Den seneste uge er der kommet flere bud på, hvad det koster at redde et menneske fra at dø af coronavirus i Danmark.
Eksempelvis lød det i en kommentar i Berlingske i weekenden, at et »enkelt coronamenneskeliv koster det samme som et supersygehus«. Og onsdag vurderede en speciallæge i Kristeligt Dagblad, at det »måske vil ende med at have kostet én til to milliarder kroner pr. menneskeliv«.
Det er et relevant spørgsmål, om den danske milliarddyre indsats mod corona er pengene værd, understreger flere økonomer og sundhedsøkonomer over for Information. Men ifølge dem er det endnu alt for tidligt at sige noget om. Det siger blandt andre professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Jes Søgaard.
»De kuvertberegninger jeg har set, blandt andet i Berlingske, de har været helt hen i vejret rent teknisk. Og jeg er ked af, at de kommer ud, for politikere og lægfolk har en tendens til at tro på tal, hvis der står kroner bag dem. Men lige nu skal vi have is maven,« siger han.
Årsagen er, at der simpelthen er for mange ubekendte til, at man kan lave en cost-benefit-analyse af de tiltag, der er iværksat for at mindske spredningen af coronavirus i Danmark, forklarer eksperterne.
For det første ved vi ikke, hvor mange dødsfald coronavirussen kommer til at koste i Danmark. Sundhedsstyrelsen opererer med et scenarie på 1680-5600 døde, andre internationale undersøgelser sætter tallet langt højere, når man overfører konklusionerne til danske forhold. Det er ligeledes ukendt, hvor mange liv det redder at lukke samfundet ned, som vi har gjort det herhjemme.
På ’cost’-siden er der ikke nogen tvivl om, at indsatsen mod coronavirus bliver meget dyr. Flere økonomer taler om risikoen for, at den sætter sig i økonomien som en længerevarende recession.
Men prisen er stadig uvis, fortæller professor i miljøøkonomi Lars Gårn Hansen, der er medlem af Det Økonomiske Råd.
»Det er ikke nemt at opgøre. For noget af den produktionsreduktion, der sker nu, kan man forestille sig bliver indhentet igen. Andre væsentlige dele bliver ikke. Det er noget, vi i Det Økonomiske Råd forsøger at regne på. Men det kan jeg ikke sige noget om endnu. Jeg håber, at vi om ikke så længe kan gøre det,« siger han.
I en ekstraordinær situation som denne må vi også spørge os selv, om det overhovedet giver mening at bruge prisen pr. menneskeliv som parameter i vurderingen af indsatsen, påpeger eksperterne.
»Der er mere på spil. Håndteringen af pandemien handler også om ting som tillid og samfundets sammenhængskraft,« siger Anne-Marie Gerdes, der er professor, overlæge på Klinisk Genetisk Klinik på Rigshospitalet og formand for Etisk Råd.
Sådan udregnes prisen på liv
Det kan virke mærkeligt overhovedet at fastsætte en pris på et menneskeliv. Men det har Finansministeriet faktisk allerede gjort.
I 2017 opjusterede ministeriet prisen på et såkaldt statistisk menneskeliv med 14 millioner, så dets værdi nu er fastsat til 32 millioner kroner. Prisen er fundet ved at spørge befolkningen om, hvor meget de er villige til at betale for at reducere risikoen for at dø.
Tallet bruges eksempelvis ved offentlige anlægsinvesteringer for at finde ud af, hvordan staten bruger pengene bedst. Hvis man for eksempel anlægger en rundkørsel, vil det reducere dødsrisikoen en lille smule for alle dem, der kører igennem den. Med den fastsatte værdi af et menneskeliv kan man udregne, om investeringen tjener sig selv ind, forklarer Lars Gårn Hansen.
»Vi afvejer omkostninger over for en lille ændring af vores dødsrisiko,« siger han.
I sundhedsvæsenet må man også tage stilling til, hvad et menneskeliv er værd. Det gælder ikke mindst i vurderingen af, om man vil sige ja til en ny, dyr behandling eller medicintype.
Her foretages undersøgelser, hvor overlevelse og livskvalitet står over for prisen, forklarer Jes Søgaard.
»Det er standardmetoden. På nogle områder er der lagt mere vægt på livskvalitet – eksempelvis i forhold til psykiatri og gigtsygdomme – og på andre er det overlevelsesaspektet, der tæller, for eksempel inden for kræftsygdomme.«
Hvis den nye behandling er væsentligt dyrere end den eksisterende, skal Medicinrådet – eller i sidste ende politikerne – vurdere, om den er pengene værd.
I nogle lande er der fastsat et tal for, hvad et raskt leveår må koste. Det er ikke tilfældet i Danmark, men ifølge Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved VIVE, læner vi os i praksis op ad de svenske og norske grænser på cirka en halv million kroner pr. kvalitetsjusteret leveår.
»Erfaringsmæssigt kan vi se, at når prisen bliver højere, så bliver behandlingen ofte afslået. Det kræver gode begrundelser, hvis værdien skal sættes højere,« siger han.
Årsagen er, at når en behandling fordyres, så skal der skæres et andet sted i sundhedsvæsenet.
»Hvis prisen pr. kvalitetsjusteret leveår kommer op over en halv million kroner, så er der stor risiko for, at tabet bliver større end gevinsten. Det skyldes, at de afledte besparelser på et andet område også vil koste leveår,« forklarer Jakob Kjellberg.
Han vurderer dog, at der nok er større betalingsvillighed, når det kommer til at redde et menneske fra at dø af corona. Nogle sundhedsøkonomer arbejder med et begreb, de kalder rule of rescue. Det indebærer, at når der er tale om et identificerbart liv, så er folk villige til at acceptere en højere pris pr. menneskeliv. Samtidig vil man også typisk være betalingsvillig, når det handler om noget fremmed og farligt – over for den mere velkendte risiko.
»Der er ingen tvivl om, at det, der driver meget af håndteringen af corona, handler om rule of rescue. Det får jo knap nok en notits, når en almindelig influenzaepidemi dræber et antal i en befolkning,« siger Jakob Kjellberg.
Gælder det også i coronakrisen?
Spørgsmålet er, om man kan overføre logikkerne fra Finansministeriet og prioriteringer i sundhedsvæsenet til coronapandemien.
Overordnet set er svaret ja ifølge Lars Gårn Hansen.
»Grundlæggende er værdien af et statistisk menneskeliv, den måde man vil kigge på cost-benefit-analyser af den førte politik,« siger han og uddyber:
»Altså hvad er fordelene, og hvad er omkostningerne. Her har man så antallet af reddede menneskeliv som ’benefits’ over for omkostningerne af de tiltag, man sætter i værk for at inddæmme smitten.«
Også Jakob Kjellberg fra VIVE mener, at man må overveje, om prisen på indsatsen står mål med nytten.
»Det vil eksempelvis være bimlende dyrt, hvis ikke vi må have kontakt med nogen, før vi finder en vaccine. Og samtidig skal vi huske på, at arbejdsløshed og alt muligt andet relateret til en økonomisk depression også har en helbredsmæssig konsekvens.«
På et teoretisk plan er det altså meningsfuldt at se på prisen på et menneskeliv. Men når det kommer til, hvad politikerne beslutter sig for lige nu og her, bliver det straks sværere.
»Det er virkelig usikkert, hvor mange liv der er på spil. Og den anden vej rundt: Omkostningerne er også meget usikre,« som Lars Gårn Hansen siger.
Jes Søgaard fremhæver, at vi så småt kan begynde at bruge italienske og kinesiske tal for at måle på sandsynligheden for antallet af døde som følge af corona. Men når man begynder at holde det op imod bestemte indsatsstrategier, så har vi ifølge ham endnu ikke data nok til at fastlægge prisen på et coronaliv i Danmark.
»Det er slet ikke noget, vi kan gøre nu.«
Jakob Kjellberg fra VIVE forklarer, at hvis corona ender med at svare til en almindelig sæsoninfluenza, så er de tiltag, man har sat i værk i Danmark, »aggressive«.
»Men hvis det drejer sig om 100.000 smittede, så er det straks en anden diskussion. Og den usikkerhed er der ingen, der endnu kan tage ordentligt højde for.«
Handler også om livskvalitet
Men et menneskelivs værdi bør ikke kun opgøres i kroner og øre, heller ikke selv om perspektivet er samfundsøkonomisk. Det mener Thomas Søbirk Petersen, der er professor i etik på Roskilde Universitet.
»Livskvalitet har også en værdi i sig selv, også for et samfund. Det handler om ting som relationer, fritidsinteresser, jobtilfredshed,« siger han.
Derfor bør livskvalitet også være et parameter, når man vurderer, om indsatsen mod corona har været det værd, argumenterer han.
»Det kan være, at nogle af de nuværende foranstaltninger øger den sociale distance, antallet af skilsmisser, konkurser, tvangsfjernelser, selvmordsraten eller kriminaliteten, ligesom nedlukningen kan have negative konsekvenser for befolkningens mentale velvære. Ingen ved det, men det er jo en mulighed,« siger Thomas Søbirk Petersen.
Han henviser til, at krisecentrene for voldsramte kvinder og børn allerede har modtaget flere henvendelser, end de plejer, i de første uger, hvor samfundet har været lukket ned.
»Det bør også indgå i regnestykket som et parameter, ligesom kroner og øre gør det,« fastslår han.
Jes Søgaard fra Syddansk Universitet mener, at der indtil nu har været for lidt fokus på de psykiske omkostninger ved indsatsen mod coronapandemien.
»Mange vil rammes af psykiske sygdomme som følge af samfundsnedlukningen. Der vil være mennesker, der udvikler depression og angstsymptomer. Hvis værdien af de reddede menneskeliv ’kun’ skulle opgøres mod et par års mistet vækst, var det én ting. Men det får jo også omfattende sundhedsmæssige konsekvenser, at økonomien går i stå. Det bør også medregnes,« siger han.
En anden ting, der er vigtig at holde sig for øje, er den potentielle sociale slagside ved tiltagene. Det mener Anne-Marie Gerdes fra Etisk Råd.
Det har allerede været beskrevet, hvordan eksempelvis hjemløse og stofmisbrugere er særligt hårdt ramt, fordi mange af deres tilbud er lukket ned, blandt andet som følge af forbuddet mod at samles mere end ti personer.
»Der er allerede ulighed i sundhed. Det kunne man godt frygte bliver forstærket i den nuværende situation, hvor behandlingsgarantien er sat ud af spil, således at folk ikke længere har lige adgang til sundhed. Mange med livsstilsrelaterede sygdomme får eksempelvis udskudt deres behandling,« siger Anne-Marie Gerdes og fortsætter:
»Uligheden viser sig også uden for sundhedssystemet. Folk i store villaer har lettere ved at overholde en karantæne end dem, der bor tæt sammen i en lille lejlighed, ligesom ressourcestærke har lettere ved at hjemmeskole deres børn end udsatte grupper.«
Hvis samfundsnedlukningen viser sig at ramme skævt, kan det de facto betyde, at nogle menneskeliv bliver rangeret højere end andre i kampen mod pandemien, mener Thomas Søbirk Petersen
»Vi ved ikke, hvad konsekvenserne af det her bliver. Men fordi et menneskeliv handler om meget mere end økonomi, er det vigtigt at tage så mange relevante faktorer med som overhovedet muligt, når man træffer så dramatiske beslutninger om samfundets gang.«
Jes Søgaard understreger, at det utvivlsomt har sundhedsmæssige konsekvenser, når økonomien går i stå.
»Intet er gratis rent sundhedsmæssigt.«
Et regnestykke på bagkant
Værdien er et menneskeliv, uanset om den opgøres i kroner og øre eller livskvalitet, er ikke den eneste relevante ting at tage højde for i en cost-benefit-analyse af, om indsatsen mod corona har været pengene værd, understreger Jes Søgaard.
Ifølge ham er der også noget så essentielt som tilliden til samfundets institutioner, især sundhedssystemet, på spil.
»I Italien har vi set et sundhedssystem kollapse fuldstændigt. Hvis det samme skete i Danmark, kunne man forestille sig, at tilliden til sundhedsvæsenet faldt, og flere eksempelvis købte private sundhedsforsikringer. Det ville på sigt risikere at underminere det ellers velfungerende offentlige sundhedssystem,« siger Jes Søgaard.
Også Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, tidligere overvismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet, mener, at regningen skal gøres op i mere end kroner og øre.
»Hvis corona kommer ud af kontrol og skaber kaos i sundhedsvæsenet og uværdige forhold for alle syge, har det også noget at skulle have sagt. Man kan ikke bare dividere omkostningerne med antal reddede menneskeliv for at vurdere, om indsatsen har været pengene værd. Det er helt essentielt også at kigge på de afledte konsekvenser,« siger han.
Regnestykket er så komplekst, at det giver mening i sidste ende at lade det være op til regeringen og Folketinget at afgøre, hvordan pengene bruges, mener han.
»Afvejningen af, om man skal afholde en ekstra omkostning for at redde et ekstra menneskeliv, rummer så mange etiske aspekter, at vi er nødt til her og nu at overlade den til vores politikere, selvfølgelig på et så oplyst grundlag som muligt,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
Eksperterne er dog enige om, at regnestykket skal laves, når vi når om på den anden side af pandemien.
»Selvfølgelig skal de nøgterne beregninger foretages på et tidspunkt. Så vi kan være bedre klædt på næste gang, der kommer en epidemi, i forhold til hvilken indsats, der er bedst. Her skal de økonomiske betragtninger indgå,« siger Jes Søgaard.
Også Lars Gårn Hansen mener, der er meget at lære ved udregningerne. Det vil eksempelvis gøre det muligt at sammenligne os med Sverige, som har valgt en anden strategi, hvor de i højere grad holder samfundet kørende.
»Vi kan lære meget af en cost-benefit-analyse. Men det bliver på bagkant af den her pandemi.«
Når jeg læser denne artikel så undrer jeg mig over det fag som sundhedsøkonomer sysler med. At lave cost-benefit analyser af hvad det i gennemsnit koster, at redde Corona patienter. Har de også regnet på alternativet, altså hvad det ville koste ikke, at forsøge, at redde mennesker her og nu? Og hvad ville dødstallet så blive hvis man straks slukkede for respiratoren? Vi har en epidemi løbende og det her ligger lidt hinsides de normale prioriteringsproblematikker i sundhedssektoren. I alle tilfælde kan timingen synes lidt ude i hampen i en tid, hvor befolkningen forfærdes over høje dødsrater andre steder verden. Kan et menneskeliv overhovedet gøres op i penge?
Talmagi er selvfølgelig altid mulig, og der kommer muligvis også for de overlevende en dag efter Corona, men lige nu er i alle tilfælde ikke tiden, at gøre regningen op.
Det er en fuldstændig absurd og usmagelig diskussion, især fordi vi kun lige står på tærsklen til en pandemi, vi med sikkerhed kommer til at bekæmpe i længere tid.
Ikke i måneder, men i år.
D'herrer økonomer burde lytte til dette interview med Margaret Harris, læge og talsperson fra WHO.
Hvis vi intet gør, risikerer vi at 10-20% af verdens befolkning vil dø.
Tag lige og beregn cost-benefit på dén sjover..
"Hvorfor virker flokimmunitet ikke mod coronavirus?"
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-03-25-hvorfor-virker-flokimmunitet-i...
Man kan ikke bare afskære en diskussion, man ikke bryder sig om, med, at den er "fuldstændig absurd og usmagelig". - Så kan jeg replicere: Det er fuldstændigt absurd og usmageligt blot at karakterisere andre menneskers holdninger som "absurd og usmagelig". Æv-bæv - det kan du selv være.
Det er derimod vigtigt at notere sig en eksperts udtalelse om, at de kuvertberegninger, han har set, rent teknisk er "helt hen i vejret". Han begrunder desværre ikke nærmere hvorfor, men jeg har selv set dem, og jeg er helt enig. Som gammel salgschef kender jeg diskussionen om, at en annoncekampagne har været for dyr og ikke givet tilstrækkeligt mersalg. - Men salgschefen svarer naturligvis sine kritikere: Ingen aner jo, hvad salget ville have været, hvis vi ikke havde lavet kampagnen. Hvad hvis....Kontrafaktisk historieskrivning er begavet underholdning og smalltalk for intellektuelle - især over et godt glas vin. Jeg deltager skam ofte og gerne i det. Men det har intet med videnskab eller akademisk analyse at gøre.
Man kan lave lige så mange regnestykker og regneark, man vil og tro, man er blevet "økonom", fordi man er i stand til at lægge 2 og 2 sammen og få det til fire. Men virkeligheden og den analytiske sandhed tilsiger, at det helt afgørende for resultatet af ALLE beregninger, er de præmisser, der opsættes for dem. - Jeg er også tidligere bogholder og forretningsfører, og jeg har set mange totalt idiotiske budgetter udarbejdet af revisorer, der regner baglæns fra et på forhånd ønsket resultat (man skal forsøge at dreje banken en knap). Men enhver nogenlunde kvalificeret bogholder og økonom ved, at det hele drejer sig om budgettets (beregningernes) forudsætninger. -
Og hvem vil nogensinde kunne gætte bare lidt kvalificeret, hvad det ville have kostet i antal menneskeliv, hvis denne eller hin foranstaltning ikke var blevet iværksat? - Stik mig lige tallet, så skal jeg på under en time stort set beregne resten. - Men DET tal, får vi aldrig. For det findes ikke, og enhver, der forsøger at påstå, at han eller hun har det, er en charlatan eller en håbløs amatør.
Der er så mange faktorer der skal regnes med. Så jeg kan ikke være mere enig i, at man slet ikke kan regne på det endnu og måske kan man slet ikke.
I Kina regnet man med at 50.000 til 100.000 mennesker undgår at dø af luftforurening pga. Nedsat produktion som følge af Corona.
Dertil kommer flere som ikke får astma, indlægges osv.
Et sundhedsvæsen der falder sammen går ud over andre patientgrupper og produktiviteten.
Verdensøkonomien kan vi heller ikke styre.
Derudover er vil denne karantæne medføre færre trafikdrab, færre tilfælde af andre smitsomme sygdomme osv.
Til slut vil CO2 udledningen jo også formindskes og dermed vil det jo også afbøde konsekvenserne af klimaforandringerne. Disse står for min. 70.000 dødsfald om året på nuværende tidspunkt.
På den anden side : Hvad koster det at redde planeten som human habitat?
En økonomisk diskussion der synes makaber og total irrelevant.
Tænk nu: Der ligger 2 børn, en voksen og 4 pensionister i havnen. De kan ikke svømme og er ved at drukne - de kæmper for livet. Vil du smide en rednings-stige ud til dem for at redde dem, eller skal du lige have fat i Excel på din mobiltelefon??
Vi er tilbage ved survival of the fittest.
Vi kan godt få en fornemmelse af, hvor mange, der ville være døde, hvis ikke vi havde gjort noget.: stort set alle, der indlægges på en intensiv afdeling i dag, overlever alene i kraft af behandlingen - med undtagelse af en lille antal, der har andre lidelser eller er meget gamle.
Forestil jer desuden, at antallet af indlægningskrævende stiger hurtigt - det ville det gøre, hvis der ikke gribes ind - og dødstallet ville stigende tilsvarende: 2 helt parallelle kurver med et par ugers forskydning. Vi snakker om titusindvis af døde i løbet af et par måneder - som ved "den spanske syge" for hundrede år siden.
Dernæst til disse mærkelige beregninger af "prisen på et liv". Økonomi drejer sig om, hvordan vi kan producere fornødenheder til at opretholde vores liv. Spørg forældre, om de vil ofre deres eget liv for at redde et af deres børns liv: Svaret vil alt overvejende være ja. Vi affinder os - de fleste stiltiende - med at ca. halvdelen af de værdier vi producerer i fællesskab (fra professorer over pædagoger til pølsemagere) går i lommerne på en forsvindende mindretal, hvis interesse alene er penge og profit. Skrevet af Flemming Allermand, på min kones logind.
Henrik Nielsen. En anden vinkel:
Du kan kun redde 2 af dem. Hvem vil du redde og hvem skal drukne ?
Selvfølgelig har et menneskeliv en pris.
Hvis det at redde et liv koster al velfærd for alle andre mennesker i 10 år, er det jo nok for meget.
Der er en grænse. Hvor den ligger er hele spørgsmålet.
Jeg glæder mig til, at Finansministeriet regner livsværdien ud af en 30-årig direktør kontra en 60-årig hjemløs.
Jeg er selv civilingeniør og -økonom og kan derfor godt gennemskue regnemodellerne (og så har jeg læst lidt filosofi)
... sååeh kære Finansministerium:
COME ON Læg jeres økonomiske modeller ud til vurdering i offentligheden.
Redde menneskeliv?? Når nu al erfaring viser en dødelighed på 100%.
Udskyde det store øjeblik, det kan vi, og det bruges der enorme ressourcer på i Danmark. Rigtig mange af os gamle er bange for at ende vore dage som en slatten grønsag. For mange vil døden komme som en lettelse, og behjertet sundhedspersonale er - tys-tys - med til at lade det ske. Tak for det. Gjorde vi det samme med vores kæledyr, ville vi blive anklaget for dyremishandling.
I forvejen er "udsatte grupper" velkendte i vort velfærdssamfund, og der tages allerede hånd om os. Deter ikke her, problemet ligger.
Sagen er en begavet og professionel indsats mod spredning af virus i den raske og aktive del af befolkningen. De, der skal holde vores hjul i gang og bl.a. osse passe på os gamle. Vi skal tænke på risiko i forhold til aktivitet, og vi skal teste og isolere i forhold til det.
"Jakob Kjellberg fra VIVE mener, at man må overveje, om prisen på indsatsen står mål med nytten."
Det er vel prisen som den er oplyst overfor Kjellberg.
Men skal dette regnes rigtigt ud, så må vi vel også tage svindet med, og her står SST, STPS, SSI og regeringen for en stor del af regningen.
Hvorfor fastholdt SST at der ikke vil opstå problemer?
Hvorfor har beredskabet ikke tænkt over hvor meget der skulle på lager af udstyr?
Hvorfor benægter man test-problematikken?
Hvorfor tager det en uge samt "sagsbehandling" i ekstrabladet, inden sundhedsministeren tager kontakt til et dansk firma der kan levere 10 gange så mange test i døgnet som DK og til 1/10 af prisen.
Hvorfor kender beredskabet ikke til de nationale ressourcer.
Hvorfor er SST fodslæbende med Klorokin? Det er tilladt at informere patienten og få samtykke til forsøgsbehandling.
Hvorfor?
Hvorfor?
Derfor bliver det dyrt, og derfor er prisen pr. liv fejlkalkuleret.
Sagt mere profant: For dyr tømmerhandel. For dyre håndværkere, og for langsommelig byggesagsbehandling. Derfor kostede car-porten 1/2 mio.
Økonomi er noget, vi leger, og når legen ikke længere giver mening, må den stoppe.
Jamen der er mange andre overvejelser i det en tal kalkuler. Hvordan går det med befolkningens moral, hvis dødstaller eksploderer, som det er set andre steder? Hvad koster det politisk hvis man ikke har gjort nok etc. etc.
Hvad der for alvor koster noget lige nu er den lock down man har lavet af samfundet. Men kan man i det hele taget have en epidemi i progression? Ja nu er det tilfældet.
Og så er der også det læge etiske, hvor læger vel har aflagt løfte på, at ville redde liv
Som det er nu får måske 15 % til 20 % behov for hospitalsindlæggelse og måske 5 % behov for, at komme i intensivbehandling. Hvor mange af disse ville dø?
Vi står lige pt. i en situation, hvor der ikke er rum for mange hår i suppen. Der er kommet en række hastelove, hvor stort set alt vi regner, som normaltilstand er sat ud af kraft. Og så kommer der altså nu indlæg for sundhedsøkonomer, som vil regne på hvad der kan betale sig og som vil påpege, at vi må prioritere. Hvilken boble lever de så i? Intet lige nu er normalt, og vi ved ikke hvordan det ser ud om 14 dage. Vi har dog set hvordan det er gået andre steder.
Dø af corona eller af mangel på overlevelsesressourcer?
Hvis den finansielle magtelite opfører sig som sædvanlig, bliver dét vel spørgsmålet.
Selvfølgelig skal der regnes på det. Det er et ubehageligt emne bestemt, men livet er ikke kun behageligt, så det nytter ikke noget at stikke hovedet i jorden.
De metoder, der bruges til for eksempel at opstille værdien af et statistisk liv, eller de præmisser, der ligger til grund for endelige cost-benefit analyse bør lægges frem og debatteres om nødvendigt.
Det tror jeg i øvrigt heller ikke de vil have noget problem med i hverken Finansministeriet, eller hos de sundhedsøkonomer i VIVE eller på universiteterne, der arbejder med emnet. Dertil kan nævnes, at det med at styre sundhedsudgifter ift. værdien af et statistisk liv, ikke er noget de onde regnedrenge i Finansministeriet har fundet på. Det er derimod praksis i de fleste vestlige lande.
Asbjørn Berg: Jamen så skylder økonomerne vel også svar på hvad beregningerne skal bruges til, at hvilken konsekvens man skal drage. Sådanne rationelle overvejelser kunne måske med nogen rette også anses for, at indeholde et snert af kynisme. Og timingen er den helt galt med.
Vi står ved foden af en tsunami der truer med, at skulle ind over land, og kan så læse, at økonomer regner med hvad det vel koste når den har trukket sig tilbage. Kan det undre, at man som lægperson kan undre sig over dette? Selv under normale forhold er der kritik af regnedrengene og deres beregninger.
Det er dyrere at gå på kompromis med bekæmpelsen af corona, end at gøre arbejdet færdigt en gang for alle. For hvis vi sjusker, og springer over, hvor gærdet er lavest, rammer det os som en boomerang i nakken.
https://www.berlingske.dk/globalt/hongkong-havde-fuld-kontrol-med-corona...
https://www.berlingske.dk/kommentatorer/venter-noget-vaerre-end-den-stor...
Mit gæt er, at mange af dem, som nu råber op om, at vi ikke har råd til denne indsats (men selvfølgelig ikke dem alle), er de samme som fra starten har ment, at det bare er en influenza, som hele tiden har ment, at der er tale om en overreaktion, som har blæst på advarsler, og er taget af sted på skiferie, og har slæbt virussen med hjem, og som har aktieporteføljer, de har ondt i.
Og lige et spark mere til økonomi-tænkningen:
https://politiken.dk/oekonomi/art7727416/Overvismanden-venter-et-h%C3%A5...
Lippert fra i går kan også anbefales som modvægt til hylekoret fra folk med aktiekurser i klemme. Vi kan ikke holde denne epidemi nede med halvhjertet indsats. Vi er nødt til at gå all ind, ellers kikser det, og så bliver konsekvenserne meget værre, end det den nuværende indsats koster.
Corona-smitten griber om sig - også selvom samfundet er lukket ned - og hvor galt, det vil gå, ved ingen.
Forskerne afprøver allerede nu syntetisk - og dermed smittefri - vaccine på mennesker.
https://videnskab.dk/teknologi-innovation/forskere-advarer-vaccine-hastv...
Alligevel forlanger de mere end et år til afprøvninger, før de vil tage ansvar for en vaccine.
Skal vi vente på dét?
Eller skal vi afveje vaccinerisiko mod sygdom, død og økonomisk nedsmeltning?
Kan vi undgå alvorlige bivirkninger og dog opnå nogen immunitet, hvorfor så ikke se at komme i gang?
Jeg hørte en udsendelse på DR1 radio hos Adam Holm mm.
Her ringede en yngre mand ind for at klage over et forslag til, at Statens Seruminstitut fik lov til at overvåge befolkningens mobiltelefoner. Det var han imod og det var han selvfølgelig i sin fulde ret til at mene. Det han så ikke kunne forstå var, hvorfor samfundet laver al den virak på grund af ældre borgere, for når man har levet i 77 år, så har man vel levet længe nok, kunne man forstå. Gad vide om han synes, når han engang forhåbentlig bliver 77 år, at han har ret til at blive behandlet for diverse sygdomme, eller han af samfundsøkonomiske hensyn lægger sig til at dø.
@Anne-Marie Krogsbøll
"Vi er nødt til at gå all ind, ellers kikser det, og så bliver konsekvenserne meget værre, end det den nuværende indsats koster."
Hvor nødig vi end vil indrømme det, så er det her jo et 'sted', hvor vores samfund har været mange gange før. Både hvor det har været værre, men også hvor det har været slemt uden vi rigtig har reageret.
Folk dør hvert år af influenza, hvis vi ser på sidste års opgørelse over influenza epidemien i Danmark, så kan man se at der dør rigtig mange folk. Og det selv efter at vi vaccinerer.
https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsovervaagning/i...
Som det kan ses så var særlig 2017-2018 et særligt slemt år med op mod 3000 døde. Og hvis vi når op mod en million smittede i Danmark, så er det nok også deromkring vi rammer, med de optimistiske tal fra WHO, med de pessimistiske rammer vi 10.000.
Vi kommer ikke til at gøre arbejdet færdigt, lige med det samme.
// Jesper
Helt enig med Jan Boisen. Det giver ingen mening at regne på omkostningherne, når man ikke kender alternativet,
Det er som om sundhedsøkonomerne regner på et alternativ uden covid19. Men det tilhører jo en fantasiverden.
Selv uden tiltag ville store dele af samfundet køre på vågeblus, og vi ville få behov for dramatiske hjælpepakker. Hvor mange liv ville det koste og hvor længe ville det vare? formentlig 50.000 i løbet af en periode på 1 år, hvor samfundet fortsat kører på vågeblus.
Kineserne stod med valget.
Skulle de lade epidemien brænde ud eller skulle de slå den ned.
Udbrænding ville nok koste 1-5 millioner kinersere livet. Nedkæmpning af epidemien ville måske koste mindst 2-3 års usikkerhed indtil effektive vaccine er fundet.
Kineserne valgte nekæmpning, og det har de europæiske politikere også valgt, selv om sundhedsmyndighederne i f.eks. Danmark og Sverige foretrak en kontrolleret nedbrænding uden at de kunne opgøre de menneskelige omkostninger. Brostrøms prognose for op til 5600 døde er naiv. Den regner kun med første bølge, hvor 10% smittes. Vi skal op på mindst 50% før gruppeimmunitet kan indtræde ifølge SSI,
De hvide kitler er enige om nedbrænding og de modarbejder stadig politiikerne. Det er jo tyedeligt at de stadig har den kontrollerede nedbrænding som model, når de vurderer spørgsmål om test og restriktioner. Tak til Tegnell fra S som endnu tydeligere viser de hvide kitlers foretrukne vej.
Vi kan godt nedkæmpe det og holde det nede indtil vi har en vaccine.
For hele verden arbejder nu på denne model. Der vil komme nye metoder til overvågning og test. Og hen ad vejen nye behandlinger og på sigt vacciner. Alt er sat ind.
Den danske lægestand bør arbejde aktivt med på at slå covid19 ned. Også for deres egen skyld. Ellers bliver de efterladt på perronnen som selvoptagne tåber, der for mange år fremover vil påvirke det internationale billede af den danske sundhedssektor.
Kineserne viste vejen. Og selv om vi ikke bryder os om deres menneskesyn, valgte de faktisk den løsning, der også var den mest humane. Og det tog dem kun en uge at tage stilling
Der er en udbredt misforståelse af de gode gamle græske begreber: 'oikos' og 'polis'.
'Oikos' er det at kunne styre en hustand, en bondegård .. osv.
Jeg havde en veninde fra folkeskolen, der blev Økonoma, og hun havde i en årrække ansvaret for at styre køkkenet - med mere - på det nu hedengangne Kommunehospital i København. Altså praktisk styring af en enhed med mange eller få medlemmer. Hun repræsenterede: 'Oikos'
'Polis' er det at kunne styre en stat. I det gamle Grækenland havde man ikke nationer, som vi kender det i dag, men bystater. Tænk på MetroPOL, POLITI, Politik, og så videre. Det er bystatens organisation.
Jeg kan kalde mig civil-økonom, fordi jeg har en eksamen fra Handelshøjskolen i KBH (nu CBS). Det er en universitetsuddannelse i praktisk anvendelse af økonomi i erhvervslivet.
Tro mig, jeg blev i min studietid advaret mod mange af de økonomiske modeller, KU underviste i. Jeg husker f.eks. at vi - på CBS - blev advaret mod modellen: "Economic Man". Og senere har jeg - hovedrystende, men medfølende - læst beklagelser fra studerende på KU - over at det først er allersidst i deres studie, at der bliver undervist i alternative økonomiske teorier end de neo-klassiske.
Desværre er der nogle fjolser, der har blandet Oikos og Polis sammen, så de taler om 'Stats-økonomi', som om det var en husholdning, de skal styre som politikere.
Jeg tror, det er en mega stor fejltagelse at lade KU-økonomerne i Finansministeret styre 'polis'.
Og i øvrigt er økonomi bare psykologi - siger den gamle civilingeniør ;)
Rolf Andersen
"Og i øvrigt er økonomi bare psykologi"
Tak for den præcisering
Økonomi er ikke fakta, men er et fag bygget på filosofi, matematik og menneskelig ærgerrighed. At der så er nogle, der mener at vide hvad økonomi er, er en anden sag. Jeg kender en ung mand, der studerer økonomi og etik i økonomien. De var kun 80, der startede på hans hold og mange faldt fra. Det siger noget.
Jeg hørte et barn fortælle i radioen, at Coronakrisen ville vise os, hvad og hvem, der kan bringe verden i den rigtige retning.
Rolf andersen - nu er jeg ikke uddannet i civiløkonomi fra cbs men fra det civilpraktiske liv, andet har jeg aldrig haft tålmodighed til, men noget skurrer i mine ører. Siger du, at forskellen på 'oikos' og 'polis' betyder, at de tilgrundliggende værdier i forvaltningen af disse to sektorer kan divergere så meget, at een filosofi kan forfølges i den ene sektor og en direkte modsat i den anden?
De 32.000.000 kr. et menneskeliv er værd ifølge finansministeriet kan man få dem udbetalt, hvis man skriver under på at forlade landet og aldrig vende tilbage? For en husstand på fire kan det jo gå hen at blive en anseelig sum til et "primitivt" liv et sted på en ø i Caribien.
Viste ikke finansministeriet rådede over den slags beregninger.
PS. Nøjes gerne med det halve, hvid det skulle hjælpe - Har jo samfundssind, som jeg har lært det gennem de seneste 20 år siden Venstre og Anders Fogh Rasmussen erklærede de danske værdier krig. Nu skulle vi være amerikanere i et "moderne" Danmark.
Dette kommer til at koste tusindvis af liv fremover med de reduktioner der kommer i den offentlige sektor. Vi kommer som samfund til at have langt færre penge og ressourcer de næste 10 - 15 år. Det bliver færre penge til pensioner, færren penge til sundhedssektoren og færre penge til omsorgssektoren.
Bør man så forsøge at bekæmpe al sygdom uanset omkostningerne der er forbundet med det?
Nils Bøjden,
Vi hæver bare topskatten et per point. Så er den i vinkel. Og desuden. Starten kan sagtens bære et underskud på adskillige 100 milliarder kr. uden det røster noget som helst af betydning.
Hvis ikke du er klar over dette, så er du et offer for blå manipulation og propaganda. Som så mange andre af de yngre generationer.
I sverige må de syge og de ældre lige nu være ved at skide i bukserne af skræk. Alt i men de unge nyder solskinsvejret på Stockholms cafeer.
Lige nu dør langt over hovedparten af patienterne med Coronavirus og ikke af Coronavirus. Det bliver interessant at se, om prisen det koster at redde en Corona patient kommer til at danne præcedens. For så tænker jeg, at man fremover vil kunne redde mange raske mennesker fra trafikdrab, ved at anlægge nogle flere cykelstier. Ligeledes behøver man heller ikke at bekymre sig om de manglende afgifter som et totalforbud mod cigaretter ville medføre. Dette indtægtstab ville rigeligt kunne forsvares med antallet af liv vi vil kunne redde, og nu er det jo ikke længere noget problem at gribe ind i folks liv. Sagen er nok snarre at børnenes statsminister bruger børnenes fremtidige skattekroner, til at betale for at forlænge livet marginalt for 68'erne, velbekomme!
I øvrigt. Morten Østergaard, hvor meget synes du et menneskeliv er værd. Sådan i kolde kontanter?
- Det kunne jeg, og mange andre, virkelig godt tænke mig at vide Morten.
@Mogens Ritsholm 26. marts, 2020 - 17:42 - tak.
Mit personlige indtryk af det hidtidige forløb - hvor vores politikere valgte forsøge at forhindre virusset i at tage vores liv, mens vi venter på vaccinen -
- valgte sundhedsmyndigheder at lade hånt om borgernes overlevelse, og i stedet vente på udviklingen af flok-immuniteten.
For at sundhedsmyndighedernes mål kan opfyldes, skal mindst det halve af befolkningen smittes! Sygdommen SKAL gå i udbrud hos tilstrækkeligt mange (hvor mange?) af de smittede, hvorefter nogle bliver raske bidragsydere til flok-immuniteten, mens resten dør!
Det er, hvad sundhedsmyndighederne pønser på - flok-immuniteten, som alligevel ville komme ganske af sig selv, efter at vaccinen bliver tilgængelig.
Så hvad skal så mange dø for, hvis sundhedsmyndighederne fortsætter med at sabotere politikere?
Hvordan gør de det? Det er temmelig simpelt: sundhedsmyndigheder saboterer politikernes 'red-liv-strategi' ved, under radaren, at realisere 'slå-ihjel-i-bytte-for-flok-immunitet-strategi' - selv om den direkte undergraver de, af de folkevalgtes/vælgernes truffet beslutninger om 'red-liv' strategi.
Er der virkelig ingen der spørger sig selv om, hvorfor i alverden mangler vi selv elementære midler og udstyr i vores sundhedsvæsenet, allerede så tidligt i forløbet, som to sølle uger inde i krisen? At skulle endda låne respiratorer fra dyrelægeklinikker? Eller have brug for donationer fra en kinesisk velgører? Come on!
Ligner det vores, ellers så velordnet land, at være så megakosmisk UFORBEREDT?
Mon sundhedsmyndigheder besluttede på forhånd, at der er ingen grund til at spilde penge på lagre af værnemidler, diagnostiske værktøjer som 'tests', eller andet relevant habengut, når en femte del af os alligevel allerede er afskrevet, som værende de kommende afdøde bidragsydere til anskaffelsen af flok-immunitet til dem, der overlever sygdommen?
Så med lidt skinforetagsomhed hist og pist, venter nu sundhedsmyndigheder på at virusset trænger igennem regeringens forskansning (Hasteloven), smitter flest muligt, nogle bliver raske smittespredere, nogle bliver syge og kommer sig, nogle dør og opbygningen af flok-immunitet omsider kommer i gang -
- selv om den alligevel ville komme, efter at vaccinationer starter til næste år, eller året efter.
Så, hvad handler det egentligt om?
Det handler om, at -
- politikere vil 'redde liv' = omkostning: så få liv som muligt må gå tabt
- sundhedsmyndighederne vil have flok-immunitet = omkostning: det 'nødvendige' antal liv bliver ofret
@Allan Petersen 26. marts, 2020 - 21:36 : "Bør man så forsøge at bekæmpe al sygdom uanset omkostningerne der er forbundet med det?"
You tell me? Hvem vil du (og dine) helst selv være? Den overlevende bidragsydende til 'flok-immunitet', eller den afdøde bidragsydende til samme? Flok-immunitet, der alligevel vil komme, blot lidt senere...
Jamen hele regnestykket er lidt absurd på nuværende tidspunkt, hvor vi har en epidemi i progression, hvilket ikke kan accepteres. Hvad der har været strategien i alle samfund har været, at købe tid for sundhedsvæsnet. Der blev skrevet noget om kontrafaktisk historie skrivning tidligere i tråden, men denne er jo også kendetegnet ved, at være spekulativ snarere end det er en disciplin der kan tilskrives historiefaget.
Hvad der koster mest pt. er ikke sygehusbehandling, men at holde hånden under økonomien. Dette efterlader en langt større regning end selve behandlingen af Corona patienter. Var det bare behandlingen så var problemet ikke så stort.
Hvad er så alternativet til lock down, som stort set alle samfund har sat ind med? Det er der formentlig ingen der kan svare på, men bekymringen er jo, at langt flere vil dø af Corona i takt med, at sundhedsvæsnerne bliver lagt ned
Så sundhedsøkonomerne starter her en diskussion, hvor der pt. ikke reelt er alternative handlemuligheder - eller i alle tilfælde ikke alternativer vi finder acceptable som samfund pt.
Eva Schwanenflügel jeg er som regel enig i det meste du skriver her, men når du mener at pandemien har potentiale til at dræbe 10-20% af jordens befolkning så mener jeg du er alarmist og at du tager fejl,
den beregnede dødelighed af covid-19 er ca 2% og da antallet af smittede med garanti er højere end det antal som indgår i den beregning, og antallet af døde nok er nogenlunde korrekt medfører det jo at dødeligheden er lavere end beregnet, og en dødelighed på 2% betyder jo at hvis alle bliver smittede vil 2% dø af covid-19, og slet ikke 10-20%,
på den anden side kan dødeligheden være større hvis sundhedssystemet overbelastes som i Italien og Spanien,
men i de lande hvor man gør mindst og epidemien spreder sig hurtigst vil varigheden være mindst, og kun i lande som formår at inddæmme, vil varigheden være markant højere men altså med ca samme dødsrate når det er overstået,
og så må vi heller ikke glemme at en del af de døde smittede, faktisk er døde af andre sygdomme, mange som er døde var i forvejen dødsdømte og smitten har måske måske ikke fremskyndet processen,
og nej jeg er ikke kynisk, jeg er selv i risikogruppen med både dårlige lunger og dårligt hjerte, men jeg frygter alligevel ikke corona da risikoen for at blive smittet indtil videre er lille,
og desuden ved jeg jo at jeg ikke overlever livet,
at dø er for alle et spørgsmål om tid, og indtil videre er trafikken feks. en større trussel end corona.
Niels Bøjden, hvis der bliver færre penge til noget er det en politisk beslutning,
jeg håber så der bliver færre penge til luksus og til prestige og til alt andet meningsløst overforbrug,, i form af færre store dyre biler, mindre luxusbyggeri, og mindre brug og smid væk,
at der under borgerligt styre er blevet skåret i de områder du nævner har jo også været politiske beslutninger, og man skal være naiv eller borgerlig (selektivt blind) for at tro på at det på noget tidspunkt har været nødvendigt.
Er jagten på penge livet værd? ... er måske et lige så relevant og komplekst spørgsmål. Havde det ikke været for den politisk forcerede globalisering og kapitalismens evige krav om vækstende massesamfund, ville epidemier slet ikke kunne udgøre globale trusler, de har mulighed for idag.
Corona-komplekset er og bliver et fortrinsvist politisk fænomen; dets eksistensgrundlag er politisk kreeret og håndteringen af fænomenet underlægges utallige kandestøberier i vore konkurrencedemokratier.
Læg gerne oveni at det danske sundhedsvæsen, som bl.a den politiske elite (forståeligt nok) ønsker at beskytte, i årtier har været udsat for besparelser/effektiviseringstiltag, omstillinger, kritik og markedsgørelser en masse - og veldokumenteret har måttet møde Corona-komplekset i en temmeligt udsat, presset og politiseret tilstand, som bestemt øger mulighederne voldsomt for et reelt sammenbrud.
Den danske befolkning tages som gidsler af neoliberalismens Corona-kompleks; en syndig suppe af globalisering og NPM, som siden sætter befolkningerne i indbyrdes konflikt om nødvendigheden af alarmisme og statslydighed. Det minder på sin vis om indvandrer-/flygtningedebatterne, hvor vore politiske eliter først skaber krigene og ressourcekatastroferne i fjerne lande, hvorpå samme politiske elite glimrer ved nogle helt utilstrækkelige og etikforladte indsatser overfor de afledte ulykker (flygtningene og de kulturelle konfliktophobninger). Regningerne betales sidenhen af almindelige mennesker.
I USA har seddelpressen kørt i mange år, derved er deres gæld til Kina reduceret. Det vil vi også ske i andre lande, fremover.
Vi se ser nu, hvordan højrepartierne i DK begynder at politisere Coronakrisen, det ser vi især fra Venstre, som så voldsomt vil i regering. Sophie Løhde og Troels Lund Poulsen sammen med Ellemann junior har politiseret igennem hele forløbet. Troels Lund Poulsen kunne evt. gøre sin historieuddannelse færdig, nu i den stille tid, således, at han ikke spilder sin SU. Ærgeligt at Venstre ikke har flere skarpe politikere.
Hvis vi ser mod Sverige, har Jacob Wallenberg udtrykt sig om sin angst for social uro og vold i samfundet. Det er formentlig mere familiens store pengekasse Wallenbergs er bekymrede for.
Gad vide, om ikke den milliardrige Wallenbergfamilie er en stor årsag til, at Sverige ikke har lukket ned, som landene omkring. Wallenberg er en af de familier, der "ejer" Sverige.
Rettelse.
Det vil vi også se i andre lande, fremover.
"...til at dræbe 10-20% af jordens befolkning så mener jeg du er alarmist og at du tager fejl,"
Tallene stammer bl.a. fra Lipperts interview med WHO's ekspert (huske ikke lige navnet) i forgårs, hvor hun afviser flokimmunitetstankegangen med, at så mange vil blive smittet samtidig, at sundhedsvæsnerne vil bryde sammen - og DET kommer til at koste 10-20 % af befolkningen livet. Hvilket hun meget rigtigt konkluderer, at intet samfund vil kunne leve med.
Det er slet ikke indlysende, at nedlukningen kommer til at ende så negativt, som nogen lige nu hævder:
https://politiken.dk/oekonomi/art7727416/Overvismanden-venter-et-h%C3%A5...
Faktisk kan det også økonomiske vise sig at være den eneste farbare og forsvarlige vej frem. Tidligere økonomisk rådgiver for Clinton (kan ikke lige finde linket, men det var i B.dk, og jeg ha lagt linket et andet sted på information.dk) sagde i interview for et par dage siden, at det ENESTE ØKONOMISK FORSVARLIGE er er af al magt bekæmpe epidemien. At undlade det vil på længere sigt lægge verdensøkonomien øde.
Her var linket sørme:
https://www.berlingske.dk/kommentatorer/venter-noget-vaerre-end-den-stor...
https://www.berlingske.dk/kronikker/professor-nu-maa-regeringen-klart-va...
Hvis man bliver træt af al den kommunikation om corona og efterfølgende økonomisk ruin, kan man smutte ind på BT's gratis sider, hvor vi kan læse, at Janni gift med Karsten Ree har fået en skedeopstramning. Der er alt andet lige mere underholdende end dystre fremtidsudsigter for verden.
Citat fra BT.
"Forsidefruer' til skedeopstramning: 'Det både kilder og brænder'.
"Hvis vi intet gør, risikerer vi at 10-20% af verdens befolkning vil dø."
Nogen højere? Ikke det? Sidste chance!!!!
@Randi Christiansen
Kære Randi, tak for din kommentar :)
Nej, jeg mener ikke at den gamle græske idé med skelnen mellem ’oikos’ og ’polis’ behøver divergere særligt meget i de grundlæggende sociale værdier, blot at ’værktøjerne’ og formålet med de to områder er forskellige. Men der behøver ikke være en strid mellem de to områder.
I ’oikos’ – altså en husholdning, et landbrug med ansatte eller, for den sags skyld, en privat virksomhed – skal man anvende økonomiske modeller for at skabe værdier og et godt liv for de ansatte og – ikke mindst kunderne. Tro mig, jeg har prøvet det ;)
I ’polis’ – altså i staten – skal man anvende (nå ja, undskyld mig) politiske virkemidler for at skabe et godt og sikkert liv for borgerne i staten.
Du kan også spørge dig selv: ’Hvad er den økonomiske fordel af folkekirken?”
Jeg er ikke religiøs eller medlem af folkekirken, men religion interesserer mig fra et filosofisk synspunkt. Folkekirken betyder en hel del for mange mennesker på mange måder, og i forskellige tider i livet. Derfor eksisterer den – støttet af staten. Også selvom den rent driftsøkonomisk nok er en underskudsforretning.
De mange ingreb mod vores personlige frihed har ikke kun økonomiske konsekvenser.
Er det for eksempel rimeligt, at lade personer der i forvejen er døende,dø i ensomhed?
Rigtig mange mennesker vil højst sandsynligt udvikle angst og fobier som følge af isolation.
Og mon ikke antallet af blodpropper også vil stige ganske kraftigt
Selv hvis man overfører de itallianske dødstal til Danmark,må man spørge sig selv, om propertionerne er i orden.
@ Jan Weber Fritzbøger:
"Eva Schwanenflügel jeg er som regel enig i det meste du skriver her, men når du mener at pandemien har potentiale til at dræbe 10-20% af jordens befolkning så mener jeg du er alarmist og at du tager fejl,"
Kære Jan, det er nu ikke mig der siger det, hvilket du måske ville have opdaget ved at læse linket, jeg viderebragte i min kommentar (26. Marts, 02:19 "Hvorfor virker flokimmunitet ikke mod coronavirus")
Det er læge og talsperson fra WHO, Margaret Harris, der, (som Anne-Marie Krogsbøll skriver 27. Marts, 08:04) udtaler sig i et interview i magasinet "Lippert" på TV2 News.
Margaret Harris siger følgende:
"Hvis du bare lader hele din befolkning smitte, vil 10- 20 procent blive alvorligt syge. Og hvis du ikke har kapacitet til at behandle dem, vil de dø. Jeg tror ikke, der er nogen lande i verden, der bare vil acceptere det. Man skal huske på, at vi kun er tre måneder inde i covid-19-udbruddet. Det er stadig en meget ny virus, og det kommer til at tage år, før vi ved, hvordan immuniteten virker. Så det kan være farligt bare at lade sygdommen strømme gennem samfundet.
– Det er rigtigt, at man ofte bliver immun, når man først har været ramt af en virus. Men om covid-19 reagerer på samme måde, ved vi simpelthen ikke endnu."
Det er altså - som jeg også understregede - kun worst case scenario, såfremt vi IKKE gør noget for at stoppe smitten med at brede sig.
(Altså, igen ifølge Margaret Harris)
Noget helt andet er så, at strategien med at undlade at teste omfattende, som Sundhedsstyrelsen hidtil har forfulgt, er virkelig dårlig, dyr og farlig for samfundet.
Hvorfor Sundhedsstyrelsen har ment denne fremgangsmåde var god, kan man kun gisne om, som Anina Weber gør i sin kommentar (26. Marts, 23:01) hvor hun giver udtryk for at det nok har handlet om at skabe såkaldt flokimmunitet.
Sådan lader det iøvrigt også til at de svenske sundhedsmyndigheder kalkulerer, med Anders Tegnell i spidsen - Sveriges svar på Søren Brostrøm, som journalisterne ynder at udtrykke sig.
Søren Brostrøm & Co er dog kommet på bedre tanker efter sundhedsminister Magnus Heunicke hidsede sig op på P1, og ville i forgårs teste 5000 om dagen, igår blev det til 10.000.
Men der mangler vist stadig kapacitet, så vi ender idag med 5000 igen..
Anyway, jeg ønsker bestemt ikke at være alarmist, men forsøger blot at videregive de svar fra fagpersoner, der virker kvalificerede og fornuftige.
Og så skader det jo aldrig at forsøge at tænke selvstændigt ;-)
Sider