Økonomer: Regeringens coronatiltag er fornuftige – men der kan blive behov for mere

Taxachauffører mister kunder, hoteller får aflyst deres bookinger, og virksomheder kan ikke få deres produktionsdele hjem til Danmark.

Coronavirussen har allerede sat sine første spor i dansk erhvervsliv. Derfor kom regeringen tirsdag med tre tiltag, der skal holde hånden under virksomheder, som oplever de negative konsekvenser af epidemien.

For det første vil staten udskyde betalingsfristerne på moms- og indkomstskat i tre måneder. Det vil ifølge Skatteministeriet give en ekstra likviditet på 125 milliarder kroner til virksomhederne.

Og det er positivt, lyder det fra cheføkonom i Nordea, Helge J. Pedersen. Der er nemlig behov for, at virksomheder har tilstrækkeligt med kapital til at betale deres regninger, husleje og lønninger til medarbejdere.

»På den måde kan man sikre, at det hele ikke går i stå, fordi pengekassen hos virksomhederne er tom,« siger Helge J. Pedersen.

Han bakkes op af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, professor i økonomi ved Københavns Universitet og tidligere overvismand.

»Tiltagene mod coronavirus har ramt virksomheders indtjening, og flere er truet på deres eksistens. I den situation giver det mening fra politisk side at forsøge at afbøde konsekvenserne,« siger han.

Det er i øjeblikket regeringens inddæmningstiltag, som påvirker økonomien negativt. I forsøget på at bremse spredningen har regeringen blandt andet opfordret personer, der har været i smittefare, til hjemmekarantæne, at udskyde eller aflyse alle arrangementer med over 1.000 deltagere, at undgå offentlig transport i myldretiden, og at man ikke rejser til de såkaldte røde områder, herunder Norditalien, Kina og Sydkorea.

Det har ramt hårdt i nogle brancher, og det er altså derfor, at regeringen nu sætter ind med en række initiativer. Som et andet tiltag har regeringen besluttet at give en kompensation til de virksomheder, som har måttet aflyse arrangementer som følge af regeringens anbefaling.

Finansminister Nicolai Wammen (S) advarede om, at Covid-19 kan risikere at komme til at ramme dansk økonomi hårdere endnu. Han bebudede derfor, at de er på vej med flere initiativer, som kan understøtte dansk erhvervsliv.

»Derfor skal man opfatte det som første bølge. Der vil komme mere,« sagde Nicolai Wammen.

Hvis det lykkes at inddæmme smitten, er der ifølge de to økonomer tale om en midlertidig nedgang i økonomien, som forholdsvist let kan genoprettes med tiltag som dem, regeringen har fremlagt. Men hvis epidemien kommer til at påvirke den generelle efterspørgsel i samfundet, så kan vi komme ud i en klassisk økonomisk krise.

Og hvis vi når derhen, er det helt andre værktøjer, der skal op af kassen.

Ikke som finanskrisen – endnu

Der er ikke på nuværende tidspunkt grund til at være meget bekymret for dansk økonomi, vurderer Helge J. Pedersen. Cheføkonomen regner med at se en vækstnedgang på en halv procentpoint. Det svarer til, at Danmark mister ca. 10.000 arbejdspladser. Det lyder af meget, men han påpeger, at vi tabte 180.000 arbejdspladser under finanskrisen.

»Og det er sådan en situation, vi for alt i verden – også på globalt plan – skal forhindre udvikler sig. Det tror jeg godt, vi kan, hvis vi tager fat i de rigtige tiltag og regner med, at det er slut om to-tre måneder,« mener han.

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen forklarer, at den fase, dansk økonomi er i nu, handler om »udbudsbegrænsning«. Selve virussen og de tiltag, man sætter i værk her og i andre lande, resulterer eksempelvis i, at danske virksomheder ikke kan få de underleverancer, der skal til, for at de kan levere deres produkt. At arbejdstagerne må blive hjemme, fordi de er i karantæne. Og endelig, at folk holder op med at tage på hotel, gå på restaurant eller rejse ud af landet.

»Alle de bestræbelser, vi gør, kan altså trænge produktionen,« siger han.

I den fase giver det god mening med en midlertidig likviditetsindsprøjtning, som regeringen nu vil give virksomhederne, forklarer han.

»Så længe vi er der, hvor vi er nu, hvor folk ikke tør at gå på restauranter osv., der må vi tænke, at det er noget midlertidigt.«

En mere langvarig krise

Men de direkte følger af sygdommen og inddæmningstiltagene kan også risikere at slå over i en efterspørgselskrise, som bliver mere langvarig. Eksempelvis er Italien lukket mere eller mindre ned nu.

Det kan meget vel betyde, at mange virksomheder går konkurs, hvilket kan give en dominoeffekt: Folk holder op med at efterspørge nye varer, og virksomheder stopper med at investere. Det kan også ske i Danmark.

»Hvis efterspørgslen går helt i bund, vil det kræve, at man finder nogle mere traditionelle tiltag frem, som kan stimulere økonomien,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Helge J. Pedersen mener, at det vil være fornuftigt at have en krisepakke klar i skrivebordsskuffen, hvis coronavirussen sætter sig »dybt i økonomien«. Sådan en pakke kan ifølge ham blive nødvendig i det øjeblik, at ledigheden begynder at stige, og der kommer konkursbegæringer.

»Det er de signaler, man er klar til at opfange, så man i det andet halvår er klar til at fyre kanonen af.«

Og her taler vi om ekspansiv penge- og finanspolitik. Pengepolitisk er der ikke meget at hente ved at sænke renten på europæisk plan. Det skyldes, at den allerede er blevet sænket så meget, at det ikke vil få den store effekt.

Men Hans Jørgen Whitta-Jacobsen forklarer, at der også er andre elementer i pengepolitikken, man kan bruge aktivt.

»For eksempel opkøbsprogrammer fra obligationer, som man kender fra årene efter finanskrisen.«

Når det kommer til at føre en ekspansiv finanspolitik, handler det traditionelt set om enten at øge de offentlige investeringer eller sænke skatten. Spørger man Helge J. Pedersen, vil det give god mening at benytte sig af situationen til at fremrykke offentlige investeringer, som er knyttet til den grønne omstilling.

»På den måde får man slået to fluer med ét smæk. Man stimulerer økonomien og får sat gang i den grønne omstilling, Det synes jeg, at man skal gøre klar nu og her,« siger han.

Det kunne eksempelvis være boligrenoveringer, nye vindøllepakker eller en omstilling af elproduktionen.

»Jeg synes da, at det er i de baner, man skal tænke. Fremfor at gøre det traditionelle ved bare at lave en ny motorvej.«

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen er enig med Helge J. Pedersen i, at det giver mening at fremrykke investeringsplaner, man allerede har på tegnebrættet, såsom grønne investeringer.

Hvis virussen sætter sig dybt i dansk økonomi, har den det med stor sandsynlighed også gjort det i de omkringliggende lande. Og i det tilfælde mener han, at det er en god idé at lave en koordineret indsats på europæisk plan. Finanspolitisk kunne det for eksempel være, at alle EU-lande aftalte en koordineret lempelse med midlertidigt forøgede offentlige udgifter og lavere skatter.

»Meget af den ekstra aktivitet, vi skaber, hvis vi fører en ekspansiv finanspolitik, vil afsætte sig i andre lande og omvendt. Når man har et meget internationalt fænomen, er det også godt at have en international indsats,« siger han.