Læsetid: 3 min.

Regeringen vil lade kommunerne bruge flere penge på at bygge skoler og veje for at mindske krisen. Fornuftigt, siger professorer

Regeringen har indgået en aftale med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner om at fjerne anlægsloftet i 2020. »Et skridt i den rigtige retning« og »et vigtigt signal«, siger professorer
Finansminister Nicolai Wammen (S) (nummer to fra venstre) præsenterede på et pressemøde torsdag, at kommuner kan fremrykke anlægs- og renoveringsprojekter, som ellers ikke kunne lade sig gøre på grund af det fastsatte loft på kommunale anlægsudgifter.

Finansminister Nicolai Wammen (S) (nummer to fra venstre) præsenterede på et pressemøde torsdag, at kommuner kan fremrykke anlægs- og renoveringsprojekter, som ellers ikke kunne lade sig gøre på grund af det fastsatte loft på kommunale anlægsudgifter.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

27. marts 2020

Det er fornuftigt, at regeringen vil fjerne det såkaldte anlægsloft for kommuner og regioner i 2020 for at holde gang i økonomien efter krisen.

Det siger professor i økonomi på Aarhus Universitet og tidligere overvismand Michael Svarer, som bliver bakket op af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, professor på Københavns Universitet og ligeledes tidligere overvismand. 

Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterede tiltaget på et pressemøde torsdag. Sigtet er at gøre det muligt for kommunerne at fremrykke anlægs- og renoveringsprojekter, som ellers ikke kunne lade sig gøre på grund af det fastsatte loft på kommunale anlægsudgifter.

Ifølge finansministeren vil fjernelsen af anlægsloftet sammen med en række andre initiativer i aftalen mellem regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (KL) kunne give økonomien »et ekstra rygstød« under krisen.

»Regeringen er klar til at gøre, hvad end der skal til for at holde hånden under danske virksomheder. Vi ved godt, at det kommer til at koste mange penge, men det er en vigtig og klog investering,« sagde Nicolai Wammen på pressemødet.

De danske kommuner har i 2020 planlagt byggeri og renovering for op mod 19 milliarder kroner. Med fjernelsen af anlægsloftet vil det ifølge KL være muligt for kommunerne at bygge og renovere for yderligere 2,5 milliarder kroner.

»Det er ikke et meget stort beløb,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. »Men coronakrisen kommer til at lægge en dæmper på efterspørgslen, også i byggebranchen, så hvis kommunerne kan holde lidt gang i efterspørgslen, så er det helt klart en god idé.«

Michael Svarer er enig:

»Det er en super god måde at få den aktive finanspolitik til at virke på, fordi det holder gang i nogle erhverv, som er pressede, og fordi man får noget likviditet hurtigt ud i markedet. Et af problemerne i den nuværende krise er, at virksomheder løber tør for likviditet, og det her er en meget fin måde at få det ud, fordi der allerede er etableret en kontakt mellem kommuner og det lokale erhvervsliv.«

God likviditet, dårlig likviditet

Ifølge Michael Svarer er kontakten til det lokale erhversliv afgørende. 

Han nævner en af de andre hjælpepakker, som er vedtaget under coronakrisen. Den skal skabe likviditet ved at gøre det muligt for virksomheder at søge om kompensation for en del af omsætningen, som er tabt under krisen.

Det er »sådan set også fint«, siger Michael Svarer.

»Men det kræver noget bureaukrati, fordi man for at undgå misbrug skal holde hånd i hanke med, hvem der får kompensation. Med denne aftale om at fjerne anlægsloftet udnytter man, at der i forvejen er en kontakt mellem de lokale håndværkere og kommunerne.«

– Hvilken forskel gør det?

»Det gør, at man kan give dem pengene med det samme, og at man er sikker på, at man får noget for pengene.«

Et vigtigt signal

I en netop offentliggjort analyse forudser Dansk Industri, at det samlede produktionstab i 2020 i Danmark kan blive 155 milliarder kroner som følge af coronakrisen.

I den sammenhæng er beløbene i den nye aftale mellem regeringen og KL ikke store, siger Michael Svarer, selv om aftalen ud over fjernelsen af anlægsloftet indeholder en række andre punkter, blandt andet fremrykning af betalinger for op mod fem milliarder kroner.

»Det er et supplement til de andre hjælpepakker. Men som sagt er det et meget velfungerende instrument, og samtidig kan signalet og effekten vise sig at være ret positiv.«

– Hvad mener du med, at signalet kan være ret positivt?

»Regeringen sender et signal om, at den vil gå hele vejen, og at den tager alle værktøjer i brug. Man har med de sidste hjælpepakker signaleret, at man vil bruge op mod et trecifret milliardbeløb på at holde hånden under dansk økonomi.«

– Hvorfor har signalet en betydning?

»Der er ikke evidens for, at signalet virker, men det er vigtigt at sende et signal til dansk erhvervsliv om, at staten eller Folketinget er villige til at gå meget langt og dermed tilskynde virksomhederne til ikke at afskedige medarbejdere eller indgive konkursbegæring og i stedet prøve at have lidt is i maven, selv om det kan være svært, når omsætningen forsvinder. Hvis de først begynder at begære deres virksomheder konkurs og afskedige medarbejdere, er meget mere ødelagt, og så skal vi bygge meget mere op igen senere.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Anker Heegaard
  • Steffen Gliese
Eva Schwanenflügel, Anker Heegaard og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Der skulle en epidemi til at igangsætte en retablering af velfærdssamfundet, det er at bruge Chokterapien imod chokterapeuterne.

Nette Skov, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen og Anker Heegaard anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

"Always look on the bright side of life" - Nu viser verdensamfundet hvad det kan i en krisesituation - noget de har vist sig at kunne også hvis det gælder klimaet.