Interview
Læsetid: 6 min.

Ældre danskere: Et år uden kram er meget, meget lang tid

Måske går der et helt år, før vi igen kan kramme, give hånd og være fysisk tæt på hinanden, lød det fra direktør i SSI, Kåre Mølbak, i mandagens Berlingske. Information har talt med tre ældre mennesker om, hvilke tanker og bekymringer sådan en meddelelse giver, når man er oppe i årene
Det vil vise sig, om vi kan lade være med at give et kram, når vi inviterer til summer party i haven, siger Palle Skov på 75.

Det vil vise sig, om vi kan lade være med at give et kram, når vi inviterer til summer party i haven, siger Palle Skov på 75.

Sarah Hartvigsen Juncker

Indland
21. april 2020

Der kan måske gå et helt år uden kram fra børn og børnebørn. Det udtalte direktør hos Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, i mandagens Berlingske. Nok er det en hård melding, men de tre ældre danskere, Information har talt med er også klar til at omstille sig. Og der er jo stadig plads til både summer party i haven og gåture i naturen.

»Jeg ved jo ikke, hvor lang tid jeg har igen«

Else Marie Troelsen, 75 år, pensionist, forhenværende skolelærer

– Søndag aften meldte Kåre Mølbak ud, at vi sandsynligvis skal undgå kram, håndtryk og tæt kontakt i mindst et år. Hvad tænkte du, da du hørte det?

»At det var skrækkeligt. Jeg vil da gerne kunne kramme mine børnebørn – det er faktisk det, der er værst for mig. Jeg ser dem jo ikke, kun på video.«

– Hvad kommer det konkret til at betyde for dig i din hverdag, hvis den fysiske afstand skal vare ved i endnu et år?

»Det bliver hårdt ikke at kunne se mine børnebørn. De er jo det vigtigste i mit liv. Heldigvis ser jeg mine søskende og min veninde. Vi går en tur sammen hver dag eller mødes til en kop kaffe ude i haven. Men det er jo lidt langt at køre til København, hvor mine børn og børnebørn bor, for at få en kop kaffe. Vi må jo gerne mødes med andre, hvis bare det er med afstand, så jeg håber, at vi kan finde en løsning, så mine børnebørn kan komme hjem til mig ét ad gangen. Så må vi holde afstand og sørge for at få vasket af, så vi ikke tager fat i de samme ting. Men det er da så forfærdeligt, hvis ikke jeg kan få et kram af dem. For mig er det livskvalitet at kunne være tæt på dem, jeg holder af. Det giver mig utroligt meget at kunne holde om dem, holde dem i hånden og sidde tæt og læse noget sammen. Der er mange situationer, hvor man har brug for at sidde tæt. Det giver en samhørighed, som jeg må undvære ellers.«

– Et år er ret lang tid, og du er en smule oppe i årene. Hvad gør du dig af tanker om, hvad det betyder at have et helt år uden fysisk kontakt?

»Det er meget, meget lang tid. Jeg ved jo ikke, hvor lang tid jeg har igen, og hvis jeg er uheldig, kan jeg jo dø af det her. Derfor er et år meget lang tid, det må jeg sige, og derfor har jeg også et stort behov for at kunne have menneskelig kontakt med dem, jeg holder af. Ligesom man gerne vil være tæt på sin kæreste, vil man gerne være tæt på sine børn og børnebørn. Men jeg vil bestemt gå mange ture det næste år. Det betyder meget at snakke med en anden, og selvfølgelig kan jeg ringe til mine søskende og børn – det gør jeg også mere end normalt – og det er rart trods alt at se dem på video. Men det har altså bare en betydning at være fysisk til stede over for hinanden.«

»Vi lever i nuet og prøver at få det bedste ud af det«

Palle Skov, 75 år, pensionist, forhenværende direktør i Frederikssund Kommune

Palle Skov.

Palle Skov.

Sarah Hartvigsen Juncker

– Søndag aften meldte Kåre Mølbak ud, at vi muligvis skal undgå kram, håndtryk og tæt kontakt i mindst et år. Hvad tænkte du, da du hørte det?

»Det kom ikke som en overraskelse for mig. Personligt er min kone og jeg indstillet på, at det med at være sammen ved at holde afstand, er kommet for at blive indtil videre. Det er et vilkår, og vi er ikke utålmodige. Ja, det ligger nok i vores natur, du. Vi har boet 16 år på Grønland. Deroppe er man styret af vind og vejr, og vores år deroppe har givet os den indstilling, at der er ting i livet, som vi individer ikke har styr på eller kontrol over. Hvis isen forhindrede skibet i at komme i havn, jamen så risikerede vi at løbe tør for forsyninger, og pakken med julegaver nåede ikke frem til jul.«

– Hvad kommer det konkret til at betyde for dig i din hverdag, hvis den fysiske afstand skal vare ved i endnu et år?

»Så vil vi blive meget, meget bedre til ikke bare at tale i telefon, men også til at se hinanden i øjnene, mens vi taler i telefon. Video er ikke noget, vi har brugt i vores familie endnu, men det vil da være naturligt at begynde på. Indtil videre har vi snakket med vores børn og venner på mail og telefon. Jeg aflyste min 75-års fødselsdag i marts, og siden da har vi ikke været fysisk sammen med vores familie. Men jeg frygter ikke, at det varer ved, nok fordi vi har boet så mange år på Grønland, og der er familien godt nok langt væk. Der gik jo et helt år imellem, at mine forældre så deres børnebørn. Så jeg har det helt okay med det. Jeg forventer skam ikke, at vi eller de får et psykisk sammenbrud.«

– Et år er ret lang tid, og du er en ældre herre. Hvad gør du dig af tanker om, hvad det betyder at have et helt år uden fysisk kontakt?

»Vi lever jo i nuet og prøver at få det bedste ud af det. Og som jeg læser det, sagde Kåre Mølbak ikke, at vi skulle holde social afstand, men derimod fysisk afstand. Derfor er det oplagt for os at mødes med vores familie og venner i haven, hvor vi kan sidde med god afstand. Men det vil vise sig, om vi kan lade være med at give et kram, når vi inviterer til summer party i haven. Vi har ikke aftalt noget, men hvis der kommer et barnebarn løbende og vil have et kram, vil jeg da ikke sige nej. Jeg tror bare, at jeg vil træde et skridt tilbage, når barnebarnet har fået sit kram.«

»Det er værst i forhold til mit barnebarn«

Ulla Kristensen, 72 år, pensionist, forhenværende døgnplejemor

– Søndag aften meldte Kåre Mølbak ud, at vi sandsynligvis skal undgå kram, håndtryk og tæt kontakt i mindst et år. Hvad tænkte du, da du hørte det?

»Det kommer jeg ikke til at overholde. Men det skal vi jo. Jeg synes, det er grusomt. Den der nærkontakt mangler jeg. Jeg er vant til, at jeg får et knus af mine tre drenge, når de kommer på besøg. Det gjorde jeg da førhen i hvert fald, nu er det kun den ene, der besøger mig. Men det værste er mit barnebarn. Vi har altid knust, og jeg holder utrolig meget af ham. Vi har slet ikke set hinanden, siden det her startede, og det synes jeg er hårdt. Han er ni år. Vi plejer at have en hyggedag indimellem, hvor vi for eksempel kører til Herning. Nogle gange kommer han forbi, og nogle gange sover han her. Det kan han ikke nu, og det savner jeg.«

– Hvad kommer det konkret til at betyde for dig i din hverdag, hvis den fysiske afstand skal vare ved i endnu et år?

»Det vil ikke være godt, slet ikke. Det kan jeg slet ikke overskue. Jeg er medlem af en klub, der hedder Klubben for Enlige. Vi ses cirka en gang om ugen og laver alt muligt – følges i biografen, går ud og danser, spiser og bowler. Vi kører ud i det blå med madkurv. Jeg vil være meget ked af ikke at kunne komme der. Vi har det dejligt sammen, og det fællesskab vil jeg savne. Det er hyggeligere at følges med nogen end at skulle tage afsted alene.«

– Et år er ret lang tid, og du er 72 år. Hvad gør du dig af tanker om, hvad det betyder at have et helt år uden fysisk kontakt?

»Det betyder helt bestemt meget med et helt år. I min familie giver vi knus, når vi møder hinanden, og når vi går igen. Den nærhed er svær at erstatte. Jeg føler mig ikke ensom, og jeg er meget udadvendt. Lige nu pudser jeg min genbos vinduer, hun er noget ældre end mig. Jeg plejer at få et knus, når jeg kommer, men det undgår vi, man kan vel leve uden. Det bliver vi jo nødt til, men det vil jeg helst ikke. Slet ikke i forhold til mit barnebarn.«

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Livet handler om andet end at undgå døden.

Frederikke Nielsen, Daniel Joelsen, Hans Larsen, Hanne Utoft, Steen Bahnsen, Sonja Marie Tandrup Jensen, Carsten Mortensen, Ete Forchhammer , Eva Schwanenflügel, Sune Troelstrup og Poul Anker Sørensen anbefalede denne kommentar

I min pure ungdom sejlede jeg foran masten, dvs. som mening besætning.
Kontrakten var på et år ellers skulle man selv betale hjem rejse, et uoverskueligt beløb, med min løn.

Et enkelt ”kram” på et pampas bordel, mens resten af besætningen, stod nedenunder og heppede, var faktisk værre end nul kram.....så det blev aldrig til flere kram, og det har jeg overlevet...

At undvære familie, venner, mm. har været et vilkår for søfarende lige siden man sejlede på langfart, og alligevel er de søfarende landet med begge ben på jorden, i hvert fald , de som ikke druknede...

Slå lidt saltvand i blodet, og tag det som det kommer, med rettidig omhu, så kommer vi i smult vande på et tidspunkt, med tid til kram og nærkontakt

Daniel Joelsen, Maj-Britt Kent Hansen, Birgitte Vording, Agnete La Cour og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Den udtalelse Kåre Mølbak er citeret for, er efter hans eget udsagn strammet.

Han sagde KAN, ikke VIL VÆRE.

Medier burde være mere forsigtige med at stramvinkle udtalelser i denne tid.

Johanna Haas, Birgitte Vording, Steen Bahnsen, Carsten Mortensen, Ete Forchhammer og Agnete La Cour anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Det værste da den fireårige tillidsfudt, spontant rakte sin hånd op for at vi kunne gå sammen, var at se hans resignerede udtryk da han trak hånden til sig igen... som da han kom løbende mod mig - og stoppede lidt foran mig. Han har forstået restriktionerne, men kun med forstanden.
Vi gamle kan beskrive hvad der gør ondt, det kan børn ikke; hos dem kan det kun slå indad - eller udad ved fx at sætte sig i en grusbunke og kaste grus omkring sig og sparke i den.
Og så er dette ene barn "heldigt" i forhold til børn i krig, i flygtningelejre... osv...

Johanna Haas, Hanne Utoft, Steen Bahnsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

På sundhedsstyrelsens hjemmeside og på Coronasiderne er der råd og vejledning for intimt samvær i Coronatider - helst med faste partnere :) sundhedsstyrelsen burde evt. skrive en særskilt 'kysse- krammeside' for de der ikke vil med helt ind på sexrådene.

Ib Jørgensen

Jeg er 87, min kone 67. Vi er sunde og raske og i selvkarantæne.(dog en med diabetes 2). Vi har 4 børne børn, fra 5 til 10 år.
De plejer med jævne mellemrum, 2 ad gangen, at komme og bo hos os nogle dage. Den mulighed er formentlig lukket på ubestemt tid. Det er deres og forældrenes angst for at smitte os, der er den største hindring. Vi kan ses i det fri og holde afstand, picnic i en park, fordi vi bor i samme by. Men 2 af dem bor i København. Der er rejsen et problem.
Sundhedsmyndighederne må komme ud med nogle modeller for samvær.
F.eks.: Hvis vores datter holder et barn i isolation et stykke tid, så er det vel smittefrit og kan besøge os ? Men hvor længe skal hun holdes hjemme ? Hvor stor er risikoen for at arbejdende forældre bryder isolationen ?
Hvis vi to ældre skal rejse til København, hvilke transportformer er de sikreste ?
Vil de udvidede testmuligheder betyde, at myndighederne kan udtale sig om (geografiske) områder med større eller mindre smitterisiko ?
Mange af disse ting kan man måske med lidt sund fornuft selv regne ud, men det ville være af stor betydning, hvis sundhedsmyndighederne kom lidt mere ud af busken.
Der venter jo også en jul forude :-)

Helle Walther

Hør nu her, det er en sætning i et længere afsnit, han sagde hvis... det han forbereder os på er, det bare ikke er slut i morgen. At vi må være forberedt på andre vaner en rum tid endnu, men det kan jo løses. Man kan mødes udenfor, og man kan lade sig teste, før man besøger sin familie på sygehus eller plejehjem. Man kan ringe hver dag, man kan sende blomster, skrive kort, sende med posten, eller aflevere til personalet på hjemmet, sprit hænderne før og efter, tag mundbind på så mund og næse er beskyttet. Lav en lille video og vis den, via mobiltelefonen, det er svært, men hvis alternativet er sygdom, så kan det nok klares. hvis man holder sundhedsreglerne, så er både fodlæge, tandlæge, frisør, læge og familiebesøg og veninde besøg med få personer muligt.