen, hvis du frit kunne vælge, ville du så leve i - lad os sige - middelalderen eller måske den gang hvor mennesket trådte sine første skridt? Jeg synes der er mange tegn på, at dyr vælger den mindst stressende tilværelse, hvis de bliver givet valget. Det tydeligst billede herpå må være udekatten, som frivilligt vælger at komme hjem gang på gang, fremfor at “leve” det frie liv.
Nuvel, jeg er altædende, som alt tyder på vi mennesker har været fra homosapiens opstod. MEN jeg er også stærkt i mod, at vi behandler dyr på den måde, som det ofte sker. “Kødfabrikker” er ikke ok...

Jacob Johansen

Jacob Schmidt - mener du at forholdene for produktionsdyr er ok? Hvis ikke, hvilke forhold skal der så til før du mener de er ok? Jeg er ligesom Erik Pedersen overbevist om, at dyr ville foretrække et frit liv hvis de kunne vælge, måske med undtagelse af nogle få typer kæledyr. Derudover synes jeg ikke det er godt, hvis vi mennesker går ind og vurdere hvad dyr vil foretrække, og ud fra det spærre dem inde på en eller anden form for måde. Jeg tror, at selvom fx grise lever som fritgående grise (jeg ved ikke hvordan deres forhold er og om de er ude hele året), så må være et liv i kedsomhed og uden mulighed for at udfolde rigtig meget af deres naturlige adfærd. Samt de får et kort liv før de skal spises. Jeg kan ikke se nødvendigheden i at have produktionsdyr, ud fra min konklusion om deres liv i fangeskab altid vil være et dårlige liv end de ville ha haft som vilde dyr, og fordi man efter min mening kan spise præcis lige så godt og sundt på en plantebaseret kost.