Lige nu går det som forventet. Det vil sige, vi er begyndt at få flere patienter indlagt med COVID-19.
Det tager typisk 8-12 dage, før sygdommen udvikler sig alvorligt, hvis den altså gør det. Derfor er det først nu, vi begynder at se behandlingskrævende patienter. For 14 dage siden havde vi ikke nogen i Danmark, der var så syge, at de behøvede os.
Nogle er knap så syge og kommer ind for lige at blive tilset. Dem kan vi måske sende hjem igen inden for et døgn. Andre kræver længere indlæggelse. Så det er et meget omskifteligt billede.
Lige nu har vi 13 indlagt med COVID-19. Fire af dem ligger på intensiv. Nogle af dem, der tidligere har ligget på intensiv, er kommet ud igen. Muligvis er vi stadig kun i den spæde begyndelse af, hvor mange alvorligt syge, der vil komme.
Nogle af patienterne er selvfølgelig bekymrede for, hvordan det skal gå. Men når de har ligget her et par dage og begynder at få det bedre, bliver de mere fortrøstningsfulde. Især de, der har pårørende, som også har været syge og er blevet raske igen. Men de mest syge er selvfølgelig også de mest bekymrede.
Der er ikke nogen, der er døde hos os endnu.
Alt i alt har vi faktisk ikke flere patienter end normalt. Men vi kører med ekstra bemanding, også om natten, fordi de her patienter pludselig kan blive temmelig dårlige.
Vi er begyndt at bruge mindre tid på at forberede os organisatorisk og i stedet koncentrere os om det, vi er bedst til, nemlig at behandle dem, der er mest syge.
Faktisk bruger vi mindre tid end normalt på at finde ud af, hvad folk fejler, fordi den her gruppe patienter ligner hinanden meget. Vi lærer at genkende mønstrene i sygdommen. Når patienten, røntgenbilledet af lungerne, iltbehovet og blodprøverne ser ud på en bestemt måde, ved vi for eksempel hurtigt, om patienten er i bedring eller ej.
Vi arbejder alle mange timer i de her dage. Sygdommen fylder meget blandt personalet. Så det er rart at komme hjem til familien om aftenen.
Vi modtager også støtte fra resten af samfundet. For eksempel er der nogen, der har sendt os fire kasser lakridser, nogle Brøndby-fans har hængt et banner op foran hospitalet, hvor der står ’Tak til sundhedspersonalet’, og forleden fik personalet gratis pizzaer. Vi møder stor taknemmelighed.
Det er endnu for tidligt at sige, om regeringens tiltag har virket, så smittekurven bliver fladet ud. Det vil vise sig i næste uge eller måske ugen efter. Lige nu regner vi med en fortsat stigning i antallet af patienter hen over weekenden, og vi har afsat et helt afsnit til det. Vi er forberedt på, der kommer en hel del flere.
Coronalægens dagbog
Gitte Kronborg er som overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital en af dem, der står forrest i kampen mod coronavirus. I denne dagbog fortæller hun løbende om, hvordan sygdommen påvirker sundhedsvæsen, patienter og hende selv.
Seneste artikler
Overlæge skriver dagbog om coronavirus: Hverdagen begynder at vende tilbage
16. maj 2020Der er kun få patienter med COVID-19 tilbage på Hvidovre Hospital. Nu skal personalet lære af de første erfaringer med sygdommen. Dette er den tiende og foreløbigt sidste dagbog fra overlæge Gitte Kronborg fortalt til journalist Sebastian AbrahamsenOverlæge skriver dagbog om coronavirus: Nu vender de første patienter tilbage fra intensiv
2. maj 2020De COVID-19-patienter, der kommer ud af respirator efter et langvarigt forløb, er meget svækkede og psykisk medtagne. Nogle hallucinerer og kan ikke sove. Dette er den niende i en række dagbøger fra overlæge Gitte Kronborg fortalt til journalist Sebastian AbrahamsenOverlæge skriver dagbog om coronavirus: Sygdommen er blevet gjort mere alvorlig, end den er
18. april 2020COVID-19 har vist sig at have en lav dødelighed. Det giver grund til optimisme. Men på afdelingen for de hårdest ramte patienter har det alligevel tæret på personalet at være omgivet af al den død. Dette er den ottende i en række dagbøger fra overlæge Gitte Kronborg fortalt til journalist Sebastian Abrahamsen
Det her er ikke over før der enten findes en vaccine eller corona har raset ud i befolkningen og der opnås immunitet i befolkningen. En vaccine er som man kan læse forskellige steder minimum et år frem i tiden.
Eller en måde at behandle symptomerne medicinsk og få nedbragt dødeligheden. Men under Mette Frederiksens lederskab er deneneste medicin sku nok en tidsmaskine så hun kan tage tilbage og rette sine mange, mange fejl i dette forløb.