Læsetid: 9 min.

Det er alt for tidligt at afgøre, om kampen mod corona er pengene værd

Et menneskeliv er ifølge Finansministeriet 32 millioner kroner værd. Et coronaliv kan meget vel vise sig at blive dyrere med den danske indsats for at bremse smitten. Men regnestykket kan endnu ikke laves og bør ikke blot handle om kroner og øre, lyder det fra eksperter
Et menneskeliv er ifølge Finansministeriet 32 millioner kroner værd. Et coronaliv kan meget vel vise sig at blive dyrere med den danske indsats for at bremse smitten. Men regnestykket kan endnu ikke laves og bør ikke blot handle om kroner og øre, lyder det fra eksperter

Sara Houmann Mortensen

26. marts 2020

Den seneste uge er der kommet flere bud på, hvad det koster at redde et menneske fra at dø af coronavirus i Danmark.

Eksempelvis lød det i en kommentar i Berlingske i weekenden, at et »enkelt coronamenneskeliv koster det samme som et supersygehus«. Og onsdag vurderede en speciallæge i Kristeligt Dagblad, at det »måske vil ende med at have kostet én til to milliarder kroner pr. menneskeliv«.

Det er et relevant spørgsmål, om den danske milliarddyre indsats mod corona er pengene værd, understreger flere økonomer og sundhedsøkonomer over for Information. Men ifølge dem er det endnu alt for tidligt at sige noget om. Det siger blandt andre professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Jes Søgaard.

»De kuvertberegninger jeg har set, blandt andet i Berlingske, de har været helt hen i vejret rent teknisk. Og jeg er ked af, at de kommer ud, for politikere og lægfolk har en tendens til at tro på tal, hvis der står kroner bag dem. Men lige nu skal vi have is maven,« siger han.

Årsagen er, at der simpelthen er for mange ubekendte til, at man kan lave en cost-benefit-analyse af de tiltag, der er iværksat for at mindske spredningen af coronavirus i Danmark, forklarer eksperterne.

For det første ved vi ikke, hvor mange dødsfald coronavirussen kommer til at koste i Danmark. Sundhedsstyrelsen opererer med et scenarie på 1680-5600 døde, andre internationale undersøgelser sætter tallet langt højere, når man overfører konklusionerne til danske forhold. Det er ligeledes ukendt, hvor mange liv det redder at lukke samfundet ned, som vi har gjort det herhjemme.

På ’cost’-siden er der ikke nogen tvivl om, at indsatsen mod coronavirus bliver meget dyr. Flere økonomer taler om risikoen for, at den sætter sig i økonomien som en længerevarende recession.

Men prisen er stadig uvis, fortæller professor i miljøøkonomi Lars Gårn Hansen, der er medlem af Det Økonomiske Råd.

»Det er ikke nemt at opgøre. For noget af den produktionsreduktion, der sker nu, kan man forestille sig bliver indhentet igen. Andre væsentlige dele bliver ikke. Det er noget, vi i Det Økonomiske Råd forsøger at regne på. Men det kan jeg ikke sige noget om endnu. Jeg håber, at vi om ikke så længe kan gøre det,« siger han.

I en ekstraordinær situation som denne må vi også spørge os selv, om det overhovedet giver mening at bruge prisen pr. menneskeliv som parameter i vurderingen af indsatsen, påpeger eksperterne.

»Der er mere på spil. Håndteringen af pandemien handler også om ting som tillid og samfundets sammenhængskraft,« siger Anne-Marie Gerdes, der er professor, overlæge på Klinisk Genetisk Klinik på Rigshospitalet og formand for Etisk Råd.

Sådan udregnes prisen på liv

Det kan virke mærkeligt overhovedet at fastsætte en pris på et menneskeliv. Men det har Finansministeriet faktisk allerede gjort.

I 2017 opjusterede ministeriet prisen på et såkaldt statistisk menneskeliv med 14 millioner, så dets værdi nu er fastsat til 32 millioner kroner. Prisen er fundet ved at spørge befolkningen om, hvor meget de er villige til at betale for at reducere risikoen for at dø.

Tallet bruges eksempelvis ved offentlige anlægsinvesteringer for at finde ud af, hvordan staten bruger pengene bedst. Hvis man for eksempel anlægger en rundkørsel, vil det reducere dødsrisikoen en lille smule for alle dem, der kører igennem den. Med den fastsatte værdi af et menneskeliv kan man udregne, om investeringen tjener sig selv ind, forklarer Lars Gårn Hansen.

»Vi afvejer omkostninger over for en lille ændring af vores dødsrisiko,« siger han.

I sundhedsvæsenet må man også tage stilling til, hvad et menneskeliv er værd. Det gælder ikke mindst i vurderingen af, om man vil sige ja til en ny, dyr behandling eller medicintype.

Her foretages undersøgelser, hvor overlevelse og livskvalitet står over for prisen, forklarer Jes Søgaard.

»Det er standardmetoden. På nogle områder er der lagt mere vægt på livskvalitet – eksempelvis i forhold til psykiatri og gigtsygdomme – og på andre er det overlevelsesaspektet, der tæller, for eksempel inden for kræftsygdomme.«

Hvis den nye behandling er væsentligt dyrere end den eksisterende, skal Medicinrådet – eller i sidste ende politikerne – vurdere, om den er pengene værd.

I nogle lande er der fastsat et tal for, hvad et raskt leveår må koste. Det er ikke tilfældet i Danmark, men ifølge Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved VIVE, læner vi os i praksis op ad de svenske og norske grænser på cirka en halv million kroner pr. kvalitetsjusteret leveår.

»Erfaringsmæssigt kan vi se, at når prisen bliver højere, så bliver behandlingen ofte afslået. Det kræver gode begrundelser, hvis værdien skal sættes højere,« siger han.

Årsagen er, at når en behandling fordyres, så skal der skæres et andet sted i sundhedsvæsenet.

»Hvis prisen pr. kvalitetsjusteret leveår kommer op over en halv million kroner, så er der stor risiko for, at tabet bliver større end gevinsten. Det skyldes, at de afledte besparelser på et andet område også vil koste leveår,« forklarer Jakob Kjellberg.

Han vurderer dog, at der nok er større betalingsvillighed, når det kommer til at redde et menneske fra at dø af corona. Nogle sundhedsøkonomer arbejder med et begreb, de kalder rule of rescue. Det indebærer, at når der er tale om et identificerbart liv, så er folk villige til at acceptere en højere pris pr. menneskeliv. Samtidig vil man også typisk være betalingsvillig, når det handler om noget fremmed og farligt – over for den mere velkendte risiko.

»Der er ingen tvivl om, at det, der driver meget af håndteringen af corona, handler om rule of rescue. Det får jo knap nok en notits, når en almindelig influenzaepidemi dræber et antal i en befolkning,« siger Jakob Kjellberg.

Gælder det også i coronakrisen?

Spørgsmålet er, om man kan overføre logikkerne fra Finansministeriet og prioriteringer i sundhedsvæsenet til coronapandemien.

Overordnet set er svaret ja ifølge Lars Gårn Hansen.

»Grundlæggende er værdien af et statistisk menneskeliv, den måde man vil kigge på cost-benefit-analyser af den førte politik,« siger han og uddyber:

»Altså hvad er fordelene, og hvad er omkostningerne. Her har man så antallet af reddede menneskeliv som ’benefits’ over for omkostningerne af de tiltag, man sætter i værk for at inddæmme smitten.«

Også Jakob Kjellberg fra VIVE mener, at man må overveje, om prisen på indsatsen står mål med nytten.

»Det vil eksempelvis være bimlende dyrt, hvis ikke vi må have kontakt med nogen, før vi finder en vaccine. Og samtidig skal vi huske på, at arbejdsløshed og alt muligt andet relateret til en økonomisk depression også har en helbredsmæssig konsekvens.«

På et teoretisk plan er det altså meningsfuldt at se på prisen på et menneskeliv. Men når det kommer til, hvad politikerne beslutter sig for lige nu og her, bliver det straks sværere.

»Det er virkelig usikkert, hvor mange liv der er på spil. Og den anden vej rundt: Omkostningerne er også meget usikre,« som Lars Gårn Hansen siger.

Jes Søgaard fremhæver, at vi så småt kan begynde at bruge italienske og kinesiske tal for at måle på sandsynligheden for antallet af døde som følge af corona. Men når man begynder at holde det op imod bestemte indsatsstrategier, så har vi ifølge ham endnu ikke data nok til at fastlægge prisen på et coronaliv i Danmark.

»Det er slet ikke noget, vi kan gøre nu.«

Jakob Kjellberg fra VIVE forklarer, at hvis corona ender med at svare til en almindelig sæsoninfluenza, så er de tiltag, man har sat i værk i Danmark, »aggressive«.

»Men hvis det drejer sig om 100.000 smittede, så er det straks en anden diskussion. Og den usikkerhed er der ingen, der endnu kan tage ordentligt højde for.«

Handler også om livskvalitet

Men et menneskelivs værdi bør ikke kun opgøres i kroner og øre, heller ikke selv om perspektivet er samfundsøkonomisk. Det mener Thomas Søbirk Petersen, der er professor i etik på Roskilde Universitet.

»Livskvalitet har også en værdi i sig selv, også for et samfund. Det handler om ting som relationer, fritidsinteresser, jobtilfredshed,« siger han.

Derfor bør livskvalitet også være et parameter, når man vurderer, om indsatsen mod corona har været det værd, argumenterer han.

»Det kan være, at nogle af de nuværende foranstaltninger øger den sociale distance, antallet af skilsmisser, konkurser, tvangsfjernelser, selvmordsraten eller kriminaliteten, ligesom nedlukningen kan have negative konsekvenser for befolkningens mentale velvære. Ingen ved det, men det er jo en mulighed,« siger Thomas Søbirk Petersen.

Han henviser til, at krisecentrene for voldsramte kvinder og børn allerede har modtaget flere henvendelser, end de plejer, i de første uger, hvor samfundet har været lukket ned.

»Det bør også indgå i regnestykket som et parameter, ligesom kroner og øre gør det,« fastslår han.

Jes Søgaard fra Syddansk Universitet mener, at der indtil nu har været for lidt fokus på de psykiske omkostninger ved indsatsen mod coronapandemien.

»Mange vil rammes af psykiske sygdomme som følge af samfundsnedlukningen. Der vil være mennesker, der udvikler depression og angstsymptomer. Hvis værdien af de reddede menneskeliv ’kun’ skulle opgøres mod et par års mistet vækst, var det én ting. Men det får jo også omfattende sundhedsmæssige konsekvenser, at økonomien går i stå. Det bør også medregnes,« siger han.

En anden ting, der er vigtig at holde sig for øje, er den potentielle sociale slagside ved tiltagene. Det mener Anne-Marie Gerdes fra Etisk Råd.

Det har allerede været beskrevet, hvordan eksempelvis hjemløse og stofmisbrugere er særligt hårdt ramt, fordi mange af deres tilbud er lukket ned, blandt andet som følge af forbuddet mod at samles mere end ti personer.

»Der er allerede ulighed i sundhed. Det kunne man godt frygte bliver forstærket i den nuværende situation, hvor behandlingsgarantien er sat ud af spil, således at folk ikke længere har lige adgang til sundhed. Mange med livsstilsrelaterede sygdomme får eksempelvis udskudt deres behandling,« siger Anne-Marie Gerdes og fortsætter:

»Uligheden viser sig også uden for sundhedssystemet. Folk i store villaer har lettere ved at overholde en karantæne end dem, der bor tæt sammen i en lille lejlighed, ligesom ressourcestærke har lettere ved at hjemmeskole deres børn end udsatte grupper.«

Hvis samfundsnedlukningen viser sig at ramme skævt, kan det de facto betyde, at nogle menneskeliv bliver rangeret højere end andre i kampen mod pandemien, mener Thomas Søbirk Petersen

»Vi ved ikke, hvad konsekvenserne af det her bliver. Men fordi et menneskeliv handler om meget mere end økonomi, er det vigtigt at tage så mange relevante faktorer med som overhovedet muligt, når man træffer så dramatiske beslutninger om samfundets gang.«

Jes Søgaard understreger, at det utvivlsomt har sundhedsmæssige konsekvenser, når økonomien går i stå.

»Intet er gratis rent sundhedsmæssigt.«

Et regnestykke på bagkant

Værdien er et menneskeliv, uanset om den opgøres i kroner og øre eller livskvalitet, er ikke den eneste relevante ting at tage højde for i en cost-benefit-analyse af, om indsatsen mod corona har været pengene værd, understreger Jes Søgaard.

Ifølge ham er der også noget så essentielt som tilliden til samfundets institutioner, især sundhedssystemet, på spil.

»I Italien har vi set et sundhedssystem kollapse fuldstændigt. Hvis det samme skete i Danmark, kunne man forestille sig, at tilliden til sundhedsvæsenet faldt, og flere eksempelvis købte private sundhedsforsikringer. Det ville på sigt risikere at underminere det ellers velfungerende offentlige sundhedssystem,« siger Jes Søgaard.

Også Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, tidligere overvismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet, mener, at regningen skal gøres op i mere end kroner og øre.

»Hvis corona kommer ud af kontrol og skaber kaos i sundhedsvæsenet og uværdige forhold for alle syge, har det også noget at skulle have sagt. Man kan ikke bare dividere omkostningerne med antal reddede menneskeliv for at vurdere, om indsatsen har været pengene værd. Det er helt essentielt også at kigge på de afledte konsekvenser,« siger han.

Regnestykket er så komplekst, at det giver mening i sidste ende at lade det være op til regeringen og Folketinget at afgøre, hvordan pengene bruges, mener han. 

»Afvejningen af, om man skal afholde en ekstra omkostning for at redde et ekstra menneskeliv, rummer så mange etiske aspekter, at vi er nødt til her og nu at overlade den til vores politikere, selvfølgelig på et så oplyst grundlag som muligt,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Eksperterne er dog enige om, at regnestykket skal laves, når vi når om på den anden side af pandemien.

»Selvfølgelig skal de nøgterne beregninger foretages på et tidspunkt. Så vi kan være bedre klædt på næste gang, der kommer en epidemi, i forhold til hvilken indsats, der er bedst. Her skal de økonomiske betragtninger indgå,« siger Jes Søgaard.

Også Lars Gårn Hansen mener, der er meget at lære ved udregningerne. Det vil eksempelvis gøre det muligt at sammenligne os med Sverige, som har valgt en anden strategi, hvor de i højere grad holder samfundet kørende.

»Vi kan lære meget af en cost-benefit-analyse. Men det bliver på bagkant af den her pandemi.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Rune Palm
  • Ervin Lazar
  • Ejvind Larsen
Thomas Tanghus, Rune Palm, Ervin Lazar og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Randi Christiansen

Rolf - "I ’oikos’ – altså en husholdning, et landbrug med ansatte eller, for den sags skyld, en privat virksomhed – skal man anvende økonomiske modeller for at skabe værdier og et godt liv for de ansatte og – ikke mindst kunderne. Tro mig, jeg har prøvet det ;)

I ’polis’ – altså i staten – skal man anvende (nå ja, undskyld mig) politiske virkemidler for at skabe et godt og sikkert liv for borgerne i staten."

Men hvis det filosofiske udgangspunkt er forskelligt, så er det jo, det bliver noget rod, ikke?

Sider