Nyhed
Læsetid: 8 min.

Økonomer: Coronavirus rammer økonomien hårdt, men en ny finanskrise ser ud til at kunne undgås

Regeringen har mere eller mindre lukket Danmark ned, og det vil klart gå ud over Danmarks økonomi i en midlertidig periode. Men hvis regeringen sætter ind med yderligere hjælp til erhvervslivet, kan vi undgå, at det påvirker økonomien på længere sigt, lyder det fra tidligere overvismand
»På kort sigt rammes produktionen af mangel på arbejdskraft, mangel på komponenter og udeblivelse af kunder, fordi folk ikke må samles,« siger professor i økonomi Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. På billedet ses en af Nordisk Films biografer. De holder alle lukket frem til 27. marts på grund af virussen.

»På kort sigt rammes produktionen af mangel på arbejdskraft, mangel på komponenter og udeblivelse af kunder, fordi folk ikke må samles,« siger professor i økonomi Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. På billedet ses en af Nordisk Films biografer. De holder alle lukket frem til 27. marts på grund af virussen.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Indland
13. marts 2020

De nye tiltag, som regeringen har sat i værk for at forsinke spredningen af coronavirus i Danmark, vil komme til at gå yderligere ud over samfundsøkonomien. Men det behøver ikke at ende i en ny finanskrise. Det vurderer en tidligere og nuværende overvismand.

»Vi forventer at få en dramatisk reduktion i væksten i en periode. Men som det ser ud nu, ser vi ikke ind i en ny finanskrise som den i 2008. Der er en verden til forskel,« siger Carl-Johan Dalgaard, overvismand og professor i økonomi på Københavns Universitet.

Reduktionen i væksten skyldes blandt andet, at Danmark på kort sigt vil rammes af mangel på arbejdskraft, mangel på komponenter og udeblivelse af kunder, fordi folk ikke må samles. Det forklarer Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, professor i økonomi på Københavns Universitet og tidligere overvismand.

»Det kommer på et tidspunkt til i et eller andet omfang at slå over i mindre forbrug og investering, og det kan skabe en yderligere krise. Men det er stadig usikkert, hvor meget det bliver, og min vurdering her og nu er, at der ikke behøver komme en dybere krise,« siger han.

Torsdag aften annoncerede statsminister Mette Frederiksen nye tiltag, der i praksis lukker Danmark, som vi kender det, ned. Først og fremmest lukker alle uddannelsesinstitutioner og skoler for elever, og fra på mandag og to uger frem gælder det også børnehaver og vuggestuer.

Alle offentlige ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, er blevet sendt hjem, og regeringen anbefaler, at alle privatansatte, der kan, arbejder hjemmefra.

Samtidig vedtog Folketinget torsdag en hastelovgivning, som blandt andet forbyder restauranter, spillesteder og andre institutioner, hvor flere end 100 samles, at holde åbent.

Disse tiltag er alle sammen med til at sænke udbuddet af varer i samfundet, og derfor vil det utvivlsomt have en afdæmpende effekt på samfundsøkonomien, forklarer de to økonomer.

»Hvis børnene ikke kan komme i skole, må forældrene arbejde mindre eller arbejde hjemmefra. Det er mindre effektivt, og det indskrænker produktionen. Tiltagene kan også betyde, at vi ikke kan få de komponenter, der skal til for at producere vores varer. Det er ikke, fordi folk ikke efterspørger varerne, men fordi vi ikke kan komme til at producere dem. Det er en meget direkte og konkret indskrænkning på udbudssiden,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Carl-Johan Dalgaard tilføjer, at regeringen dog ved at lukke store dele af den offentlige sektor har været med til at imødegå nogle af de negative konsekvenser for økonomien hos den private sektor.

»Der opstår nogle praktiske problemer, når forældre pludselig selv skal passe deres børn. Her skaber lukningen af den offentlige sektor i et vist omfang ro om privatøkonomien, fordi de ansatte er blevet sendt hjem med løn. Det er med til at fordele regningen, fordi en masse private virksomheder ellers ville være nødsaget til at sende medarbejdere hjem til deres børn. Det offentlige løfter altså noget af omkostningen,« siger han.

Overordnet ser de to økonomer endnu ikke, at vi er på vej ind en traditionel økonomisk krise. Den vil først komme, hvis coronavirusset sætter sig i folks lyst til at investere og forbruge – altså i efterspørgslen i samfundet.

»Lige nu er det ikke en efterspørgselslyst, der er forsvundet, men en udbudsbegrænsning, som blandt andet hidrører, at folk ikke kan komme på arbejde, som de plejer; at danske virksomheder ikke kan skaffe komponenter, og at kunder i eksempelvis restauranter forsvinder, fordi folk ikke må samles. Det er slemt nok, men jeg tænker, at vi lever i et samfund, der er dygtigt til at ride stormen af,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen og påpeger, at mange danskere kan arbejde hjemmefra, og at virksomheder kan indhente den tabte indtjening på et senere tidspunkt.

Selv om Danmark ifølge de to økonomer altså ikke står på tærsklen til en dyb økonomisk depression, har aktiemarkederne den seneste uge reageret voldsomt på coronapandemien. Ikke mindst i Danmark, hvor det ledende C25-aktieindeks torsdag oplevede sit største fald i årevis på 8,03 procent.

Ifølge Carl-Johan Dalgaard afspejler det dog ikke nødvendigvis »en dyb indsigt om, hvor samfundsøkonomien er på vej hen«.

»En stor del af det fald, vi ser på aktiemarkedet i øjeblikket, er udtryk for usikkerhed, tror jeg. Den usikkerhed kommer, fordi vi ikke har meget erfaring med, hvor slem sådan en pandemi kan blive for økonomien,« siger han.

Kompensation til virksomheder

Men når det er sagt, er der god grund til at tage den nuværende situation alvorligt, mener de to økonomer. For hvis der i længere tid har været produktionsbegrænsninger, dårlig indtjening og måske endda afskedigelser hos virksomhederne som følge af coronavirus og regeringens tiltag for at afdæmpe smitten, så kan det i værste fald blive en »efterspørgselskrise«.

»Dem, der har mistet jobbet, kan ikke købe ligeså meget. Dem, der skal investere og i det hele taget købe forbrugsvarer, kan i værste fald miste tiltroen til fremtiden og tænke: Hvor ender det her,« forklarer Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

I sådan en situation kan vi ifølge professoren få en proces med selvopfyldende mismod, hvor mismodet dæmper efterspørgslen, og den nedgang i efterspørgslen viser så, at mismodet var berettiget, fordi vi ikke får gang i produktionen.

»Hvis vi når der til, kan det godt blive en alvorlig krise, og så er det de klassiske instrumenter, vi skal tage i brug – hvor vi sænker skatterne og øger den offentlige efterspørgsel. Men det giver først mening at gøre det på det tidspunkt, hvor det er efterspørgslen, der er problemet,« siger han.

I første omgang handler det ifølge økonomerne om at hjælpe de virksomheder, der bliver ramt af regeringens coronatiltag nu og her, så vi kan afbøde følgeeffekterne.

Tirsdag fremlagde finansminister Nicolai Wammen (S) de første initiativer til at holde hånden under erhvervslivet. Det ene er, at virksomheder, der har måttet aflyse arrangementer med over 1.000 deltagere, får en kompensation. Det andet er, at staten har givet virksomheder lov til at vente med at betale moms, A-indkomst og arbejdsmarkedsbidrag, til om tre måneder for at øge deres likviditet.

Torsdag præsenterede Nicolai Wammen så fire yderligere initiativer, der skal hjælpe danske virksomheder. Regeringen vil udvide løn- og sygedagpengekompensation, lave to garantiordninger for henholdsvis små og store virksomheder og gøre ordningen om arbejdsfordeling mere fleksibel.

Hertil kommer, at den såkaldte kontracykliske kapitalbuffer frigives. Den skal understøtte bankernes mulighed for med at låne penge ud til nødlidende virksomheder i krisetider. Dermed vil der være 200 milliarder kroner mere til udlån, og staten vil garantere 70 procent af nye lån for at holde virksomheder i live.

»Regeringen ønsker, at bankerne rækker en hånd ud til dansk erhvervsliv for at beskytte danske arbejdspladser. Og jeg forventer, at bankerne udviser samfundssind,« sagde erhvervsminister Simon Kollerup (S) på pressemødet.

Ifølge Carl-Johan Dalgaard kan det være et fornuftigt tiltag.

»Det har stor effekt, hvis nogle af de likviditetsudfordringer, som virksomheder står i, kan imødegås via det private bankvæsen,« siger han.

Mere direkte støtte

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen fremhæver, at nedlukningen af Danmark vil gøre det nødvendigt at sætte yderligere ind for at hjælpe erhvervslivet. Han påpeger, at det kan være utilstrækkeligt for en virksomheds overlevelse, at den får udskudt skattebetalingerne i tre måneder, hvis den har stærkt reducerede indtægter i den periode.

»Det er højst sandsynligt, at der er brug for en eller anden decideret kompensation fra staten til de virksomheder, der bliver mærket af tiltag, som relaterer sig til sygdommen,« siger han.

Det samme vurderer Carl-Johan Dalgaard:

»Det vil være hensigtsmæssigt med en ekstra håndsrækning til de brancher, som er entydigt negativt ramt på efterspørgslen. Det er brancher inden for oplevelsesøkonomien, transport, hoteller, restaurationer og den slags, som får et permanent tab. Der handler det ikke bare om at sikre likviditet, som regeringen nu gjorde. Det handler også om at give egentlig støtte,« siger han.

Ifølge økonomerne er der fare for, at situationen kan udvikle sig til en traditionel økonomisk krise med stigende ledighed og faldende indkomster. Her ville man normalt tale om at føre ekspansiv finanspolitik ved enten at give skattelettelser eller øge de offentlige investeringer. Det vil dog formentlig ikke være oplagt i dette tilfælde, eftersom effekten først vil virke på lang sigt, og behovet for hjælp er akut, vurderer Carl-Johan Dalgaard.

Hvis det viser sig nødvendigt at sætte gang i efterspørgslen mere generelt, bør man ifølge overvismanden overveje at målrette initiativerne til de grupper i befolkningen, som har en høj forbrugstilbøjelighed, eksempelvis unge, ældre og folk med lavindkomster.

»Det er grupper, hvor vi ved, at hvis man øger indkomsten, så går langt hovedparten til forbrug. Men indsatsen skal være tydelig, hvis det skal have den ønskede effekt. Prinicipielt set vil det bedste nærmest være at sende folk i de her grupper en check. Hvis tiltaget omvendt bliver for svært gennemskueligt, vil det ikke slå ud i øget forbrug,« siger Carl-Johan Dalgaard.

En engangsinvestering

Spørgsmålet er så, hvordan det vil påvirke statens finanser, hvis den skal gå ind og dække virksomhedernes tabte underskud i en længere periode. Ifølge Hans Jørgen Whitta-Jacobsen vil det næppe slå hul i statskassen.

»Hvis vi begynder at give virksomheder penge for at holde hånden under dem, så vil det kræve, at staten bruger nogle penge. Men det har karakter af en engangsudgift. Det kommer ikke til at true de offentlige finanser og heller ikke tilliden til dem,« siger han.

– Hvis vi bruger en helt masse penge nu, vil det så eksempelvis gå ud over næste års finanslov, regeringens planer om minimumsnormeringer og så videre?

»Nej, kun meget lidt. Det er ud fra den betragtning, at hvis vi taler om, at vi skal bruge flere penge på børneinstitutioner, så er det et løft i udgifterne, der vil komme år efter år efter år. Derfor er det noget, der vil skulle finansieres uanset hvad. Det her med at have store udgifter i en kort periode, det ændrer ikke væsentligt på det billede,« siger han.

Han forklarer, at man skal se statens udgifter til coronatiltag som et lån. Hvis staten får engangsudgifter på 50 milliarder, så er prisen reelt kun forrentningen af denne sum.

»Hvis man låner 50 milliarder til 0,5 procent i rente, så er den løbende årlige udgift 250 millioner kroner om året. Det er peanuts sammenlignet med de 50 milliarder, og i øvrigt kan staten i dag låne penge endnu billigere end til en halv procent,« siger han.

Det svære bliver altså ikke at låne denne sum, men hvordan man skruer regelsættet sammen, så de rette virksomheder får hjælp i rette omfang.

»Men det er der helt sikkert nogle embedsmand, der vil være i stand til i samarbejde med erhvervslivet og organisationerne,« siger han.

Artiklen er opdateret.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Mantra: "Send flere penge"

Eva Schwanenflügel, Tommy Clausen, Kim Øverup, Torben K L Jensen, Carsten Svendsen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

Man kunne hæve overførselsindkomsterne med samme argumenter.

Eva Schwanenflügel, Egon Stich, Tommy Clausen, Torbjørn Methmann, Rolf Andersen, Gert Romme, Kim Øverup og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Man kunne feks. sætte gang i en gennemgribende renovering af offentlige bygninger,skoler,børehaver trænger til et nyt indeklima der sparer fremtiden for udgifter til alle former for luftvejesygdomme som astma. Alle lag i erhverveslivet ville blive involveret - så i stedet for at give dem penge er der mere samfundsøkonomi i at give dem arbejde.

Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Gert Romme og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

Nu er det jo væsentligt at vide, hvornår en avis-artikel er skrevet i disse omskiftelige tider. Og jeg kan se at artiklen er opdateret ... til 13. marts. Altså i morgen.

Det er godt nok fremsynet journalistik ;)

Torben K L Jensen

Genbrugsjournalistik Rolf.

Kent Nørregaard

Irrelevant spekulation. Hvordan sikres lønindkomst til timelønnede der nu ikke kan arbejde men er afhængige af den indkomst for at betale husleje og mad? Det må regeringen forholde sig til for i et længerevarende scenarie kan det hurtigt blive envoletil krudttønde når deres konti er tomme og de ikke kan spise. Har vores regering mon planer for den dag? jJeg spørger retorisk for jeg ved jo godt at det har regeringen ikke. Nogle mennesker vil være tæt på allerede.

I øvrigt bliver det spændende at se hvornår bankerne føler sig modige nok til at angribe kontanter. Lur mig om de ikke allerede nu sidder på bestyrelsesgangene og planlægger at kæde kontanter sammen med smitte.

Håber sku da ikke, danske skattepenge skal understøtte foretagender der ikke betaler skat i Danmark.

Håber sku da ikke, danske skattepenge skal understøtte foretagender der ikke betaler skat i Danmark.