Læsetid: 4 min.

Sundhedsstyrelsen vendte tommelfingeren nedad til Heunickes vidtgående hastelov

Dagen før Folketinget torsdag hastevedtog ændringer af epidemiloven, oplyste Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, til Sundhedsministeriet, at styrelsen ikke ’umiddelbart’ mente, coronavirus kunne begrunde de vidtrækkende lovændringer
Frem for at bakke op om sundhedsminister Magnus Heunickes lovforslag ville Sundhedsstyrelsen hellere støtte »en revision og modernisering af epidemiloven«, som med fordel kunne tage udgangspunkt i og hente inspiration fra den svenske ’smittskyddslag’. Det fremgår af en mail, som Sundhedsstyrelsens direktør sendte til en kontorchef i Sundhedsministeriet onsdag.

Frem for at bakke op om sundhedsminister Magnus Heunickes lovforslag ville Sundhedsstyrelsen hellere støtte »en revision og modernisering af epidemiloven«, som med fordel kunne tage udgangspunkt i og hente inspiration fra den svenske ’smittskyddslag’. Det fremgår af en mail, som Sundhedsstyrelsens direktør sendte til en kontorchef i Sundhedsministeriet onsdag.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

16. marts 2020

Torsdag hastebehandlede og vedtog et enigt Folketing et lovforslag, der har givet sundhedsminister Magnus Heunicke (S) omfattende muligheder for at begrænse borgernes frihedsrettigheder i kampen mod coronavirus.

Forud for fremsættelsen af lovforslaget var Sundhedsstyrelsen blevet bedt om at kommentere indholdet, og det vil nok overraske mange, at direktøren for styrelsen, Søren Brostrøm, i en mail til en kontorchef i Sundhedsministeriet dagen forinden havde vendt tommelfingeren nedad:

»Vi finder umiddelbart, at det aktuelle COVID-19 udbrud ikke kan begrunde sådanne væsentlige ændringer i epidemiloven,« hed det fra Sundhedsstyrelsens direktør i en kort mail på godt otte linjer.

Mailen optræder bagest i et bilag til et svar på et af de mange spørgsmål, som Folketinget sent torsdag fik svar på inden vedtagelsen af lovforslaget torsdag nat.

Lørdag kom det frem, at Sundhedsstyrelsens direktør ikke havde anbefalet at lukke grænserne, sådan som regeringen gennemførte gældende fra lørdag kl. 12. På et efterfølgende pressemøde kaldte Søren Brostrøm grænselukningen for en »politisk beslutning«, som Sundhedsstyrelsen ikke havde anbefalet – blandt andet fordi »der ikke er særlig god dokumentation for tiltag som grænselukninger«, som han sagde på pressemødet.

Og nu viser det sig altså, at Sundhedsstyrelsen heller ikke kunne anbefale det lovforslag, der blev hastebehandlet torsdag.

Loven åbner blandt andet for, at sundhedsministeren kan påbyde tvangsundersøgelser, tvangsbehandling og tvangskarantæne af formodede smittede samt indføre forbud for adgang til offentige institutioner, butikker, plejehjem og sygehuse.

I mailen påpegede styrelsen, at man ikke havde haft lang tid til at vurdere det fremsendte lovudkast. Derfor havde styrelsens eksperter ikke nået at foretage »en grundig sundhedsfaglig vurdering af det foreslåede«, understregede direktøren.

Men umiddelbart fandt Søren Brostrøm, at »de forebyggelsesmæssige hensigter i forhold til smittespredning mere hensigtsmæssigt kan fremmes inden for anden gældende lovgivning eller øvrig lovgivning«.

Frem for at bakke op om Magnus Heunickes lovforslag ville Sundhedsstyrelsen hellere støtte »en revision og modernisering af epidemiloven«, som med fordel kunne tage udgangspunkt i og hente inspiration fra den svenske smittskyddslag, fremgår det af mailen. Noget, der ifølge mailen dog ville kræve længere tid.

Ifølge Informations oplysninger er mailen med vurderingen fra Sundhedsstyrelsens direktør ikke indgået i sundhedsordførernes debat torsdag om lovforslaget. Mailen er ikke nævnt eller refereret under folketingsbehandlingen eller i de to betænkninger, som blev udarbejdet, inden Folketinget vedtog loven. Ej heller i det lukkede samråd, ordførerne holdt sent torsdag.

Sundhedsjurist Kent Kristensen fra SDU rejser på baggrund af Søren Brostrøms mail spørgsmålet, om kravet til proportionalitet er opfyldt.

»For lovforslaget er indgribende og udvider adgangen til administrativt at fastsætte regler for indgreb i grundlovssikrede frihedsrettigheder. Der gælder her et krav om proportionalitet, hvor indgrebet skal stå i et fornuftigt forhold til formålet. Det er det, som Sundhedsstyrelsen peger på i styrelsens svar til ministeriet,« siger han.

Ville genoverveje rimeligheden

I mailen med Søren Brostrøms vurdering skrev styrelsen til sidst, at hvis Folketinget vedtager det skitserede lovudkast, må styrelsen »genoverveje rimelighed og indhold i vores tidligere fremsendte indstilling af 27. februar 2020«.

Denne tidligere fremsendte indstilling drejede sig om, at COVID-19 (coronavirus) skulle på epidemilovens B-liste og altså ikke på A-listen, som kun er for »alment farlige sygdomme«. Kort fortalt indeholder A-listen blandt andet kopper, SARS, ebola og pest, altså sygdomme med en stor smitterisiko, et sædvanligvis alvorligt forløb og ofte en stor dødelighed. B-listen indeholder øvrige smitsomme sygdomme, blandt andet kolera, tyfus og influenza.

I slutningen af februar vurderede Sundhedsstyrelsen, at COVID-19 bedst kunne sammenlignes med »influenza, præpandemisk alarmperiode«, og derfor var corona ikke en sygdom, der »med den nuværende viden om sygdom og virus kan betegnes som ondartet, ligesom sygdommen heller ikke generelt kan betegnes som meget smittefarlig, da der ikke er tale om luftbåren smitte«.

Sundhedsjurist Kent Kristensen mener ikke, at de indgreb, som lovforslaget åbner op for, er proportionale med opfattelsen af corona som ganske vist en smitsom sygdom, men ikke en »alment farlig sygdom«.

»Det er derfor nødvendigt at se på, om den viden, vi har om sygdommen, nu giver anledning til at ændre på kategoriseringen af corona,« siger han.

Ifølge Kent Kristensen er der nemlig et »misforhold« mellem coronas placering på B-listen og så de muligheder for indgreb, som lovforslaget åbner for.

»Selv om corona ikke smitter gennem luften, men ved dråber, så er virussen nok noget mere smitsom end forudset i slutningen af februar, blandt andet fordi befolkningen er meget mere mobil end tidligere,« siger han.

Heunicke afviser kritik

Det var Venstre, som havde bedt Søren Heunicke om at få oversendt »hver enkelt af myndighedernes – såvel sundhedsfaglige som øvrige – beslutningsgrundlag og indstilling til regeringen om de i lovforslaget foreslåede foranstaltninger«. Men Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, har ingen kommentarer til indholdet af bilaget, der fulgte med svaret.

Sundhedsordfører for Enhedslisten Peder Hvelplund oplyser, at han ikke nåede at se svaret, som først kom til Folketinget klokken cirka 22.30 torsdag. Han kritiserer Magnus Heunicke for ikke at have peget mere tydeligt på Sundhedsstyrelsens mail.

»Jeg har gjort ministeren opmærksom på, at det er kritisabelt, at vi ikke er gjort opmærksom på det. Den mail ville jeg gerne have set, inden vi vedtog loven. Det er ikke sikkert, at det ville have ført til en anden beslutning, men vi burde have fået det at vide.«

Magnus Heunicke afviser over for Information kritikken. 

»Folketinget har modtaget det inden både anden og tredjebehandlingen,« siger sundhedsministeren.

– Burde du ikke tydeligere have gjort opmærksom på indholdet?

»Nej, det burde jeg ikke. Styrelsen skriver jo, at de ikke har haft tid til en grundig vurdering. De skulle bruge længere tid på at skaffe evidens.«

– Det er din læsning af mailen? Styrelsen skriver ikke noget om evidens?

»Hvis Sundhedsstyrelsen havde sagt, at det var kontraproduktivt, så er jeg med på, at det havde været en anden situation. Vi er nødt til at handle hurtigt, og hastighed er det vigtigste af alt. Jeg er helt tryg og afklaret med at påtage mig det ansvar, som må være et politisk ansvar.«

Information har flere gange forsøgt at indhente en kommentar til mailen med Søren Brostrøms vurdering fra Sundhedsstyrelsen, men uden resultat.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Christian Mondrup
  • Ervin Lazar
  • Carsten Mortensen
  • Johnny Christiansen
  • David Zennaro
  • Hans Larsen
  • Tommy Clausen
  • Eva Schwanenflügel
  • Anders Reinholdt
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Poul Anker Juul
  • Dorte Sørensen
  • erik pedersen
  • Oluf Husted
  • Britta Hansen
  • Rasmus Knus
  • Tina Peirano
Katrine Damm, Christian Mondrup, Ervin Lazar, Carsten Mortensen, Johnny Christiansen, David Zennaro, Hans Larsen, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Klaus Lundahl Engelholt, Poul Anker Juul, Dorte Sørensen, erik pedersen, Oluf Husted, Britta Hansen, Rasmus Knus og Tina Peirano anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne-Marie Krogsbøll

Ang. runkedorer og evidens:
"Enhver krise har behov for en helt. Mens mange på sociale medier i disse dage tiljubler Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, var helten dengang en ung narkoselæge ved navn Bjørn Ibsen. Ikke uden modstand fra ældre overlæger fik han indført, at man skulle indlægge en tube i luftrøret på patienterne. Så kunne man ved hjælp af en ballon og en iltbombe hjælpe patienten med at trække vejret. Dog med håndkraft. Det resulterede i, at dødeligheden faldt fra 87 pct. til 20 pct."
https://jyllands-posten.dk/premium/indland/ECE12009092/naar-lokummet-bra...

Anne-Marie Krogsbøll

Undskyld til Søren Kristensen:

Jeg kan godt se, at jeg skulle have undladt "inflammationshæmmende" i min kommentar - det kan give forkert indtryk. Man skal nok undlade ALLE de feberdæmpende midler, indtil mistanken evt. afkræftes.

Det, der er uklart i artiklen, er, om lægen, der taler i sidste afsnit, slet ikke tror på denne sammenhæng, eller om han netop mener, at advarslen også skal gælde paracetamol.

Jeg har svært ved at se rettidigheden i denne artikel i Information.
Lige nu er der behov for at handle på en sygdom der medfører risiko for overbelastning af sundhedssystemet og dødsfald.
Senere må forløb og sammenspil imellem faglige og politiske vurderinger og beslutninger kigges efter. Det giver i min optik ikke mening at "sætte lus i skindpelsen" lige nu - og det er lidt det denne artikel gør.
Så med - mindre formålet med artiklen er at aktivere os som læsere, så kan jeg ikke se et formål??!

Anders Sørensen

@Ingrid Olsen, artiklen er da yderst relevant. Man kan jo altså ikke handle på korrekt vis, når ingen ved, hvad korrekt er.

Det må være rimeligt også undervejs i forløbet at stille spørgsmålstegn ved enhver handlemåde, når det ikke forekommer soleklart og er opbakket med empiri, hvordan man bør agere.

Maj-Britt Kent Hansen

Måske en bagatel i dette store regnskab, men der er opstået en hybrid (Magnus/Søren), som måske forvirrer nogen. Information kan rette det i netudgaven:

CITB Det var Venstre, som havde bedt Søren Heunicke om at få oversendt »hver enkelt af myndighedernes –CITS

Christen Bang-Madsen

Jeg hører en del vrøvl fra min kære kollega Brostrøm. Ikke alt sammen - bestemt ikke; men han skal ikke bestemme. Det er politikerne faktisk bedst til (og jeg stemmer ikke S). Brostrøm burde ikke forstås som kritisk til politikerne - og hvis så: skulle han være bedre til at holde kritik for sig selv. HAN politiserer i så fald, og det har han bare at holde sig fra.

Sider