Læsetid: 9 min.

Sydkorea tester næsten tre gange så mange for coronavirus som Danmark. Bør vi følge trop?

WHO opfordrer til, at lande begynder at teste flere for coronavirus, og nu åbner sundhedsministeren op for at teste flere i Danmark. Blandt eksperter er der uenighed om, hvad der er den bedste strategi for at stoppe spredningen. Information giver et overblik over standpunkterne
Flere amerikanske delstater har som Sydkorea åbnet op for ’drive through’-centre, der kan teste borgere for coronavirussen.

Flere amerikanske delstater har som Sydkorea åbnet op for ’drive through’-centre, der kan teste borgere for coronavirussen.

Chandan Khannan/AFP

18. marts 2020

Bør vi teste flere personer for corona, end vi gør i dag? Det spørgsmål er blevet stillet igen og igen de seneste døgn, og svarene fra eksperterne er vidt forskellige.

Mandag lød det fra generaldirektøren for Verdenssundhedsorganisationen WHO, Tedro Adhanom Ghebreyesus, at landene bør teste i større omfang end nu.

»Den mest effektive måde at forebygge infektioner og redde liv på er at bryde smittekæderne. Og for at gøre det må man teste og isolere,« sagde han.

 I Danmark har omfattende test af befolkningen ikke indtil nu været en del af strategien, hverken i inddæmnings- eller afbødningsfasen. I begyndelsen blev danskere kun testet, hvis de havde symptomer og enten havde været i risikoområder eller haft direkte kontakt med en smittet.

I dag er det kun personer med indlæggelseskrævende symptomer, der bliver testet for, om det er corona, de er syge af. Resten af befolkningen må leve i uvished. Tirsdag den 17. marts 2020 var der således kun foretaget 7.195 test i Danmark.

Men som så meget andet, der angår corona, ændrer også denne strategi sig dag for dag. Mandag lagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og Statens Serum Institut (SSI) op til, at vi skal teste flere.

I det videnskabelige miljø er man ikke enige om, hvor mange og hvem der bør testes for corona. Og stater verden over har valgt meget forskellige teststrategier. Mens Danmark indtil videre har testet cirka 1.300 personer pr. million indbygger, er den tilsvarende andel i Sydkorea, som er det land i verden, der tester mest, 3.600 personer pr. million.

Den førende sydkoreanske epidemiolog og direktør i Korean Society for Laboratory Medicine Gye Cheol Kwon er en af dem, der kritiserer den danske teststrategi for ikke at være omfangsrig nok.

»Jeg mener, at hvis man kun tester dem, der er alvorligt syge, vil man misse de syge, der ikke har symptomer eller har milde symptomer, og de vil sprede virussen til andre. Omfattende test af alle folk, der kan have det, er essentielt for at undgå ukontrolleret spredning af sygdommen,« skriver han i en mail til Information.

På den anden side lyder vurderingen fra Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, at den danske strategi er »udmærket«.

»Det, man opnår, hvis man tester i flæng, er et statistisk øjebliksbillede af situationen – en person med negativt testresultat kan jo være smittet dagen efter. Det er ikke need to know-information. Det afgørende er at få en ordentlig diagnose på dem, der er så alvorligt syge, at de kræver indgriben fra sundhedsvæsenet. Samtidig opfordres alle med coronarelaterede symptomer til at isolere sig selv, så vi opnår jo en reduktion af spredningen alligevel,« siger han.

Sydkorea knækkede smittekurven

Sydkorea er en af de få lande, der har knækket smittekurven for corona. Her lyder strategien target, test and treat. Altså udvælg, test og behandl.

Her er opsat drive through-centre, hvor personale i hvidt beskyttelsestøj tester de sydkoreanere, som møder op med symptomer. Prøverne bliver behandlet på døgnåbne laboratorier. Hver dag bliver omkring 20.000 testet for coronavirus i Sydkorea, hvilket er verdens højeste testfrekvens pr. indbygger.

Alle, som udviser symptomer efter kontakt med en coronasmittet, eller som man mistænker for at være  i risikozonen for corona, eksempelvis efter et udlandsophold, har ret til at blive testet. Alle andre kan også blive testet, hvis de selv betaler omkostningerne, fortæller Gye Cheol Kwon.

»Præcis diagnosticering fører til ordentlig håndtering. Patienter med COVID-19 kan komme i karantæne, man kan opsøge dem, de har været i kontakt med, lave tidlig overvågning, planlægge sengefordeling på hospitalerne, gøre brug af antivirale lægemidler og tage sikkerhedsforanstaltninger for sundhedspersonalet,« skriver han.

»Hvis man ikke klart kan definere de smittede tilfælde, er det umuligt at indføre alle forholdsregler uden at handle i blinde.«

I kølvandet på den såkaldte MERS-epidemi i 2015, der kostede 38 sydkoreanere livet og lagde den nationale økonomi i ruiner, foretog landet en hård evaluering af, hvad der var gået galt. Manglende test var en af tingene, viste konklusionen. Folk var vandret fra hospital til hospital for at finde ud af, om de var syge, og havde nået at smitte mange på deres vej.

Evalueringen førte til, at Sydkorea vedtog en reform, som gav regeringen mulighed for at give nærmest øjeblikkelig tilladelse til nye testsystemer i en nødsituation.

Det var afgørende for Sydkoreas strategi, at testsystemet var klar, inden smittespredningen steg hastigt, vurderer Gye Cheol Kwon.

»Ellers havde det været sværere at håndtere testbyrden. Men jeg mener, at tidlig opdagelse af patienterne med præcise test opfulgt af isolation kan nedbringe dødsraten og forhindre spredning af virussen.«

En omfattende teststrategi kan ifølge Gye Cheol Kwon også på sigt være afgørende for at begrænse de økonomiske og folkesundhedsmæssige konsekvenser af coronapandemien.

»Lige nu kan jeg ikke forudsige, hvornår COVID-19 bliver kontrolleret, det varer måske, indtil en effektiv vaccine eller terapeutiske midler udvikles. Jeg mener, at det er afgørende at holde infektionen på et acceptabelt niveau, hvor sundhedsvæsenet og befolkningen kan håndtere det for at undgå en uforudset krise. Derfor er det vigtigt med intensiv testning for alle, der muligvis er syge.«

Danmark tester for få

Epidemiolog og professor i folkesundhedsvidenskab på Roskilde Universitet Lone Simonsen har siden første smittetilfælde i Danmark været skeptisk over for den danske teststrategi. Hun forklarer, at dem, der i virkeligheden har corona, kan deles op i fire kategorier, som kan kombineres: Dem, der har rejst til risikoområder, dem, der ikke har, dem, der havde symptomer, og dem, der ikke havde. I Danmark testede man i begyndelsen kun dem, der havde rejst og havde symptomer.

»Resten har været mørketal. Det vil sige, at en rejsende fra Italien med milde symptomer kunne smitte videre, og den kæde ville man aldrig opdage. Så af alle mulige grunde var det en meget hullet strategi. Det var nemt for virussen at komme igennem,« forklarer Lone Simonsen.

Et par dage før, WHO erklærede coronavirus for en pandemi, begyndte de danske myndigheder også at teste dem, der var meget syge og blev indlagt – uanset om de havde været ude at rejse.

»Det var første gang, man begyndte at teste nogen, der kunne give information om, hvor mange smittede der var i samfundet. Før havde vi kun set på, hvem der kom rejsende med corona,« siger Lone Simonsen.

Derfor gav det ifølge hende ikke mening, da myndighederne i begyndelsen sagde, at corona kun spredtes fra dem, der var blevet smittet i udlandet.

»Det var jo klart, at det var det billede, man fik, når man kun testede rejsende. Allerede dengang tænkte jeg, at med den måde, virussen agerer, ville der hurtigt være 40 procent af de syge, som gik rundt i samfundet uden at være testet. Og der ville hurtigt opstå lange smittekæder, vi ikke kendte til,« siger Lone Simonsen.

I sidste uge ændrede Sundhedsstyrelsen strategi fra en inddæmnings- til en afbødningsstrategi. Det betyder, at man ikke længere forsøger at opspore, hvor smitten kommer fra, eller har ambitioner om at identificere smittekæderne. I stedet tester man kun de kritisk syge og opfordrer alle med milde symptomer til at isolere sig derhjemme.

På et pressemøde mandag eftermiddag åbnede sundhedsminister Magnus Heunicke (S) dog for at teste flere, end vi gør i dag. Han fortalte, at Danmark har indkøbt tre ekstra testmaskiner. De er nu ved at blive installeret på hospitaler i København, Aarhus og Odense.

Maskinerne kan teste væsentligt flere og har hurtigere svartid, end Danmark hidtil har haft kapacitet til, fremhævede sundhedsministeren. »Der skal testes langt, langt mere,« sagde han på pressemødet.

Men ifølge Allan Randrup Thomsen er flere test ikke nødvendigvis vigtigt for at bekæmpe sygdommen. Det er klart, at man med Danmarks nuværende strategi mister overblik over smittespredningen. Men det behøver ikke være et stort problem, påpeger han.

»Vi har stadig et indirekte mål ved at tælle dem, som er alvorligt syge. I et eller andet omfang vil det korrelere med totale antal smittede. Vi kan bare ikke sige det absolutte tal længere.«

Han påpeger samtidig, at man med en strategi, hvor man tester langt flere – eksempelvis som i Sydkorea – kan få negative resultater, som ikke nødvendigvis forbliver negative.

»Hvis man skal holde styr på folk uden væsentlige symptomer, skal man i princippet teste dem flere gange. Det er enormt ressourcekrævende. Og behandlingsmæssigt er det jo ligegyldigt, hvad dem, som ikke har brug for indlæggelse, fejler, bare de bliver inden døre. Hvorimod det er vigtigt at vide, hvilken diagnose de indlagte har, så de kan få den rigtige behandling.«

Intelligent testning

Direktør i Lægemiddelstyrelsen, Thomas Senderovitz, vil ikke oplyse, præcis hvor mange Danmark i dag har kapacitet til at teste for corona. Men han forsikrer om, at der ikke mangler testudstyr til den nuværende strategi.

»Det er Sundhedsstyrelsen, der fastlægger strategien for, hvem og hvornår folk skal testes. Med den aftale, jeg har med Sundhedsstyrelsen, der kan vi rigeligt dække ind,« siger Thomas Senderovitz. Han afviser også, at det er underkapacitet af test, der er årsagen til vores nuværende strategi.

»Det har altså ikke noget at gøre med, at der ikke er nok kits eller kapacitet, at man ikke tester flere. Vi har rigeligt med kapacitet, når det alene handler om udstyr, men der skal jo også mandskab til«

Den seneste udmelding fra SSI lyder, at man arbejder på en strategi, hvor man i samarbejde med op mod 120 praktiserende læger vil overvåge, hvor udbredt smitten er. Det skal ske stikprøvevist ved, at lægerne kan teste fem til ti personer hver uge med milde symptomer. Planen er, at borgerne skal teste sig selv med næse- eller svælgpodning og aflevere det til lægen, som så sender prøven til SSI.

Lone Simonsen mener, at det er meget fornuftigt.

»Så ville langt flere med feber og hoste blive testet. Hvis man gjorde det, ville man have overblik over, hvor meget symptomatisk sygdom der er i samfundet,« siger hun.

Dermed vil man ifølge Lone Simonsen begynde at forstå, om epidemien går op eller ned, og hvor stor en procentdel af befolkningen der er syge.

»Det er ikke noget, vi kan nu.«

Hvis flere bliver testet, vil resultaterne ifølge Lone Simonsen også kunne bruges til at undgå, at syge tog på arbejde og udsatte sårbare for smitte uden selv at vide det. Samtidig ville dem, der blev testet positive, vide, at de var immune, når de blev raske igen.

»Det kunne for eksempel være smart at teste plejehjems- og sundhedspersonale, så man kunne identificere og opbygge en gruppe af immune, der kan varetage kritiske funktioner,« siger hun.

– Tror du, at flere test kan bidrage til at åbne op for samfundet hurtigere, fordi flere eksempelvis ved, at de er immune?

»Ja, jeg tror på, at man kan bruge det på en intelligent måde.«

Som eksempel nævner Lone Simonsen, at man med større brug af test kan blive klogere på, om børn med corona smitter, som nogle eksperter peger på, at de ikke gør.

»Så kunne man begynde at åbne op for skoler og børnehaver, så forældrene kunne arbejde mere effektivt.«

Brug for antistoftest

Allan Randrup Thomsen mener, at det på sigt kan give mening at teste bredere i befolkningen. Men først når det er muligt at teste, om folk tidligere har været smittet med corona og derfor formentlig er immune. Det kræver en såkaldt antistoftest.

En sådan test kan ifølge Allan Randrup Thomsen bruges til epidemiologiske analyser af befolkningen for at få et indblik i, hvor mange der har haft corona, og altså ikke længere er potentielle smittebærere eller risikerer selv at blive syge.

»Med en antistoftest kan man finde spor fra virusset, selv længe efter at sygdommen er ophørt. Dermed kan man få et indblik i, hvor stor en del af befolkningen, som er immune. Hvis det går, som præsten prædiker, kommer anden bølge af den her epidemi tilbage til vinter. Det ville være rigtig rart inden da at vide, hvor mange der kan regnes for at være immune og eksempelvis ikke behøver at isolere sig igen,« siger han.

Allan Randrup Thomsen tør ikke spå om, hvornår en antistoftest er klar til Danmark. Der er skiftende udmeldinger, fortæller han. Men han vurderer, at det vil gå hurtigere end udviklingen af en coronavaccine.

»Det er rent laboratoriearbejde, en antistoftest skal slet ikke gennem samme sikkerhedsforanstaltninger som en vaccine, før den kan tages i brug. Men det er også et spørgsmål om, hvor hurtigt testen kan opskaleres, når den er klar. Der kan opstå et kapacitetsmæssigt problem i forhold til produktionen,« siger han.

»Jeg vil mene, at der går nogle måneder til et halvt år, før antistoftesten er klar.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ervin Lazar
  • Thomas Tanghus
  • Mikkel Zess
Ervin Lazar, Thomas Tanghus og Mikkel Zess anbefalede denne artikel

Kommentarer

Danmark skal teste endnu flere pr indbygger end Syd Korea. I Syd Korea var det særlige områder der var/er hårdt ramt ,og i disse områder er der testet endnu flere pr indbygger end gennemsittet i Syd Korea. I Danmark er smitten bredt ud over hele landet, så der skal teste mange flere pr indbygger end i Syd Korea.

Eva Schwanenflügel, Henriette Bøhne, John Andersen, Mogens Holme, Frank Borchorst, Arne Albatros Olsen, Britta Hansen og Dennis Tomsen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Det er jo ikke de alvorligt syge som spreder smitten. Det er jo netop de inficerede, som har milde eller slet ingen symptomer.

Kjeld Jensen, P.G. Olsen, Eva Schwanenflügel, Henriette Bøhne, John Andersen, Mogens Holme, Anne-Marie Krogsbøll, Erik Lang, Arne Albatros Olsen, Lillian Larsen og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Noget man måske kunne stille spørgsmål om er, hvor ser det ud til Syd Korea er ved at se en opbremsning af antal smittede og hvorfor antallet smittede bare stiger og stiger dag efter dag i Italien? Er det ren tilfældig eller er der en afgørende forskel i anvendt strategi?

Hanne Ribens, Lillian Larsen, Mogens Holme, Anne-Marie Krogsbøll og Nille Torsen anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Sydkoreas resultater taler jo helt for sig,, uanset alle de lidt tågede argumenter som de såkladte danske eksperter hoster op med.

Tag nu og test al det i kan.

Eva Schwanenflügel, Henriette Bøhne, lone hansen, John Andersen, Mogens Holme, Anne-Marie Krogsbøll, Frank Borchorst, Erik Lang, Torben Bruhn Andersen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg mener, at den danske strategi faktisk er fornuftig - for så vidt at folk faktisk overholder rådet om at holde sig hjemme og holde afstand til hinanden. Og det kan vi godt!

Jens Peter Ohlsen, Rolf Andersen, Henning Kjær og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Kent Nørregaard

Er der en pris for at stille alle tiders dumme spørgsmål? Så lad mig fluks anbefale denne overskrift.

Stil spørgsmålet som det skal stilles. Er det godt for kampen at vide hvem der har coronavirus og hvem der ikke har?

Vores sløje regering har slet ikke fattet alvoren I situationen. Man burde følge Sydkorea. Et land med en logisk og effektiv strategi.

Mogens Holme, Erik Lang og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Ved ikke at teste, kender vi ikke det sande omfang. Derved får magthaverne mulighed for at sløre beregninger i forhold til referencedata.

Det ligner den øvelse regeringen Thorning lavede, da den administrativt afskaffede arbejdsløsheden ved at sænke ledighedstiden fra til år, hvorefter alle gifte gik fra dagpenge til "selvforsørgelse"

Det første offer i krigen er altid sandheden.

Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Kent Nørregaard, Lillian Larsen, Rolf Andersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Vi tester faktisk meget.

Der er faktisk tal for vores test kapacitet. I går på regerings pressemøde sagde Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut at vi tester ca 1000 om dagen.
Det må være test kapaciteten der er vigtigt at sammenligne med andre lande. Sydkorea er langt længere fremme i udbrudet og har derfor testet langt flere pr indbygger.

Så vidt jeg kan søge mig til er der lidt forskellige tal for Sydkoreas testkapacitet. 15.000 nævnes på dagensmedicin.dk og 20.000 i denne artikel.
Hvis man skalerer det til Danmark giver der henholdsvis 1650 og 2200 test per dag. Det er selvfølgelig mere en vores nuværende 1000, men vi er allerede igang med at øge kapaciten.

Poul Erik Hansen

Når professorer og andre eksperter udtaler sig med 100% 's skråsikkerhed så har de forladt det videnskabelige rum og er ude i det politiske rum.

Steffen Gliese, Steen Meyer, Bent Gregersen og Erik Lang anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Sø :

Det er muligt, at vi er godt med rent testmæssigt, men måske har myndighedernes meldinger i så fald været med til at forvirre, for indtil for et par dage siden har det lydt som om, man fremover ikke ville teste så meget, fordi det var for ressourcekrævende. Man skulle ikke mere testes pga. symptomer - kun hvis man indlægges med alvorlige symptomer.

Jeg har haft indtryk af, at myndighederne holder kortene tæt ind til kroppen. Hvis der er områder, hvor der er problemer ressourcemæssigt, så virker det som om, man udadtil siger, at det er en del af strategien, og først når man så har skaffet flere ressourcer, så siger man pludseligt, at nu skruer man op på det område. På mig virker de som om, man gerne vil fortælle gode nyheder, men tilbageholder dårlige nyheder. Og sådan har det været lige fra corona-forløbets start.

Nu har vi så fået større testkapacitet - det er jo godt.

På den måde mister de troværdighed.

Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Mogens Holme, Finn Jakobsen og Erik Lang anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Vild forvirring om testning:
https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12012992/mange-er-forvirrede-vi-vi...

Det har myndighederne simpelthen ikke godt styr på at kommunikere om. Måske fordi der ikke er logisk begrundelse for den nuværende tilgang - ud over at man ikke har ressourcer nok. Men så vær ærlig om det, og lad være med at foregive, at det skam er helt fint, det er et led i strategien - for det er så ulogisk, at det forvirrer.

Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen og Erik Lang anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Læs dette uhyggelige scenarie:
https://jyllands-posten.dk/indland/politiretsvaesen/ECE12018069/politi-e...

Hvad er meningen med at planlægge tiltag som disse, hvis man samtidig ikke vil teste folk? Hvordan vil man så vide, hvem man skal sætte i massekarantæne?

Nu bliver jeg bange - jeg kan slet ikke se meningen i sådanne planer - og da slet ikke, når man har været så længe om at gøre de andre, mildere tiltag.

Hvis det når dertil, hviler der en tung skyld på vore myndigheder for ikke at have handlet i tide. I så fald mener jeg, at der skal tages stilling til personligt ansvar og skyld, for det ligner ikke noget at i 1 1/2 måned bilde os ind, at "der er styr på situationen, vi behøver ikke gøre mere end den smule, man gjorde i starten" - alt imens man i det skjulte planlægger sådanne tiltag.

Det er svært ikke at blive meget vred over, hvordan krisen har været hånderet den første måned - og over, at man fra sundhedsmyndighedernes side stadig mener, at vi skal vente og se, om ikke det går...

Disse planer viser jo, at der foregå meget i kulissen, som vi slet ikke hører om. Ikke godt for tilliden.

Tillad mig at invitere Karl Popper med i diskussionen, ved at indrage falsificeringsspørgsmålet.

Således kan der ikke være evidens for at svaner er hvide blot fordi man en enkelt dag kun har iagttaget hvide svaner.

Den næste iagttager ser måske både sorte og hvide svaner. Ej heller han har ret hvis han siger at der er evidens for, at svaner er hvide og sorte. Alene fordi der den tredje dag bliver observeret røde svaner, må de to foregående teorier vige.

Jeg ser et problem i at nogle læger, fordi de har placeret sig lige ved siden af eller lidt over G.., mener sig berettiget til at indtage den position, at almindelige mennesker ikke er i stand til at opsøge og kvalificere tilgængelig viden, herunder at lave kildekritik.

Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

De danske myndigheder gik i sidste uge væk fra en strategi i kampen mod coronavirus, hvor man tester bredt og opsporer potentielt smittede for at isolere dem. Men ifølge WHO er det »forkert og farligt« at stoppe den strategi. Danske forskere er splittede i forhold til, om Danmark burde have fortsat med at teste og opspore.
Her retter de "dumme" politikere sig efter eksperterne, mens flueknepperiet om hvorvidt en grænselukning hjælper eller ej stadig dukker op.
Er det kapacitetsmangel der gør at mange flere ikke bliver testet eller hvad ??

Anders Reinholdt

@jens peter hansen
Ja, det var begrundelsen. Det kræver en hel del ressourcer i sundhedsvæsnet at foretage testningen. Sundhedsvæsnet ønskede at prioritere brugen af ressourcerne anderledes, da testning mest gav mening som et inddæmningsværktøj. Med den nuværende strategi er den absolut vigtigste faktor, at vi isolerer os fra hinanden - en evt. positiv test ville blot føre til samme konklusion: at man skal isolere sig.

Steffen Gliese og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Jamen det tror jeg, men kunne man så ikke i det mindste medgive at ikke ALLE eksperters råd er lige relevante i stedet for at skyde på politikerne.

Et gammelt ordsprog siger: Erfaren mand er værd at gæste.
Det kan i denne situation omskrives til at lære af dem, der har mere erfaring på virussmitte end vi har. Og de thar Sydkorea. Så vidt jeg har forstået det, tester Sydkorea dels mange flere, hvilket betyder, at samfundet ikke går i stå på samme måde, som det sker her. Og for i vores mange med fatale økonomiske konsekvenser for den enkelte, men også ret så meget mindre økonomi til den nok så nødvendige klimaomstilling

Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Erik Lang og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Det er svært at være politiker når eksperterne er uenige, og sundhedsmyndighederne måske ikke er sig situationen voksen. Jeg har fulgt med i NYT omkring hvordan sundhedsmyndighederne i USA mistede chancen for at sætte ind i tide og tænkte at jeg var glad for at leve i et land, hvor der var styr på sådanne ting, lige indtil det nu mere og mere set ud til at der tilsyneladende ikke er foretaget rettidig omhu fra sundhedsmyndighedernes side mht. at planlægge og opskalere testkapacitet mv. I orientering igår blev der sagt at inddragelse af andre nu tilgængelige laboratorier kan give kapacitet på 50.000 pr. dag, givet at man kan skaffe materialerne og at man bliver spurgt. Specielt relevant at teste raske med kritiske funktioner, fx. alle medarbejdere (og patienter) på hospitaler og plejehjem, så man kan etablere nogle corona-frie zoner. Som det er nu når en familie på fire-fem bliver hjemme er der nogle som kan smitte hinanden, måske uden symptomer, så skal de blive hjemme i 6-8 uger for at alle er smittefrie imens smitten spreder sig videre på hospitaler, plejehjem og andre arbejdspladser og steder hvor man ikke kan isolere helt - medmindre at man kan teste og få sagen afgjort. Udtalelsen: "Hvis man skal holde styr på folk uden væsentlige symptomer, skal man i princippet teste dem flere gange. Det er enormt ressourcekrævende" synes jeg er chokerende - hvor mange ressourcer kræver det at sende 200.000 tests ind til et laboratorium sammenlignet med de ekstra dødsfald og andre omlostninger ved at lukke alt ned måske i nogle uger ekstra? Hvem har regnet på det?

Eva Schwanenflügel, Dennis Tomsen, Anne-Marie Krogsbøll og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Steffen Gliese,
Ja, det virker, hvis vi overholder reglerne, men det gør vi ikke.
Jeg arbejder i sundhedssektoren og mit hjerte og sind er tungt af at råbe for døve øren - folk møder op på job med 38,2 i feber og bliver rådet til at komme på job, selv om de har en syg ægtefælle.
Det er komplet umuligt, selv overfor veluddannede sundhedsprofessionelle, at anskueliggøre hvorfor det netop nu er så vigtigt at bryde smittekæderne vha nultolerance, fordi smitte stiger eksponentiel osv osv
Det er til at græde over, for vi risikerer at tabe den kamp eller betale uhørt dyrt for nogens lemfældighed.

Eva Schwanenflügel, Dennis Tomsen, Anne-Marie Krogsbøll, Lillian Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er jo uhyrligt, Henriette Bøhne, for de burde selvfølgelig mere end nogen forstå strategien, der jo meget klart blev formuleret allerede for nu en uge siden: alle betragtes som potentielt smittede og skal derfor overholde de ret enkle regler, vi får indskærpet hele tiden.
Det er jo endnu en pris, vi betaler, for den arbejdsliderlige gnavermentalitet, vi er blevet indoktrineret med i snart 30 år i stedet for almindeligt mådehold og evnen til at tænke selv.

Eva Schwanenflügel, Henriette Bøhne, Anne-Marie Krogsbøll, Lillian Larsen og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Hvis folk i et asymptomatisk stadie af sygdommen ikke ved, at de er smittede, så kan de vel ikke så godt se logikken i at passe på, og derved kan de mere eller mindre uforvarende komme til at smitte en masse andre, bla. ved fortsat at gå på arbejde, se deres forældre etc. etc. Men hvis de får at vide , de er smittede, så ved de at de skal blive hjemme i 14 dage.

Man kan gisne om , hvor mange flere der bliver smittede, fordi der ikke testes mere end der gør.

Eva Schwanenflügel, Birgit Hansen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

For nogle dage siden havde et sammenligneligt land som Sverige testet 13.000 personer for corona-virus. Og man tester fortsat alle, der kommer ind, og alle som man mistænker for at bære smitten.

Man starter med en febertest, som der er lavet flere hundrede tusinde af, og er kropstemperaturen over 38, medfører det omgående en coronatest.

Antallet af testede er så stort, at myndighederne regner med, at man stort set har kontrol med antallet smittede. - Altså at der kun vil være ganske få, som er smittet uden myndighedernes kendskab.

Arne Albatros Olsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar