Læsetid: 4 min.

Tunge industrier: Vi kan kun levere 30 procent CO2-reduktion selv

Resten af vejen til målet om 70 procent CO2-reduktion i 2030 må staten hjælpe med via billigere biogas og udvikling af CO2-fangst, siger klimapartnerskabet for energitung industri, der domineres af Aalborg Portland
Det fremgår indirekte af den rapport, partnerskabet af såkaldt energiintensive industrier har udformet, at de ikke er tilhængere af en høj CO2-afgift indfaset frem mod 2030, som anbefalet for nylig af blandt andet Klimarådet og en række økonomer.

Det fremgår indirekte af den rapport, partnerskabet af såkaldt energiintensive industrier har udformet, at de ikke er tilhængere af en høj CO2-afgift indfaset frem mod 2030, som anbefalet for nylig af blandt andet Klimarådet og en række økonomer.

Andreas Merrald

19. marts 2020

Danmarks energitunge industrivirksomheder kan langtfra ved egen kraft levere CO2-reduktioner, der lever op til det nationale mål om 70 procent CO2-reduktion i 2030.

Det er budskabet i rapporten til regeringen fra partnerskabet af såkaldt energiintensive industrier.

»30 procent CO2-reduktion kan vi selv klare,« lyder meldingen. Resten må sikres ved at give de berørte virksomheder adgang til billig biogas og ved en national satsning på CO2-fangst og -deponering, den såkaldte CCS-teknologi, der stadig er under udvikling.

Den energitunge industri omfatter i alt 630 virksomheder med en samlet CO2-udledning på 4,8 millioner ton, men den i klimasammenhæng helt dominerende virksomhed er cementproducenten Aalborg Portland, der udleder 2,3 millioner ton CO2 om året, dvs. næsten halvdelen af den samlede sektors klimabelastning. Det er da også Aalborg Portlands chef, Michael Lundgaard Thomsen, der har været formand for dette klimapartnerskab, et ud af i alt 13 partnerskaber nedsat af regeringen i november.

Andre CO2-mæssigt større virksomheder i dette partnerskab er olieselskaberne Equinor og Shells danske raffinaderier, Nordic Sugar samt producenterne af bygningsisolering m.m. Saint-Gobain og Rockwool.

Det energitunge partnerskab siger i forordet til sin rapport, at »vi vil gøre dansk industri til den mest klimavenlige i verden og sikre langsigtet vækst, beskæftigelse og produktion i Danmark«.

Når det kommer til den konkrete indsats, ser man sig dog kun i stand til selv at levere en CO2-reduktion på 1,6 millioner ton frem til 2030, svarende til 30 procent reduktion i forhold til sektorens udledning i basisåret 1990. Det skal opnås via energieffektivisering, øget brug af alternative brændsler som biomasse og affald samt ændringer i selve produkterne, for eksempel cement med lavere kridtindhold.

Mere og billig biogas, tak

Resten af vejen til de 70 procent må for det første sikres via billigere biogas som brændstof til processer, der som cementproduktion kræver meget høje temperaturer og derfor ikke kan elektrificeres med grøn strøm.

Biogas som brændsel er i dag ifølge rapporten fem gange så dyr som kul og tre gange så dyr som naturgas, og partnerskabet ønsker sig derfor billig biogas sikret gennem statslig subsidiering af biogasprisen.

Samtidig skal der meget større mængder biogas på markedet, eftersom også andre sektorer vil efterspørge det som alternativ til fossil energi. Rapporten vurderer, at der samlet i 2030 vil blive efterspørgsel på mere end det dobbelte af dagens biogasmængde.

Til dette kommer anmodningen om statslig støtte til udvikling af den CCS-teknologi, som i dag ifølge partnerskabet er ikke-rentabel og forbundet med væsentlig usikkerhed. Sektoren kan til dette formål selv bidrage med fire milliarder kroner fordelt over tiåret frem til 2030, men staten eller andre må yde fem-syv milliarder.

CCS går ud på at indfange røgens CO2 og efterfølgende deponere den permanent et sted i undergrunden.

Billig biogas og CCS kan bringe sektoren fra 30 til 70 procent CO2-reduktion, mener partnerskabet.

»Biogas og CO2-fangst står henholdsvis for de næste 20 procent og 20 procent. Så det springende punkt ligger egentlig ikke hos industrien, men i efterspørgslen efter bæredygtige og sandsynligvis dyrere produkter. Er der efterspørgsel og betalingsvillighed, så kan den energiintensive industri levere på 70-procentmålsætningen,« hedder det.

Olieprodukter den store klimasynder

Rapporten gør opmærksom på, at det samlede billede ser markant anderledes ud, hvis man også indregner klimabelastningen ved selve forbruget af sektorens produkter. Det handler først og fremmest om olieselskaberne, hvor afbrændingen af deres produkter hos kunderne i form af især benzin og diesel giver anledning til en udledning på hele 22,6 millioner ton CO2 i ind- og udland. Det svarer til mere end halvdelen af de samlede udledninger fra Danmarks energiforbrug, men halvdelen af det indgår i det globale klimaregnskab, ikke i det danske.

Hvis de danske raffinaderier dropper olien og i stedet forarbejder og sælger biobrændsler, vil det kunne bidrage med en CO2-reduktion i det globale regnskab på omkring otte millioner ton i 2030, vurderer partnerskabet uden at gå ind i diskussionen om, hvor klimavenlige biobrændsler reelt er.

Det fremgår indirekte af rapporten, at de energitunge virksomheder ikke er tilhængere af en høj CO2-afgift indfaset frem mod 2030, som anbefalet for nylig af blandt andet Klimarådet og en række økonomer.

I stedet for høje afgifter foreslår partnerskabet for energitung industri blandt andet et nationalt bindende energieffektiviseringsmål for hele økonomien på 30 procent i 2030 i forhold til 2005, bortfald af industriens afgift på elvarme og overskudsvarme samt en grøn omstillingspulje på 500 millioner kroner årligt til elektrificering i industrien.

Regeringens 13 klimapartnerskaber

De 13 brancheopdelte partnerskaber skal give regeringen anbefalinger til den kommende klimahandlingsplan, der nu skal forhandles politisk i coronakrisens skygge. 11 af de 13 partnerskaber har afleveret deres rapporter. I Information tirsdag omtaltes partnerskaberne for energi og forsyning, for bygge og anlæg samt for affald vand og cirkulær økonomi.

Anbefalingerne kan læses på Erhvervsministeriets hjemmeside.

  • De 13 partnerskaber er:
  • Energi- og forsyningssektoren
  • Affald og vand, cirkulær økonomi
  • Energiintensiv industri
  • Produktionsvirksomhed
  • Life Science og biotek
  • Fødevare- og landbrugssektoren
  • Landtransport (ikke klar)
  • Luftfart (ikke klar)
  • Det Blå Danmark
  • Bygge- og anlægssektoren
  • Handel
  • Service, it og rådgivning
  • Finanssektoren
Økonomer er bredt set enige om, at høje CO2-afgifter er et af de bedste redskaber til at reducere udledningen af drivhusgasser. Men ifølge økonomiprofessor Jette Bredahl Jacobsen skal man huske at tage højde for den geografiske ulighed, som afgifterne medfører. Det siger hun i dagens afsnit af Den grønne løsning, Informations klimapodcast
Læs også
En rapport fra energi- og forsyningssektoren viser, hvordan sektoren kan reducere sine CO2-udledninger med hele 95 procent i 2030. Det kræver, at dagens elproduktion fra havvindmøller seksdobles, hvilket svarer til, at halvdelen af Danmarks elektricitet i 2030 kommer fra havvind.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Gert Romme
Kurt Nielsen og Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er hvis de ikke udvikler sig. Erstatte cement med et andet produkt, ligesom rockwool. Hvis produktionen er for energitung, må de finde alternative produkter.

Steffen Gliese, Carsten Munk, Søren Bro og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar

Det passer simpelt hen ikke.

Sveriges mest energitinge virksomhed, et stort malmværk, udvikler i disse år egen energifremstilling på en ny teknologi. Dette nye værk er fuldstændig co2-nautralt.

Det svenske firma sælger faktisk løbende af udviklingen til andre energitunge virksomheder rundt om i verden - så hvorfor ikke til danske virksomheder?

Steffen Gliese, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Søren Bro og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar

FANTASTISK. Det lyder for godt til at være sandt. Vi skal nå 70% reduktion. Hvis de tunge industrier kan levere 30 af de 70%, så er vi næsten allerede i mål. Vi har i Danmark allerede reduceret udledningerne med 38%. Hvis de tunge industrier dertil leverer 30%, så er når vi op på 68%. Så mangler vi bare sølle 2% op til de 70%. Det kan simpelthed ikke passe, tænker jeg. Men HVIS det passer, så er det da HEEEELT fantastisk.

Der har på en eller anden måde manglet incitamenter, for erhvervslivet. Det er masser af kølemaskiner og frysemaskiner, der sender al overskuds varmen ud i luften, istedet for i fjernvarmenettet, både butikker og store lagre. Danmark mangler en sammenhængende energipolitik, og struktur.

Vibeke Wessel, Steffen Gliese, Michael Hullevad og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Michael Hullevad

Problemet er som sædvanlig SKAT. Man må forbyde udledning af spildvarme! Som beskatningen er skruet sammen straffer man virksomheder i form af afgifter på indvundet spildvarme. Det er en underskudsforretning at indvinde den varme som man i dag sender ud til fuglene.

Vibeke Wessel, Steffen Gliese, Jens Flø, Jens Winther og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Bo Halkjær: Sådan fungerer procentregning desværre ikke.
Hvis DK skal reducere med 70%, så betyder det som udgangspunkt at hver eneste sektor skal reducere med 70%.
Når så nogle sektorer kun reducerer med 30%, så betyder det at andre sektorer skal reducere med endnu mere end 70%, for at målet kan opnåes.

Vibeke Wessel

Hvis f.eks. Aalborg Portland må ophøre med cementproduktion pga. ensidige danske tiltag mod CO2 udledning, så vil vi jo importere cementen, hvorved udledningen jo ikke formindskes. Men vi mister så arbejdspladser og staten mister indtægter...

Bo Jensen: Tak for opklaringen. Så giver det mening igen. Men vil det så sige at for denne sektor mangler der kun 2%? Eller skal det forstås sådan, at selvom vi samlet set er på 38%, så vil denne sektor i 2030 kun nå sølle 30% og derned lægge de øvrige sektorer under forøget pres?