Læsetid: 9 min.

Økonomisk forskning med et kønnet perspektiv buldrer derudad

Historisk har den økonomiske videnskab ikke haft fokus på køn, men det har ændret sig i kølvandet på den såkaldte empiriske revolution, der har sat virkelige mennesker i centrum frem for det ukønnede Homo Economicus. Op til kvindernes internationale kampdag gør økonom Jeppe Druedal status over økonomisk forskning med fokus på køn
Kvindefestival i fælledparken 1978 under sloganet ’Ingen klassekamp uden kvindekamp og ingen kvindekamp uden klassekamp’. Dengang var sammenkædningen mellem økonomi og køn ikke noget økonomer beskæftigede sig med – men det er i høj grad blevet ændret i de senere årtiers økonomiske forskning og teoridannelse.

Kvindefestival i fælledparken 1978 under sloganet ’Ingen klassekamp uden kvindekamp og ingen kvindekamp uden klassekamp’. Dengang var sammenkædningen mellem økonomi og køn ikke noget økonomer beskæftigede sig med – men det er i høj grad blevet ændret i de senere årtiers økonomiske forskning og teoridannelse.

Sonja Iskov

7. marts 2020

’Ingen kvindekamp uden klassekamp, ingen klassekamp uden kvindekamp’, lyder en gammel rødstrømpeparole fra 1970’erne. Og det er heller ikke til at komme udenom, at økonomi er en central del af spørgsmålet om lighed mellem kvinder og mænd.

Kvindernes indtræden på det formelle arbejdsmarked er en af de største økonomiske omvæltninger i de sidste hundrede år. Mange af de bagvedliggende drivkræfter var ligeledes økonomiske. Teknologiske fremskridt som vaskemaskinen, støvsugeren og køleskabet øgede produktiviteten af arbejde i hjemmet og fjernede derved nødvendigheden af hjemmegående ’huspersoner’, i praksis husmødre. Udvidelsen af velfærdsstaten, og særligt offentligt støttet børnepasning, trak i samme retning.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
Alvin Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Men sandheden er stadig, at økonomien ikke er er interessant, for den beskæftiger sig med den mindst interessante del af den mageløse skabning homo sapiens. Og teorierne formår stadig ikke at indfange essensen i artens særtræk.

Torben K L Jensen

Fint studie i hvordan man effektiviserer ligevægtsteorien i neo-librale reformer hvor man tager udgangspunkt i adfærds-økonomiske studier ved at udvide Homo Economicus begrebet med et par tillægord der betyder "genforestillet" - sidste ende : Intet nyt under Solen.
NB : den første der brugte empiri i sine studier var Karl Marx da han skrev "Das Kapital" altså gammel vin på nye plasticflasker.

Torben K L Jensen

Nyt krudt til udbudsøkonomerne - intet andet og så nu med udsigt til kunstig intelligens,robotter med 5G-styring og "Internet of things" Hvor fanden er deres sunde fornuft blevet afnår de burde vide det deres teorier er mindst 30 år for gamle til de nye udfordringer der ligger 1 grad under horisonten.
Jeg vil kalde dem uansvarlige.

Jørgen Christian Wind Nielsen

Min mors opslagstavle
Da min mor flyttede på plejehjem for to år siden, beholdt jeg hendes opslagstavle, der hang på køkkendøren. Den er 30 år gammel. Postkortet er der stadigvæk: Ingen kvindekamp uden klassekamp, ingen klassekamp uden kvindekamp.
Glædelig 8. marts!
https://photos.app.goo.gl/aGgfTwPDR2YEywqy7

Torben K L Jensen

Nej Kent - de skulle lave de våben deres mænd skulle bruge til at slå hinanden ihjel med og det fortsatte "nogle lande" med og skabte velfærdsstater blandt anden med den højeste arbejdsfrekvens for at skabe skatteindtægter der kunne finansiere Lykkeland.