Økonomisk forskning med et kønnet perspektiv buldrer derudad

’Ingen kvindekamp uden klassekamp, ingen klassekamp uden kvindekamp’, lyder en gammel rødstrømpeparole fra 1970’erne. Og det er heller ikke til at komme udenom, at økonomi er en central del af spørgsmålet om lighed mellem kvinder og mænd.

Kvindernes indtræden på det formelle arbejdsmarked er en af de største økonomiske omvæltninger i de sidste hundrede år. Mange af de bagvedliggende drivkræfter var ligeledes økonomiske. Teknologiske fremskridt som vaskemaskinen, støvsugeren og køleskabet øgede produktiviteten af arbejde i hjemmet og fjernede derved nødvendigheden af hjemmegående ’huspersoner’, i praksis husmødre. Udvidelsen af velfærdsstaten, og særligt offentligt støttet børnepasning, trak i samme retning.

Kvinder og mænds økonomiske situationer er dog stadig dybt forskellige på en lang række punkter. Mænds gennemsnitlige disponible indkomst er 10-30 procent højere end kvinders igennem hele livet, og tæt på pensionsalderen har mænd i gennemsnit en nettoformue, der er næsten 1 million kroner større end kvinders. Også med hensyn til hvilke uddannelser kvinder og mænd tager, og hvilke brancher de arbejder inden for, er der betydelige kønsforskelle.

Analyser af økonomisk politik, som for eksempel skattereformer, er derfor ikke fyldestgørende, hvis de ikke tager højde for forskellene mellem kvinders og mænds økonomiske situation og deres reaktion på økonomiske incitamenter.

Kvinder i økonomi

Den økonomiske videnskab er ofte blevet kritiseret for at være en videnskab af og om mænd. Det er en kritik som især historisk har haft bid. Helt tilbage i 1898 udgav den amerikanske feminist Charlotte Perkins-Gilman bogen Women and Economics, men hverken den eller spørgsmål om køn som sådan kom til at spille en betydende rolle for den økonomiske forskning de næste mange år.

Det har trukket lange spor. Eksempelvis er statistiske opgørelser i dag langt mere detaljerede, når det kommer til den økonomiske aktivitet på markeder, hvor mænd traditionelt har spillet den centrale rolle, frem for når det gælder ikkemarkedsmæssig produktion i hjemmet, hvor kvinder historisk set har haft førertrøjen på. Værdien af det ulønnede arbejde i hjemmet opgøres ikke officielt, men kan kun skønnes ud fra sparsomme undersøgelser af tidsforbrug.

Kun godt 10 procent af professorerne i økonomi på de 50 førende universiteter i verden er kvinder. På de danske universiteter er tallet kun marginalt bedre. Kun tre kvinder har været præsidenter for den hæderkronede amerikanske økonomstands forening American Economic Association. Kun to har fået Nobelprisen i økonomi. Historisk har kvinder været endnu dårligere repræsenteret i fag som kemi, fysik og datalogi, men i dag er der få fag, hvor kønsbalancen er dårligere end i økonomi. Forskningen finder desuden tydelige tegn på forskelsbehandling af kvinder og mænd i den økonomiske profession.

Økonomi om kvinder

Spørgsmål om køn spiller dog en afgørende rolle i den økonomiske forskning i dag. Frem til 1980’erne var flertallet af artikler i de største økonomiske tidsskrifter af ren teoretisk karakter. Fokus var på det selviske, fuldt rationelle og ikkekønnede Homo Economicus. Drillende forkortet HE, det mandlige pronomen på engelsk. Køn spillede sjældent en central rolle – med nobelprismodtageren Gary Beckers forskning som en delvis undtagelse.

Den såkaldte »empiriske revolution«, som har gennemrystet den økonomiske forskning de sidste årtier, har dog ikke bare ført til en ændring i de anvendte forskningsmetoder, men også medført en ændring i selve indholdet af forskningen.

Mindre end hver femte artikel i de ledende tidsskrifter er nu ren teori, og spørgsmål om ulighed, race og køn spiller en langt mere prominent rolle. Der forskes yderst aktivt i, hvilken rolle økonomiske faktorer spiller for familiedannelse og fertilitet, og hvilken betydning aktiviteter i hjemmet har for akkumulationen af den såkaldte humankapital, der er et mål for en persons fremtidige indtjeningsmuligheder.

De økonomiske modellers aktører fødes ikke længere som fuldt udvoksede, uvirkelige væsner, men som nogke, der kunne være opfostret af virkelige mødre og fædre. I takt med at social, kollektiv, altruistisk og begrænset rationel adfærd er blevet indarbejdet i modellerne, er forskelle på mænd og kvinder også begyndt at spille en rolle.

Man kan sige, at Homo Economicus, HE, er blevet erstattet af Homo Economicus Reimagined, HER, det kvindelige pronomen på engelsk.

Kausalitet

Fokus i den nye empiriske bølge har, overordnet set, været at afdække empiriske sammenhænge, som ikke bare er statistiske korrelationer, men egentligt kausale sammenhænge, altså årsagssammenhænge. I naturvidenskab spiller eksperimenter en helt afgørende rolle, fordi de tillader forskeren at holde alt andet end en enkelt faktor fast, og derved bestemme hvilken kausal betydning netop den ene varierende faktor har.

Økonomer og andre samfundsforskere har længe efterlignet deres naturvidenskabelige brødre og søstre og lavet egentlige eksperimenter. I ’laboratorier’ stilles deltagerne over for en række individuelle eller kollektive valgsituationer, og ved at observere forskelle i deres adfærd i forskellige situationer kan forskerne afdække kausale sammenhænge. Selv om deltagerne belønnes monetært ud fra de valg, de foretager, og der derfor kan siges at være noget virkeligt på spil, er det tit svært at vide, om adfærden i laboratoriet afspejler virkeligheden.

Eksperimenter i ’felten’ er derfor et interessant alternativ. De er til gengæld sværere at gennemføre grundet både etiske hensyn og praktiske problemer. Mange økonomer har derfor kastet deres kærlighed på ’naturlige’ eksperimenter, hvor eksempelvis en politikændring kun påvirker én gruppe af personer, mens en anden gruppe af personer, som ellers er fuldstændig ens med den første gruppe, ikke bliver påvirket.

Ud fra et forskningsmæssigt synspunkt ville lav skat på Fyn, som Ny Alliances folketingskandidat Lars Kolind forslog i 2007, derfor være yderst interessant. Altså ud fra en antagelse om, at fynboer ikke adskiller sig fundamentalt fra jyder og sjællændere. Lavere skats effekt på efterspørgslen efter brunsviger ville måske ikke kunne undersøges i et sådant researchdesign, men det burde kunne bruges til studere mere prosaiske spørgsmål som skatteændringers effekt på arbejdsudbuddet.

Den gruppe, som påvirkes af en given pludselig hændelse, kaldes for behandlingsgruppen, mens den gruppe, som ikke påvirkes, kaldes for kontrolgruppen. Hvis grupperne er sammenlignelige, skal de udvikle sig ens i perioden før hændelsen. Forskelle i udviklingen efter hændelsen kan så groft sagt tilskrives en kausal effekt af hændelsen.

Dansk data og forskning

Et par eksempler på forskning i køn og økonomi på danske individ- og virksomhedsdata kan illustrere fremgangsmåden i flere detaljer.

I studiet Earmarked Paternity Leave and the Relative Income within Couples af Mette Ejrnæs, Thomas Høgholm Jørgensen og mig selv undersøges effekten af en udvidelse af den øremærkede barsel til mænd fra to til fire uger gennemført i 1998. Ved at sammenligne par, der fik børn umiddelbart før og efter reformen trådte i kraft, er det muligt at afdække den kausale effekt af udvidelsen af den øremærkede barsel. Studiet viser, at kvinders andel af parrets indkomst steg med 1,2 procentpoint fra ca. 40 procent. Størstedelen af effekten stammede fra par, hvor kvinden arbejdede i den private sektor.

I studiet Is Parental Leave Costly for Firms and Coworkers? af Anne Brenøe, Serena Canaan, Nikolaj Harmon og Heather Royer undersøges det, hvordan en virksomheds økonomiske helbred påvirkes, når en ansat går på barsel. Udgangspunktet er at sammenligne små danske virksomheder med en ens sammensætning af ansatte på observerbare karakteristika, herunder køn og uddannelse. Forskerne sammenligner så virksomheder, som har en kvindelig ansat, der får et barn og derfor går på barselsorlov, med virksomheder, der i samme år har en kvindelig ansat, der ikke får et barn.

Målt på antallet af ansatte, produktionens størrelse og virksomhedens profitabilitet er der ingen forskel på de to grupper af virksomheder op til fødslen. Og efter fødslen opretholder virksomheden dens produktionsniveau ved en kombination af nye midlertidigt ansatte og øget arbejdstid for i forvejen ansatte. Studiet finder heller ingen statistisk signifikante effekter på virksomhedens profitabilitet, og virksomheden lader derfor ikke til at have store omkostninger ved, at de ansatte går på barsel.

I studiet Children and Gender Inequality af Henrik Kleven, Camille Landais, og Jakob Søgaard undersøges indkomstudviklingen for kvinder og mænd før og efter første barns fødsel. De viser, at indkomstudviklingen for kvinder og mænd er bemærkelsesværdig ens i årene før det første barns fødsel. Mænd er derfor overraskende nok en brugbar kontrolgruppe for kvinder. Effekten af første barns fødsel er dog vidt forskellig for mænds og kvinders indkomst. Mænds indkomst bliver knap påvirket, mens kvinders indkomst falder betydeligt. I de første år op mod 30 procent i forhold til mænds. Selv 20 år efter første barns fødsel er kvinders indkomsttab relativt til mænd omtrent 20 procent. Indkomsttabet kaldes sågar ofte for ’børnestraffen’.

Den direkte forklaring på kvindernes indkomsttab er en kombination af lavere arbejdsmarkedsdeltagelse, færre arbejdstimer og skift til den offentlige sektor eller til andre private brancher og virksomheder med lavere lønniveau, hvor der arbejder flere andre kvinder og flere med børn. Studiet kan dog ikke afdække, hvilke bagvedliggende årsager der forklarer forskellene i kvinder og mænds adfærd af første barns fødsel. Den direkte effekt af mindre arbejdsmarkedserfaring grundet kvinders længere barsel kan kun være en lille del af forklaringen. Forskelle i personlige præferencer og sociale normer kan ikke afvises at spille en rolle. En anden oplagt forklaring er, at diskrimination på arbejdsmarkedet af kvinder med børn får mødre til droppe at forsøge at kravle op ad karrierestigen.

Incitamenter, præferencer og normer

De fleste økonomers første intuition er at forklare forskelle i observeret adfærd med forskelle i økonomiske incitamenter. I de fleste par er manden lidt ældre end kvinden og tjener derfor mere. Når tiden bliver knap i forbindelse med første barns fødsel, kan det derfor være økonomisk optimalt for husholdningen at lade manden fortsætte med at fokusere på karrieren og lade kvinden trappe lidt ned.

I par hvor kvinden tjener mere end manden, er de økonomiske incitamenter dog omvendte. Men i data er det meget svært at påvise en sammenhæng mellem den relative indkomst inden for et par og hvilken andel af barslen, manden tager. For mange par kan der være stærke økonomiske incitamenter til, at kvinden reducerer sin barsel, og manden øger sin, da kvinden i de sidste måneder af sin barsel ikke er fuldt løndækket, mens manden ville være det i de første måneder af sin. Personlige præferencer og sociale normer lader altså til at spille en mindst lige så vigtig rolle som økonomiske incitamenter.

At forstå dannelsen af og udviklingen af personlige præferencer og sociale normer er et brandvarmt forskningsfelt, hvor økonomer arbejder sammen med både psykologer og sociologer for at komme et spadestik dybere. Sammen med betydningen af egentlig diskrimination er det afgørende elementer i forsøget på at kunne forklare og forstå de observerede forskelle i mænd og kvinders økonomiske valg. I tillæg til de kvantitative metoder, økonomer traditionelt har lagt vægt på, har mere kvalitative metoder sandsynligvis en afgørende rolle at spille her.

Midlertidige karrierestop eller deltidsarbejde fører til større indkomsttab end nedgangen i mængden af udført arbejde umiddelbart kan forklare. Det rammer især kvinder hårdt. Der kan være økonomiske forklaringer på sådanne disproportionale effekter, men det kan ikke afvises, at diskrimination også spiller en rolle.

En lignende problematik kan rejses når der ses på lønforskelle på tværs af fag. Kvinders uddannelsesniveau er i dag fuldt ud på linje med eller overstiger mænds, men de uddanner sig inden for andre felter. Kvinder er særligt underrepræsenteret inden for STEM-fagene (Science, Technology, Engineering, Mathematics), hvor lønningerne er høje. Forskelle i løn på tværs af private brancher kan i hvert fald i nogen grad forklares af forskelle i produktivitet, men især når det kommer til det offentlige, er det mindre åbenlyst, om lønforskelle drives af produktivitet, eller om historiske ’tilfældigheder’ spiller en rolle for, at kvindedominerede fag ofte har lavere løn.

En dybere forståelse for disse dynamikker er et vigtigt spørgsmål for den økonomiske forskning fremadrettet.

Jeppe Druedahl er adjunkt på Center for Economic Behavior and Inequality (CEBI) ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet og skriver analyser og kommentarer om økonomi i Information