Fakta
Læsetid: 4 min.

Du skal være meget uheldig for at dø af det – og fire andre ting, du skal vide om coronavirus

Efter alt at dømme er det kun mellem 0,3 og én procent coronasmittede, der vil dø af sygdommen, forklarer professor, som her guider gennem nogle af de vigtigste fakta om det frygtede virus
Det er svært at vurdere dødeligheden af Corona, så længe der er et stort mørketal over, hvor mange der er blevet smittet. Det ville hjælpe på at vurdere mørketallet, hvis man i Wuhan-området i Kina foretog undersøgelser af tilfældige personer for at se, om de har antistoffer for Corona. Altså om de har været inficeret uden at være registreret. På billedet langes grøntsager ind i en af de isolerede bydele i Wuhan i Kina.

Det er svært at vurdere dødeligheden af Corona, så længe der er et stort mørketal over, hvor mange der er blevet smittet. Det ville hjælpe på at vurdere mørketallet, hvis man i Wuhan-området i Kina foretog undersøgelser af tilfældige personer for at se, om de har antistoffer for Corona. Altså om de har været inficeret uden at være registreret. På billedet langes grøntsager ind i en af de isolerede bydele i Wuhan i Kina.

Yuan Zheng/Ritzau Scanpix

Indland
6. marts 2020

Det svirrer med forskellige tal om, hvor dødelig corona og COVID-19 er, men professor og virolog Allan Randrup Thomsen fra Københavns Institut for Immunologi og Mikrobiologi maner til besindighed.

»Det er meget svært at sige noget om dødeligheden. Der er en del, der tyder på, at sygdommen gennemsnitligt ikke er så slem, som vi oprindeligt antog,« siger Allan Randrup Thomsen, der leder en forskningsgruppe i eksperimentel virologi.

Den 3. marts annoncerede det internationale sundhedsagentur WHO’s generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, at corona nu har en dødelighed på 3,4 procent.

»Til sammenligning dræber sæsoninfluenza langt mindre end 1 procent af de inficerede,« sagde Tedros Adhanom Ghebreyesus.

Tallet er imidlertid udtryk for, at 3,4 procent af de bekræftede tilfælde af COVID-19 er døde.

»Men WHO har prøvet at regne på sandsynligheden af, hvor mange ubekræftede tilfælde der er baseret på rejsemønstre, på hvor hurtigt smitten er båret ud af landet osv. Derfor vurderer WHO, at der er et stort mørketal. Det seneste officielle estimat for dødelighed er et sted mellem 0,3 og én procent,« forklarer professor Allan Randrup Thomsen.

Stort mørketal

Det er de forskellige måder at gøre tallene op på, der forvirrer. Det ene tal er det såkaldte CFR – betegnelsen for Case Fatality Ratio – altså hvor mange bekræftede tilfælde, der dør.

Det andet estimat er IFR – Infected Fatality Ratio – der bygger på, hvor mange inficerede der dør. Og vi ved faktisk ikke, hvor mange der er inficerede, forklarer Allan Randrup Thomsen:

»Der er et mørketal, der især er båret af, at der er en masse asymptomatiske infektioner.«

Dermed henviser han til folk, der bliver smittet uden at få symptomer eller får så milde symptomer, at de ikke kommer i kontakt med sundhedsvæsenet.

»Den uklarhed må vi i øjeblikket leve med, fordi vi ikke har tilstrækkelige data,« siger Allan Randrup Thomsen.

Professoren forklarer, at det ville hjælpe på at vurdere mørketallet, hvis man i Wuhan-området i Kina foretog undersøgelser af tilfældige personer for at se, om de har antistoffer for corona. Altså om de har været inficeret uden at være registreret.

»I en hvilken som helst epidemisituation har man i starten altid fokus på de sværeste tilfælde. Derfor får man rapporteret mest effektivt på de mest alvorlige tilfælde. Efterhånden som man får mere overskud, kan man rapportere på de mere milde tilfælde. Derfor vil du altid i begyndelsen af en epidemi se højere tal for dødelighed end senere hen, når man får styr på det.«

De ældre er i risikogruppen

Og hvad skal man så ellers vide om corona? Allan Randrup Thomsen peger på fire andre vigtige pointer.

For det første er det de ældre, der er i fare.

»Når vi aldersmæssigt når over 60, begynder det at gå galt. På den baggrund kan man sige, at en femtedel af den danske befolkning er i en risikogruppe på grund af alder og aldersrelaterede sygdomme som dårligt hjerte, dårlige lunger og KOL,« forklarer Allan Randrup Thomsen:

Resten af befolkningen, altså omkring 80 procent, behøver ikke at spekulere voldsomt over corona, hvis de ellers har et sundt helbred.

»For dem vil det med stor sandsynlighed ikke blive værre end højst en svær influenza.«

For det andet er det vigtigt at vide, at corona føles som en influenza.

Man får feber, hoste og muskelsmerter. I svære tilfælde kan man få behov for respirator og væske og vil blive indlagt.

For det tredje må man konstatere, at det er sandsynligt med en form for epidemi i Danmark, vurderer Allan Randrup Thomsen.

»I den forbindelse vil en stor del af befolkningen i første eller anden bølge opnå immunitet, så epidemien vil dø ud. Så kan man meget vel forestille sig, at det her coronavirus kommer til at opføre sig som de andre luftvejsinfektioner, som influenza, med en årligt tilbagevendende opblussen, men slet ikke af en styrke eller karakter, som vi ser med en egentlig epidemi.«

Pas på de ældre og de svage

For det fjerde er det vigtigt at beskytte virusgrupperne, hvis en epidemi skulle bryde ud.

»Det gælder for de råd og retningslinjer, der bliver givet, og det gælder selvfølgelig også for os som enkeltindivider – altså at vi så vidt muligt tænker os om, når vi bevæger os rundt i samfundet. At vi for eksempel ikke går ind på et plejehjem, når vi har noget, som kunne være corona,« siger Allan Randrup Thomsen.

Det kan blive nødvendigt for eksempel at begrænse adgangen for gæster på plejehjem og hospitaler, mener professoren.

»Man skal bruge den indvendige side af hovedet, så man ikke fungerer som smittespreder over for risikogrupperne, altså de ældre, de indlagte, eller hvis man har familiemedlemmer, der lider af sygdomme, der svækker immunsystem, hjerte eller lunger.«

»Beskyt de svage. Og sørg for så vidt muligt ikke selv at blive inficeret, fordi vi dermed udsætter de svage for smitte, når vi bevæger os rundt i samfundet. Det er i høj grad for almenvellet, mere end det er for vores egen sundheds skyld.«

Sundhedsstyrelsens strategi i forhold til corona og COVID-19 er god, mener Allan Randrup Thomsen. Den kan ikke forhindre sygdommen i at sprede sig, men den kan sætte farten ned.

»Selv om vi ikke kan stoppe epidemien, så kan vi flade kurven ud. Så overbelaster vi ikke sundhedsvæsenet, og så er der tilstrækkelig kapacitet til at tage sig af dem, der måtte gå hen og blive alvorligt syge.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Thomas Tanghus
Karsten Aaen, Birte Pedersen, Ejvind Larsen, Katrine Damm og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Jeg kan ikke læse hele artiklen, men ud fra overskriften undrer den mig - det stemmer ikke lige med tallene fra Italien, f.eks., hvor der nu er ca. 300 raskmeldte og 150 døde - dvs., at ud af 450 afsluttede forløb er der en dødelighed på ca. 30 %. Hvor alle de resterende syge havner, det ved vi jo ikke endnu. Forhåbentlig bliver de raske.

Kan nogen forklare mig, hvorfor den første danske patient nu er erklæret rask (glæder mig på hans vegne) efter at have været symptomfri i et døgn og en grundig vurdering fra en ekspert?

I andre lande skal der mindst to negative tests til, før man tør erklære folk for raske. Hvorfor gælder det ikke i Danmark? Er der faglig uenighed, eller spiller Danmark som så ofte før "happy go lucky"?

Fra billedteksten:
" Det ville hjælpe på at vurdere mørketallet, hvis man i Wuhan-området i Kina foretog undersøgelser af tilfældige personer for at se, om de har antistoffer for Corona."

Fnys! Herhjemme har vi i øjeblikket meget strikte retningslinjer for at blive testet - vi tester alt for få. Hvorfor er det ikke os selv, der skal teste nogle flere? jeg har flere bekendte, som mistænker,a t de er smittede, men de kan ikke blive testede, fordi de ikke direkte kan sige, at de har været i tæt kontakt med nogen, der for nylig er kommet hjem fra et risikoområde. Til gengæld kan de pege på en mulig smittevej bare et par led længere ude. Men det er ikke nok til at blive testet.

I øvrigt viser udtalelsen jo, at påstandene om, at der er en dødelighed på omkring 0,7 %, og at det derfor ikke er så meget værre end en influenza, er baseret på rene gæt/estimater. Man indregner et stort formodet mørketal af milde tilfælde - gør man også det, når man angiver dødeligheden for influenza? Det kan være, at det tal er helt anderledes. Læs Politikens forklarende artikel fra i går - men selv i den er det som om, man putter lidt med sandheden, og muligvis sammenligner æbler og pærer - dvs. at man muligvis sammenligner IFR fra corona med CFR fra influenza. I givet fald giver det helt helt forkert billede.
https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art7687389/Her-er-hvad...

I øvrigt:
Kinesere i Norge mener ikke, at Norge tager corona alvorligt nok. Og:
"Verdens helseorganisasjon har nå studert situasjonen i Kina grundig, og konkluderer med at epidemien der ser ut til å ha blitt mer eller mindre stoppet. De kinesiske tiltakene virker, er budskapet i rapporten (PDF).
– Dette kan stanses. Vi ber nå alle land å handle med hurtighet, styrke og en klar bestemthet. Nå er ikke tiden for å nøle, nå er tiden kommet for å ta ut alle krefter, sa generalsekretær Tedros Adhanom Ghebreyesus på en pressekonferanse torsdag."
https://www.nrk.no/norge/kinesere-i-norge-mener-nordmenn-ikke-tar-korona...

Mon ikke vi er tættere på Norge end på Kina, rent håndteringsmæssigt?

Birte Pedersen, Thomas Bindesbøll, Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen og Jacob Rørdam Holm-Jørgensen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

https://www.svt.se/nyheter/inrikes/expert-om-who-s-nya-coronasiffror

Det eneste, vi på nuværende tidspunkt med sikkerhed ved, er, at vi endnu ikke ved ret meget om corona - heller ikke om evt. følgevirkninger og følgesygdomme (har nogen hørt noget om dem?). Så hvis man vil følge forsigtighedprincippet, sådan som man påstår, at man gør, så skal der helt andre boller på suppen.

Birte Pedersen, Thomas Bindesbøll og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

2 negative test for at blive erklæret rask i Sverige:
" För att bli friskförklarade krävs att de lämnar två negativa prover. Kjell Mo är inställd på åtminstone 14 dagar i karantän. "
https://www.svt.se/nyheter/inrikes/kjell-i-karantan-mat-i-frysen-och-gra...

Men ikke i Danmark, lader det til.....

Birte Pedersen, Thomas Bindesbøll, Eva Schwanenflügel og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar

"Det er de forskellige måder at gøre tallene op på, der forvirrer. Det ene tal er det såkaldte CFR – betegnelsen for Case Fatality Ratio – altså hvor mange bekræftede tilfælde, der dør.

Det andet estimat er IFR – Infected Fatality Ratio – der bygger på, hvor mange inficerede der dør. Og vi ved faktisk ikke, hvor mange der er inficerede, forklarer Allan Randrup Thomsen:

»Der er et mørketal, der især er båret af, at der er en masse asymptomatiske infektioner.«

Dermed henviser han til folk, der bliver smittet uden at få symptomer eller får så milde symptomer, at de ikke kommer i kontakt med sundhedsvæsenet."

De ved det ikke. De ved ikke hvor mange der er inficerede. Men tallene i Italien og ander steder viser at den er særdeles smitsom og kan blive en alvorlig dræber selvom der er en relativ lav dødelighed i procent.

Den spanske syge blev netop så stor fordi den havde ualmindelig gode betingelser for at sprede sig Det er sandsynligt at op mod 50 mill. mennesker døde på verdensplan. Faktisk langt flere end der døde under 1. verdenskrig. Her spillede hensynet til krigen også en rolle i at nedtone risikoen ved smitte.

Men dengang havde vi ikke penicillin og en af følgevirkningerne er lungebetændelse. Det er det de fleste dør af. De mange tilfælde i Kina med høj dødelighed kan derfor hænge sammen med et meget dårligt fungerende sundhedsvæsen kombineret med tilbageholdelsen af information der kunne have forhindret spredning.

https://ing.dk/artikel/den-spanske-syges-gade-er-lost-94552

Karsten Aaen, Birte Pedersen og Erik Winberg anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Pia Nielsen,

Se den britiske udsendelse om den spanske syge, som ligger på DR. Nogle fik et meget kraftigt immunrespons, cytokinstorm, hvor immunforsvaret signalstoffer gik helt grassat ved mødet af det nye virus, ironisk nok oftest de, som havde det stærkeste immunforsvar, de unge.
Samme mekanisme pegede den tyske Prof. Dr Alexander Kekule allerede på 27/2 i et tv interview.
Vi har bedre medicinske muligheder for at behandle den tilstand i dag, både med medicin og med respiratorbehandling, men det er stadig en stor opgave for sundhedsvæsenet.

Karsten Aaen, Birte Pedersen, Thomas Bindesbøll og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Pia Nielsen,

Se den britiske udsendelse om den spanske syge, som ligger på DR. Nogle fik et meget kraftigt immunrespons, cytokinstorm, hvor immunforsvaret signalstoffer gik helt grassat ved mødet af det nye virus, ironisk nok oftest de, som havde det stærkeste immunforsvar, de unge.
Samme mekanisme pegede den tyske Prof. Dr Alexander Kekule allerede på 27/2 i et tv interview.
Vi har bedre medicinske muligheder for at behandle den tilstand i dag, både med medicin og med respiratorbehandling, men det er stadig en stor opgave for sundhedsvæsenet.

Karsten Aaen, Pia Nielsen, Steen K Petersen, Thomas Bindesbøll, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Hvis dødeligheden ikke er større end det siges,
kan man lige så godt lade sig smitte og blive immun.

Eva Schwanenflügel

Faktisk ved vi kun én ting om den nye Coronavirus; at den er unik.
Der er ingen andre sygdomme, der er som den.
Derfor kan man på nuværende tidspunkt overhovedet ikke sammenligne med hverken influenza eller forkølelse.

Mørketallet kan ikke indregnes, da ingen aner hvad det er. Og dødeligheden ved vi heller ikke meget om, da virusset potentielt kan mutere.

Om man bliver immun af at have haft Covid-19 er også et spørgsmål, for der er rapporteret om raskmeldte, som er blevet syge endnu engang.

"Markant stigning i italiensk dødstal

Antallet af døde som følge af Covid-19 i Italien er det seneste døgn steget med 49 til i alt 197.

Det oplyser landets civile beredskab, skriver Reuters. Det er den største stigning på et døgn i løbet af udbruddet.

Også antallet af smittede er steget i Italien. Torsdag var antallet af smittede 3858, men det er i løbet af fredagen steget til 4636.

Siden torsdag er antallet af raskmeldte samtidig steget med godt 100 til i alt 523."
(Fra TV2)

Karsten Aaen, Jens Christensen, Birte Pedersen, Torben Bruhn Andersen, Steen K Petersen, Arne Albatros Olsen og Thomas Bindesbøll anbefalede denne kommentar
Finn Jakobsen

Ud fra de drastiske forholdsregler, der nu tages for at undgå større forsamlinger, må man konkludere, at de fagkyndige myndigheder ser med alvor og bekymring på udviklingen. Det er alt for tidligt at konkludere, at coronaen er næsten lige så harmløs som influenza. Vi ved det ikke. Man siger, at risikoen er størst for ældre og i forvejen svagelige. Derfor kan det godt undre, at man ikke tager særlig hånd om at advare de mest udsatte imod social omgang med andre, men i stedet tyr til helt generelle restriktioner imod større forsamlinger af enhver art.

Birte Pedersen, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, Erik Winberg, Arne Albatros Olsen og Thomas Bindesbøll anbefalede denne kommentar
Thomas Bindesbøll

Finn Jakobsen,

Enig, men oveni, at der er fint at "forsigtighedsprincippet" bliver sat i højsædet. Tiltrængt! Her har Mette Frederiksen været fin i dagens meldinger: = Vi skal tænke på de kronisk syge og de ældre (og så må andre friske, yngre nok kune leve med en aflyst koncert, eller et aflyst masse-arrangement.
Af hensyn til ALLE samfundets borger, især de mest udsatte.
Det er da ægte statsminister-tale: At dette her altså bare ikke for sjov, samt at vi ved ikke alt om dette virus, men lad os nu alle gøre hvert vores til at stoppe dets udbredelse! Så tænk jer hver især om, lær igen-igen(!) Husk også reglerne om basal hygiejne og almindelig ansvarlig omgang med hinanden, overalt hvor mennesker er tæt samlet.

Myndighederne og eksperterne tager hermed i dag også udgangspunkt i tidligere, alvorlige pandemier. Hørte en fornugtig overlæge Bolette, dagens DR 1 Orientering, der fortalte at alle erfaringer fra tidlgiere tyde på, at aflysninger af større forsamlinger hvor folk sidder stuvet sammen, gav gode resultater, ud fra fortidens pandemier. Så det gav god mening. Fornuftig, stilfærdig, men vidende læge.

Kim Houmøller, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel og Finn Jakobsen anbefalede denne kommentar
Finn Jakobsen

Thomas Bindesbøll,

Enig med dig i det meste. Dog ikke med hensyn til, at man ikke fokuserer særligt på de udsatte grupper. Denne regering har jo ikke noget problem med at udpege udsatte boligområder og deres beboere som specifikke reguleringsobjekter. I sammenhæng med coronaen ville det vel derfor ligge lige til højrebenet at give målrettet anvisning til de grupper, der er mest sårbare denne sygdom.

Peter Høivang

Igen er det godt, at der kommer proportioner ind i debatten.

WHO og SSI(statens serum Institut) vurderer nu, at dødeligheden skal måles i promiller. Coronavirus er i værste fald som en hård influenza og kommer nok ikke til at nå 2017/2018 influenza sæsonen.

Selvfølgelig skal man følge myndighedernes anvisninger, med de er der ikke fordi denne virus er specielt farlig, men for at skåne ældre og kronisk syge og så sundhedsvæsenet bliver mindst muligt belastet.

https://ugeskriftet.dk/nyhed/ny-coronavirus-dodelighed-snarere-promiller...

Sören Tolsgaard

Epidemien er vistnok værre end de fleste influenza. Da ingen har immunitet eller kan vaccineres, vil vil den potentielt kunne angribe langt flere, end det længe har været tilfældet med de gængse influenza.

Dr. Bruce Aylward (WHO), som nylig er returneret fra Wuhan, gør gældende, at intensiv behandling og effektiv inddæmning indtil nu har haft afgørende betydning for, at det ikke er gået endnu værre i Kina. Men situationen er langtfra under kontrol, tværtimod spreder epidemien sig til områder i hele verden, hvor det er mindre sandsynligt, at den kan inddæmmes.

https://www.youtube.com/watch?v=XUI6DIswmFk

Dr. Richard Hatchett (CEO of the Coalition for Epidemic Preparedness Innovations) ser også med stor alvor på netop denne epidemi.

https://www.youtube.com/watch?v=dcJDpV-igjs'

Karsten Aaen, Kim Houmøller, Jens Christensen, Birte Pedersen, Steen K Petersen, Erik Winberg, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Godt at der er nogen som ikke går i panik !
Uden sammenligning iøvrigt: Hvor mange spildte millioner der er brugt på bekæmpelse af radon i huse - et andet (meget mindre alvorligt) eksempel på hvad der sker når ingen, af frygt for egen røv ikke tør sige: RO PÅ

"Ud fra de drastiske forholdsregler, der nu tages for at undgå større forsamlinger, må man konkludere, at de fagkyndige myndigheder ser med alvor og bekymring på udviklingen. "

Uenig. Det er grundet politikernes ønske om at kontrollere alt som potentielt kan give dem nogen som helst form for skyld. Det er det samme som det der gennemsyrer de kommunale arbejdsformidlinger.

Corona-virus har været med os i hvert fald i 10.000 år. Medier har en enorm rolle i folks opfattelse, og mange af dem kører på fuld skrue med denne virus. "Vær bange! Vær meget bange!" - godt med noget besindighed som modvægt!

Frygten for Corona, i hvert fald, kommer som sendt fra himlen for regeringer som fx den franske eller den kinesiske, som har problemer med store demonstrationer, der nu kan forbydes med henvisning til smittefare. Meget belejligt.

Vaccine-industrien kan også vente sig en god profit, og jo mere skræmte folk er, jo bedre for den.

Og så må ikke glemmes at den kan bruges som et argument for at gå væk fra kontanter, og lave et "nyt, forbedret, centraliseret, digitaliseret" finanssystem - som ønsket af globalistiske eliter i lang tid. Dette vil, sammen med den allerede omfattende overvågnings-infrastruktur, gøre det muligt at holde øje med menneskeheden på et hidtil uhørt niveau.

Ja... ikke alle kan være lige kede af at den store frygt for Corona som i øjeblikket piskes op på verdensplan... Igen, godt med noget besindighed som modvægt.

Jeg posterede godt nk denne på en anden tråd, men den kan godt gentages

2009 epidemien op mod 0,5 mio døde

https://en.wikipedia.org/wiki/Influenza_pandemic
https://en.wikipedia.org/wiki/Swine_influenza
https://en.wikipedia.org/wiki/2009_flu_pandemic

https://en.wikipedia.org/wiki/Influenza
Læg mærke til tabellen "Known influenza pandemics"
Her er bla. seasonal flu dead worldwide 2019 -2020 450.000 dead

Arne Albatros Olsen

Bekymringen i forbindelse med den nye Ninja Virus er ikke kun dens dødelighed i procenter, men al den disruption, som pandemien kan medføre. Sygehussektorer i flere lande kan potentielt kan lægges helt ned. Disruption i de logistiske forsyningslinier globalt, som kan udløse en økonomisk recession med store aktiefald til følge, og det som kunne blive være.

Eksempelvis produkserer Kina en stor del af verdens medicin, bla. grundkomponenter til prodution af medicin, som bla. sælger videre til Indien, som så igen laver færdige produkter.

Derfor kan der opstå mangel på visse typer livsvigtig medicin med mindre at produktionen her kommer op og stå igen i Kina.

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

"men al den disruption, som pandemien kan medføre."

Enig. Hysteri fra regeringer og medier

Anne-Marie Krogsbøll

Nils Bøjden:

Så det er bare for sjov, at Kina har lukket storbyer ned og bygget ekstra hospitaler osv?

Se de to links i Sören Tolsgaards kommentar ovenfor. Hvis ikke de skræmmer dig - og andre skeptikere - så vil ingen argumenter i verden gøre det, uanset hvor gode de er - I vil simpelthen ikke se virkeligheden i øjnene...

Hvorfra kommer jeres skråsikkerhed på, at dette ikke er nogen særlig alvorlig sag? Hvad baserer I det på - når selv WHO's eksperter råber vagt i gevær? Det er jo ikke noget argument i sig selv bare at råbe "panik" og "hysteri.... Det kan enhver gøre...

Søren Jensen, Mogens Holme, Rolf Andersen, Kim Houmøller og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Nils Bøjden:

Så det er bare for sjov, at Kina har lukket storbyer ned og bygget ekstra hospitaler osv?

Se de to links i Sören Tolsgaards kommentar ovenfor. Hvis ikke de skræmmer dig - og andre skeptikere - så vil ingen argumenter i verden gøre det, uanset hvor gode de er - I vil simpelthen ikke se virkeligheden i øjnene...

Hvorfra kommer jeres skråsikkerhed på, at dette ikke er nogen særlig alvorlig sag? Hvad baserer I det på - når selv WHO’s eksperter råber vagt i gevær? Det er jo ikke noget argument i sig selv bare at råbe "panik" og "hysteri.... Det kan enhver gøre...

Kim Houmøller, Jens Christensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"Så det er bare for sjov, at Kina har lukket storbyer ned og bygget ekstra hospitaler osv? "

Der er stadigvæk ikke flere der dør end normalt under influenze epedemier

Anne-Marie Krogsbøll

Så hvorfor gør de det?

Og måske er det NETOP FORDI de går så hårdt til værks, at der ikke er flere, der dør, ikke?

Har du fantasi til at forestille dig, hvordan situationen havde været i Kina- og i verden, hvis Kina IKKE havde været så konsekvente?

Se de to links ovenfor - så kan du ikke fastholde dine påstande om influenza-epidemi-agtig situation. Du - og vi andre - lever lige nu højt på kinesernes enorme indsats - og det vil være noget svineri - og torskedumt for os selv - hvis vi ikke værdsætter det, og selv følger ordentligt op.

Jeppe Lindholm

I Danmark er der forbud mod at maskere sig. Så ingen masker i det offentlige rum i Danmark. Ik.

Anne-Marie Krogsbøll

Anne-Marie Krogsbøl;

Skepticismen stammer fra, bl.a., at alle verdens medier sagde at Saddam Hussein havde masseødelæggelsesvåben, i én brølende enhed - det var løgn - og der er ikke blevet sagt undskyld. Overvej det lige. De sagde det alle sammen. Og det var løgn, løgn, løgn.

Det var løgn, ganske enkelt løgn, fra start til slut, og konsekvensen var 500.000 døde irakere, 7 millioner flygtninge, og et smadret land, med den destabilisation det medførte i de lande der grænsede op til det. Der var INGEN konsekvenser for dem der spredte denne løgn - snarere det modsatte. Der er mange lignende eksempler, hvis man kigger efter.

Og nu skal vi stole på dem?

Det må man selvfølgelig selv om - jeg foretrækker at tænke selv, og veje fakta meget, meget nøje - og i øvrigt overveje andre muligheder end de udtalte for at vi får det ene eller det andet at vide. Indtil videre har jeg ingen grund til at tro at Corona-virus er specielt farlig, men meget mere tilbøjelighed til at tro at nogen vil bruge frygten for den til diverse egoistiske formål.

Anne-Marie Krogsbøll

Hvad er det for fakta, du så overvejer, Thomas Faber (tak for svar)?

At bruge Irak-løgnene som begrundelse for ikke at forholde sig realitstisk til en truende verdensepidemi med potentiale til at blive en ny spansk syge er ikke klogt. Selv om der blev løjet om Irak, kan der godt være en farlig pandemi igang nu. Og det er der.

Hvilken interesse skulle den norske læge have i at lyve om denne virus farlighed?

Rolf Andersen, Kim Houmøller, Jens Christensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Anne-Marie;

Jeg siger ikke at manden nødvendigvis lyver (men jeg afviser det heller ikke). Det kan sagtens være rigtigt at den er meget virulent, og svær at indæmme, og så videre og så videre. Men hvor farlig er den egentlig? Og hvilke oplysninger har han fået af den kinesiske regering? Kan der være andre årsager til at de påståede 1-4% af smittede folk dør? (for eksempel den ekstreme luft-forurening i Wuhan-provinsen, som nok kan give alvorlige lungeproblemer - og kan de 50.000 ny-opsatte 5g-netværks-basestationer i Wuhan have noget med sagen at gøre? (Der er bekymringer om at 5g kan gøre cellemembraner mere permeable, og at de kan have indflydelse på lungevævet, da ilt-molekyler optager 60 GHz-svingningerne - hvilket er en af grundene til at man teoretisk kan have langt flere enheder på 5g - og ingen ved hvilken effekt dette eventuelt har på ilten i lungernes små forgreninger) - Og kombinationen af luftforurening og 5g? Kommer disse folk så eventuelt på listen over virus-ofre?

Fra flere steder siges det at den ikke er farligere end almindelig influenza. Og hvis den er lidt farligere, så er den lidt farligere. Men meget farligere, det lader det ikke til. Langt de fleste af de smittede er blevet raske igen, uden behandling.

Vi kan til gengæld se at medierne pisker historien op i ekstrem grad, over hele verden. Og at der er tale om at fjerne folks frihedsrettigheder, øge overvågning, konsolidere magt, omstrukturere og yderligere centralisere verdensøkonomien, og meget andet teknokratisk magt-spilleri som den globalistiske elite længe har ønsket sig, og som burde vække bekymring, og som når jeg ser på historien (om fx Irak-krigen) lader mig tro at den generelle medie-dækning handler om noget helt andet end at beskytte folk mod denne sygdom.

Ja... denne virus er sandelig belejlig for visse yderst magtfulde kredse af mennesker...

Om luft-forurening i Wuhan, fra Juli 2019:

https://www.bbc.com/news/blogs-china-blog-48904350

Jeg tænker at det godt kunne have noget med sagen at gøre...

Fra artiklen:

"But there has been public concern that badly-made incinerators can emit dioxins that are highly toxic and can damage the immune system, interfere with hormones and cause cancer. In 2013, five such plants in Wuhan city were found to be sub-standard and emitting dangerous pollutants, according to China's state broadcaster CCTV. "

Anne-Marie Krogsbøll

Thomas Faber.

Tak for svar.

Det kan sagtens vise sig, at der er noget om de forbehold, du nævner. Jeg kan bare ikke se, at vi kan bruge det til noget på nuværende tidspunkt, for vi kan i værste tilfælde ikke nå at finde ud af det, før denne virus har lagt samfundet ned. Ikke kun pga. om den er meget dødelig eller ej, men fordi den fylder hospitalerne og respirationerne, så mange syge ikke vil kunne få behandling - se bare Italien. Og SÅ!!!! kommer dødsraten til at stige - selv blandt dem, som KUNNE have været behandlet og reddet.

Man kan ikke bede om en time out og tænkepause i denne situation - man er nødt til at handle, inden det er for sent.

Svend Erik Sokkelund, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"Af frygt for at skabe panik tilbageholder regeringen sandheden om den mulige trussel, som en corona-epidemi udgør mod det danske samfund.
Derfor bliver statsminister Mette Frederiksens (S) og sundhedsmyndighedernes anbefalinger af mange opfattet som en overreaktion. Men dermed risikerer regeringens kommunikationsstrategi at slå fatalt fejl.
Det fastslår professor, Michael Bang Petersen, fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.
Han forudser på baggrund af tal fra WHO, USA, Kina og Storbritannien, at en corona-epidemi allerede i midten af maj kan få det danske sundhedsvæsen til at bryde sammen i mangel på behandlingsmuligheder og sengepladser på hospitalerne."
https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/ekspert-kritik-af-m...

Kim Houmøller, Arne Albatros Olsen, Erik Winberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

,Anne-Marie;

Tjah... Jeg forstår godt hvad du mener - og jeg er ikke principeilt uenig. VI ved endnu ikke helt hvor slem denne virus er, og det er naturligt nok at passe på.

Problemet er, som jeg ser det, at "medicinen" meget let kan gå hen og blive endnu værre end sygdommen, selv hvis den viser sig at være rigtigt slem. Hvis det kommer til at betyde at vi for fremtiden kommer til at leve under et totalitært teknokrati, så tror jeg at jeg ville foretrække virussen...

Pest eller kolera, som man siger... Under alle omstændigheder, så er det godt at bevare roen og tænke sig grundigt om. Panik bringer ikke noget godt med sig.

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Thomas Faber:

Ja, mht. det totalitære, så er det også noget, der bekymrer mig - hvilke totalitære lovgivninger der kan sniges igennem folketinget i ly af epidemien. Men i mine øjne er vi nødt til at slå epidemien ned først, og så må vi bagefter tage opgøret med vore magthavere, hvis de har misbrugt situationen til egne formål. hvad jeg sagtens kan mistænke dem for.

Jeg vil hellere være levende i en midlertidig undtagelsestilstand om en måned, end jeg vil være død - eller have mistet mange af mine kære - i et frit, og sikkert anarkistisk/darwinistisk samfund som følge af samfundet opløsning pga, epidemien. Så længe der er liv, er der håb...

Dødstallet stiger voldsomt i Italien nu. Af de afsluttede forløb (raske + døde) er dødsraten lige nu 37 % - og det skyldes jo, at sygehusvæsnet er ved at bryde sammen, så man ikke kan redde de syge, man ellers ville have kunnet redde.

Så er der ca. 6500 smittede, hvor vi endnu ikke ved, om de ender som raske eller som døde...

Karsten Aaen, Arne Albatros Olsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Nu er det værd at nævne, at Italien har Europas ældste befolkning.
Muligvis er det især derfor, dødstallene er så høje.

https://www.nytimes.com/2020/03/07/world/europe/coronavirus-italy.html

Karsten Aaen, Lillian Larsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Ja, Eva - men det kan bestemt også være fordi, deres sundhedsvæsen er i knæ nu, så der ikke er respiratorer og personale til at holde patienten i live, til sygdommen er klinget af. Det er jo det, der er det skræmmende perspektiv - også i Danmark. At personer, der ikke behøvede at dø af corona, alligevel dør af den virus.
.https://www.nrk.no/norge/folkehelseinstituttet-kjem-med-ny-risikovurderi...

Karsten Aaen, Arne Albatros Olsen, Erik Winberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jeg har været opmærksom på, at mange lande advarer om hospitalskollaps, Anne-Marie..
Syntes bare høj alder også er en vigtig faktor.

Det er også et spørgsmål om hvor meget personale, der er tilbage, når flere og flere kommer i karantæne.
Sygeplejerskerne herhjemme beder allerede nu om mere bemanding.

Karsten Aaen, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, Arne Albatros Olsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Ja, Eva - vi kan håbe, at Italien viser sig at være et særtilfælde.

Og når man begynder at lukke hele hospitalsafdelinger, som i Norge, så kan det jo lynhurtigt blive meget slemt..

Eva Schwanenflügel

Sagen er nok den, at 'austerity'-politikken implementeret af EU og af individuelle lande med både borgerlige og socialdemokratiske regeringer, har udmagret sundhedssektoren i dekader.
Derfor er området rundbarberet.

Læger og sygeplejersker, SOSU-assistenter og hjemmehjælpere har længe råbt op om, at de brutale nedskæringer var nået ind i knoglerne.
Og nu ser vi resultatet.

Men det vil ingen italesætte nu.

Mogens Holme, Karsten Aaen, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, Arne Albatros Olsen, Thomas Tanghus, Erik Winberg og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Anne-Marie;

Jeg er sådan set ikke uenig. Det er dog sjældent at regeringer giver magt-beføjelser fra sig når de en gang har fået dem... meget sjældent - og jeg har ingen tillid til at de aller-øverste i systemet har gode hensigter, på trods af deres fine ord (når de overhovedet udtaler sig offentligt). Men lad os se hvad det bliver til. I sidste ende er vi ånd, og blot på besøg her. Som de gamle indianere sagde: "det er en god dag at dø!"

I øvrigt en fornuftig samtale Eva og du har gang i... Det er glædeligt at være vidne til respektfuld, gensidig søgende dialog, især når situationen er uvis.

Ja, heldigivis er langt de fleste mennesker interesserede i et fredeligt liv - og det vil også gælde efter et eventuelt virus-kollaps - og så kan man tale videre da. Håbet må vi bevare :)

Karsten Aaen, Steen K Petersen, Arne Albatros Olsen, Erik Winberg, Anne-Marie Krogsbøll og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jørn Borggreen

Da jeg hørte Mette Fredriksens og hendes eksperters meget alvorlige opfordringer til befolkningen kl. 1100 i dag kom jeg umiddelbart til at tænke Klima krise, i stedet for Corona virus.

Tænk, hvis landets ledere og eksperter med samme alvor og samme intensitet og handlekraft talte til befolkningen om klimaet; om de røde og orange og grønne zoner for verden; tænk om de med samme hurtighed og resoluthed lukkede flyruter, cruising liners, tankstationer, boreplatforme, …

I betragtning af at Virus’en nok ’går over’ om nogle måneder, men at verdens klima får det værre og værre i mange år (∞ mange?), så burde alvoren og seriøsiteten så selvfølgelig have været tilsvarende intens.

Verden er netop nu grebet af en (Corona) frygt-pandemi – man kan jo dø af den… Jeg kunne næsten ønske mig en (Klima) frygt-pandemi.
Jørn Borggreen

PS. ”There is no hope. But I may be wrong.” [Pete Seeger]

Karsten Aaen, Rolf Andersen, Lise Lotte Rahbek og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar

Jer stoler ikke på kinesiske myndigheder. Jeg stoler ikke på WHO, formanden er en korrupt nigerianere sat ind af kineserne. Jeg stoler ikke på iranske myndigheder, tallene stemmer ikke. Jeg stoler ikke på italienske myndigheder, tallene stemmer ikke. Jeg stoler på koreansk myndigheder, tallene giver mening. Her er dødeligheden >2 og R0=2. Det kan ikke sammenlignes med influenza. Der er en betydelig flokimunitet over for influenza, den findes overhoved ikke mod Sars-cov-2.

Kent Nørregaard, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Har jeg forstået dig rigtigt, Stig larsen, at du mener, at det er langt mere alvorligt end influenza?
Kan du uddybe det med, at tallene ikke stemmer i Italien, men giver mening i SydKorea?

https://www.worldometers.info/coronavirus/coronavirus-age-sex-demographics/

Det gælder om ikke at være syg i forvejen eller over 80

Jeg undre hvor tallet 1% dødelighed for almindelig influenza stammer fra. Ifølge SSI er det meget lavere. O,2% vor 17/18 som var det værste år med over 2000 dødsfald. Andre år er det langt under 1000. Se tabel 2 https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsovervaagning/i...

Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Man skal være meget heldig for at vinde i lotto, er meget uheldig for at få en meteor i hoved. Men man at en stor chance for at dø af Covid-19 især hvis man er i risikogruppen.

Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Situationen i Italien cirka lige nu:

"Antallet af smittede i Italien er tirsdag nået op på 10.149. Det er en stigning på knap tusind, i forhold til de 9172 myndighederne meldte om mandag."
fra:
https://www.dr.dk/nyheder/udland/168-er-dode-af-coronavirus-pa-et-dogn-i...

Lidt mere info om Italien, corona mm.

"Italien: 10.149 smittede, 631 døde, 1004 raskmeldte. 877 er meget syge. Italien er i forhold til befolkningens størrelse det land i verden med det største udbrud. Der er 168 smittede pr. million indbyggere. I Kina er der 56 smittede pr. million indbyggere. Det relativt lave tal i Kina skyldes, at udbruddet primært kun har fundet sted i én provins."
fra:
https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/3073-lynoverblik-dagens-ta...

631 døde ud af 10.149 smittede giver en dødelighed på 6,2 % - dermed er Italien et af de hårdest ramte områder i Europa, og i verden! :(

- både hvad angår dødelighed og antal smittede pr. indbygger (168 pr. million indbygger; DK ligger på 58 pr. 1 million indbygger).
Kilde: Samme sted som ovenfor.

Vi må alle passe på hinanden i denne svære tid :)

nils valla, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Ift. Kina og Italien - og deres høje dødstal :( for den her epidemi/pandemi, kan dødstallene :( også skyldes, at mange unge mennesker bor hjemme hos deres forældre, og at på landet i både Italien og Kina bor bedsteforældre, forældre, børn mm. stadig sammen, måske ofte i det samme hus, eller i den samme lejlighed! Det har nok betyde,
at en hel del er blevet smittede, og måske også er døde af det :( - da ældre mennesker rammes mest af den her corona-virus, CoVid-19; mennesker over 80 år 15-20 risiko for at dø af den :(

Lars Steffensen, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Lars Steffensen

"både Italien og Kina bor bedsteforældre, forældre, børn mm. stadig sammen"

https://www.thelocal.it/20181218/two-thirds-of-young-italians-are-still-...
For 18-34 årige: 67% i Italien, 19 % her.